Rambøll: Fyringsgrund at ignorere brud på ... - LiveBook

livebook.dk

Rambøll: Fyringsgrund at ignorere brud på ... - LiveBook

2 Ingeniøren · 1. sektion · 17. juni 2011

Ingeniøren

Spændende nyt fra Teknologirådet

Leder

af Rolf Ask Clausen

redaktionschef

rac@ing.dk

Det sker ikke hver dag, at Teknologirådets

indsats skaber overskrifter

som ovenstående. Faktisk stadig mere

sjældent. Det er ærgerligt. For det

at rådgive Folketinget om, hvordan

ny teknologi kan udvikle og forandre

samfundet til det bedre, er en opgave,

der jævnligt bør sætte dagsorden – på

linje med anbefalinger fra Det Økonomiske

Råd eller de vilde tanker hos

Bjørn Lomborg.

Desværre fremstår rådet som en

anakronistisk skygge. Det nyeste er, at

det har fået ny bestyrelse med direktør

for forskning og fødevarer Annette

Toft fra Landbrug & Fødevarer som

formand. Direktøren vil sikre, at rådet

‘... er på forkant med den teknologiske

udvikling både nationalt og internationalt,

og at rådet vurderer og sætter

ny teknologi til debat på et fagligt solidt

grundlag...’ En uskyldig, men helt

ligegyldig programerklæring.

Teknologirådet har eksisteret siden

1995. Det afløste Teknologinævnet,

som var præget af tidens ukonstruktive,

teknologikritiske – læs: reaktionære

– tankegang. Det nuværende

‘råd’ blev lettet for den negative

arv, men skaber i dag kun 20-30

overskrifter i landsdækkende dagblade

pr. år.

rådet bruger mange af sine kræfter

på miljøspørgsmål, for eksempel

klimatilpasning. Fint nok, men

vi står midt i en buldrende, bragende

teknologiudvikling. Hvad der burde

være på listen, er skarpe rapporter

om f.eks.:

Overgangen fra pc’er til små mobile

enheder, som åbner et væld af håndholdte

muligheder: Overvågning af

patienter, livespil som turistattraktion,

nye former i arbejdslivet, øget

produktivitet, globalisering af arbejdsmarkedet

med time til time salg

af arbejdskraft.

Biotek som snart tilbyder alle personlige

DNA-profiler. En total registrering

af hele befolkningers genom

kan måske skabe en dramatisk tilpasning

af behandlingsområdet eller

helt andre muligheder. Hvad med de

nært forestående databaseopklaringer

af kriminalsager

Hvor er de visionære, teknologipositive,

men kritiske rapporter, som vi

lærer noget af

Nærliggende ville

være bare at lukke

biksen. Men det ville

være en ekstrem

falliterklæring.

Et af de svage punkter i Teknologirådets

konstruktion med bestyrelse

og repræsentation fra snart sagt ethvert

hjørne af samfundet, er den oprindelig

meget velmente trang til at

søge konsensus. Når der skal søges

enighed med et stort bagland, må anbefalinger

og konklusioner nødvendigvis

røres grundigt op med fyldstof

og runde argumenter.

nærliggenDe ville være bare at lukke

biksen. Men det ville være en ekstrem

falliterklæring i en historisk periode,

hvor teknologi og teknologiske

indsatser sætter scenen på hele resten

af kloden.

Tvært imoD må målet være, at teknologi

fylder langt mere i Danmark

som inspiration og motor til ny økonomisk

vækst og samfundsmæssig

drivkraft.

man må erkenDe, at det er svært at

skabe nogen form for ørenlyd i det

politiske maskinrum med teknologi,

hvis timingen ikke er i orden og hvis

konklusionerne er for generelle, abstrakte

og tandløse. Derfor kan man

– måske – med fordel samtænke Teknologirådet

med figurer som Bjørn

Lomborg. Det Økonomiske Råd er

langt foran på point og noget drastisk

må gøres. j

ugens satire: Automobil

Bilsnak

Moderne biler er smartphones på hjul. Stemmestyret navigation, skærme med tv og film samt oplæsning af Facebook hører til

de elektroniske tiltag i bilerne, som især de unge elsker. Rådet for Sikker Trafik vil nu lave kampagne mod distraherede bilister.

>> se flere på ing.dk/satire

Martin Kristensen spørger: »Når man

bremser sin bil ned, spilder man kinetisk

energi til slitage på bremseklodser,

varme m.m. Kunne man omdanne den

til elektricitet f.eks. med en generator

med trinløs gearing, monteret direkte

på akslen, så modstanden bliver tilsvarende

en konventionel bremse Så kunne

man oplagre energien i batterier, og

udnytte den igen til acceleration.«

Anders Roikjær, teamleader på DTU

Roadrunners 2010/11, svarer:

»Ideen at oplagre bremseenergien

i biler og efterfølgende bruge den til

fremdrift er noget, der forskes meget

i. Generelt er der to principper til

at oplagre bremseenergi, som allerede

bliver brugt. Det ene er som foreslået

at bruge en generator til at omdanne

energien til elektrisk energi på

et batteri. Det andet princip er at have

et svinghjul med en trinløs gearkasse

koblet på en af akslerne.

SPØRG SCIENTARIET

Hvordan genbruges bremseenergi

Problemet veD at have en generator

som bremse er, at den kraft, der er

nødvendig for at bremse en personbil,

er relativt stor. Det ville kræve en

meget stor generator, og tilsvarende

et batteri, der kan tåle at blive opladet

med mange tusinde watt for at imitere

en konventionel bremse. Derfor

benytter denne type løsning ofte en

mellemvej, med både konventionel

bremse og generator. Desuden benyttes

superkondensatorer (supercapacitors)

i stedet for batterier, da de bedre

kan tåle den kraftige opladning og

afladning. Dette princip bliver mest

brugt i elbiler eller hybridbiler.

I normale personbiler med forbrændingsmotorer

er et svinghjul mere

brugbart. Ideen er her at have et

svinghjul koblet på akslen, og bruge

bremseenergien til at accelerere

svinghjulet op. Så kan svinghjulet

benyttes til at accelerere bilen op

igen. Dette kendes allerede fra Formel

1 biler, som benytter sig af dette

princip. For personbiler er løsningen

mest praktisk i bykørsel, hvor man

stopper og starter ofte, da svinghjulet

ikke kan holde på energien som et

batteri. Volvo har udviklet et koncept,

de mener kan indføres i almindelige

biler inden for de næste par år.

Volvos Flywheel KERS (Kinetic

Energi Recovery System) består af

et kulfiber-svinghjul i vakuum, som

kobles på bagakslen via en trinløs

gearkasse. Svinghjulet accelereres

op til 60.000 omdrejninger pr. minut

ved opbremsning. Ved acceleration

vil svinghjulet trække på bagakslen,

samtidig med at forbrændingsmotoren

trækker på forakslen. Volvo skønner,

at man med dette system kan

spare omkring 20 pct. brændstof ved

bykørsel, og desuden få en forøgelse

på omkring 80 hk ved acceleration.j

>> Forkortet – læs mere og

stil dine egne spørgsmål

på ing.dk/scientariet/sporg


Telefon +45 33 26 53 00

redaktion@ing.dk / www.ing.dk

Ansv. chefredaktør: Arne R. Steinmark

Redaktionschefer: Henning Mølsted,

indhold, Rolf Ask Clausen, community og Trine

Reitz Bjerregaard, journalister

Redaktører: Robin Engelhardt, Viden &

erkendelse, Nanna Skytte, designchef

salg: Tekstannoncer: Chefkonsulent Kåre Eliasen,

ke@ing.dk Telefon +45 33 26 53 92 Telefax

+45 33 26 53 02 Stillingsannoncer: Salgschef

Michael Christensen, mic@ing.dk Telefon +45 33

26 53 76 Telefax +45 33 26 53 03

Kommentarer og læserindlæg:

debat@ing.dk

Abonnement og adresse ændringer:

Telefon +45 70 26 53 75 abonnement@ing.dk

www.ing.dk/abonnement

Abonnementspriser: 1 år: 1.540 kr. ½ år: 930 kr.

Tryk: Dansk Avistryk ISSN nr: 0105-6220

Samlet oplag: 79.750 eksemplarer (Dansk

Oplagskontrol, 2. halvår 2010) Synspunkter

i artikler, ledere og indlæg kan ikke betragtes

som IDAs stilling til de omhandlede spørgsmål.

Redaktionelt materiale kan efter tilladelse genoptrykkes

til andre formål. Henvendelse til

Søren Rask Petersen, srp@ing.dk Telefon

+45 33 26 53 17

Udgiver: Mediehuset Ingeniøren A/S

Skelbækgade 4, 1717 København V

Telefon +45 33 26 53 00 Fax +45 33 26 53 01

Mediehuset Ingeniøren A/S ejes af

Ingeniørforeningen, IDA

Direktion: Arne R. Steinmark,

adm. direktør

Christian Hjorth,

kommerciel direktør

More magazines by this user
Similar magazines