Trin 1

det. Til vurdering af redoxtilstanden er det derfor formålstjenligt at afbilde
nitrat mod sulfat på et semilogaritmisk scatterplot, se Figur 7.7.
1000
100
I
II
nitrat (mg/l)
10
1
Sand
Kalk
0,1
0,01
IV
II
0 20 40 60 80 100 120 140 160
sulfat (mg/l)
Figur 7.7 Scatterplot af nitrat afbilledet mod sulfat
Figuren er opdelt i 4 kvadranter. Den vandrette linie ved NO3 = 2 mg/l adskiller
nitratholdigt fra nitratfrit vand. Den lodrette linie er arbitrært placeret
ved 40 mg/l sulfat, som er et bud på det naturlige sulfatindhold i området
(uden at der forekommer pyritoxidation eller sulfatreduktion).
Prøver i feltet øverst til venstre repræsenterer en redoxkonflikt og bør ikke
forekomme.
Feltet øverst til højre repræsenterer ungt grundvand over nitratfronten, hvor
effekten af pyritoxidation (højt sulfatindhold) ses. Som det ses, er der 5 boringer
i denne kvadrant. Disse boringer vurderes ikke at repræsentere
vandkvaliteten i de filtersatte indvindingsmagasiner, se forklaring i afsnit
7.4.2 om nitrat.
Feltet nederst til højre repræsenterer grundvand under nitratreduktionsfronten,
hvor effekten af pyritoxidation (højt sulfatindhold) ses. Vandet i disse
boringer formodes at være under ca. 50 år gammelt og dermed sårbart
overfor bl.a. pesticider.
Feltet nederst til venstre repræsenterer det bedst beskyttede og ældste
vand, der ikke er påvirket af pyritoxidation, og hvor sulfatreduktion er påbegyndt.
Når man ser bort fra de mistænkelige boringer i kvadrant I og II er boringerne
i området er jævnt fordelt i kvadrant III og IV. Sammenfattende viser
redoxforholdene, at der findes grundvand af mellem og stor alder i indvindingsmagasinerne.
I Bilag 6.3 ses dybden til redoxgrænsen i lerlagene over det primære magasin
i boringer med farveoplysninger. Den samlede lertykkelse er baseret
på den geologiske model, hvorfor der kan forekomme uoverensstemmelser
74