RambÃ¸ll: Fyringsgrund at ignorere brud pÃ¥ ... - LiveBook

More documents

Recommendations

Info

4 Ingeniøren · 1. sektion · 17. juni 2011 FOKUS Ic4 Nødplanen: Sådan kommer vi videre, Med de rigtige, hurtige beslutninger kan Danmark på trods af IC4-fadæsen i 2021 have den mest moderne og velfungerende fjernbane i Europa, mener Ingeniørens ekspertpanel Visionariet. transport Af Nicolai Østergaard nic@ing.dk Genoptag elektrificeringen af jernbanen hurtigst muligt. Gå straks i gang med at forberede indkøbet af nye elektriske intercitytogsæt, og gør klar til at indsætte den første leverance ved årsskiftet 2014/2015. Sådan lyder den overordnede anbefaling fra tre jernbaneeksperter i Ingeniørens Visionarium, som har udarbejdet en detaljeret og realistisk plan B for de skandaleramte IC4-tog. Planen skal være klar til at blive sat i værk, hvis de hårdt plagede IC4-tog aldrig bliver i stand til at køre driftssikkert som sammenkoblede togsæt mellem landsdelene og dermed ikke kan erstatte IC3-togene i intercitytrafikken. En situation, som kan blive til virkelighed allerede i august, når en gruppe uafhængige tekniske eksperter – hyret af transportministeren – én gang for alle skal slå fast, hvorvidt IC4 nogensinde bliver et brugbart tog, og om det nogensinde kommer til at fungere i sammenkoblet drift, som først togproducenten AnsaldoBreda og siden DSB selv har forsøgt siden 2007 uden held. »Der er ingen lette løsninger, hvis IC4-leverancen falder til jorden. IC4 skulle jo efter planen erstatte de gamle togtyper, der er ved at nå ud over den forventede levetid. Vejen ud af den krise, der måtte opstå, består i at kombinere midlertidige materiel løsninger på den korte bane med en langsigtet infrastruktur-strategi, hvor elektrificering og indkøb af nye togsæt er stramt koordineret over en periode på ca. ti år,« siger professor ved DTU Transport Otto Anker Nielsen. Sammen med direktøren for Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Henrik Garver, og adjunkt ved DTU Transport, Alex Landex står han bag følgende fem anbefalinger: j Intercitystrækningen mellem København og Esbjerg skal være elektrificeret ved udgangen af 2014. j Massiv indsættelse mellem 2014 og 2018 af elektriske togsæt af ‘hyldevare’-typen. j Signaludskiftning og elektrificering skal gennemføres på samme tid, så der kan indsættes moderne elektriske togsæt mellem København og Aalborg i 2021. j IC3 levetidsforlænges og udfases gradvist mellem 2020 og 2025. j IC4 og IC2 (en kort version af IC4) kan bruges som enkeltkørende togsæt på jyske regionalbaner og som direkte lyntogsforbindelse mellem større jyske byer og København. Hurtig elektrificering »Det vigtigste element i planen er det langsigtede mål om at foretage en hurtig – men også økonomisk forsvarlig – elektrificering af hovedbanestrækningen over ca. ti år. IC3-togene kan godt holde til 2020-2025, men på den korte bane vil DSB blive tvunget til at supplere dem med lejede diesellokomotiver og traditionelle vogne for overhovedet at have siddepladser nok til intercitypassagererne,« siger Alex Landex. Og ifølge FRI-direktør Henrik Garver er det vigtigt, at politikerne hurtigst muligt sætter gang i forberedelserne til indkøbet af elektriske intercitytogsæt fra en af de store europæiske producenter. For med den elektrificering af den sjællandske Sydbane, som allerede er vedtaget som en del af Femernforbindelsen, samt mu- ligheden for at have elektrificeret hele strækningen mellem København og Esbjerg i 2015, vil der allerede om relativt få år blive brug for en større mængde eldrevne togsæt i regional- såvel som intercitytrafikken. »Når vi i løbet af ti år både har elektrificeret og signaludskiftet samtlige store intercitystrækninger i Danmark, vil belønningen Ingeniørens Visionarium fremlægger i dag denne plan for, hvad der kan gøres for at redde situationen for den danske jernbane, hvis IC4-togene viser sig at være ubrugelige i sammenkoblet drift. nødplanen år for år August 2011: Indtil videre er det hypotetisk. Men på dette tidspunkt offentliggøres en uafhængig konsulentundersøgelse. I værste fald konkluderer den, at IC4-toget generelt ikke kan bringes op til et niveau, hvor togtypen kan køre driftssikkert i sammenkoblet tilstand, men at IC4-togene med yderligere opgradering dog vil kunne fungere som enkeltkørende togsæt. Efteråret 2011: Politisk vedtagelse af en langsigtet redningsplan for den danske jernbane. Etablering af organisation i Banedanmark, der skal planlægge og udføre videre elektrificering – i første omgang af strækningen Esbjerg-Lunderskov – så hurtigt som muligt. Det besluttes, at signaludskiftning og elektrificering skal foregå samtidig på fjernbanen, således at hele hovedstrækningen mellem København og Aalborg (evt. videre til Frederikshavn) er fuldt elektrificeret i 2021. Det analyseres, hvordan IC3- togsættene kan levetidsforlænges til fortsat drift på fjernbanen til 2020-2025, samt i hvor høj grad, der skal findes intercity-materiel, der kan aflaste IC3-togsættene på de store rejsedage. Foråret 2012: DSB går i gang med planlægningen af anskaffelse af mellem 10 og 20 elektriske intercity-togsæt, der kan indsættes på det kommende fuldt elektrificerede intercity-netværk mellem København og henholdsvis Flensborg, Sønderborg og Esbjerg. Efteråret 2012: AnsaldoBreda formår at levere 83 IC4-togsæt og 23 IC2-togsæt (en kort version af IC4) inden for den aftalte tidsfrist. Togsættene er dog ikke klar til drift, men bliver gradvist moderniseret på DSB’s lejede værkstedsfaciliteter i Randers. Driftssikre togsæt indsættes gradvist som enkeltkørende togsæt på jyske regionalstrækninger, typisk mellem Aarhus og Aalborg/Frederikshavn. Men også som direkte tog fra større jyske byer – som f.eks. Herning – og direkte til København. Foråret 2013: Arbejdet med at elektrificere Lunderskov-Esbjerg går i gang. DSB modtager lejede diesellokomotiver med tophastighed på 160- 200 km/h og et antal vogne, der skal indsættes som aflastning i intercitytrafikken sammen med IC3- materiellet. Den sjællandske regionaltrafik modtager også et antal diesellokomotiver til erstatning for de nedslidte ME-lokomotiver. Efteråret 2014: Elektrificeringen til Esbjerg er gennemført. Nyanskaffede elektriske intercity-togsæt indsættes til Flensborg, Sønderborg og Esbjerg. Mellem 10 og 15 IC3-togsæt frigives hermed til intercitytrafikken på hovedstrækningen mellem København og Aalborg. 2015: Elektrificering af den sjællandske regionalstrækning til Holbæk og Kalundborg går i gang. Formålet er, at hovedparten af de sjællandske regionalbaner er elektrificeret ved åbningen af København-Ringsted i 2018 og Femernforbindelsen i 2019. Sideløbende planlægger DSB indkøbet af de elektriske togsæt, der i 2019 skal kunne indsættes på de sjællandske regionalbaner og videre via Femernforbindelsen til Hamborg. 2018/2019: 1. etape af den store udskiftning af de ældgamle signalanlæg går i gang mellem Frederikshavn og Langå. Banen elektrificeres på samme tid. Ved åbningen af banen indsættes eldrevne regional- og lokaltog i den nordjyske togtrafik. Åbning af den nye elektrificerede jernbane mellem København og Ringsted. Åbning af Femernforbindelsen til Tyskland. Nye elektriske togsæt leveres for at gøre det muligt at køre med timedrift til Hamborg. Samtidig indsættes nye, moderne elektriske togsæt til hele det sjællandske regional-net som afløsning for de velkendte lokomotivtrukne dobbeltdækkere. Langt størstedelen af den sjællandske regionalbane er nu elektrificeret. 2021: Signalprojektet og elektrificeringen er nu helt afsluttet mellem København og Aalborg. Danmarks
Ingeniøren · 1. sektion · 17. juni 2011 5 Det er et helt centralt element i strategien, at der indsættes mindre puljer af elektrisk materiel, efterhånden som elektrificeringen skrider frem. Alex Landex, DTU Transport hvis IC4 bliver skrottet til gengæld være stor. Vi kan i 2021 have den mest moderne og mest velfungerende fjernbane i Europa,« siger Henrik Garver. j Ingeniørens Visionarium travleste intercitystrækning kan nu tages i brug som fuldt elektrificeret jernbane med nye signaler. 2021/2022: Moderne driftsikre elektriske togsæt indsættes gradvist i intercitytrafikken på hovedstrækningen mel lem København og Aalborg samtidig med, at IC3-togene udfases. Langt størstedelen af den danske fjernbane samt alle sjællandske regionalstrækninger er nu elektrificeret. 2022: Et antal IC4-togsæt er fortsat i drift, hovedsageligt mellem København og endnu ikke elektrificerede destinationer i Midt- og Vestjylland som f.eks. Herning, Struer, Holstebro og Thisted. En del af IC4-bestanden er over de seneste år gradvist blevet solgt på det internationale marked. Visionariet er en tænketank bestående af fagfolk og forskere, der nedsættes ad hoc af Ingeniøren for at give et bud på løsning af en stor teknologisk udfordring i samfundet. I Ingeniørens Visionarium om et alternativ til IC4 har disse tre eksperter deltaget: Henrik Garver, direktør for Foreningen af Rådgivende Ingeniører. Har som direktør for de rådgivende ingeniørers brancheorganisation i årevis argumenteret for en mere langsigtet planlægning af den danske infrastruktur og det fornuftige i en hurtig elektrificering af jernbanenettet. Alex Landex, adjunkt ved DTU Transport. Sandsynligvis landets førende uafhængige ekspert i jernbaneteknologi og jernbaneinfrastruktur. En af hovedaktørerne i driften af den blot få år gamle jernbaneingeniøruddannelse på DTU. Otto Anker Nielsen, professor ved DTU Transport. En af Danmarks førende trafikforskere og ekspert i infrastrukturplanlægning, trafikmodeller og roadpricing. IC4-kollaps åbner døren for hurtig elektrificering Sådan begrunder eksperterne i Ingeniørens Visionarium deres anbefalinger. transport Af Nicolai Østergaard nic@ing.dk IC4-skandalen kan om blot to måneder have kastet dansk jernbane ud i en alvorlig krise, hvor overfyldte tog og utilfredse passagerer bliver reglen frem for undtagelsen i togtrafikken mellem de største byer. I august offentliggør en gruppe uvildige tekniske eksperter – hyret af transportministeren – deres vurdering af, hvorvidt IC4-togene nogensinde bliver i stand til at overtage funktionen som den primære intercity arbejds hest efter IC3. Selv om politikere såvel som passagerer efterhånden er dødtrætte af de skandaleombruste italienske togsæt og deres mange nedbrud, så vil det ikke desto mindre være et alvorligt tilbageslag, hvis den samlede IC4- ordre – der repræsenterer en kapacitet på intet mindre end 17.005 siddepladser – ikke kan blive indsat som planlagt i intercitytrafikken som fuld erstatning for de aldrende IC3-tog. »Det helt store problem er manglen på hurtige, effektive løsninger i tilfælde af, at IC4-togene ikke kan indsættes som sammenkoblede togsæt. Det er umuligt på den korte bane at foretage en anskaffelse af dieseldrevet intercitymateriel til erstatning for de mistede IC4-sæt. Folketinget, Transportministeriet og DSB vil blive tvunget til en række langsommelige og midlertidige lappeløsninger,« siger Henrik Garver, direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI. Som en del af Ingeniørens Visionarium har han sammen med professor Otto Anker Nielsen og adjunkt Alex Landex fra DTU Transport udarbejdet en plan for, hvordan situationen for den danske jernbane kan reddes, i tilfælde af at IC4 dømmes helt ude. Otto Anker Nielsen siger: »I en årrække efter en eventuel IC4- exit vil der være dårlige forhold for passagererne på fjernbanen. Manglen på togsæt vil betyde, at folk vil stå som sild i en tønde på myldretidsafgangene, og manglen på materiel vil derudover betyde, at jernbanen ikke kan udvikle sig som planlagt.« Han peger desuden på, at fraværet af IC4-tog vil betyde, at der ikke vil være materiel nok til at køre med det ønskede antal afgange efter åbningen af den nye jernbane mellem København og Ringsted og heller ikke efter åbningen af Femernforbindelsen. De hurtige løsninger Men hvilke muligheder har politikerne overhovedet for at afhjælpe situationen på kort sigt, hvis IC4-togsættene bliver dømt ude Den gode nyhed er, at IC3-togsættene – hvoraf de ældste fylder 30 år i 2020 – godt vil kunne levetidsforlænges til at køre som det primære intercitymateriel indtil 2022 og måske endda lidt længere. De tre eksperter er enige om, at det i de første par år vil være nødvendigt at supplere IC3-materiellet, hvis det rent praktisk skal være muligt at tilbyde en siddeplads til togpassagererne mellem landsdelene. »Dieseldrevne togsæt med en tophastighed på 180 km/h som IC3 er praktisk talt umulige at skaffe på det internationale marked. På den korte bane kan det derfor blive nødvendigt for DSB at leje diesellokomotiver – både til intercitytrafikken og til den sjællandske regionaltrafik – og et antal vogne, som kan supplere IC3-togene på de travle rejsedage,« siger Alex Landex. I løbet af et par år vil det dog være muligt at koncentrere så godt som hele IC3-flåden (96 togsæt) på hovedstrækningen mellem København og Aalborg. Dette vil kunne ske, hvis politikerne gennemfører en hurtig elektrificering af strækningen mellem Lunderskov og Esbjerg. Herefter vil det være muligt at køre med elektriske togsæt på hele den del af intercity-nettet, som kører mellem København og henholdsvis Flensborg, Sønderborg og Esbjerg. Dette vil frigive ca. 10-15 IC3-togsæt til trafikken på hovedstrækningen mellem København og Aalborg. »På denne måde vil man godt kunne klare skærene på hovedstrækningen mellem København og Aalborg frem mod 2018 uden et større materielindkøb. Men det vil som nævnt kræve, at der bliver indkøbt elektriske togsæt til både Esbjergbanen og København- Flensborg samt til strækningen København-Femern, der åbner omkring 2018,« siger Alex Landex. På den lange bane Men IC3’erne kan ikke holde evigt. De skal gradvist udfases fra 2020 og fremefter. Derfor ville en af de største politiske beslutninger som konsekvens af en eventuel IC4-exit være at fremskynde den resterende elektrificering af hovedbanen mellem København og Frederikshavn (hvilket vil sige fra Fredericia og nordpå). Den store komplicerende faktor i denne proces er spørgsmålet om den såkaldte immunisering. Hvis f.eks. banen mellem Fredericia og Aarhus skal elektrificeres her og nu, vil det kræve, at signalanlæggene langs skinnerne skal immuniseres mod ‘støj’ fra stærkstrømmen. Problemet er bare, at denne immunisering kommer til at ske som led i udskiftningen af samtlige signaler mellem 2018 og 2021. Så ved at lade elektrificeringen vente på signalprojektet slipper man for at skulle bruge over 1 mia. kr. på at immunisere de nuværende og ældgamle signaler, som alligevel skal skrottes et par år senere. Derfor anbefaler eksperterne at lade elektrificeringen af hovedstrækningen blive foretaget i samme arbejdsgang som signaludskiftningen. »På den måde kan man sikre den hurtigst mulige elektrificering af hovedstrækningen, som dermed vil kunne være fuldt elektrificeret senest i 2021 sammen med de nye signaler. Hvis man i god tid inden har foretaget et stort indkøb af elektriske intercitytogsæt, vil vi kunne være klar med nyt intercitymateriel til afløsning af IC3-togsættene dette år. På den måde vil IC3-materiellet være i intensiv brug helt frem til sidste udløbsdato, hvorefter nyt og driftsikkert togmateriel vil være klar til at blive indsat,« siger Henrik Garver. Når banen mellem Lunderskov og Esbjerg derimod med fordel kan elektrificeres allerede inden signalprojektet, skyldes det, at denne strækning allerede er immuniseret. Alex Landex peger på, at signaludskiftningen og elektrificeringen vil foregå i etaper. Første etape er Nordjylland, hvor man allerede i 2018 vil udskifte signaler og elektrificere. »Når dette arbejde er afsluttet, vil man også i Nordjylland kunne skabe et elektrificeret ‘mini-netværk’, hvor der vil kunne indsættes elektrisk materiel i regional- og lokaltrafikken. På denne måde er det et helt centralt element i strategien, at der indsættes mindre puljer af elektrisk materiel, efterhånden som elektrificeringen skrider frem,« siger Alex Landex. j
Page 1 and 2: anlæg Ny svensk dr.techn.: Derfor
Page 3: Til alle os med eget CVR-nummer HTC
Page 7 and 8: Ingeniøren · 1. sektion · 17. ju
Page 13 and 14: FORSIKRING AF: · medarbejdere · f
Page 21 and 22: Teknologisk Ingeniøren · 1. sekti
Page 27 and 28: Ingeniøren · Karriere · 17. juni
Page 29 and 30: Vækst giver muligheder Især for e
Page 35 and 36: fyN kH MicroflEx spEcialMaskiNEr Vi

RambÃ¸ll: Fyringsgrund at ignorere brud pÃ¥ ... - LiveBook

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?