Trin 1

sandsynligvis repræsenterer forskellige saltkoncentrationer i porevandet. Den begravede dal ses i
TEM-data som et profilinterval, hvor den gode leder ligger dybere. Dette skyldes fyldet i den begravede
dal samt muligheden for, at salt porevand kan skylles ud med det cirkulerende grundvand. Tilsyneladende
kan det salte porevand ikke så let skylles ud af lagserien udenfor dalen. For den øverste
del af lagserien har TEM-metoden problemer med at opløse lagene så godt som MEP-metoden.
Kortlægningen langs profilerne viser tydeligt MEP- og TEM-metodernes forskellige styrker og
svagheder, og sker der kombination med seismik og boringer fås et godt samlet billede af såvel lagseriens
opbygning som det salte grundvands forekomst. Begge geofysiske metoder har dog svært
ved at skelne mellem kvartære højmodstandslag og kalk/kridt med fersk porevand; her er det nødvendigt
at supplere med gode boredata.
TEM-kortlægningen udenfor seismikprofilerne giver ikke noget overblik over den geologiske opbygning,
da der ikke kan udarbejdes fladekort eller profiler gennem data. Sonderingerne står – med såvel
1 som 4 sonderinger pr. kvadratkilometer – for langt fra hinanden til at lagserien kan kortlægges
tilfredsstillende. Ved en normal fladekortlægning anvendes typisk 4-15 gange så mange sonderinger.
Kortlægningen giver et overordnet billede af koten for saltvandsspejlet i kalken/kridtet, men kun begrænsede
oplysninger om opbygningen og variationerne i lagserien.
Generelt for området kan det siges, at TEM- og MEP-metoderne har problemer med at skelne mellem
lag med lav modstandskontrast, og det vil her sige grænsen mellem kalk/kridt og kvartæret
ovenover, samt mellem ler og lag med salt porevand. Kortlægningen langs seismikprofilerne viser
dog, at hvis flere datasæt kombineres, så fås det bedste resultat. Erfaringer fra bl.a. Fyn og Sydsjælland
peger i samme retning.
5) Geofysiske undersøgelser ved Horslunde på NV-Lolland /8/
Resume:
Formålet med denne supplerende kortlægning er at opnå en bedre kortlægning af de højresistive
lag, som kan være potentielle grundvandsmagasiner /8/. Der er således foretaget en kombination af
nye DC-sonderinger og boringer med TEM-sonderingerne /6/ i en fælles MCI-inversion. TEMmetoden
er bedst til at bestemme dybtliggende gode elektriske ledere, mens DC-sonderingerne er
bedst til at opløse terrænnær geologi. Med den nye DC-kortlægning opnås en fladedækning med i
alt 16 DC-sonderinger og 4 TEM-sonderinger pr. kvadratkilometer. Der er foretaget inversion med 3
metoder: Semdi (TEM og DC), MCI (mangelags inversion af DC og TEM) og MCI (få lags-inversion
m. boringsoplysninger), og resultaterne sammenlignes.
Vurdering:
I det aktuelle område er det med den supplerende DC-kortlægning muligt at lave fladekort over
modstandsvariationerne i lagserien. I forbindelse med udarbejdelsen af dette notat er der ikke gået i
detalje med vurderingen af kortlægningens resultater, men det fremgår tydeligt af resultaterne, at i
forhold til TEM data alene, er der nu opnået en langt større detaljeringsgrad. Inversionerne viser også,
at der ved samtolkning af data sandsynligvis kan opnås en bedre forståelse af den geologiske
opbygning.
Vurdering_af_geofysiske_metoder_psa_3.do
c