Rambøll: Fyringsgrund at ignorere brud på ... - LiveBook
Rambøll: Fyringsgrund at ignorere brud på ... - LiveBook
Rambøll: Fyringsgrund at ignorere brud på ... - LiveBook
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
2 Ingeniøren · 1. sektion · 17. juni 2011<br />
Ingeniøren<br />
Spændende nyt fra Teknologirådet<br />
Leder<br />
af Rolf Ask Clausen<br />
redaktionschef<br />
rac@ing.dk<br />
Det sker ikke hver dag, <strong>at</strong> Teknologirådets<br />
inds<strong>at</strong>s skaber overskrifter<br />
som ovenstående. Faktisk stadig mere<br />
sjældent. Det er ærgerligt. For det<br />
<strong>at</strong> rådgive Folketinget om, hvordan<br />
ny teknologi kan udvikle og forandre<br />
samfundet til det bedre, er en opgave,<br />
der jævnligt bør sætte dagsorden – på<br />
linje med anbefalinger fra Det Økonomiske<br />
Råd eller de vilde tanker hos<br />
Bjørn Lomborg.<br />
Desværre fremstår rådet som en<br />
anakronistisk skygge. Det nyeste er, <strong>at</strong><br />
det har fået ny bestyrelse med direktør<br />
for forskning og fødevarer Annette<br />
Toft fra Landbrug & Fødevarer som<br />
formand. Direktøren vil sikre, <strong>at</strong> rådet<br />
‘... er på forkant med den teknologiske<br />
udvikling både n<strong>at</strong>ionalt og intern<strong>at</strong>ionalt,<br />
og <strong>at</strong> rådet vurderer og sætter<br />
ny teknologi til deb<strong>at</strong> på et fagligt solidt<br />
grundlag...’ En uskyldig, men helt<br />
ligegyldig programerklæring.<br />
Teknologirådet har eksisteret siden<br />
1995. Det afløste Teknologinævnet,<br />
som var præget af tidens ukonstruktive,<br />
teknologikritiske – læs: reaktionære<br />
– tankegang. Det nuværende<br />
‘råd’ blev lettet for den neg<strong>at</strong>ive<br />
arv, men skaber i dag kun 20-30<br />
overskrifter i landsdækkende dagblade<br />
pr. år.<br />
rådet bruger mange af sine kræfter<br />
på miljøspørgsmål, for eksempel<br />
klim<strong>at</strong>ilpasning. Fint nok, men<br />
vi står midt i en buldrende, bragende<br />
teknologiudvikling. Hvad der burde<br />
være på listen, er skarpe rapporter<br />
om f.eks.:<br />
Overgangen fra pc’er til små mobile<br />
enheder, som åbner et væld af håndholdte<br />
muligheder: Overvågning af<br />
p<strong>at</strong>ienter, livespil som turist<strong>at</strong>traktion,<br />
nye former i arbejdslivet, øget<br />
produktivitet, globalisering af arbejdsmarkedet<br />
med time til time salg<br />
af arbejdskraft.<br />
Biotek som snart tilbyder alle personlige<br />
DNA-profiler. En total registrering<br />
af hele befolkningers genom<br />
kan måske skabe en dram<strong>at</strong>isk tilpasning<br />
af behandlingsområdet eller<br />
helt andre muligheder. Hvad med de<br />
nært forestående d<strong>at</strong>abaseopklaringer<br />
af kriminalsager<br />
Hvor er de visionære, teknologipositive,<br />
men kritiske rapporter, som vi<br />
lærer noget af<br />
Nærliggende ville<br />
være bare <strong>at</strong> lukke<br />
biksen. Men det ville<br />
være en ekstrem<br />
falliterklæring.<br />
Et af de svage punkter i Teknologirådets<br />
konstruktion med bestyrelse<br />
og repræsent<strong>at</strong>ion fra snart sagt ethvert<br />
hjørne af samfundet, er den oprindelig<br />
meget velmente trang til <strong>at</strong><br />
søge konsensus. Når der skal søges<br />
enighed med et stort bagland, må anbefalinger<br />
og konklusioner nødvendigvis<br />
røres grundigt op med fyldstof<br />
og runde argumenter.<br />
nærliggenDe ville være bare <strong>at</strong> lukke<br />
biksen. Men det ville være en ekstrem<br />
falliterklæring i en historisk periode,<br />
hvor teknologi og teknologiske<br />
inds<strong>at</strong>ser sætter scenen på hele resten<br />
af kloden.<br />
Tvært imoD må målet være, <strong>at</strong> teknologi<br />
fylder langt mere i Danmark<br />
som inspir<strong>at</strong>ion og motor til ny økonomisk<br />
vækst og samfundsmæssig<br />
drivkraft.<br />
man må erkenDe, <strong>at</strong> det er svært <strong>at</strong><br />
skabe nogen form for ørenlyd i det<br />
politiske maskinrum med teknologi,<br />
hvis timingen ikke er i orden og hvis<br />
konklusionerne er for generelle, abstrakte<br />
og tandløse. Derfor kan man<br />
– måske – med fordel samtænke Teknologirådet<br />
med figurer som Bjørn<br />
Lomborg. Det Økonomiske Råd er<br />
langt foran på point og noget drastisk<br />
må gøres. j<br />
ugens s<strong>at</strong>ire: Automobil<br />
Bilsnak<br />
Moderne biler er smartphones på hjul. Stemmestyret navig<strong>at</strong>ion, skærme med tv og film samt oplæsning af Facebook hører til<br />
de elektroniske tiltag i bilerne, som især de unge elsker. Rådet for Sikker Trafik vil nu lave kampagne mod distraherede bilister.<br />
>> se flere på ing.dk/s<strong>at</strong>ire<br />
Martin Kristensen spørger: »Når man<br />
bremser sin bil ned, spilder man kinetisk<br />
energi til slitage på bremseklodser,<br />
varme m.m. Kunne man omdanne den<br />
til elektricitet f.eks. med en gener<strong>at</strong>or<br />
med trinløs gearing, monteret direkte<br />
på akslen, så modstanden bliver tilsvarende<br />
en konventionel bremse Så kunne<br />
man oplagre energien i b<strong>at</strong>terier, og<br />
udnytte den igen til acceler<strong>at</strong>ion.«<br />
Anders Roikjær, teamleader på DTU<br />
Roadrunners 2010/11, svarer:<br />
»Ideen <strong>at</strong> oplagre bremseenergien<br />
i biler og efterfølgende bruge den til<br />
fremdrift er noget, der forskes meget<br />
i. Generelt er der to principper til<br />
<strong>at</strong> oplagre bremseenergi, som allerede<br />
bliver brugt. Det ene er som foreslået<br />
<strong>at</strong> bruge en gener<strong>at</strong>or til <strong>at</strong> omdanne<br />
energien til elektrisk energi på<br />
et b<strong>at</strong>teri. Det andet princip er <strong>at</strong> have<br />
et svinghjul med en trinløs gearkasse<br />
koblet på en af akslerne.<br />
SPØRG SCIENTARIET<br />
Hvordan genbruges bremseenergi<br />
Problemet veD <strong>at</strong> have en gener<strong>at</strong>or<br />
som bremse er, <strong>at</strong> den kraft, der er<br />
nødvendig for <strong>at</strong> bremse en personbil,<br />
er rel<strong>at</strong>ivt stor. Det ville kræve en<br />
meget stor gener<strong>at</strong>or, og tilsvarende<br />
et b<strong>at</strong>teri, der kan tåle <strong>at</strong> blive opladet<br />
med mange tusinde w<strong>at</strong>t for <strong>at</strong> imitere<br />
en konventionel bremse. Derfor<br />
benytter denne type løsning ofte en<br />
mellemvej, med både konventionel<br />
bremse og gener<strong>at</strong>or. Desuden benyttes<br />
superkondens<strong>at</strong>orer (supercapacitors)<br />
i stedet for b<strong>at</strong>terier, da de bedre<br />
kan tåle den kraftige opladning og<br />
afladning. Dette princip bliver mest<br />
brugt i elbiler eller hybridbiler.<br />
I normale personbiler med forbrændingsmotorer<br />
er et svinghjul mere<br />
brugbart. Ideen er her <strong>at</strong> have et<br />
svinghjul koblet på akslen, og bruge<br />
bremseenergien til <strong>at</strong> accelerere<br />
svinghjulet op. Så kan svinghjulet<br />
benyttes til <strong>at</strong> accelerere bilen op<br />
igen. Dette kendes allerede fra Formel<br />
1 biler, som benytter sig af dette<br />
princip. For personbiler er løsningen<br />
mest praktisk i bykørsel, hvor man<br />
stopper og starter ofte, da svinghjulet<br />
ikke kan holde på energien som et<br />
b<strong>at</strong>teri. Volvo har udviklet et koncept,<br />
de mener kan indføres i almindelige<br />
biler inden for de næste par år.<br />
Volvos Flywheel KERS (Kinetic<br />
Energi Recovery System) består af<br />
et kulfiber-svinghjul i vakuum, som<br />
kobles på bagakslen via en trinløs<br />
gearkasse. Svinghjulet accelereres<br />
op til 60.000 omdrejninger pr. minut<br />
ved opbremsning. Ved acceler<strong>at</strong>ion<br />
vil svinghjulet trække på bagakslen,<br />
samtidig med <strong>at</strong> forbrændingsmotoren<br />
trækker på forakslen. Volvo skønner,<br />
<strong>at</strong> man med dette system kan<br />
spare omkring 20 pct. brændstof ved<br />
bykørsel, og desuden få en forøgelse<br />
på omkring 80 hk ved acceler<strong>at</strong>ion.j<br />
>> Forkortet – læs mere og<br />
stil dine egne spørgsmål<br />
på ing.dk/scientariet/sporg<br />
<br />
Telefon +45 33 26 53 00<br />
redaktion@ing.dk / www.ing.dk<br />
Ansv. chefredaktør: Arne R. Steinmark<br />
Redaktionschefer: Henning Mølsted,<br />
indhold, Rolf Ask Clausen, community og Trine<br />
Reitz Bjerregaard, journalister<br />
Redaktører: Robin Engelhardt, Viden &<br />
erkendelse, Nanna Skytte, designchef<br />
salg: Tekstannoncer: Chefkonsulent Kåre Eliasen,<br />
ke@ing.dk Telefon +45 33 26 53 92 Telefax<br />
+45 33 26 53 02 Stillingsannoncer: Salgschef<br />
Michael Christensen, mic@ing.dk Telefon +45 33<br />
26 53 76 Telefax +45 33 26 53 03<br />
Kommentarer og læserindlæg:<br />
deb<strong>at</strong>@ing.dk<br />
Abonnement og adresse ændringer:<br />
Telefon +45 70 26 53 75 abonnement@ing.dk<br />
www.ing.dk/abonnement<br />
Abonnementspriser: 1 år: 1.540 kr. ½ år: 930 kr.<br />
Tryk: Dansk Avistryk ISSN nr: 0105-6220<br />
Samlet oplag: 79.750 eksemplarer (Dansk<br />
Oplagskontrol, 2. halvår 2010) Synspunkter<br />
i artikler, ledere og indlæg kan ikke betragtes<br />
som IDAs stilling til de omhandlede spørgsmål.<br />
Redaktionelt m<strong>at</strong>eriale kan efter tilladelse genoptrykkes<br />
til andre formål. Henvendelse til<br />
Søren Rask Petersen, srp@ing.dk Telefon<br />
+45 33 26 53 17<br />
Udgiver: Mediehuset Ingeniøren A/S<br />
Skelbækgade 4, 1717 København V<br />
Telefon +45 33 26 53 00 Fax +45 33 26 53 01<br />
Mediehuset Ingeniøren A/S ejes af<br />
Ingeniørforeningen, IDA<br />
Direktion: Arne R. Steinmark,<br />
adm. direktør<br />
Christian Hjorth,<br />
kommerciel direktør
Change language