KANDESTØBEREN - Institut for Statskundskab - Aarhus Universitet

Kandestøberen
Den falske retfærdighed: Om jantelov,
tilfældighed og bachelorfag
Debat: Fordeling af bachelorfag
Ebbe Elhauge Kristensen
20071982@ps.au.dk
Bachelorfagene er endnu engang fordelt. Det betød, at Facebook blev oversvømmet med glædesog
vredesudbrud - m.a.o. stor tilfredshed hos nogen og stor utilfredshed hos andre.
“Tilfældighed hører ikke
hjemme på universitetet.
Det gør derimod faglighed
og dygtiggørelse. Derfor er
det værd at overveje, om
ikke fagligheden og dygtiggørelsen
styrkes ved at
lade statskundskab have de
elitære karakteristika, der
fordrer de mest sublime resultater
i stedet for at lade et
mærkværdigt falsk retfærdighedsbegreb
bestemme.
De følelsesmæssige rutsjeturer her medio januar
er ganske forståelige, når det ses i lyset af, at de
studerende på statskundskab for første gang
selv får lov at prioritere noget. De er også ganske
logiske, når man ved, at det næste halv år kommer
til at gå med bachelorslid, der nu engang er
mere interessant, hvis man interesserer sig for
sit emne. Spørgsmålet er, om ikke man kunne
fordele bachelorfagene efter andre principper,
end det pt. er tilfældet
Den nuværende ordning har et minimum af gennemsigtighed
forstået på den måde, at man på
ingen måde kan forbedre sine chancer for at få
det ønskede bachelorfag. Det er tilfældet, der i
vid udstrækning råder. Det vil af nogle grupper
blive betegnet som retfærdighed, men måske er
det slet ikke så retfærdigt.
Der er relevante alternativer til den nuværende
ordning, som med fordel kunne overvejes.
Kemistudiet har fx valgt en noget anden løsningsmodel
end statskundskab. Her vurderer
underviserne på baggrund af karakterer, hvem
de ønsker på deres bachelorseminar, såfremt der
er konkurrence om pladserne. Problemet ved
denne løsningsmodel er, vil nogen hævde, at fagligt
svage studerende vil have hårde odds, og
dermed vil frafaldsprocenten måske stige. Alligevel
har man på kemistudiet valgt denne løsning
frem for at basere sig på et princip om
tilfældighed. Det kan der være meget fornuft i:
Det er ved denne model gennemskueligt for den
studerende, at der kræves en indsats for, at ens
ønsker kan blive opfyldt. Ligeledes har det den
fordel, at man giver dygtige studerende mulighed
for gennem såvel faglighed som interesse at producere
gode resultater – formentlig bedre, end
de ville have været, hvis de var endt med et seminar,
de ikke havde interesse i.
Det interessante her er den universitetsopfattelse,
der kan siges at ligge bag de to modeller.
Kemistudiet kan siges ud fra deres model at opfatte
universitetsstudier som noget, hvor man
skal dyrke det sublime. Akademiske landevindinger
er i centrum. Dvs. man skal give de største
talenter de bedst mulige vilkår. Det indikerer,
26