Trin 1

vandet ikke er særlig præget af ovennævnte processer, ligger forvitringsgraden
typisk mellem 1,0 og 1,3. Forvitringsgraden kan ses på møllehjulskortene
(Bilag 7.7) som den røde kvadrant og på temakortet i Bilag 7.8b.
Kalkmætningsgrad
Kalkmætning beregnes for at angive i hvor høj grad forsuring har
indvirkning på vandkvaliteten samt for at vurdere, om grundvandet er i
ligevægt med karbonatsystemet. En mætningsgrad = 0 er et udtryk for, at
grundvandet er i ligevægt med kalk i jorden. Rent praktisk betragtes
kalkmætning i intervallet -0,1 til 0,3 som kalkligevægt. En mætningsgrad <
0 er udtryk for, at vandet er undermættet med kalk. Dette skyldes oftest, at
kalken er udvasket i de jordlag, som grundvandet har været i kontakt med (i
sin strømningsbane fra terræn til filter). Overmætning (mætningsgrad > 0)
forekommer sjældent. Kalkmætningsgrad er vist på møllehjulskortet (Bilag
7.7) som den blå kvadrant.
Ionbytningsgrad
Ionbytningen er forholdet mellem natrium og klorid (begge værdier i
milliækvivalenter). Forholdet viser, i hvor høj grad natriumioner, der er
bundet til lerpartikler, er byttet ud med calciumioner fra grundvandet. Ved
ionbytning stiger natriumindholdet i vandet og hermed stiger
ionbytningsgraden tillige. I grundvand, hvor der ikke er foregået ionbytning,
er ionbytningsgraden 0,6-0,9. Ionbyttet vand har en ionbytningsgrad > 0,9
og er ofte tegn på en relativ ringe gennemstrømning af de geologiske lag,
og at vandet dermed er ældre og bedre beskyttet mod forurening fra
terræn. Ionbytning er vist på møllehjulskortet (Bilag 7.7) som den gule
kvadrant og på temakortet Bilag 7.8c.
Klorid
Grundvandets indhold af klorid er en målestok for grundvandets påvirkning
af saltvand. Klorid er inaktiv i grundvand, dvs. den deltager ikke i
redoxprocesser, i ionbytning m.m. Generelt er hovedkilder til grundvandets
indhold af klorid nedbør/tørdeposition (især ved kyster), vejsalt, gødskning,
lossepladsperkolat, residualvand i marine aflejringer,
saltvandsindtrængning i kystnære områder og opkoncentrering i
forbindelse med markvanding. Grundvandets typiske kloridindhold i
Danmark ligger i intervallet 20 – 50 mg/l.
Sulfat
Sulfatindholdet er vigtigt i forhold til vurdering af et magasins sårbarhed i
forhold til især nitrat, men også pesticider. Et forhøjet sulfatindhold kan
stamme fra oxidation af pyrit med ilt eller nitrat fra det vand, der nedsiver til
magasinet. Ligeledes kan et højt sulfatindhold skyldes påvirkning af
residualt saltvand, hvilket dog ikke er set i undersøgelsesområdet ved
Hillested. Da pyritoxidationen de seneste 50 år har taget fart på grund af
det stigende kvælstofforbrug på landbrugsjord, kan sulfatindholdet
anvendes som en grov aldersindikator, hvor høje værdier repræsenterer