Trin 1

Forkastningernes foretrukne retning er ca. VNV-ØSØ, parallelt med højderyggen,
mens forkastninger omtrent vinkelret herpå er mindre hyppigt forekommende
(se Figur 5.2; figur 4.7 fra /26/). Forkastningerne er medvirkende
til, at der gennem tiderne er opstået lokale bassiner og lokale højderygge
med mulighed for lokal erosion og aflejring. Forkastningssystemerne må
derfor forventes at have haft en stor indflydelse på jordlagenes udbredelse.
Indsatsområde SØ-Lolland ligger, som det kan ses på Figur 5.2, i et område
af Lolland, hvor der er påvist flere VNV-ØSØ forkastninger.
I bassinet mod syd blev der i Perm-perioden for ca. 250 millioner år siden
aflejret tykke lag af salt. Store mængder aflejringer dækkede efterfølgende
saltlagene, og på grund af vægtfyldeforskellen blev saltet ustabilt og begyndte
at stige opad. En saltpude blev herved skabt. Som følge heraf pressedes
lagene over saltet opad og lagene udenom sank stedvist dybere
ned. Lagene over og omkring saltstrukturen deformeredes og lag borteroderedes.
Sådanne saltstrukturer er påvist i den sydlige del af Lolland udenfor
indsatsområdet. Men da saltstrukturerne kan påvirke lagserien i et stort
område, vil indflydelse på lagseriens opbygning kunne række ind i det aktuelle
indsatsområde.
5.3.2 Prækvartær
Lagserien på Lolland består øverst af en lagserie fra Kvartær, som er den
seneste periode på ca. 2 millioner år, som har været præget af flere nedisninger.
Aflejringerne fra denne periode er typisk sandede og lerede, hvor
hovedparten er aflejret af gletscherne og deres smeltevand. Lagene herunder
er fra ”prækvartæret” – dvs. aflejringer fra før istiderne. Den ældste del
af den prækvartære lagserie, som har interesse i vandressourcesammenhæng,
udgøres af Skrivekridt fra Kridttiden og herover ler fra den ældste
del af Tertiærtiden. Danienkalk findes kun på NV-Lolland. De prækvartære
aflejringer er alle marine, men der er ikke tale om en ubrudt serie af aflejringer,
idet dele af lagserien stedvist mangler.
Skrivekridtet, som findes under hele Lolland, er en hvid og ret blød kalkbjergart,
der i langt overvejende grad er opbygget af mikroskopiske kalkalge-skeletter
(kokkolitter). Skrivekridtet er mellem 65 og 100 millioner år
gammelt. Kridtet er aflejret på dybt vand. Flint udgør en varierende mængde,
og nogle steder mangler flint næsten helt, /12/. Tykkelsen af Skrivekridtet
under Lolland er ca. 400 m.
Kridtet udgør det primære grundvandsmagasin i store dele af Nordlolland.
Kridtets permeabilitet er skyldes næsten udelukkende sprækker. Øverst i
kridtet kan der forekomme en stærkt opsprækket zone, der menes dannet
som følge af gletcherpåvirkning. Under denne zone ses normalt systemer
af lodrette og vandrette sprækker. Undersøgelser på Stevns har påvist sådanne
sprækkesystemer, og her tolkes de vandrette sprækker som et resultat
af aflastning i forbindelse med tertiær og kvartær erosion, mens de
lodrette sprækker tolkes som et resultat af spændinger i jordskorpen /19/.
48