VorVærdi - Vordingborg Kommune
VorVærdi - Vordingborg Kommune
VorVærdi - Vordingborg Kommune
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Debatindlæg i<br />
VorNyt<br />
Som noget nyt er det nu blevet muligt at<br />
komme med læserindlæg i VorNyt. De<br />
første indlæg kommer fra Bjarne Malmros<br />
Jensen og Henning Jonassen.<br />
Vi bringer denne gang indlæggene i<br />
fuld længde. I fremtiden må et indlæg<br />
dog højst være på 300 ord af hensyn til<br />
fordelingen af pladsen i bladet. Til sammenligning<br />
er denne lille tekst på 106<br />
ord. Du kan bruge den automatiske<br />
ordoptælling i Word (som fi ndes under<br />
Funktioner) til at kontrollere længden<br />
på dit indlæg. Er indlægget for langt,<br />
returnerer vi det til redigering.<br />
Læserindlæg til næste udgave af<br />
VorNyt skal sendes til redaktionen på<br />
kommunikation@vordingborg.dk senest<br />
1. maj 2008.<br />
Roser til genbrugspladsen<br />
I december måned 2007 tabte jeg<br />
mine nøgler. Jeg havde været på<br />
genbrugspladsen og fl ere andre<br />
steder. Jeg kørte ruten igennem<br />
også på genbrugspladsen og<br />
spurgte om de havde fundet dem,<br />
det havde de ikke. Jeg fandt dog<br />
mine nøgler et andet sted.<br />
Og nu kommer solstrålehistorien. I<br />
begyndelsen af januar var jeg igen<br />
på genbrugspladsen, og mens<br />
jeg læsser af, kommer der en ung<br />
mand hen til mig (Tommy tror jeg,<br />
han hedder), med nogle nøgler, og<br />
spørger om det var dem jeg tabte.<br />
Jeg må sige at det er proff.<br />
Den ros skal han have. I øvrigt er det<br />
nogle fl inke drenge der går der nede.<br />
Jeg håber VorNyt vil bringe dette,<br />
for trods alt er det klap på skulderen,<br />
der gør dagen lidt lysere.<br />
Venlig hilsen<br />
Henning Jonassen (Jonas)<br />
tidligere pedel på ungdomsskolen i<br />
<strong>Vordingborg</strong><br />
Når man har verdens bedste job, har<br />
man så ikke lov til at være bekymret<br />
for udviklingen af arbejdsmiljøet på<br />
sin arbejdsplads<br />
Jeg har valgt at beskrive mine overordnede<br />
tanker om, hvordan det er<br />
at arbejde på et af <strong>Vordingborg</strong> <strong>Kommune</strong>s<br />
rådhuse. Det sker ud fra den<br />
overbevisning, at vi bør have en åben<br />
og konstruktiv debat, om måden vi<br />
samarbejder og behandler hinanden på!<br />
På et kursus, jeg var på tilbage i 2004<br />
var underviserens tese, at man har 3<br />
muligheder for ikke at blive syg af stress:<br />
• Man kan læne sig tilbage og ”kun”<br />
passe sine opgaver og ikke involvere<br />
sig.<br />
• Man kan selv forsøge at tage kampen<br />
op og ændre tingenes tilstand.<br />
• Kan man ikke lide lugten i bageriet,<br />
må man fi nde et andet bageri.<br />
Jeg har valgt at forsøge at ændre på<br />
tingenes tilstand med bl.a. dette indlæg!<br />
Det siges om danskerne: ” – de gøer<br />
kun – de bider aldrig!”<br />
Det er klart at kommunesammenlægningen<br />
har haft afgørende indfl ydelse<br />
på arbejds-situationen; men jeg mener<br />
at sammenlægningen bestemt ikke<br />
mere kan bruges som en undskyldning<br />
for ikke at gøre det bedre!<br />
Symptomer på sygdom i virksomheden<br />
er:<br />
• Sladder og utilfredshed i krogene<br />
• Et stigende fravær fra arbejde<br />
• At der i kommunen er kommet en<br />
trend med at opgaverne fl yttes videre<br />
fra eget skrivebord til andre medarbejdere<br />
– man løser dem ikke selv.<br />
• En udbredt sport er blevet, at afdelingerne<br />
opfi nder og sender regninger til<br />
hinanden for interne ydelser!<br />
Jeg mener, at dette er de første tegn<br />
på manglende fælles identitet – og så<br />
hjælper en ligegyldig julegave som et<br />
picnictæppe med logo ikke. Tværtimod<br />
er det kun med til at forstærke den almene<br />
opfattelse - den store afstand og<br />
manglende forståelse mellem ledelse<br />
og medarbejdere.<br />
Vi skal alle være opmærksomme på,<br />
at vi som medarbejdere skal bibringe<br />
borgerne en oplevelse af fælles identitet,<br />
men når vi ikke selv har den - så er<br />
det svært at videregive den! Er det kun<br />
mig der har denne opfattelse Glade<br />
og tilfredse medarbejdere sender også<br />
glade og tilfredse signaler til kommunens<br />
borgere!<br />
Findes der en fælles identitet på<br />
arbejdspladsen, som vi alle kan genkende<br />
Hvis man som jeg svarer nej<br />
til dette spørgsmål, hvad bør man så<br />
gøre for at opbygge en fælles identitet<br />
til gavn for alle<br />
Vi kunne jo vælge at være Danmarks<br />
sundeste arbejdsplads og skabe forhold<br />
og tilbud til medarbejderne som er gode<br />
for både krop og sjæl - men først og<br />
fremmest skal vi behandle hinanden med<br />
respekt – med alt hvad det indebærer!<br />
Når man herefter skal komme med et<br />
bud på, hvordan man kan ændre den<br />
nuværende situation, kan der være mange<br />
muligheder. Med risiko for at ingen<br />
af mine kollegaer er enig i mine forslag,<br />
kaster jeg mig ud i et forsøg alligevel!<br />
Punkt et er at der bør ses på fordelingen<br />
af medarbejdere på de forskellige<br />
arbejdsområder igen. Herefter skulle der<br />
målrettet arbejdes for en forebyggelse<br />
af sygdom samt nedbringelse af antallet<br />
af sygedage. Disse forslag ville betyde<br />
at medarbejderne ikke fl ygter fra deres<br />
arbejdsplads i skuffelse og utilfredshed,<br />
men pga. af andre årsager.<br />
• Sygeforsikring til alle.<br />
• Gratis træning i fi tnesscenter.<br />
• Kiropraktik, fysioterapi, afspænding,<br />
anden lign. behandling – fi re første<br />
behandlinger gratis næste fi re til halv<br />
pris i arbejdstiden.<br />
Flere jobrelevante kurser enten for<br />
afdelingen eller individuelt.<br />
Vi har alle et ansvar for at være med<br />
til at skabe optimale vilkår for vores<br />
kollegaer, jeg håber at andre i samme<br />
konstruktive ånd som dette indlæg<br />
er tænkt, vil tage initiativer for at gøre<br />
hverdagen lettere for os alle!<br />
Den største resurse i denne kommune<br />
er dygtige, tilfredse og raske medarbejdere,<br />
så pas på dem!<br />
Bjarne Malmros Jensen,<br />
Kultur- og fritidskonsulent<br />
Bo og Naboskab Møn<br />
har holdt store fl yttedag<br />
• Torben Balcer har for nylig fejret sit<br />
40 års jubilæum inden for det offentlige,<br />
hvor han har haft både kommune,<br />
stat og amt som arbejdsgiver.<br />
I efteråret fl yttede Bo og Naboskab Møn ind i helt nye boliger i Stege.<br />
Bo og Naboskab Møn er flyttet i helt<br />
nyt byggeri på Topasvænget i Stege.<br />
Beboerne, som tidligere boede<br />
fem forskellige steder, er nu blevet<br />
naboer.<br />
Bo og Naboskab Møn har 31 udviklingshæmmede<br />
beboere. De har nu<br />
alle fået egen lejlighed med bad og<br />
toilet. Mange af dem har også egen<br />
vaskemaskine og tørretumbler. ”Det er<br />
en kæmpestor forbedring i forhold til<br />
de rammer, vi tidligere kunne tilbyde,”<br />
fortæller Finn Rasmussen, leder af Bo<br />
og Naboskab Møn.<br />
Torben Balcer blev ansat som plejerelev<br />
på Oringe i 1967. Som plejer fulgte han<br />
med, da hospitalet i 1978 overgik til<br />
Storstrøms Amt. I 1992 kom Torben til<br />
socialpsykiatrien, som fl yttede til kommunen,<br />
da Storstrøms Amt senere lukkede<br />
ned med udgangen af 2006. Han<br />
er nu ansat i Socialpsykiatrien i <strong>Vordingborg</strong>,<br />
det tidligere Bo- og Netværk.<br />
Hvert hus er indrettet med et fællesrum<br />
med spisestue, dagligstue og køkken.<br />
Herfra er der adgang til beboernes<br />
lejligheder. Beboerne kan også vælge<br />
at bruge deres egen dør, som giver<br />
adgang til fællesarealet udenfor.<br />
Bo og Naboskab Møn har gjort meget<br />
for, at beboerne kunne opleve det som<br />
noget positivt at fl ytte. En del af beboerne<br />
havde svært ved at forholde sig til,<br />
hvad der skulle ske fl ere måneder frem.<br />
Men de beboere, som var helt bevidste<br />
om fl ytteplanerne, var fl ere gange ude<br />
og besøge byggepladsen sammen med<br />
personalet. De overværede også det<br />
40 års jubilar Torben Balcer:<br />
Nyder friheden efter at have arbejdet<br />
bag lås og slå i en menneskealder<br />
Efter en menneskealder som plejer på<br />
en lukket grønlænderafdeling bag lås<br />
og slå på Oringe, nyder Torben den<br />
frihed, hans nuværende arbejde som<br />
hjemmevejleder i socialpsykiatrien giver.<br />
Her besøger han borgere, som har<br />
brug for støtte til dagligdags gøremål<br />
i eget hjem. Hjemmevejlederne udfører<br />
ikke ting for brugerne, men med<br />
brugerne, som modtager fra 2 til 26<br />
støttetimer om ugen.<br />
Passion for Grønland<br />
Torben Balcer er meget glad for sit<br />
nuværende arbejde, men fremhæver<br />
alligevel årene fra 1970 til 1992 på<br />
Oringes grønlænderafdeling, som de<br />
allerbedste. ”Som en del af mit arbejde<br />
var jeg jævnligt på Grønland, og jeg<br />
er langt fra færdig med Grønland,”<br />
første spadestik og fejrede rejsegilde på<br />
bygningerne. Derudover blev der sørget<br />
for, at beboerne efter fl ytningen blev<br />
placeret i huse med mindst en eller to<br />
medarbejdere, som de kendte i forvejen.<br />
Jette Nielsen, HR-afdelingen<br />
Fakta<br />
Bo og Naboskab Langebæk-Møn<br />
hedder idag Bo og Naboskab Møn.<br />
Her arbejder 65 fuldtidsansatte.<br />
Leder, souschef og to kontorassistenter<br />
holder til i Langgade i Stege.<br />
siger Torben Balcer, der har været på<br />
Grønland 15 – 17 gange i alt, og har<br />
rejst rundt med hundeslæde, snescooter<br />
og skib for at ledsage grønlandske<br />
patienter på hjemmebesøg.<br />
Vild med at cykle<br />
Privat er Torben Balcer vild med at<br />
cykle. Han har deltaget i Sjælland<br />
Rundt og har altid cyklen med på ferie.<br />
Senest har han tre år i træk cyklet rundt<br />
på Mallorca.<br />
Efter sit 40 års jubilæum har Torben<br />
Balcer været i en kort audiens hos<br />
dronningen for at takke for sin fortjenstmedalje.<br />
Torben Balcer og dronningen<br />
nåede blandt andet at tale lidt om<br />
deres fælles kærlighed til Grønland.<br />
Ulrik Jensen, Bibilioteket<br />
4 5