Trin 1

grundvandets beskyttelse ringe omkring en gård, hvor der er udbragt meget
organisk N i mange år - f.eks. hvor arealer afgræsses af kvæg - kan
udvaskningen være høj og reduktionskapaciteten ringere end i øvrigt.
9000
100
7000
80
Akkumuleret areal (ha)
5000
3000
1000
60
40
20
%
0,0 0,5 1,0 1,5 2,0
-1000
0
Dyretæthed (DE/ha)
Figur 3.2 Arealfordeling med hensyn til dyretæthed i markblokke i
indsatsområdet.
3.3 Forurening med pesticider
Bekæmpelsesmidler, herunder pesticider, udgør en kemisk set meget forskellig
gruppe af stoffer, som kun har det til fælles, at de benyttes til at bekæmpe
uønsket plantevækst og omvendt til at beskytte den ønskede plantevækst.
Kilderne til pesticidforurening af grundvandet er både fladeforureninger
fra især landmændenes regelrette anvendelse af pesticider og arealafgrænsede
punktkildeforureninger, f.eks. fra gartnerier, privates brug af
pesticider samt spild og uheld i forbindelse med sprøjtning på landbrugsjord,
på maskinstationer o.a. Arealer udlagt som parker, kirkegårde,
sportspladser og lignende kan også udgøre punktkilder i kraft af den intensive
brug af bekæmpelsesmidler, der her typisk er foregået gennem årene.
Der er i de senere år konstateret et stigende antal forureninger af grundvandet
med pesticider og nedbrydningsprodukter herfra. De skyldes ofte, at
mange års håndtering af bekæmpelsesmidler på det samme sted med tiden
udvikler sig til en punktkilde for forurening. Der er dog endnu ikke i
Danmark et klart billede af, hvorvidt fladekilder eller punktkilder udgør den
største trussel mod grundvandet. Bilag 3.6 illustrerer placeringen af de af
ovennævnte branchetyper/anvendelser, som umiddelbart fremgår af
TOP10DK.
10