RambÃ¸ll: Fyringsgrund at ignorere brud pÃ¥ ... - LiveBook

More documents

Recommendations

Info

24 Ingeniøren · 1. sektion · 17. juni 2011 KARRIERE Det er fuldstændig ligesom hvis man kommer forbi et voldeligt overfald på gaden, så kan man ikke bare vende ryggen til. Flemming Bligaard Pedersen Rambøll efter slaverianklagerne: »Vi vil ikke vende det blinde øje til igen« Rambøll svigtede sin forpligtelse og sine egne etiske retningslinjer, da virksomheden ignorerede slavelignende arbejdsforhold hos entreprenører på byggeprojekter i Dubai. Nu vil Rambølls koncern chef gøre det nemmere for medarbejderne at anmelde uetiske forhold. ansættelsesvilkår Af Ulrik Andersen ula@ing.dk Rambøll anklages for slaveri i Dubai. Den overskrift vågnede de danske ingeniører – og ikke mindst Rambølls 2.550 danske ansatte – op til 20. februar i år. Organisationen DanWatch havde dokumenteret, at to store entreprenørvirksomheder, Arabtec Construction og Al Habtoor Leighton, som Rambøll arbejdede på projekter sammen med i Dubai, holdt bygningsarbejdere under slavelignende forhold uden mulighed for at sige op eller komme væk fra Dubai. Anklagen tog Rambøll på sengen, erkender koncernchef Flemming Bligaard Pedersen i dag. »Jeg var på skiferie, da jeg blev ringet op og fik at vide, at der var dukket denne sag op. Det var lidt af et chok,« fortæller han. »Som mennesket nu engang er indrettet, så starter det med, at man siger: Det passer ikke! Rambøll er ikke indblandet i slaveri. Vi bidrager ikke til det. Vi medvirker ikke til det. Vi skaber ikke grundlaget for det. Det er den dér afvisning, som enhver person starter med.« Chokket blev forstærket af, at Rambøll i egen optik har et etisk kodeks, som alle medarbejdere forventes at kende og leve op til. »Vi er født med en etisk fordring fra vores stifter. Vi skal opføre os ordentligt, og som ansat i Rambøll skal man behandle andre, som man gerne selv vil behandles,« siger Flemming Bligaard Pedersen. Den ene medstifter Børge Rambøll udtrykte det kort og præcist: »Et koldt hoved, varmt hjerte og rene hænder.« Men da Rambøll dykkede ned i beskyldningerne, måtte virksomheden erkende, at den havde svigtet sine egne etiske retningslinjer og FN’s Global Compact-principper, som Rambøll i lighed med 235 andre danske firmaer har skrevet under på. Principperne forpligter virksomhederne til at sikre, at hverken de selv, deres leverandører, kunder eller andre parter på fælles projekter medvirker til at knægte menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder. Og det var netop ‘andre parter’, som har bragt Rambøll i fedtefadet. »Der skal ikke være nogen tvivl om, at vi har en sag her,« konstaterer Flemming Bligaard Pedersen. Andres svigt er Rambølls ansvar DanWatch har sammen med andre NGO’er kunne påvise, at de to entreprenører, som har arbejdet på samme projekter som Rambøll – uden at Rambøll havde kontrakter med dem – har undertrykt bygningsarbejdernes rettigheder. Uden at Rambølls ansatte reagerede. Svigtet skyldes ifølge koncernchefen to ting: »Vi har ikke fokuseret på problemstillingen med vores forpligtelser i forhold til tredjemand, men tænkt, at det har vi jo ikke styr på, for vi har ingen kontrakt. Dér har vi lært noget.« Den anden ting er den blindhed, der rammer udsendte medarbejdere: »Det man bliver vant til, det stikker ikke ud: Sådan er forholdene jo her i Indien, siger man til sig selv – eller i Dubai.« Rambøll Gruppens administrerende direktør, Flemming Bligaard Pedersen, forklarer bl.a. svigtet med den blindhed, der kan ramme udsendte medarbejdere: »Sådan er forholdene jo her i Indien, siger man til sig selv – eller i Dubai.« Foto: Das Büro Men det må ikke ske igen, understreger Flemming Bligaard Pedersen: »Det er fuldstændig ligesom hvis man kommer forbi et voldeligt overfald på gaden, så kan man ikke bare vende ryggen til og sige: ‘Ja, der er nogen, der bliver mishandlet dér. Det kan jeg ikke blande mig i, for jeg er selv i fare.’ Det står direkte i de ti principper, at man ikke kan være øjenvidne uden at gribe ind. Vi kan ikke bare vende det blinde øje til.« Vil have internationale principper Rambølls ledelse har derfor taget en række drastiske beslutninger. »Jeg har skrevet et personligt brev til de to firmaers ansvarlige – altså deres koncernchefer. Som et udtryk for, at den sag eksisterer for dem – men ikke mindst for os. Og så har vi bedt vores brancheforening, FRI, tage det op med vores internationale brancheforeninger. Det er noget, der vedrører hele branchen. Det er et globalt spørgsmål,« siger Flemming Bligaard Pedersen. Han ser paralleller mellem indsatsen mod korruption og indsatsen mod rettighedskrænkelser: »Da vi i den internationale brancheforening startede kampen mod korruption, kunne man ikke sidde ved et bord med eksempelvis mexicanere eller indonesere og tale om bestikkelse. Det kan man frit nu. Så det er noget med at modne den slags forhold og tage fat i det og vise, at det her er rigtigt, og det her er forkert, og så
Ingeniøren · 1. sektion · 17. juni 2011 25 131 nye job Force Technology Projektleder m.fl. Skive Kommune Afløbsingeniør NKT Flexibles El- og maskiningeniører Danmarks Rederiforening Leder Niras Geotekniker Vejdirektoratet Vedligeholdelseschef Århus Universitet Teknisk Chef Vejdirektoratet Ingeniør Lodam Electronics PC-Softwareudvikler m.fl. FLERE JOB PÅ SIDE 28 , PÅ JOBFINDER.DK OG PÅ VERSION2.DK Organisationen DanWatch dokumenterede i februar, at to store entreprenørvirksomheder, Arabtec Construction og Al Habtoor Leigh ton, som Rambøll arbejdede på projekter sammen med i Dubai, holdt bygningsarbejdere under slavelignende forhold. Nu skal Rambøll-medarbejdere forpligtes til at indberette den slags overtrædelser til ledelsen. Foto: DanWatch få det budskab ud. Det kommer helt sikkert også på denne problemstilling med forpligtelser i forhold til tredjepart.« Internt er der også ændringer i gang. Rambøll var i forvejen i gang med at udarbejde såkaldte præambler, der blandt andet forklarer, at Rambøll overholder FN’s Global Compact-principper og forventer, at andre deltagere i projekter, hvor Rambøll er med, gør det samme. Det arbejde er nu blevet fremskyndet, og præamblerne skal fremover skrives ind i alle kontrakter med såvel leverandører som kunder. Krænkelser må ikke ignoreres Men den største ændring er, at Rambøll nu både vil gøre det lettere for medarbejderne at indberette overtrædelser af menneskerettigheder og gøre det krystalklart, at det kan koste dyrt, hvis en medarbejder ignorerer overtrædelser. »Vi vil ændre ansættelseskontrakterne jorden rundt, så der kommer til at stå, at firmaet overholder FN’s global Compact-principper, og at man som medarbejder skal være opmærksom på, at det naturligvis medføre påtale og kan være afskedigelsesgrund, hvis man ikke overholder principperne,« fortæller Rambølls koncernchef. Flemming Bligaard Pedersen understreger dog, at det vil tage lang tid at få sådanne principper og sanktioner på plads. Derfor vil han kun kalde det en ambition og ikke et mål. Men allerede nu går Rambøll i gang med at forbedre den interne undervisning i håndteringen af forpligtelser i forhold til tredjepart og letter medarbejdernes muligheder for at håndtere og indberette sådanne krænkelser. »Det er afgørende, at vi får skrevet en observationsrapport om det. Den observationsrapport skal have fastlagte ruter internt i virksomheden, så den kommer frem til virksomhedens ledelse,« siger han. j Sagen kort 20. februar offentliggjorde organisationen Danwatch en rapport, som dokumenterede, at to entreprenører, som Rambøll har arbejdet på projekter med i Dubai, tilbageholdt de ansattes løn og pas. Flere medier tog historien op, og selv om Rambøll ikke selv havde haft ansatte under kritisable forhold, erkendte virksomheden at, at den ikke havde fulgt FN’s Global Compact-principper om, at hverken virksomheden selv, dens leverandører, kunder eller andre parter på fælles projekter må knægte menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder. Virksomheder skal overvåge meget mere Rambølls tiltag virker fornuftige, mener Amnesty Internationals rådgiver for menneskerettigheder og erhverv, Sanne Borges. »Ud fra de oplysninger, som vi er blevet forelagt, virker det positivt,« siger hun, men understreger samtidig, at man som virksomhed ikke kan nøjes med at oplyse om sine holdninger til FN’s Global Compact-regler og så regne med, at projektpartnerne vil overholde de samme regler, selv om de siger, at de gør det. »Man er nødt til selv at monitorere og overvåge forholdene, for at sikre sig, at de er i orden. Man kan ikke nøjes med partnernes egne oplysninger.« Og man kan ikke, som nogle rådgivere har gjort, forsvare en manglende overvågning af menneskeretskrænkelser med, at man kun har en mindre opgave på et projekt. »Det er ikke godt nok at sige, at vi accepterer krænkelser, fordi vi har så lidt indflydelse på en opgave. Så må man i sit due dilligence-arbejde sikrer, at man har en tilstrækkelig stor indflydelse på sine samarbejdspartnere. Og hvis man ikke har det og ikke kan få det, så må man overveje, om man kan blive på et projekt, hvor der sker krænkelser,« siger Sanne Borges. En måde at få indflydelse på er at gå sammen med andre virksomheder. Derfor synes Sanne Borges godt om, at Rambøll har involveret både de danske og internationale rådgiverorganisationer i problemet. j IDA støtter FN-krav i ansættelseskontrakter Ellen Fænøe, formand for Ansatte Ingeniørers Råd, er sikker på, at hendes medlemmer gerne vil medvirke til, at FN’s konventioner bliver overholdt: »Jeg synes, at der er flot formål,« siger hun, men tilføjer, at Rambøll har en stor opgave foran sig med at definere præcis, hvad virksomheden forventer af sine ansatte: »Det kræver, at Rambøll er meget specifik og helt klare i mælet om, hvad medarbejderne skal indberette, og så skal de sikre sig, at deres ansatte er uddannede til at forså konventionerne.« Selv om Ellen Fænøe bakker op om Flemming Bligaard Pedersens idé om, at gøre det til et krav i ansættelseskontrakterne at medarbejderne skal reagere på krænkelser af menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder, så skal ingeniørerne ikke selv tage eventuelle konflikter med samarbejdspartnere: »Der skal være klare rapporteringskanaler, og når medarbejderen har sendt sin rapport af sted, så skal der være andre, der tager over og sikrer, at der bliver handlet på det. Der er nødt til at være helt klare linjer,« påpeger hun. j Fornuftig plan – men det er handling der tæller Rambølls planer er gode, men den virkelige test kommer, når virksomheden igen står med en lignende sag, mener lektor Steen Valentin fra CBS, der forsker i Corporate Social Responsibility: »Indsatsen mod krænkelser af menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder måles ikke blot på, om virksomheden kan undgå problemer, men på om de vil tage konsekvensen, når det kommer til at koste dem noget, eller om de vælger den hurtige gevinst.« Han synes, at Rambølls planer om at skrive forpligtelsen til at overholde FN-reglerne ind i ansættelseskontrakterne og forbedre virksomhedens rapporteringssystemer, så det bliver lettere for medarbejderne at gøre opmærk som på krænkelser, er fornuftige tiltag. Men han havde heller ikke forventet mindre. »Rambøll sælger jo ledelsessystemer og har lavet kataloger over CSR-tiltag, så hvis de ikke var villige til at tage deres egen medicin og arbejde mere systematisk med det, havde det været overraskende. Men at skrive det ind i kontrakterne er en vigtig metode til at få CSR-arbejdet integreret i organisationen,« siger Steen Valentin. Alligevel tror han ikke at Rambøll kan undgå nye sager. »Men det handler om at tage problemet alvorligt og have et beredskab, så man kan håndtere det, når det opstår.« j Sådan! motiverer du dine medarbejdere Engagerede og initiativrige medarbejdere kommer ikke af sig selv. Det kræver en målrettet indsats fra ledelsens side at holde motivationen oppe. Den amerikanske management-forfatter Daniel H. Pink giver her sine bedste råd til, hvordan du skaber gejst blandt medarbejderne. Indfør 10 procents-tid Lad de ansatte bruge 10 pct. af deres arbejdstid på at arbejde på et projekt efter eget valg i en periode på et halvt år. Ved at skabe denne ø af autonomi vil du hjælpe folk til at gøre noget ved deres fantastiske ideer og konvertere den tid, hvor de alligevel fiser den af, til mere produktiv tid. Det kunne jo være, at en eller anden i din organisation endte med en genial opfindelse. Master i Professionel Kommunikation Støt interkollegiale belønninger Opret følgende belønningssystem: På et hvilket som helst tidspunkt kan enhver i firmaet tildele en bonus på 250 kroner til en af sine kolleger – finansieret af en firmabetalt pulje. Enhver, der gør et eller andet exceptionelt, får på stedet anerkendelse fra deres ligestillede, og fordi det kommer fra en kollega og ikke fra en chef, har det en anden (og måske dybere) betydning. afhold en autonomirevision Bed alle i din afdeling om anonymt at besvare disse fire spørgsmål på en skala fra 0 til 10: Hvor meget selvbestemmelse har du over dine arbejdsopgaver, din arbejdstid, dit team på arbejdet og din arbejdsteknik, dvs. hvordan du faktisk udfører dit jobs hovedansvarsområder Måske troede du, at alle havde masser af frihed, men testen viser noget andet. Hvis du i din revision giver medarbejderne mulighed for at skitsere deres egne tanker om øget autonomi, opstår der ofte nogle rigtig gode løsninger, der skaber mere selvbestemmelse. Leg ‘hvis formål er det i øvrigt’ Her kommer endnu en øvelse til at slå bro over kløften mellem din og afdelingens opfattelse. Bed dine medarbejdere svare skriftligt på følgende spørgsmål: Hvad er vores virksomheds målsætning Indsaml kortene og læs svarene op. Vurdér, om svarene ligner hinanden og er rettet ind efter et fælles formål. Denne enkle forespørgsel kan give et glimt ind i virksomhedens sjæl. Hvis folk ikke ved, hvorfor de gør det, de gør, kan du så forvente, at de skal være motiverede for at gøre det j sro Daniel H. Pink Amerikansk bestsellerforfatter, skriver om arbejdsliv, business og politik. Har skrevet bogen ‘Motivation – den overraskende sandhed om hvad der motiverer os’, hvor ovenstående råd er hentet fra. En uddannelse for dem der skal formidle på jobbet eller ønsker at komme til det. Studiet tager to år på deltid, foregår især på nettet og koster pr. semester 15.000 kr. Fagene på uddannelsen er bl.a.: • Skriftlig formidling • Kommunikationsplanlægning • Kommunikation i organisationer • Mundtlig formidling • Forandringskommunikation • Sociale medier Ansøgningsfrist 1. juli Kontakt: Jody Shaw, Uddannelsesleder. Mobil: 26 70 84 36 / Mail: jas@ruc.dk Se også www.mpk.ruc.dk
Page 1 and 2: anlæg Ny svensk dr.techn.: Derfor
Page 3 and 4: Til alle os med eget CVR-nummer HTC
Page 5 and 6: Ingeniøren · 1. sektion · 17. ju
Page 13 and 14: FORSIKRING AF: · medarbejdere · f
Page 21 and 22: Teknologisk Ingeniøren · 1. sekti
Page 23: Ingeniøren · 1. sektion · 17. ju
Page 27 and 28: Ingeniøren · Karriere · 17. juni
Page 29 and 30: Vækst giver muligheder Især for e
Page 35 and 36: fyN kH MicroflEx spEcialMaskiNEr Vi

RambÃ¸ll: Fyringsgrund at ignorere brud pÃ¥ ... - LiveBook

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?