Rambøll: Fyringsgrund at ignorere brud på ... - LiveBook

6 Ingeniøren · 1. sektion · 17. juni 2011
Interview
Tæt på Peter Lundman, dr. techn.
fra Luleå Tekniske Universitet
Svensk projektchef og dr. techn.:
»Tunneler bliver altid dyrere end ventet«
Tunnelen gennem Hallandsåsen er
et af de projekter, som Peter Lundman
selv har været involveret i. Den ender
med at koste 100 gange så meget, som
den var budgetteret til. Foto: Göran Fælt
sagen Kort
Ligesom i Danmark udgøres nyere
svensk projekthistorie af talrige eksempler
på underbudgetterede anlægsprojekter.
Faktisk viser alle borede tunneler
sig, i dr.techn. Peter Lundmans
nye afhandling, at være blevet mellem
50 og 100 pct. dyrere end budgetteret.
I Danmark har forskning udført af
dr.techn. Bent Flyvbjerg, vist identiske
symptomer: Storebæltsforbindelsen
svulmede med 55 pct., selve tunnelen
med 110 pct., Øresundsforbindelsens
landanlæg med 68 pct. Metroen satte
rekord med 157 pct. Den blev næsten 8
mia. kr. dyrere end budgetteret.
Men det behøver de ikke at
blive, fastslår Peter Lundman,
der selv har været beskæftiget
med skandaleprojekt nr. 1
og nu har skrevet afhandling
om budgetoverskridelsernes
fysiognomi.
Anlæg
Af Birgitte Marfelt bim@ing.dk
Når Femerntunnelens budget allerede
nu, længe inden anlægsstart, er
overskredet med over to milliarder
kroner, bekræfter det resultatet i en
ny svensk afhandling fra Luleå Tekniske
Universitet.
Dr. techn. Peter Lundmans afhandling
’Cost Management for Underground
Infrastructure Projects’
slår nemlig fast, at underjordiske anlægsprojekter,
uden undtagelse, bliver
50-100 procent dyrere end beregnet.
Og at overskridelserne af budgettet
næsten altid sker i projekternes
tidligste faser, inden de er gået i
jorden. I anlægsfasen bliver de derimod
sjældent dyrere.
At fordyrelsen ikke sker i anlægsfasen
er dog en regel med prominente
undtagelser som f.eks. Hallandsåstunnelen
og det gamle metroprojekt.
Peter Lundmans tilgang til amokløbne
budgetter på store anlægsprojekter
er ikke bare forskerens, men også
praktikerens. For han arbejder p.t.
som teknikchef for store projekter ved
Trafikverket og har siden 1992 været
beskæftiget med store anlægsprojekter
som Götatunneln, Citytunneln og
tunnelen gennem Hallands åsen.
Du har altså selv haft fingrene dybt nede
i flere af de projekter, du undersøger
»Jeg begyndte at fundere over det,
netop fordi jeg har haft fingrene så
langt nede i mange projekter og kunne
registrere, at der igen og igen blev
lavet fejl i vurderingen af omkostninger,
og at projekterne altid blev dyrere
end beregnet,« fortæller Peter Lundman.
Du har været beskæftiget med Hallandsåstunnelen,
der var budgetteret til
under en milliard kroner, men ender
med koste ti gange så meget. Hvordan
forklarer du det
»Det er faktisk sådan, at det oprindelige
budget passede vældig godt
med, hvad en normal svensk jernbanetunnel
ville koste at anlægge.«
Men også svenske ingeniører borer vel
i bjerget i forbindelse med forundersøgelser.
Hvordan kunne man så tro, at
bjergarten var helt normal
»Det gælder jo om at forstå, hvad
man ser. Når entreprenørerne kommer
med deres ‘claims’, og vi så undersøger
nærmere, opdager man
hyppigt, at informationen fandtes,
men at vi havde svært ved at forstå,
hvad det i praksis indebar. F.eks. havde
vi måske set ler i borekernen, men
ikke forstået, at det ville komme til at
betyde, at tunnelboremaskinen ville
komme til at bevæge sig langsomt
igennem bjerget. Det lyder banalt,
men det er faktisk tit sådan, det er.«
Din afhandling gennemgår over 20
borede tunnelprojekter i Sverige. Men
kan du nævne ét eksempel på en boret
tunnel i hele verden, som ikke er blevet
50-100 procent dyrere end beregnet
»Nej, jeg kan ikke komme i tanker
om noget,« siger Peter Lundman efter
næsten et minuts tænkepause.
Lidt efter tilføjer han dog:
»Muligvis en eller anden japansk
tunnel, fordi man i Japan har bygget
utroligt mange tunneler med præcis
samme tværsnit og samme type maskine.
Japanerne holder sig til standardiserede
løsninger.«
Er risikoen for at underbudgettere
sænketunneler lige så stor, som den er for
at underbudgettere borede tunneler
»Ja, fordi en stor del af de uforudsete
omkostninger netop ikke har noget
at gøre med geologien, men med
det faktum, at vi ikke lærer os, hvad
tingene rent faktisk koster,« siger
Peter Lundman.
Risikerer at vælge forkert projekt
I Danmark er Femerntunnelens budget
netop vokset med over 2 mia. kr. Projektorganisationens
forklaring er, at det oprindelige
budget kun var et overslag. Politikerne
accepterer budgetoverskridelserne,
fordi tunnelen skal finansieres af
brugerne og ikke skatteyderne. Skal vi
bare acceptere, at planlæggerne ikke
kan ramme den rigtige pris
»Nej, absolut ikke. Med den forkerte
pris risikerer man jo at vælge det
forkerte projekt,« fastslår Peter Lundman.
»Der er jo kun en vis sum penge til
rådighed for infrastrukturprojekter,
men der er ønske om at bygge flere.
Så en anden bro eller jernbaneforbindelse
risikerer at ryge ud til fordel for
Femernforbindelsen. Derfor er det
meget vigtigt at have de rigtige priskalkulationer
fra starten, så det er det
samfundsøkonomisk bedste projekt,
der bliver bygget,« forklarer han.
Peter Lundmans afhandling handler
om borede tunneler, men hans
vurdering er, at kæmpestore budgetskred
er et problem på en række
andre områder:
»Det afhænger i høj grad af projekternes
kompleksitet, siger han.
Mens det herhjemme i årevis har
været opfattelsen, at forklaringen
først og fremmest skal findes i ’taktisk
underbudgettering’, så tror Peter
Lundman ikke på, at det er et bevidst
valg:
»Jeg vil påstå, at planlæggerne, selv
om det er fagligt dygtige folk, ikke
kan bedømme prisen. Frem for bevidst
underbudgettering tror jeg mere
på en slags kognitiv bias. Så når
man mangler viden, har man tendens
til at søge og tolke ny information,
der understøtter egne synspunkter
og undlade information og
tolkninger, der modsiger ens synspunkter,«
tror Peter Lundman.
Hvad kan man gøre ved det
»Selv om det lyder kedeligt, tror
jeg, den eneste måde er at lave en
kundskabsbank. Dels må vi forstå, at
ting koster det, de koster – dels at der
er vældig stor forskel på, hvad entreprenørerne
byder afhængigt af, hvilken
situation de befinder sig i, og dermed
er der stor spredning i anlægspriser
fra sag til sag.«
»Desuden må bygherrerådgiveren
indse, at gode forundersøgelser betaler
sig. Og at en lille ekstra udgift til
forundersøgelser resulterer i langt
mindre risiko for en dyr fejlprognosticering,«
slår Peter Lundman fast.
»Men når man i de tidlige stadier
skal bedømme, hvor mange millioner,
der skal bruges til forundersøgelser,
kan dén beslutning være svær
at træffe,« siger han.
»Vi skal være bedre til at lære os,
dels hvad det faktisk koster, dels hvad
vi gør forkert. Det gør vi ved at kigge
på ét projekt og overføre den erfaring
til det næste projekt,« siger Peter
Lundman.
Bliver der virkelig ikke overført erfa-
ringer om overskredne budgetter fra det
ene projekt til det næste
»Nej, hidtil har det været vældig
dårligt. Netop når budgettet ikke
holdt, har man lukket endnu mere af
for viden om, hvad der egentlig skete.
I stedet må man nok linde mere på låget,
så vi ikke hver gang behøver at
gøre de samme fejltagelser,« opfordrer
Peter Lundman, der selv til sin
afhandling havde svært ved at finde
fakta, der kunne forklare budgetskreddene.
»Det er meget svært at finde dokumentation,
muligvis fordi ingen stiller
krav om det eller efterspørger det.
Desuden er projektorganisationer jo
temporære organisationer, og når de
lukker dørene efter sig, forbliver dørene
lukket, og vældig meget forsvinder.«
j
Accepterer man, at planlæggerne ikke
kan ramme den rigtige pris, risikerer
man at vælge det forkerte projekt, mener
Peter Lundman.