ORASILA - SÃ¸fartsstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

1 Resume ORASILA leverer brændstof til en lang række bygder i Grønland. Den 16. januar 2009 ankom skibet til bygden Saarloq sidst på eftermiddagen for at losse olie til bygdens elværk. Under indbugsering af losseslangen med skibets arbejdsbåd, kæntrede båden. Arbejdsbåden var under arbejdet bemandet af ORASILA’s 1.styrmand og en ubefaren skibsassistent (maskinaspirant). Der blev straks igangsat eftersøgning med ORASILA’s MOB-båd og lokale joller. Arbejdsbåden blev hurtigt lokaliseret, men de to besætningsmedlemmer kunne ikke umiddelbart findes. Efter ca. 2 timers eftersøgning blev 1.styrmanden fundet og ca. 3 timer senere blev den ubefaren skibsassistent (maskinaspiranten) fundet. Begge var omkommet. ORASILA afgik fra bygden kl. 23.30 for at gå til Qaqortoq. Kl. 23.40 grundstødte ORA- SILA på et klippeskær. Efter tilladelse fra myndighederne til at pumpe en del af lasten, der bestod af Arctic Gas Oil, overbord samt med assistance fra en politikutter og 3 lokale fiskeskibe kom ORASILA flot den 17. januar kl. 23.45 og sejlede derefter til Qaqortoq. 2 Konklusion En medvirkende årsag til kæntringen har været, at losseslangens elasticitet har bevirket et kraftigt træk agterover, da udfiringen blev stoppet (7.1). Kommunikationen ved stop af udfiring af slange var utilstrækkelig, da man i båden ikke vidste præcis, hvornår man nåede til næste kobling (7.1). Køb af en båd med påhængsmotor nødvendiggjorde påmontering af bøjle. Påmonteringen af bøjlen og slangens fastgørelse på den øverste del af bøjlen, har betydet, at båden blev udsat for kræfter, der havde en negativ indflydelse på stabiliteten (7.2). Den ombyggede arbejdsbåds stabilitet har været utilstrækkelig, i forhold til arbejdsopgaven, hvorunder slangen var fastgjort øverst på bøjlen (7.3). En fri væskeoverflade i dobbeltbunden kan yderligere have forringet stabiliteten (7.3). Besætningen i arbejdsbåden anvendte ikke redningsvest eller arbejds- /overlevelsesdragt (7.4). Skibsledelsen havde ikke i tilstrækkelig grad erkendt de risici der var forbundet med sejladsen med arbejdsbåden i det arktiske område (7.4). Planlægning, herunder fremskaffelse og brug af nødvendigt udstyr, udarbejdelse af procedure og instruktionen i risici var utilstrækkelig (7.4). Kommunikationen mellem rederi og skibsledelse om indkøb af sikkerhedsudstyr var utilstrækkelig (7.6). Rederiets sikkerhedspolitik og ISM-system var utilstrækkeligt implementeret om bord på skibet (7.7). Søulykkes Rapport Fra Opklaringsenheden - 4 -
3 Anbefalinger Opklaringsenheden anbefaler rederiet følgende: • At rederiet påbegynder og fastholder en aktiv dialog med skibsledelserne om indkøb af sikkerhedsudstyr. • At man i rederiet – eventuelt med ekstern bistand - forbedrer kompetencerne i kommunikation om sikkerhed mellem rederi og skibsledelse, og mellem skibsledelse og besætning. • At rederiets kommunikerer ud til skibene, at vagtholdsbekendtgørelsen skal overholdes, og hvordan rederiet forventer at dette gøres. • At rederiet kommunikerer ud til skibene, at udkiggen skal oplæres til at blive en aktiv det af brovagtholdet. Den kæntrede båd er blevet kasseret. Efter ulykken har ORASILA overtaget den arbejdsbåd, som ORATANK har anvendt under afløsning i farten. Denne båd er større end den tidligere anvendte arbejdsbåd og er tidligere blevet brugt til opgaven. Rederiet har indkøbt en ny arbejdsbåd, men endnu ikke udrustet den med fremdrivningsmiddel. Rederiet mener, at motortypen er underordnet, men at slangen skal trækkes i en hanefod agten for båden for dermed at bringe tyngdepunktet ned i vandoverfladen. Opklaringsenheden anbefaler rederiet, • at den nye båd testes grundigt til arbejdsopgaven før ibrugtagning, og at skibsfører og besætning inddrages i processen med udvikling og test af båden. Vedrørende kommunikation om sikkerhed se eventuelt FAIS rapporten fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, der findes på www.arbejdsmiljoforskning.dk under ”Udgivelser” – Johnny Dyreborg. 4 Rederiets tiltag Efter ulykken har rederiet indført kontrol af APV-systemet. Der er udarbejdet en procedure i rederiets SMS, som omhandler brugen af APV’er. Alle APV’er fra skibene bliver sendt hjem til rederiet, som vil standardisere disse og godkende dem. Grundformen på den enkelte APV vil være den samme, men den vil blive tilpasset det enkelte skib ved implementering. Der vil i den forbindelse blive indført dokumentkontrol med dem. Dette gøres ved brug af programmet fra Søfartens Arbejdsmiljøråd – ”Safety and Health at Sea 2006. Rederiet har i forbindelse med planlægningen af denne proces haft kontakt med Søfartens Arbejdsmiljøråd, og får i denne forbindelse besøg af Søfartens Arbejdsmiljøråd på kontoret. Rederiet har som følge af ulykken udfærdiget erklæringer om, at ingen i det arktiske område sejler i arbejdsbåde uden at have såvel arbejds-/overlevelsesdragt som red- Søulykkes Rapport Fra Opklaringsenheden - 5 -
Page 1 and 2: SØULYKKES RAPPORT FRA OPKLARINGSEN
Page 3: Indholdsfortegnelse 1 Resume ......
Page 7 and 8: Længde overalt Maskineffekt Skrogk
Page 9 and 10: 6.7 Hændelsesforløb Slangens plan
Page 11 and 12: Den ubefarne skibsassistent råbte
Page 13 and 14: 6.9 Losseslangen. Den anvendte loss
Page 15 and 16: 6.12 Arbejdstid/hviletid - fatique
Page 17 and 18: Besætningsmedlemmerne har oplyst,
Page 19 and 20: 6.17 Overlevelsesdragter og redning
Page 21 and 22: tilfælde hvor det ikke er muligt a
Page 23 and 24: 7 Analyse 7.1 Elasticitet i slangen
Page 25 and 26: Intet tyder på, at den instruktion
Page 27 and 28: 8 Bilag 8.1 Redegørelse om grundst
Page 29 and 30: Opklaringsenheden mener, at tilsted
Page 31 and 32: 8.3 Bilag 3 - Udfærdiget ”Risk A

ORASILA - SÃ¸fartsstyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?