Af Jakob Wandel Deltag i debatten og læs meget mere på snydtsoemand.dk Tæt på 20.000 gange har interesserede allerede besøgt www.snydtsoemand.dk og fulgt debatten om skattelettelserne, som danske søfolk snydes for. Både dækningen og debatten fortsætter, så følg med på hjemmesiden, og giv din mening til kende. Hvad mener du - deltag i debatten på snydtsoemand.dk Udvalgte artikler fra snydtsoemand.dk Søfolk snydes for 144.958 kroner – hver eneste dag Søfartens Ledere har cirka 1.853 medlemmer, der sejler under DIS. De bliver snydt for 144.958 kroner – hver eneste dag, vel at mærke. Og den slags løber op. Siden 1. januar 2010 er det blevet til mere end svimlende 82.000.000 kroner, som rederne har stukket i egne lommer. Venstre: ”Det er en mærkelig situation” På Christiansborg anerkender ledende politiker, at skattereformen i 2010 satte danske søfolk i en besynderlig situation. Mads Rørvig, der er skatteordfører i Venstre, kalder det ”en mærkelig situation”, at søfolkene ikke per automatik får samme skattelettelser som alle andre danske lønmodtagere. Skatteministeriet: Når skatten sættes ned, skal søfolkenes hyre op ”Nettohyren fastsættes ved forhandling af kollektive overenskomster mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Tankegangen er, at nettohyren herved vil finde et niveau, som kan sammenlignes med lønnen efter skat på det almindelige arbejdsmarked.” Det skriver specialkonsulent Ivan Nielsen fra Skatteministeriet. Scan koden med din mobiltelefon og gå direkte til snydtsoemand.dk Rederne snupper søfolks skattelettelser Skibsrederne i Danmarks Rederiforening har kategorisk afvist et krav fra Søfartens Ledere om at kompensere skibsofficererne på DIS for den skattelettelse, som andre danskere fik med virkning fra 1. januar 2010. Rederne er på kant med loven Når søfolk under DIS ikke betaler skat, er det ikke for deres skyld. Det er derimod en statsstøtte til de danske rederier. Den skat, søfolkene skulle have betalt, kan rederne beholde og nøjes med at udbetale nettolønnen. Rederne snupper også kirkeskatten Man tror det er løgn. Men når søfolk betaler kirkeskat, går pengene ikke til kirken. De går ikke engang til sømandskirkerne. De lander derimod i redernes dybe lommer, ligesom skatten til både stat og kommune. Dansk skattesystem under omlægning Velfærdskommissionen anbefaler en markant omlægning af det danske skattesystem. Målet med reformen er klart: Vi skal lette skatten på den aktivitet, som er helt nødvendig for, at vi kan finansiere velfærdssamfundet fremover. Det skal simpelthen være mere økonomisk attraktivt at uddanne sig og arbejde i Danmark, skriver kommissionen i sin rapport. Sådan stiger din skat sømand Skattereformen – Forårspakke 2.0 – er gennemført i 2010 og videreføres i år. Den del af skattereformen, der indebærer en reduktion af skatteværdien af rentefradraget og de ligningsmæssige fradrag, starter i 2012 og gennemføres gradvist over otte år frem til 2019. Se skattereformens væsentligste betydning for indkomstskat og afgifter her. Op og ned om skatten i Overenskomst 2010 Danmarks Rederiforening har udsendt forvirrende informationer om skattereformen. Det sker efter, at Søfartens Ledere har modtaget endnu et ”endeligt tilbud” til overenskomst 2010. OK 2010: Rederierne tør ikke sige ”Nej” Selvom det er åbenlyst for enhver, at overenskomsttilbuddet fra Danmarks Rederiforening ikke på nogen måde tager højde for skattelettelserne i Forårspakken, så fortsætter rederne med at påstå det modsatte. De er simpelthen bange for at miste deres statsstøtte. Og derfor tør de ikke sige klart ’Nej’ til Søfartens Ledere. ”Jeg kunne som godt tænke mig en gennemgribende revision af DIS lovgivningen samt af den danske skattelovgivning omhandlende søfolk. Således at der skrues på nogle instrumenter, som tager højde for, at globaliseringen også kommer til at fremme danske arbejdspladser i skibene. For som det ser ud lige nu, er den danske sømand ikke ’globaliseret’ men stavnsbundet til at sejle under dansk flag.” - Lars Wendelboe Hansen ”Jeg regner da med som givet, at samtlige ansatte på rederikontorene i Danmark, fra rederen og nedefter, frivilligt har doneret hele deres skattelettelse til rederierne. Det er jo det, vi søfolk har gjort. Bare ikke specielt frivilligt.” - Ole Toudal Pedersen ”Vi, de søfarende, vil egentlig bare gerne behandles som alle andre i Danmark og vil derfor have den samme skattelettelse, som alle andre borgere har fået. Udligningen er naturligvis til forhandling begge veje, og derfor også hvis skatten skulle blive sat op.” - Steen Møller ”At mange søfarende har haft reallønsnedgang de seneste år, er vel efterhånden et faktum. I det lys er det vel rimeligt, at den skattelettelse, som samfundets øvrige skatteydere er blevet tildelt, også kommer de danske søfolk til gode. Alt andet er urimeligt. Var det for øvrigt ikke intentionen med indførelsen af DIS i sin tid, at når skatten sættes op, reduceres nettolønnen og omvendt, når skatten faldt, skulle nettolønnen stige Det viser sig nu, at sådan er sammenhængen slet ikke.” - Lars Wendelboe Hansen ”Hvis jeg blev snydt for skattepenge i et job i land, kunne jeg gå til alle mulige instanser og klage min nød. Der ville oven i købet være en lov, der beskyttede mig, men det er ikke tilfældet, som det ser ud nu.” - Jens Lundgaard Få nye artikler direkte i din indbakke – tilmeld dig snydtsoemand’s e-mailabonnement på forsiden 6 • SØFARTENS LEDERE / SÆRNUMMER / 2011 SØFARTENS LEDERE / SÆRNUMMER / 2011 • 7