Dommerkomiteens betænkning, oktober 2009 - Aalborg Kommune

Da hovedgrebet er så stærkt bundet op på de
12 ankerpunkter - de 12 tårne, der repræsenterer
en stor del af bebyggelsens etageareal, er
det en tvingende nødvendighed at disse bygninger
etableres for planens videre succes. Det er
tvivlsomt om forholdsvis traditionelle uddannelsesinstitutioner
og andre relaterede erhverv kan
finde sig til rette i disse foreslåede ankerpunkter.
Bygningernes store volumen kræver at flere
institutioner planlægger og bygger sammen og
gør det samtidigt for at kunne fylde rammerne
i et helt hus. Udover den binding skal de pågældende
institutioner kunne se sig selv i en
udpræget vertikal dagligdag med, for nogle uddannelsesinstitutioner,
en stor logistisk øvelse
at bevæge et større antal personer fra en etage
til en anden bogstaveligt, time for time.
Det er evident at bygninger af den størrelse og
den højde, som tårnene angiver har et større
anlægsbudget end lavere bygninger, det er
derfor tvivlsomt at de 12 visuelle ankerpunkter
også bliver de økonomiske ankerpunker i bydelen
som påstået.
Struktur og organisation
Sporarealerne etableres med rekreative aktiviteter.
Disse aktiviteter suppleres med landskabelige
beplantninger der støtter strukturerne på
banelegemerne og som fastholder og fortæller
om stedets industrihistorie.
Bebyggelsens første ankerpunkt (tårn) ønskes
etableret ud imod Jyllandsgade så det ud over
at markere området griber fat i den eksisterende
by og herved skaber forbindelse og invitation
ind i området. Det er herefter tanken at den lave
bydel breder sig som ringe i vandet i større eller
mindre tilknytning til tårnets specifikke funktionalitet
på stedet. Den efterfølgende udbygning
”kickstartes” med endnu et af de 12 ankerpunkter
og en efterfølgende udbredelse af den lave
by.
En række ”gågader” forbinder den nye bydel til
den eksisterende by og de tilstødende kvarterer.
Der er funktionelt tale om shared-spaces,
en blandform af trafikfunktioner med fokus på
de bløde trafikanter.
Parkeringsproblematikken løses først med
parkering på terræn nær Jyllandsgade og Dag
Hammerskjolds Gade, senere i udviklingsforløbet
etableres der parkering under terræn samt i
enkelte af tårnene.
Forslaget lægger som sagt op til en sporadisk
og successiv udbygning. En efterfølgende byggemodning,
der er en forudsætning for planens
ud- og opførelse, er tvunget til at følge udbygningstakten
og ikke mindst den geografiske placering
af kommende etaper. Da forslaget giver
mulighed for en vilkårlig placering af kommende
etaper vil dette i yderste konsekvens stille krav
om en byggemodning, der er langt mere omfangsrig
end den specifikke etape kræver, ligesom
byggemodningen skal tage højde for den
samlede udbygningsplan og takt på et tidligt
tidspunkt. Dette støtter den rådgivende komités
syn på projektets grundidé, at det umiddelbare
og det selvgroede, kræver en forholdsvis stram
styring og planlægning – i virkeligheden modsat
projektets intentioner.
Byens/campus behov
Med de 12 tårnes volumener vil en del af
campusmiljøet være at finde inde i tårnene – i
vertikale offentlige rum. Såfremt dette bliver
resultatet vil dette stå i kontrast til det byliv eller
campusliv som bydelen skal udstråle og udleve
i områdets udendørs offentlige rum. Kun kombinationen
og mængden af tilbud; udadvendte,
halv – eller heloffentlige funktioner placeret i
bygningernes stueetager vil kunne garantere
det frodige byliv som forslaget beskriver. Planen
er i øvrigt beskrevet multifunktionel med undervisning,
erhverv og boliger i alle tre byggefelter.
De mange forbindelser til den eksisterende
bykerne og til de omkringliggende kvarterer er
et stort plus for planen, der vil kunne virke inviterende
og dermed styrke udvekslingen imellem
studie- og byliv. Det samme vil den lave bydel
formentligt gøre. Med sine lyse og solrige uderum,
gyder, stræder og pladser, vil den kunne
virke befordrende for et ophold og en nysgerrig
byvandring.
19