Rambøll: Fyringsgrund at ignorere brud på ... - LiveBook

Ingeniøren · 1. sektion · 17. juni 2011
25
131
nye
job
Force Technology Projektleder m.fl.
Skive Kommune Afløbsingeniør
NKT Flexibles El- og maskiningeniører
Danmarks Rederiforening Leder
Niras Geotekniker
Vejdirektoratet Vedligeholdelseschef
Århus Universitet Teknisk Chef
Vejdirektoratet Ingeniør
Lodam Electronics PC-Softwareudvikler m.fl.
FLERE JOB PÅ SIDE 28 ,
PÅ JOBFINDER.DK
OG PÅ VERSION2.DK
Organisationen DanWatch dokumenterede
i februar, at to store entreprenørvirksomheder,
Arabtec Construction
og Al Habtoor Leigh ton, som
Rambøll arbejdede på projekter sammen
med i Dubai, holdt bygningsarbejdere
under slavelignende forhold. Nu
skal Rambøll-medarbejdere forpligtes
til at indberette den slags overtrædelser
til ledelsen. Foto: DanWatch
få det budskab ud. Det kommer helt
sikkert også på denne problemstilling
med forpligtelser i forhold til
tredjepart.«
Internt er der også ændringer i
gang. Rambøll var i forvejen i gang
med at udarbejde såkaldte præambler,
der blandt andet forklarer, at
Rambøll overholder FN’s Global
Compact-principper og forventer, at
andre deltagere i projekter, hvor
Rambøll er med, gør det samme. Det
arbejde er nu blevet fremskyndet, og
præamblerne skal fremover skrives
ind i alle kontrakter med såvel leverandører
som kunder.
Krænkelser må ikke ignoreres
Men den største ændring er, at Rambøll
nu både vil gøre det lettere for
medarbejderne at indberette overtrædelser
af menneskerettigheder og
gøre det krystalklart, at det kan koste
dyrt, hvis en medarbejder ignorerer
overtrædelser.
»Vi vil ændre ansættelseskontrakterne
jorden rundt, så der kommer til
at stå, at firmaet overholder FN’s global
Compact-principper, og at man
som medarbejder skal være opmærksom
på, at det naturligvis medføre
påtale og kan være afskedigelsesgrund,
hvis man ikke overholder
principperne,« fortæller Rambølls
koncernchef.
Flemming Bligaard Pedersen understreger
dog, at det vil tage lang tid
at få sådanne principper og sanktioner
på plads. Derfor vil han kun kalde
det en ambition og ikke et mål.
Men allerede nu går Rambøll i gang
med at forbedre den interne undervisning
i håndteringen af forpligtelser
i forhold til tredjepart og letter
medarbejdernes muligheder for at
håndtere og indberette sådanne
krænkelser.
»Det er afgørende, at vi får skrevet
en observationsrapport om det. Den
observationsrapport skal have fastlagte
ruter internt i virksomheden, så
den kommer frem til virksomhedens
ledelse,« siger han. j
Sagen kort
20. februar offentliggjorde organisationen
Danwatch en rapport, som dokumenterede,
at to entreprenører, som
Rambøll har arbejdet på projekter med
i Dubai, tilbageholdt de ansattes løn
og pas.
Flere medier tog historien op, og selv
om Rambøll ikke selv havde haft ansatte
under kritisable forhold, erkendte
virksomheden at, at den ikke havde
fulgt FN’s Global Compact-principper
om, at hverken virksomheden selv,
dens leverandører, kunder eller andre
parter på fælles projekter må knægte
menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder.
Virksomheder skal
overvåge meget mere
Rambølls tiltag virker fornuftige, mener Amnesty Internationals
rådgiver for menneskerettigheder og erhverv,
Sanne Borges.
»Ud fra de oplysninger, som vi er blevet forelagt, virker
det positivt,« siger hun, men understreger samtidig, at
man som virksomhed ikke kan nøjes med at oplyse om sine
holdninger til FN’s Global Compact-regler og så regne
med, at projektpartnerne vil overholde de samme regler,
selv om de siger, at de gør det.
»Man er nødt til selv at monitorere og overvåge forholdene,
for at sikre sig, at de er i orden. Man kan ikke nøjes
med partnernes egne oplysninger.«
Og man kan ikke, som nogle rådgivere har gjort, forsvare
en manglende overvågning af menneskeretskrænkelser
med, at man kun har en mindre opgave på et projekt.
»Det er ikke godt nok at sige, at vi accepterer krænkelser,
fordi vi har så lidt indflydelse på en opgave. Så må
man i sit due dilligence-arbejde sikrer, at man har en tilstrækkelig
stor indflydelse på sine samarbejdspartnere.
Og hvis man ikke har det og ikke kan få det, så må man
overveje, om man kan blive på et projekt, hvor der sker
krænkelser,« siger Sanne Borges.
En måde at få indflydelse på er at gå sammen med andre
virksomheder. Derfor synes Sanne Borges godt om, at
Rambøll har involveret både de danske og internationale
rådgiverorganisationer i problemet. j
IDA støtter FN-krav i
ansættelseskontrakter
Ellen Fænøe, formand for Ansatte Ingeniørers Råd, er sikker
på, at hendes medlemmer gerne vil medvirke til, at FN’s
konventioner bliver overholdt:
»Jeg synes, at der er flot formål,« siger hun, men tilføjer,
at Rambøll har en stor opgave foran sig med at definere
præcis, hvad virksomheden forventer af sine ansatte:
»Det kræver, at Rambøll er meget specifik og helt klare i
mælet om, hvad medarbejderne skal indberette, og så
skal de sikre sig, at deres ansatte er uddannede til at forså
konventionerne.«
Selv om Ellen Fænøe bakker op om Flemming Bligaard
Pedersens idé om, at gøre det til et krav i ansættelseskontrakterne
at medarbejderne skal reagere på krænkelser af
menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder, så skal
ingeniørerne ikke selv tage eventuelle konflikter med
samarbejdspartnere:
»Der skal være klare rapporteringskanaler, og når medarbejderen
har sendt sin rapport af sted, så skal der være
andre, der tager over og sikrer, at der bliver handlet på det.
Der er nødt til at være helt klare linjer,« påpeger hun. j
Fornuftig plan – men det
er handling der tæller
Rambølls planer er gode, men den virkelige test kommer,
når virksomheden igen står med en lignende sag, mener
lektor Steen Valentin fra CBS, der forsker i Corporate Social
Responsibility:
»Indsatsen mod krænkelser af menneskerettigheder og
arbejdstagerrettigheder måles ikke blot på, om virksomheden
kan undgå problemer, men på om de vil tage konsekvensen,
når det kommer til at koste dem noget, eller
om de vælger den hurtige gevinst.«
Han synes, at Rambølls planer om at skrive forpligtelsen
til at overholde FN-reglerne ind i ansættelseskontrakterne
og forbedre virksomhedens rapporteringssystemer,
så det bliver lettere for medarbejderne at gøre opmærk som
på krænkelser, er fornuftige tiltag. Men han havde heller
ikke forventet mindre.
»Rambøll sælger jo ledelsessystemer og har lavet kataloger
over CSR-tiltag, så hvis de ikke var villige til at tage
deres egen medicin og arbejde mere systematisk med det,
havde det været overraskende. Men at skrive det ind i kontrakterne
er en vigtig metode til at få CSR-arbejdet integreret
i organisationen,« siger Steen Valentin.
Alligevel tror han ikke at Rambøll kan undgå nye sager.
»Men det handler om at tage problemet alvorligt og have
et beredskab, så man kan håndtere det, når det opstår.« j
Sådan!
motiverer du dine medarbejdere
Engagerede og initiativrige
medarbejdere kommer ikke
af sig selv. Det kræver en
målrettet indsats fra ledelsens
side at holde motivationen
oppe. Den amerikanske
management-forfatter Daniel
H. Pink giver her sine bedste
råd til, hvordan du skaber
gejst blandt medarbejderne.
Indfør 10 procents-tid
Lad de ansatte bruge 10 pct. af deres
arbejdstid på at arbejde på et projekt
efter eget valg i en periode på et halvt
år. Ved at skabe denne ø af autonomi
vil du hjælpe folk til at gøre noget ved
deres fantastiske ideer og konvertere
den tid, hvor de alligevel fiser den af,
til mere produktiv tid. Det kunne jo
være, at en eller anden i din organisation
endte med en genial opfindelse.
Master i
Professionel
Kommunikation
Støt interkollegiale belønninger
Opret følgende belønningssystem: På
et hvilket som helst tidspunkt kan enhver
i firmaet tildele en bonus på 250
kroner til en af sine kolleger – finansieret
af en firmabetalt pulje. Enhver, der
gør et eller andet exceptionelt, får på
stedet anerkendelse fra deres ligestillede,
og fordi det kommer fra en kollega
og ikke fra en chef, har det en anden
(og måske dybere) betydning.
afhold en autonomirevision
Bed alle i din afdeling om anonymt at
besvare disse fire spørgsmål på en
skala fra 0 til 10: Hvor meget selvbestemmelse
har du over dine arbejdsopgaver,
din arbejdstid, dit team på arbejdet
og din arbejdsteknik, dvs. hvordan
du faktisk udfører dit jobs hovedansvarsområder
Måske troede du, at
alle havde masser af frihed, men testen
viser noget andet. Hvis du i din
revision giver medarbejderne mulighed
for at skitsere deres egne tanker
om øget autonomi, opstår der ofte
nogle rigtig gode løsninger, der skaber
mere selvbestemmelse.
Leg ‘hvis formål er det i øvrigt’
Her kommer endnu en øvelse til at slå
bro over kløften mellem din og afdelingens
opfattelse. Bed dine medarbejdere
svare skriftligt på følgende
spørgsmål: Hvad er vores virksomheds
målsætning Indsaml kortene og læs
svarene op. Vurdér, om svarene ligner
hinanden og er rettet ind efter et
fælles formål. Denne enkle forespørgsel
kan give et glimt ind i virksomhedens
sjæl. Hvis folk ikke ved, hvorfor
de gør det, de gør, kan du så forvente,
at de skal være motiverede for at gøre
det j sro
Daniel H. Pink
Amerikansk bestsellerforfatter, skriver om arbejdsliv, business
og politik. Har skrevet bogen ‘Motivation – den overraskende
sandhed om hvad der motiverer os’, hvor ovenstående
råd er hentet fra.
En uddannelse for dem der skal formidle på
jobbet eller ønsker at komme til det. Studiet
tager to år på deltid, foregår især på nettet
og koster pr. semester 15.000 kr.
Fagene på uddannelsen er bl.a.:
• Skriftlig formidling
• Kommunikationsplanlægning
• Kommunikation i organisationer
• Mundtlig formidling
• Forandringskommunikation
• Sociale medier
Ansøgningsfrist 1. juli
Kontakt: Jody Shaw, Uddannelsesleder.
Mobil: 26 70 84 36 / Mail: jas@ruc.dk
Se også www.mpk.ruc.dk