Lokalplan 10-058 - Aalborg Kommune

LOKALPLAN 10-058 

BOULEVARDEN 

AALBORG MIDTBY 

AALBORG KOMMUNE 

TEKNISK FORVALTNING 

APRIL 2005

Nærmere oplysninger 

Aalborg Kommune, 

Teknisk Forvaltning, 

Stigsborg Brygge 5, Postboks 219, 

9400 Nørresundby 

Tlf. 9931 2000 

Forsidebilledet viser Boulevarden set fra John F. Kennedys Plads. Rytterstatuen af 

Christian den Niende er udført af C.J. Bonnesen

Indholdsfortegnelse 

Lokalplan 10-058 

Boulevarden, Aalborg Midtby 

Vejledning 

Hvad er en lokalplan ...............................................................................................................................5 

Redegørelse 

Lokalplanens baggrund og formål ............................................................................................................8 

Lokalplanområdet .....................................................................................................................................8 

Lokalplanområdets omgivelser...............................................................................................................11 

Lokalplanens indhold .............................................................................................................................11 

Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning.............................................................................12 

Tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder..........................................................................16 

Servitutter ...............................................................................................................................................17 

Lokalplanbestemmelser 

Indledning ...............................................................................................................................................19 

1. Formål ..............................................................................................................................................20 

2. Område og zonestatus ......................................................................................................................20 

3. Arealanvendelse ...............................................................................................................................20 

4. Udstykning .......................................................................................................................................22 

5. Bebyggelsens placering og omfang..................................................................................................22 

6. Bebyggelsens udseende ...................................................................................................................23 

7. Ubebyggede arealer..........................................................................................................................29 

8. Veje, stier og parkering ....................................................................................................................30 

9. Tekniske anlæg ................................................................................................................................30 

10. Miljø.................................................................................................................................................30 

11. Grundejerforening ............................................................................................................................31 

12. Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug ............................................................................31 

13. Lokalplan og byplanvedtægt ............................................................................................................31 

14. Servitutter.........................................................................................................................................32 

15. Retsvirkninger ..................................................................................................................................32 

Vedtagelse ..............................................................................................................................................33 

Tinglysning .............................................................................................................................................34 

Bilag 

Erhvervskategorier, Bilag A * ................................................................................................................35 

Støj fra erhverv, Bilag B * ......................................................................................................................39 

Støj fra trafik, Bilag C * .........................................................................................................................41 

Parkeringsnormer, Bilag F * ...................................................................................................................43 

* Bilagene stammer fra kommuneplanen. I lokalplanen er de medtaget i relevante uddrag. 

Matrikelkort .................................................................................................................................... Bilag 1 

Arealanvendelse.............................................................................................................................. Bilag 2 

Bevaringsværdige bygninger .......................................................................................................... Bilag 3 

Aalborg Kommune

Vejledning 

§ 

Hvad er en lokalplan 

Lokalplaner skal styre den fremtidige udvikling i et 

område og give borgerne og byrådet mulighed for at 

vurdere konkrete tiltag i sammenhæng med planlægningen 

som helhed. 

I en lokalplan fastlægger byrådet bestemmelser for, hvordan 

arealer, nye bygninger, beplantning, veje, stier osv. 

skal placeres og udformes inden for et bestemt område. 

Lokalplanen består af: 

Redegørelsen, hvor baggrunden og formålet med lokalplanen 

beskrives, og der fortælles om lokalplanens indhold. 

Herudover redegøres der bl.a. også for de miljømæssige 

forhold, om hvordan lokalplanen forholder sig 

til anden planlægning, og om gennemførelse af lokalplanen 

kræver tilladelser eller dispensationer fra andre 

myndigheder. 

Planbestemmelserne, der er de bindende bestemmelser 

for områdets fremtidige anvendelse. Illustrationer 

samt tekst skrevet i kursiv har til formål at forklare og 

illustrere planbestemmelserne og er således ikke bindende. 

Bilag: 

Matrikelkort, der viser afgrænsningen af området i 

forhold til skel. 

Arealanvendelseskort, der viser, hvordan området er 

disponeret. Kortet hænger nøje sammen med lokalplanbestemmelserne 

og er bindende. 

Bevaringsværdier, der viser bevaringsværdige bygninger 

og sammenhænge. 

Lokalplanforslaget 

Når byrådet har udarbejdet et forslag til lokalplan 

offentliggøres det i mindst 8 uger. I den periode har 

borgerne lejlighed til at komme med bemærkninger, 

indsigelser eller forslag til ændringer. Når offentlighedsperioden 

er slut vurderer byrådet, i hvilken udstrækning 

man vil imødekomme eventuelle indsigelser 

og ændringsforslag. Herefter vedtages planen endeligt. 

Hvis byrådet, på baggrund af de indkomne indsigelser 

eller efter eget ønske, vil foretage så omfattende ændringer, 

at der reelt er tale om et nyt planforslag, starter 

proceduren forfra med offentliggørelse af et nyt lokalplanforslag. 

Den endelige lokalplan 

Når byrådet har vedtaget lokalplanen endeligt og bekendtgjort 

den i avisen, er den bindende for de ejendomme, 

der ligger inden for lokalplanens område. Det 

betyder, at der ikke må etableres forhold i strid med 

planens bestemmelser. 

Lovlig eksisterende bebyggelse eller lovlig anvendelse, 

som er etableret før lokalplanforslaget blev offentliggjort, 

kan fortsætte som hidtil, selvom det er i strid med 

lokalplanen - også efter ejerskifte. 

Lokalplanen medfører ikke pligt til at gennemføre de 

bebyggelser eller anlæg, der er beskrevet i planen. 

Retsvirkninger 

Lokalplanens retsvirkninger er nærmere beskrevet i 

afsnittet Retsvirkninger i lokalplanen. 

Øvrige bilag. Lokalplanen indeholder herudover følgende 

bilag: Erhvervskategorier, Støj fra erhverv, Støj 

fra trafik og Parkeringsnormer, som uddyber eller illustrerer 

lokalplanbestemmelserne. 

Hvornår laves der lokalplan 

Planloven bestemmer, at byrådet har pligt til at lave 

lokalplan, før der gennemføres større udstykninger eller 

større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivning af 

byggeri. Endvidere når det er nødvendigt for at sikre 

kommuneplanens virkeliggørelse, eller når der skal overføres 

arealer fra landzone til byzone. 

Byrådet har ret til på ethvert tidspunkt at beslutte at 

udarbejde et lokalplanforslag. 

Aalborg Kommune 5

Redegørelse 



Ma 

Jens Bangs Stenhus 

Rådhuset 

C.W. Obels 

Plads 

Gammeltorv 

! 

Bispensgade 

! 

Østerågade 

Synagogegade 

Nytorv 

Vesterbro 

Budolfi Kirke 

Vingårdsgade 

! 

Algade 

Budolfi Plads 

Gråbrødregade 

Algade 

Gabe 

Jernbanegade 

Sankelmarksgade 

Skipper Clements Gade 

Brandstrupsgade 

Møllegade 

Odd Fellow Palæet 

Danmarksgade 

! 

! 

Administrationsbygningen 

! 

Tidl. Danmarksgades Skole 

Christiansgade 

Danmarksgade 

Jernbane 

Prinsensgade 

Boulevarden 

Louisegade 

Rantzausgade 

Ågade 


Banegården 

! 

John F. Kennedys 

Plads 

Steen Blichers Gade 

Jyllandsgade 

Busterminalen 

Lokalplanområdets afgrænsning, mål ca. 1:4000. Luftfoto optaget 2002. 

ade 

April 2005 7

Redegørelse 



Hjørnet af Danmarksgade og Boulevarden før arbejderboligerne 

forsvandt (foto fra tidsskriftet BYGD, 1985, Da 

Aalborg blev industriby), og som her ser ud i nutiden. 

Lokalplanens baggrund og formål 

En af visionerne for Aalborg midtby er at skabe en 

smuk, mangfoldig og aktiv by, der er attraktiv for 

såvel borgerne og byens erhvervsliv som for turister. 

Et af midlerne er at skabe et større og mere 

sammenhængende strøgområde i midtbyen, hvor 

der sættes ind på at forbedre handelslivet samtidig 

med, at de smukke byrum bevares og styrkes. 

Boulevarden og Østerågade udgør, med John F. 

Kennedys Plads som portal, et homogent og markant 

gaderum, der forbinder Banegården med centrum 

og fjorden. Lokalplanens formål er at styrke 

området som et aktivt hovedstrøg i byen, og at 

fastholde og forbedre de unikke karaktertræk ved 

byrummet. 

Lokalplanområdet 

Da jernbanen i 1869 kom til Aalborg opstod der et 

behov for at skabe en egnet forbindelsesvej til varetransporter 

mellem jernbanen og havnen. Det medførte, 

at Jernbanegade blev anlagt. På sigt skulle det 

dog vise sig, at gadenettet var for spinkelt til at kunne 

klare det voksende trafikpres mellem banen og havnen, 

og i 1902, da de mange privatbaner var blevet 

etableret, blev banegården flyttet længere sydpå, og 

man gik i gang med planlægningen af en entydig og 

direkte forbindelse mellem den nye banegård og 

byhavnen. Boulevarden, i dens fulde udstrækning, 

blev således til ved et gadegennembrud i perioden 

1909-1912. Gadegennembruddet, som gik på tværs 

af den eksisterende øst-vestorienterede gadestruktur, 

blev oplevet som den hidtil voldsomste ændring af 

den gamle købstadsstruktur. Tidligere trafiklinjer 

blev udvisket, og en stor del af det gamle bykvarter 

omkring Skomagergade forsvandt (se * ved kortet 

* 

To kort, der viser situationen lige før og efter gadegennembruddet. 

(BYGD, Da Aalborg blev industriby - 1985) 

8 April 2005

Redegørelse 



Facaderne syd for Danmarksgade er "flade" med reliefvirkning 

og vandrette bånd. Gadekrydsene markeres fint 

af hjørnetårne, som her mellem Christiansgade og Boulevarden. 

Nord for Danmarksgade danner bygningskroppenes karnapper 

og gavlmotiver rytme og variation i gadebilledet. 

Gaden er renoveret med granitbelægning og brede 

fortove. 

side 8). Fra at have været et gammelt bykvarter blev 

området, med Boulevardens anlæggelse, til et middelklassekvarter 

med smukke ejendomme og større 

lejligheder, samt forretninger og institutioner. 

Lokalplanområdet omfatter Boulevarden samt den 

sydligste del af Østerågade med de matrikler, der 

støder op til gaderummet, fra John F. Kennedys 

Plads i syd til Gammeltorv og Synagogegade i nord. 

Lokalplanens afgrænsning fremgår af oversigtskortet 

på side 7 og af Bilag 1. 

Området er beliggende i byzone og rummer i dag 

storbyens mangfoldighed i form af boliger, butikker, 

restauranter, kontorer, klinikker, service, undervisning, 

kulturelle formål, fritidsformål m.m. 

Boulevarden danner, sammen med Østerågade, et 

velproportioneret og flot svunget byrum, med en 

homogen og markant randbebyggelse i 3-4½ etage, 

der rummer mange fine og bevaringsværdige bygninger 

af høj arkitektonisk værdi. 

Den første del af området fra John F. Kennedys 

Plads og frem til Danmarksgade er overvejende 

opført i årene 1895-98. Gadebilledet bærer tydeligt 

præg af, at ejendommene er opført inden for samme 

tidsperiode, idet facadeforløbene er meget homogene, 

både i materialer, højder, vinduestakt og den 

rige detaljeringsgrad. Facaderne fremstår overvejende 

i blank murværk med høje kvadrepudsede 

underetager og en tydelig markering af overgangen 

mellem facade og tag. Vinduerne er overvejende 

opsprossede og hvidmalede, og vinduespartiernes 

indfatninger giver en fin reliefvirkning i facaden, 

ligesom de vandrette bånd i facaderne er med til at 

understrege gadens forløb. Mange af ejendommene 

er forsynet med tårne, der ved en diagonal placering 

markerer gadehjørner og er med til at understrege 

gadens betydning som hovedstrøg. Homogeniteten 

brydes dog af Boulevarden 28-30 - et rødstensbyggeri 

fra 1980'erne. 

Nord for Danmarksgade, hvor den gamle middelalderby 

begynder, ændrer bebyggelsen karakter. Bebyggelsen 

her er overvejende opført i årene 1910-16 

i forbindelse med gadegennembruddet. Der er stadig 

den samme homogenitet og fine detaljeringsgrad, 

men de skarpt skårne bygningskroppe med 

relief og fladevirkning på den første del af stræknin- 

April 2005 9

Redegørelse 



Administrationsbygningen og den tidligere Danmarksgade 

Skole adskiller sig fra den øvrige randbebyggelse, 

både i anvendelse og udformning. 

Odd Fellow Palæet er en fin og rigt detaljeret bygning, 

der ved sin skrå placering skaber en mindre pladsdannelse 

foran sig. 

gen går over i mere svungne bygninger med karnapper 

og gavlpartier. Smukke bygningsværker, der bør 

fremhæves, er Administrationsbygningen samt Odd 

Fellow Palæet, en gedigen og fint detaljeret rødstensbygning. 

Begge bygninger placerer sig en smule 

tilbagetrukket i forhold til gadelinjen. Odd Fellow 

Palæets drejning i forhold til gadelinjen skyldes, at 

Vesterå i sin tid havde sit forløb umiddelbart foran 

bygningen, for herefter at dreje ned i boligområdet 

mellem Sankelmarksgade og Vingårdsgade, videre 

ned bag bebyggelsen langs Jernbanegade, for til 

sidst at løbe langs Vesteraagade ud i Limfjorden. I 

dag vidner bygningens lidt pudsige placering om et 

historisk spor og skaber samtidig en lille pladsdannelse 

i det ellers stramme gadeforløb. 

Centralt i området ligger bygningerne, der rummede 

Aalborgs første store kommuneskole - Danmarksgades 

og Rantzausgades Skole. Det store symmetriske 

bygningskompleks, der stod opført i 1879, har 

markante og statelige hjørnebygninger mod Boulevarden 

og mod Rantzausgade, mens facaderne langs 

Danmarksgade er lave et-etagers mellembygninger. 

Såvel den tidligere Danmarksgade Skole som Administrationsbygningen 

er en del af Boulevardens 

gadebillede, men de adskiller sig fra den øvrige 

bebyggelse, både i udtryk - som de markante, fritliggende 

bygninger de er - og i anvendelse. 

På den sydligste del af strækningen falder gaden 

svagt og svinger, så kikket mod fjorden lukkes. 

Gadebilledet virker domineret af biltrafikken, ligesom 

udformningen af vejprofilet er på bilisternes 

præmisser, med en bred asfalteret vej og smalle 

fortove langs facaderne. Fra Vingårdsgade får gadebilledet 

mere karakter af strøggade. Gaden falder 

mere markant, og fra Algade har man en klar sigtelinje 

til fjorden, hen over den nordlige del af 

Østerågade. Strækningen mellem Vingårdsgade og 

Bispensgade blev i slutningen af 1990'erne fredeliggjort 

for almindelig biltrafik og renoveret med granitbelægning, 

vejtræer og bredere fortove. Der er aktuelle 

planer om at fortsætte renoveringen af de centrale 

byrum i projektet "Midtbyplanen". Herunder er 

det intentionen at genskabe boulevardkarakteren 

med vejtræer og bredere fortove inden for det aktuelle 

område, og udforme Boulevarden og Østerågade 

som et sammenhængende forløb, der i højere grad 

tilgodeser de homogene facadeforløb og de rumlige 

værdier, således at byrummet på hele strækningen 

fremstår i høj, arkitektonisk kvalitet. Se i øvrigt 

afsnittet "Midtbyplanen" side 14. 

10 April 2005

Redegørelse 



Fra Algade har man et kik til fjorden og Jens Bangs 

Stenhus. 

Facaderne er rigt detaljerede. Det er lokalplanens hensigt 

at bevare originale vinduer, balkoner, facadeornamenter 

mv. 

Lokalplanområdets omgivelser 

Lokalplanområdet strækker sig som en nord-sydgående 

akse, der forbinder banegården med centrum. 

Den nordlige del af lokalplanområdet strækker sig 

ind i middelalderbyen med dens krogede gadenet, 

fine byrum og markante bygningsværker, mens den 

sydlige del indeholder en del af karréerne i Danmarksgadeområdet. 

Dette område har inden for den seneste 

årrække været indsatsområde for en række byfornyelsesprojekter. 

Se også afsnittet om byfornyelse 

side 14. 

Direkte mod syd grænser lokalplanområdet op til 

den renoverede John F. Kennedys Plads, der pga. sin 

tilknytning til både banegård og rutebilstation fungerer 

som ankomstplads for mange af byens besøgende. 

Pladsen indrammes overvejende af flotte og 

detaljerede bygninger, hvoraf Parkhotellet, Nykredit 

samt den fredede banegård skal fremhæves. Den nye 

Kennedyarkade forventes at blive et stærkt aktiv til 

styrkelse af handelslivet i Boulevarden. 

Mod nord munder lokalplanområdet ud i Østerågade, 

og herfra har man udsyn over fjorden. Fra lokalplanområdet 

har man en række andre kik, der bør nævnes: 

Mod vest, ved Gammeltorv, knejser Budolfi 

Kirke, hvis tårn markerer sig som et tydeligt fixpunkt 

fra flere steder i byen. Mod syd ses Rytterstatuen. 

Mod øst har man kikket til Mølleplads fra Skipper 

Clements Gade og Brandstrupgade, og fra den nordlige 

del af lokalplanområdet kan man bl.a. se Jens 

Bangs Stenhus og det gamle rådhus. 

Lokalplanens indhold 

Lokalplanen opdeler området i to delområder: Delområde 

A, som omfatter bebyggelsen langs Boulevarden 

og den sydligste del af Østerågade, og delområde 

B, som omfatter Administrationsbygningen 

samt den tidligere Danmarksgades Skole. 

Lokalplanen har til hensigt at bevare og styrke 

Boulevarden som et handelsstrøg med en perlerække 

af smukke og bevaringsværdige bygninger. 

Lokalplanen fastlægger derfor særlige bestemmelser 

om etageanvendelse og bevaring, og sikrer, at 

der ved ombygning, renovering og nybyggeri opnås 

et højt kvalitetsniveau. 

Hvor gårdrummene i øvrigt er meget udbyggede, og 

hvor det vurderes, at byggemuligheden kan styrke 

April 2005 11

Redegørelse 



de oprindelige elementer, og fastholde det udtryk, 

der er karakteristisk for netop den bygning. Det kan 

fx opnås ved at genskabe de orginale vinduer, murens 

oprindelige overflade eller andre originale udtryk 

ved bygningen, der er gået tabt gennem udskiftninger 

eller uheldige ændringer. Derfor skal man 

ifølge lokalplanen søge om tilladelse, inden man 

river ned, bygger nyt eller foretager udvendige, 

synlige bygningsændringer som udskiftning af vinduer 

og døre, maling af facader m.m., udskiftning af 

tage, opførsel af og isætning af kviste eller tagvinduer, 

skilte og markiser osv. 

En flot forretningsfacade, der "sælger". 

handelslivet, fastlægger lokalplanen byggefelter i 1 

etage til eventuelle butiksudvidelser, og til eventuelle 

butiksetableringer langs Gråbrødregade. Udnyttelse 

af denne byggemulighed forudsætter etablering 

af fælles, udendørs opholdsarealer på taget, 

der skal forbedre de udendørs opholdsarealer for 

ejendommenes beboere. 

Herudover fastlægger lokalplanen bestemmelser om 

skiltning, der skal sikre, at forretningsfacaderne 

både kan sælge og samtidig være en smuk del af 

gadebilledet. 

Lokalplanens anvendelsesbestemmelser har til hensigt 

at fastholde den blandede, bymæssige anvendelse, 

der kendetegner området i dag, men fastlægger 

samtidig, hvilke etager, der skal anvendes til 

hvad. Stueetagen bliver således i overvejende grad 

fastlagt til publikumsorienterede formål som butikker, 

restauranter og lign. for at styrke handelslivet, 

1.sal til butikker, kontorer, service, boliger m.m. 

mens de øverste etager fastlægges til boligformål for 

at sikre, at området fortsat lever efter butikkernes 

lukketid. 

Lokalplanens bevarende bestemmelser har til hensigt 

at sikre byrummets fremtræden. Bygningerne 

skal således fremstå med det oprindelige udtryk og 

I overensstemmelse med intentionerne i "Midtbyplanen" 

om etablering af vejtræer fastlægger lokalplanen 

et princip for placering af vejtræer langs 

gadestrækningen. Den endelige placering afklares 

ved færdiggørelsen af projektet Midtbyplanen. 

Lokalplanens sammenhæng med anden 

planlægning 

Forholdet til kysten 

Lokalplanens område er beliggende inden for 

kystnærhedszonen, der er defineret som et 3 km 

bredt bælte langs de danske kyster. Ifølge planloven 

skal der redegøres for, hvordan planlagte bebyggelser 

og anlæg i denne zone vil kunne påvirke kysten 

visuelt. Inden for området giver lokalplanen ikke 

mulighed for at opføre bebyggelse, der er større og 

højere end den bebyggelse, der allerede er i området, 

og der vil ikke ske ændringer i det eksisterende 

bymiljø, der påvirker kystnærhedszonen. 

Detailhandel 

Lokalplanens område er omfattet af regionplanens 

afgrænsning af centrale byområder. Inden for dette 

område fastsætter regionplanen rammen for det maksimale 

butiksareal pr. butik til 1000 m 2 for udvalgsvarer 

og 3000 m 2 for dagligvarer. Der henvises til 

kommuneplanens Bilag G, Detailhandel. Der gøres 

dog opmærksom på, at der er tale om et vejledende 

bilag, og at situationen kan være en anden "i morgen", 

hvis der i mellemtiden sker fx ændringer af 

12 April 2005

Mølleå 

Redegørelse 



3A 

11 

20 

C C 

C CC 

G 

12B 

9 

11 

14 G 

12 10 

13 

G C C 

9A 

12 CC tillæg med bestemmelser om butiksstørrelser, der 

6 

15 

5 

2 

12 

9 

17 

54A 

8 

G 

Csvarer til bestemmelserne gældende for den nordlige 

del af strækningen. Da det er intentionen at 

54 

6 

10 

52 

13 


4 1 

20 

2 

G 

GG G 

G G G 

CC 

59 

57 

50 

55 

46 

44 42 

48 

2 

C CC 

styrke handelslivet og opgradere strækningen til 

53 

G 4 

7 

4 

C 

primær strøggade, fastlægger lokalplanen den maksimale 

størrelse pr. butik til 1000 m 2 bruttoetagemeter 

41 

40 

3 

G 

G 

G G C G 

22 

38 1 

20 

1 

39 

18 

37 

16 

14 

37A 

35A 

33 

32 

G 

(dagligvarebutikker dog maks. 250 m 2 ). Der gøres 

3 

30A 

30 

7 19 

4 

31 

35B 35C 

27 

5 

1 25 28 

18 

17 


G 2 23 

dog opmærksom på, at der i lokalplanen fastlægges 

G G 

6 

21 

G 

G 1A 

GCG 

1 19A CG C 16 byggefelter, der kan hindre en maksimal udnyttelse 

13 

8 

G 

3 

17 

15A 

11 

9 

2 15 

13 

9 

G 

4A 

11 

15 


4 

5 

4 

7 G 

af de tilladte bruttoetagemeter. 

4B 

2 12 

6 

7 

G5 

6A 

4A 

1 

3 G 9 

4 

12 

14 


8 

3 

1 

Bevaringsværdige bygninger 

37 

6 

7 

13 

11 2 

9 

11 

11 

9 

13 20 

C 

Aalborg Kommune har i 1993-94 bevarings- 

bygninger, der er opført før 1940. Regi- 

15 

G GGG 

G 

C 

1B 

1A 

10 12 

z G 

zG 

G 

G 13A 11A 

CCregistreret 

10A 14 

G 

13 

7A 

13A 

1 

20 

1 

15 

3 

19 15 

streringen fremgår bl.a. af Kommuneatlas Aalborg 

17 

1A 

2 

5 

G G GG 

2 

2A 

7 

GG 

9 

4 

15A 

G 

1B 

G 

GG 

6 

Syd/Nord og SAVE-registeret. Ifølge Kommuneatlas 

Aalborg Syd og SAVE-registeret er der flere 

22 

G 

G 

GGG 

G 

G 

G 

1C 

3 

4 

8 

15 

17A 


6 

5 

17B 

12 

12A 14 

14 

16 

18 

17 

GG 

G 

24 

7 

24D 

16G 

G bevaringsværdige bygninger inden for lokalplanområdet. 

Se kortet til venstre og Bilag 3. 

24B 

9 7A 

19 

29 

8 

GGG G 

G 

G 

19 

27C 27D 

26B 24C 

24 

26 

11 

2 

G 

7 

26C 

26A 

27B 

24A 

9 

21 

2A 

25 G G 

28 

28 

21 

23 

27A 

11 

2B 

5 

30 

1 

52 54 

58 60 6 

0 13 15 GG GG G 

12 

56 

G 

7 

13 

1 Aalborg Kommune kan på baggrund af en konkret 

22 

2 

17 

32 

23 

24 

G 

3 

9 

26 

4 8 

15 

25 

1E 

6 10 

1D 5 vurdering give økonomisk støtte til udvendige arbejder 

på bevaringsværdige bygninger. Det forud- 

28 

4 

34 

8A 

G 

17 17A 

1C 

1B 3E 

27 

27A 

6 

11 

1A 

19 

3A 

36 

3B 3C 

G 

8 

3D 

19A 

29 

18A 

2A 

18 


2B 8A 

16 

8B sættes som minimum: 

16 

27 38 

17 

2C 

29 G G 

31 

23 

12 

4A 

14 

18 

20 

4B 

38 

31 33 

4C 

40 

35 

14 

25 

9 - at bygningerne er kategoriseret med bevaringsværdi 

1-4, 

12 

42 

44 

55 

40 

16 

6B 13 

G 

G G 

G 

6A 10 

33A 48 

59 

42 

15 

8 

33B 

52 

56 

54 58 

15B C 

60 

22 31 

62 

44 

6 

35 

17 

G G 

60A 

G 

18 

G 

z 

- at bygningerne er opført før 1950, 

46 37 

24 33 

4 

20 19 

G - at bygningerne anvendes helt eller delvis til 

26 

2 

39 

35 

3 5 7 9 

G 

1 

28 

22 

GGG 

3 5 

Rosenlundsgade 

7 

37 

beboelse, og 

24 2 4 6 8 10 

G 

I II GG G I 

13 

21 

15 17 

- at bygningerne er væsentligt nedslidte. 

41 

4A 

12 

8 

4 


23 

30 

14 

39 

16 

12A 

26 

25A 

G Høj bevaringsværdi. Bevaringsværdi 

48 

32 

1-325 

41 

II 

C 

I 

GG 

IIIIIIIII 

21B 

43 

28 

Støtten gives som kontant tilskud og kan udgøre op 

34 

27 27B 

Middel bevaringsværdi. Bevaringsværdi 43 

4-6 

21A 

30 

3 

36 

29 

45 

G 

til 33 % af de godkendte arbejder på bygningens 

Bevaringsværdige bygninger inden for lokalplanområdet, klimaskærm (fx tage, ydermure, vinduer, døre, porte, 

jf. Kommuneatlas Aalborg Syd og senere SAVE-registrering. 

karnapper, fundamenter mv.) 

n 

Gravensgade 

Danmarksgade 

Vingårdsgade 



John F. Ke 

John F. Kennedys Plad 

Algade 

Budolfi Plads 

Boulevarden 

Louisegade 

Danmarksgade 

Louisegade 


Adelgade 


Gammeltorv 


Rantzausgade 

Østerågade 


Synagogegade 

Roldgade 


Algade 

butiksstørrelsen andre steder inden for det pågældende 

område. 

I kommuneplanen fastlægges det maksimale butiksareal 

til 450 m 2 pr. butik. Fra Danmarksgade og 

nordpå kan butiksstørrelsen yderligere udvides inden 

for ejendommens matrikelskel. For området syd 

for Danmarksgade er der udarbejdet kommuneplan- 

Møllegade 

Ågade 

Hjelme 

Rosenlunds Passa 

Der gives ikke støtte til almindelig vedligeholdelse. 

Støttemulighederne omfatter som nævnt kun bygninger 

med bevaringsværdi 1-4. 

Råd og vejledning samt ansøgningsskemaer fås hos 

Teknisk Forvaltning eller hentes på www.aalborg.dk/ 

byen/byfornyelse og støttet byggeri/bevaringsværdige 

bygninger. 

April 2005 13

Redegørelse 



Herudover er der mulighed for at søge økonomisk 

støtte til bygningsfornyelse. Yderligere information 

om kriterier samt ansøgningsskemaer på www.aalborg.dk/byen/byfornyelse 

og støttet byggeri/bygningsfornyelse. 

Kommuneplanen 

Lokalplanen er omfattet af kommuneplanens rammeområder 

Aalborg Midtby 5, blad 1.3.C 5; Aalborg 

Midtby 6, blad 1.3.C 6; Aalborg Midtby 14, blad 

1.3.C 14; Aalborg Midtby 15, blad 1.3.C 15; Aalborg 

Midtby 16, blad 1.3.C 16; Aalborg Midtby 17, 

blad 1.3.C 17; Aalborg Midtby 18, blad 1.3.C 18; 

Aalborg Midtby 23, blad 1.3.C 23; Aalborg Midtby 

24, blad 1.3.C 24; samt af byplanrammerne for gader 

og pladser, Boulevarden, blad 1.3.GP 3 og Nytorv/ 

Østerågade, blad 1.3.GP 4. 

Lokalplanens bestemmelser for detailhandel betyder, 

at der er udarbejdet kommuneplantillæg for 

enkelte af rammebladene, idet der for ejendommene 

syd for Danmarksgade ikke kan opføres butikker, 

der er større end 450 m 2 . De rammeblade, der er 

ændret, er Aalborg Midtby 17, blad 1.3.C 17, Aalborg 

Midtby 23, blad 1.3.C 23 og Aalborg Midtby 

24, blad 1.3.C 24. Rammebladene er ændret således, 

at de for butiksstørrelser får samme ordlyd som de i 

øvrigt ovenstående. Signaturen for Boulevardens 

status i byplanrammerne for Anvendelse, Aalborg 

Midtby side 1.3.8, er ændret således at Boulevarden 

på hele strækningen har status af primær strøggade. 

Oplysninger om forurenede grunde er udtaget, idet 

de pga. for hurtig forældelse bliver misvisende. 

Herudover er tekstafsnittene konsekvensrettet som 

følge af de ændringer, der er sket i området siden 

kommuneplanens udarbejdelse. 

Grøn sammenhæng - Østeråkilen 

Østeråkilen skaber et sammenhængende forløb langs 

Østerå fra Lindenborg Ådal og ind i Aalborg. Boulevarden 

indgår i Østeråkilen som en planlagt, rekreativ 

forbindelse og er et af de byrum, hvor en 

begrønning nævnes som et vigtigt indsatsområde. 

I henhold til byfornyelsesloven blev der stillet krav om 

stiftelse af ejerlav til varetagelse af drift, vedligeholdelse 

og renhold af de fælles friarealer. De fremstår i dag som 

små oaser i det tætte byområde. 

Midtbyplanen 

Aalborg Byråd vedtog i 1996 Trafik- og Miljøplan 

for Aalborg Midtby med angivelse af en række 

projekter til trafikomlægning og forskønnelse af 

midtbyen. Renoveringen af Østerågade og første del 

af Boulevarden fra Algade til Vingårdsgade er realiseret, 

og en lang række projekter, herunder renovering 

af den resterende del af Boulevarden, er i 

støbeskeen. 

Byfornyelse 

En del af lokalplanområdets ejendomme er omfattet 

af Aalborg Byøkologiprojekt, et omfattende udviklings- 

og demonstrationsprojekt, der, som det første 

af sin art i Danmark, blev realiseret i årene 1994- 

1998. Projektet viste, hvordan et byområde kunne 

fornys under hensyntagen til ressourcebesparelse og 

økologisk bæredygtighed og indeholdt delprojekter 

med ombygninger, friarealforbedringer, nybyggeri 

samt udviklingsprojekter med focus på vand- og 

energibesparelser. Ud over anvendelsen af de nyeste 

teknologier blev der stillet krav om tydelig økologisk 

signalværdi og høj arkitektonisk kvalitet. Projektet 

blev i 1997 hædret med Realkredit Danmarks 

byfornyelsespris for en særlig indsats i byfornyelsen. 

14 April 2005

Redegørelse 



Lokalplaner 

Nærværende lokalplan ophæver og erstatter lokalplan 

10-011, 10-015, 10-039, 10-042, 10-053 og 10- 

064, for så vidt angår den del af lokalplanerne, der er 

omfattet af lokalplan 10-058's område. 

Fortidsminder 

Ved påbegyndelse af bygge- eller anlægsarbejder, 

der medfører udgravning i lokalplanområdet, kan 

bygherren, eller den, for hvis regning et jordarbejde 

skal udføres, i henhold til Museumslovens § 25 

anmode Aalborg Historiske Museum om at tage 

stilling til, hvorvidt arbejdet vil berøre væsentlige 

fortidsminder. Museet skal herpå inden for en frist 

på 4 uger komme med en udtalelse, der i det givne 

tilfælde vil blive baseret på en arkæologisk forundersøgelse. 

Udgiften hertil skal afholdes af bygherren, 

eller den, for hvis regning jordarbejdet skal 

udføres, jf. Museumslovens § 26, stk. 2. 

Kollektiv trafik 

Aalborg byråd vedtog 10. marts 2003 principperne, 

der ligger til grund for kørslen i midtbyen. I den nye 

plan er terminalen for den kollektive trafik samlet 

ved Aalborg Busterminal og terminalpunktet for 

bybusserne flyttet fra Nytorv. Ruterne er i bykernen 

tilrettelagt, så de både kører via Aalborg Busterminal 

og Nytorv/Østeraagade eller Algade/Vingårdsgade, 

og Boulevarden er derfor en vigtig færdelselsåre 

for den kollektive trafik i midtbyen. 

Der kører ca. 100 busser i spidstimen på Boulevarden 

indtil Vingårdsgade. 

Miljøforhold 

Opvarmning 

Ny bebyggelse skal tilsluttes et kollektivt varmeforsyningsanlæg 

efter Aalborg Kommunes anvisning. 

Grundvand 

Lokalplanområdet ligger i et område med begrænsede 

drikkevandsinteresser. 

Kloakering 

Lokalplanområdet er omfattet af Aalborg Kommunes 

spildevandsplan. Området er fælleskloakeret, 

og spildevand ledes til Renseanlæg Vest. Under 

kraftig regn udledes opspædt spildevand til Limfjorden. 

Inden for lokalplanområdet forefindes der offentlige 

kloakledninger, der forventes at skulle saneres 

inden for de kommende 15 år. 

Jordforurening 

Enkelte ejendomme inden for lokalplanområdet er 

kortlagt i henhold til jordforureningsloven (Lov nr. 

370 af 2. juni 1999). Desuden har der på flere af de 

øvrige ejendomme foregået aktiviteter, der kan have 

givet anledning til jordforurening. Amtet har endnu 

ikke taget stilling til, om disse ejendomme skal 

kortlægges. Status for kortlægningen kan fås ved 

henvendelse til Nordjyllands Amt, Grundvandskontoret. 

Hvis anvendelsen af et kortlagt areal ønskes ændret 

til bolig, børneinstitution, offentlig legeplads, rekreativt 

område, alment tilgængeligt område eller 

institution, skal ejer eller bruger af arealet ansøge 

amtsrådet om tilladelse, før man ændrer anvendelsen 

af det kortlagte areal. 

For kortlagte arealer gælder, at enhver flytning af 

jord bort fra det kortlagte areal skal anmeldes til 

kommunen senest 4 uger før jordflytningen finder 

sted. 

Hvis der i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder 

konstateres tegn på jordforurening, skal arbejdet 

standses og kommunens tekniske forvaltning underrettes. 

Amtsrådet vurderer, om der skal fastsættes 

vilkår for det videre arbejde. Der henvises til 

miljøbeskyttelseslovens § 21 og jordforureningslovens 

§ 71. 

Renovation - Etageejendomme 

Ved etageejendomme vurderes, om der er så store 

April 2005 15

Redegørelse 



affaldsmængder, at der er basis for at etablere affaldsøer 

på grunden. Opsamlingen kan ske i kuber/ 

containere, eller, hvor det er praktisk muligt og 

økonomisk forsvarligt, i underjordiske containere. 

Underjordiske løsninger er mindre synlige, og støjgenerne 

er mindre. 

Ved større boligkomplekser kan der med fordel 

etableres plads til central opsamling af eksempelvis 

storskrald, metal, elektronikaffald og farligt affald. 

De to sidstnævnte affaldstyper skal kunne opbevares 

aflåst. Dvs. egentlige genbrugspladser/miljøpladser. 

Fordelen ved denne løsning er, at der opnås 

bedre udnyttelse af udstyr, nemmere opsyn og mere 

fleksibilitet for beboerne. 

Hvor mulighederne taler for det, bør det overvejes, 

om der skal etableres underjordiske affaldssystemer 

såsom centralsug eller mobilsug for de fraktioner, 

som indgår i kildesorteringen. 

Ved etablering af skakte skal der tages højde for 

pligten til at kildesortere. Dvs. mulighed for at 

etablere skakte, der kan håndtere flere affaldstyper. 

Desuden skal der tages hensyn til renovationsarbejdernes 

arbejdsmiljø. 

Yderligere oplysninger findes på www.skidt.dk eller 

på tlf. 9931 4955. 

Renovation - Erhverv 

Ved erhvervsejendomme bør der udlægges arealer 

til opsamling af affald, så det sikres, at der er plads 

til en rationel affaldssortering og opbevaring. Af 

hensyn til fremkommeligheden i området skal køreveje 

for renovationsbiler og vendepladser indrettes 

efter reglerne i Aalborg Kommunes "Regulativ for 

Dagrenovation". 

Af hensyn til arbejdsmiljøet skal transportvejene 

mellem afhentningssted og renovationsbilerne leve 

op til kravene i Aalborg Kommunes "Regulativ for 

Dagrenovation". Hvor der er behov for, at opsamlingen 

af affald skal ske i storcontainere, skal der tages 

hensyn til, at containeren skal kunne tømmes af en 

lastbil, som skal kunne komme helt hen til containeren. 

Ved detailhandelsbutikker bør der, afhængigt af 

butikstypen, tages højde for og afsættes plads til, at 

kunderne kan aflevere tom emballage som eksempelvis 

flasker, malingsrester og lign. 

Yderligere oplysninger findes på www.skidt.dk eller 

på tlf. 9931 4955. 

Trafikstøj 

I forbindelse med ombygning og nybyggeri skal 

bebyggelsen udformes således, at Miljøministeriets 

til enhver tid vejledende grænseværdier for indendørs 

støjniveauer overholdes. Grænseværdierne 

fremgår af Bilag C, side 41. 

Miljøvurdering af virksomheder 

Når Aalborg Kommune tillader ny aktivitet i et 

område, sker det på grundlag af en miljøkonsekvensvurdering. 

Enhver aktivitet er klassificeret efter, hvor meget 

den erfaringsmæssigt belaster omgivelserne med 

bl.a. støj, rystelser og trafik. Se mere i Bilag A. 

Lokalplanen begrænser ikke den igangværende, lovlige 

erhvervsudøvelse for områdets eksisterende 

virksomheder. 

Tilladelser eller dispensationer fra andre 

myndigheder 

Politiet 

Der kan ikke uden samtykke fra politiet gives tilladelse 

til udførelse af vejanlæg m.m., der kan have 

væsentlig betydning for færdslens sikkerhed og 

afvikling (se Færdselslovens § 100). 

16 April 2005

Redegørelse 



Servitutter 

Ejere og bygherrer må selv sikre sig overblik over 

tinglyste servitutter, der har betydning for bygge- og 

anlægsarbejder. Man skal være opmærksom på, at 

ikke alle rør, kabler eller ledninger er tinglyst. Derfor 

bør relevante forsyningsselskaber høres, forinden 

jordarbejder påbegyndes. Det kan fx dreje sig 

om elkabler, telefon-, tele- og TV-kabler, vandledninger, 

fjernvarmeledninger, gasledninger og 

spildevandsledninger. Kommunen kan være behjælpelig 

med at oplyse, hvilke forsyningsselskaber, der 

dækker det pågældende område. 

Ved udarbejdelsen af lokalplanen er registreret nogle 

tinglyste servitutter, som kan have betydning for 

bygge- og anlægsarbejder inden for lokalplanområdet. 

Servitutterne er nærmere omtalt under 

lokalplanens punkt 14. 

April 2005 17

GG 

G 

z z 

Anmelder: Aalborg Kommune, Teknisk Forvaltning, Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby. Tlf. 9931 2000 

Urbansgade 

G 

Ladegårdsgade 

GG CC 

CC 

C CC 

GG 

z 

z GGG GG 

z 

z G 

z 

GGG 

z z G 

z z z z G 

z 

G 

zz zz 

z 

GG 

G G 

G 

z GG z 

z GG 

z z G G 

z 

G 

I 

G 

z z 

G 

z 

zz z 

z z 

z 

z z G 

GG 

G 

z G 

G 

II 

II 

Kildeparken 

z 

zG GG 

z z GG 

Lokalplanområdets afgrænsning, mål 1:4000 

C 

Planbestemmelser 



G 

C 

G G 

G G 

G 

C C 

G G C 

Aalborghus Slot C 

GG 

G 

GGG 

G 

G 

G 

C 

C 

C CC 

C CC 

CG 

G C C 

CG 

C 

C 

G G G G 

C 

C 

CC 

CCC 

GG G CC CC 

C C 

CG 

G 

G 

G G 

G C 

G 

G 

CG G 

G 

G 

G 

G G 

G 

GCG 

C 

G G 

G 

G 

G 

C 

G GGG 

GG C 

z G 

Gz 

G 

GG 

CC 

GG 

z 

G Gz G G 

G 

G z G GG 

G 

GG 

G 

GGGG 

G 

G 

GG G 

GG 

GG G 

G 

GGG GG 

G z 

G GG 

G z 

G G G 

G 

G 

G 

G 

GG 

GGG 

z 

G 

G 

z 

G 

GGG 

G 

G G 

G G 

G G 

CC 

G G 

z 

evej 

Stengade 

Vesterbro 

Indledning 

gs Gade 

Grønnegangen 

Prinsensgade 

Jernbanegade 

Prinsensgade 

Tiendeladen 

Schellerups Gang 

Danmarksgade 


Gravensgade 

Vingårdsgade 


John F. Kennedys Pl 

Algade 

Latinergyden 

Budolfi Plads 

G 

I I 

IIIII 

Bleggårdsgangen 

Boulevarden 

Klosterjordet 

Louisegade 

John F. Kennedys Pla 

GG 

Budolfi Plads 

Boulevarden 

Louisegade 

Louisegade 

C.W. Obels Plads 


Dokto 

Adelgade 

Gammeltorv 

GG 

Rantzausgade 


C 

Cortesgyde 



Østerågade 

Roldgade 

de 

Synagogegade 

Ågade 


Mølleå 

Ågade 

Møllegade 

Mølleå 

Algade 

Hjelmerstald 


Nytorv 

Peder Barkes Gade 

Niels Ebbesens Gade 

Braskensgade 

Bredegade 

GC 

Vor Frue Stræde 

G GGG zz G 

Arkivstræde 

Frederikstorv 

CCCCCCC 

Priorgade 

C 

Trækbanen 

Slotsgades 

Slotsgade 

Gabelsg 

Klokkestøbergade 

Søndergad 

C 

GGG 

D 

Kayerø 

Dag Hammarskjølds Gade 

G 

C 

Lokalplanens bestemmelser er bindende og tinglyses 

på de ejendomme, der omfattes af lokalplanen. 

Tekst i kursiv har til formål at forklare og illustrere 

lokalplanbestemmelserne. Tekst skrevet i kursiv er 

altså ikke lokalplanbestemmelser og er således ikke 

bindende. 

April 2005 19




1. Formål 

Lokalplanens formål er at sikre 

1.1 at byrummets arkitektoniske kvalitet bevares 

og styrkes, 

1.2 at der fortsat kan ske ændring og udvikling i 

områdets handelsliv med respekt for det historiske 

miljø, 

1.3 at bygningerne ved ombygninger og facaderenoveringer 

søges tilbageført til oprindeligt 

materialevalg og udseende, 

1.4 at ændringer og fornyelser af facader og tag, 

skilte, markiser, belysning m.m. tilpasses husets 

oprindelige arkitektur samt gadens/gårdens 

arkitektoniske helhed, og udføres i en høj 

kvalitet, og 

1.5 at ny bebyggelse inden for området tilpasses 

den eksisterende facaderække og tilfører gaden/gården 

kvalitet og oplevelse. 

2. Område og zonestatus 

2.1 Matrikeloversigt 

Lokalplanens område er vist på Bilag 1. 

Lokalplanen omfatter følgende matrikelnumre: 

Aalborg Bygrunde 

293 a, 294 a, 

295 - ejerlejlighed 1-6, 

423, 426 b, 428 b, 429 b, 

431 c - ejerlejlighed 1-10, 

432 c - ejerlejlighed 1-7, 

432 d, 

433 b - ejerlejlighed 1-15, 

438 c, 479 a, 

479 b - ejerlejlighed 1-9, 

480 a - ejerlejlighed 1-5 og 7-10, 

481 a, 481 b, 481 f, 

501 a - ejerlejlighed 1-2, 

501 ad - ejerlejlighed 1-16, 

502 g, 502 n, 502 o, 502 au, 502 av, 502 aæ, 502 aø, 

502 bb, 502 bc, 503 aq, 

503 ar - ejerlejlighed 1-3, 

503 at - ejerlejlighed 1-3, 

503 av - ejerlejlighed 1-4, 

503 aø, 503 bh, 503 bl, 

503 bt - ejerlejlighed 1-7, 

503 bz - ejerlejlighed 1-5, 

503 bæ, 503 bø, 

625 a - ejerlejlighed 1-6, 

627 a, 628 a, 

727 a - ejerlejlighed 1-10, 

732 a, 

1315 - ejerlejlighed 1-11, 13 og 14, 

1316, 

del af offentligt vejareal "du" Boulevarden, 

del af offentligt vejareal "bb" Algade, 

del af offentligt vejareal "bu" Østerågade, 

samt alle parceller, der efter den 4. maj 2004 udstykkes 

fra de nævnte ejendomme inden for lokalplanens 

område. 

2.2 Opdeling i delområder 

Lokalplanområdet er opdelt i delområderne A og B, 

som vist på Bilag 1 og 2. 

2.3 Zoneforhold 

Lokalplanområdet er i byzone. 

3. Arealanvendelse 

En væsentlig faktor for bymiljøet er et varieret 

udbud af butikker med levende facader og spændende 

udstillingsvinduer. Det er lokalplanens intention 

at fastholde og styrke områdets mangfoldighed 

i anvendelse, men det skal ske under hensyntagen 

til såvel handelslivet, områdets boliger, miljøet, 

arkitekturen mv. Herunder er det af afgørende betydning, 

at udformningen af eksempelvis butikker 

sker med stor respekt for facadernes oprindelige 

udtryk. 

20 April 2005




Herudover stilles der krav om, at virksomheder og 

anlæg, der placeres i området, er miljøvenlige. Det 

vil sige, at de kun påvirker omgivelserne i ubetydelig 

eller ringe grad. Det gælder en række virksomheder 

inden for miljøklasse 1 og 2. Anvendelserne er 

specificeret i Bilag A, side 35. 

3.1 Anvendelse, delområde A 

Kælder/Stueetage: 

• Butikker (1) 

• Butikker med værksted (1) 

• Hotel/restaurant (2) 

• Rekreative formål 

• Tekniske anlæg (3) 

1.sal: 



• Boliger (etageboliger) (4) 

• Hotel/restaurant (5) 

• Klinikker (ikke dyreklinik) (6) 

• Kontorer 

• Service 

• Kulturelle formål 

• Undervisning 

Øvrige etager: 

• Boliger (etageboliger) (4) 

• Hotel (5) 

Baghuse: 

• Boliger (etageboliger) 



• Hotel/restaurant 

• Klinikker (ikke dyreklinik) (6) 

• Kontorer 

• Service 


• Fritidsformål 


• Institutioner 

• Engroshandel 


3.2 Anvendelse, delområde B 

• Kontorer 


• Fritidsformål 


• Rekreative formål 


(1) Inden for delområde A må der pr. ejendom 

indrettes butik/butikker med et samlet maks. bruttoetageareal 

på 1000 m 2 pr. butik (dagligvarebutikker 

dog maks. 250 m 2 ). Det forudsættes dog, at der er 

rummelighed hertil i henhold til detailhandelsplanen 

(se afsnit om detailhandel side 12 i redegørelsen), og 

at der er rummelighed inden for de på Bilag 2 viste 

byggefelter. 

Butikker kan etableres inden for ejendommens 

matrikelskel. Butikker kan strække sig over kælder, 

stueetage og 1. sal, under forudsætningen af, at 

butikken indrettes, således at facadens oprindelige 

udformning bevares. Ved anvendelse til butikker på 

1.sal forudsættes herudover, at det er i sammenhæng 

med samme butik i stueetagen, at der er åben forbindelse 

mellem de to etager og at adgangen til 1. sal 

alene sker fra terræn. 

Butikker opdeles normalt i to hovedgrupper: Dagligvarer, 

som fx fødevarer og rengøringsartikler, 

aviser, blade, tobak, blomster m.m., og Udvalgsvarer, 

som fx tekstil og beklædning, hårde hvidevarer, 

møbler, ure, foto, radio, bøger og andre varer, 

der købes sjældnere end dagligvarer. 

(2) Der må ikke indrettes hotelværelser i stue- og 

kælderetagen i forhusene langs Boulevarden. 

(3) Der kan opføres transformerstationer og andre 

tekniske anlæg primært til områdets forsyning, når 

disse udformes og placeres under hensyntagen til 

bebyggelsens og friarealers karakter. 

(4) Ved opdeling af eksisterende lejligheder må der 

ikke etableres boliger på under 100 m 2 . 

April 2005 21




(5) Kun når hotellet/restauranten også omfatter stueetagen. 

(6) Der må ikke indrettes dyreklinikker i området 

pga. risikoen for eventuelle miljøgener. 

4. Udstykning 

Ingen særlige bestemmelser. 

5. Bebyggelsens placering og omfang 

Lokalplanen omfatter et udbygget område af midtbyen. 

Nedenstående bestemmelser skal sikre, at det 

bymæssige miljø i området fastholdes og strukturen 

bevares. 

5.1 Bebyggelsesprocent 

Den bebyggelsesprocent, der er gældende for hver 

enkelt ejendom, fremgår af den til enhver tid gældende 

kommuneplan. Ved fordeling af byggemuligheder 

går randbebyggelse forud for bagbebyggelse. 

Ny bebyggelse inden for "Byggefelt for ny bebyggelse 

i 1 etage med tagterrasse" (se Bilag 2), kan 

opføres uanset den for ejendommen gældende 

bebyggelsesprocent. 

5.2 Bygningshøjden 

Bygningshøjden på eksisterende bebyggelse skal 

fastholdes. 

tillades, såfremt det ikke ændrer indtrykket af sluttet 

bebyggelse. 

De på Bilag 2 viste byggefelter angiver bebyggelsens 

maksimale udstrækning på grunden. 

Inden for "Byggefelt for eksisterende bebyggelse" 

kan bebyggelse opføres i samme omfang som hidtil. 

Inden for "Byggefelt for ny bebyggelse" kan bebyggelse 

opføres i maks. 1 etage. For udnyttelse af 

denne byggemulighed forudsættes det, at der, på 

taget af tilbygningen, samtidig etableres fælles udendørs 

opholdsarealer som tagterrasse til brug for 

ejendommens beboere. 

5.4 Byggelinjer 

Bebyggelsen langs Boulevarden og Østerågade skal 

orientere sig mod gaden og placeres med facaden i 

byggelinjen vist på Bilag 2. Byggelinjen er placeret 

i vejskel undtagen ved Odd Fellow palæet og Administrationsbygningen. 

Herudover afviger byggelinjen 

fra vejskel ved matr.nr. 501ad, 502 g, 502 au og 

503 bt, hvor hjørneafskæringen ved den eksisterende 

bebyggelses sokkel ønskes bevaret. 

5.5 Porte 

Eksisterende portgennemgange, vist på Bilag 2, skal 

opretholdes. 

5.6 Adgang 

Hver enkelt butik og opgang skal have indgang 

direkte fra gaden eller i port. Undtaget herfra er 

baghuse. 

Bygningshøjden på evt. ny bebyggelse langs Boulevarden 

og Østerågade skal afstemmes efter gaden og 

de omkringliggende bygninger, således at der opnås 

en god helhedsvirkning i gadebilledet. 

5.3 Byggefelter 

Inden for delområde A skal bebyggelsen mod Boulevarden 

og Østerågade udføres som sluttet randbebyggelse 

fra skel til skel. Mindre slip og porte kan 

22 April 2005




bygningsændringer, der tilbagefører bygningen til 

dens oprindelige udtryk. Bortset herfra må nedrivning, 

ændring af bygningens ydre fremtræden, udskiftning 

af tag, døre, vinduer mv. kun ske, når 

kommunen har meddelt dispensation hertil. 

Opnås der tilladelse til at foretage ændringer i det 

bygningsmæssige ydre, skal lokalplanens efterfølgende 

bestemmelser i punkt 6 om bebyggelsens ydre 

fremtræden følges. 

Bestemmelsen er begrundet i lokalplanens bevaringsformål. 

Der kan fastsættes betingelser i forbindelse 

med en tilladelse. En tilladelse kan indeholde 

en dispensation, som kan kræve forudgående orientering 

af naboer mv. jf. planlovens § 20. Et afslag på 

en tilladelse kan eventuelt indebære, at kommunen 

må overtage ejendommen, jf. planlovens § 49. 

En stor del af de orginale facadetegninger er bevaret og 

kan danne grundlag, hvis en bygning ønskes tilbageført 

til det oprindelige udseende. 

6. Bebyggelsens udseende 

Bestemmelsens formål er at sikre, at områdets karakteristiske 

bybillede ikke går tabt gennem nybyggeri 

og ændringer af den eksisterende bebyggelse. 

Såfremt en ejendom skal have foretaget ændringer 

jf. nedenstående, vil Teknisk Forvaltning være behjælpelig 

med råd og vejledning. 

6.1 Bevaringsværdige bygninger 

Enhver ændring af bygningens ydre fremtræden 

kræver tilladelse. En tilbageførsel til bygningens 

oprindelige udtryk vil dog ikke stride mod lokalplanens 

nedenstående bygningsbevarende bestemmelser. 

6.2 Generelle bestemmelser 

Ombygning samt facadeændring/renovering skal 

ske under hensyntagen til den enkelte bygnings 

oprindelige arkitektur. 

Nye bygningers højde, dybde, proportioneringer, 

facadelinjer og -rytme m.m. skal tilpasses den omkringliggende 

bebyggelse, således at der opnås en 

god helhedsvirkning i gadebilledet. Se i øvrigt figur 

1-6 på side 24. 

Ønskes en bygning ført tilbage til et tidligere udseende, 

vil gamle billeder, tegninger og opmålinger 

eventuelt kunne danne grundlag herfor. 

Teknisk Forvaltning er i besiddelse af en stor del af 

de gamle facadetegninger af områdets bygninger. 

Tegningerne kan ses, og kopi kan erhverves, ved 

henvendelse til Teknisk Forvaltnings Kundecenter. 

I øvrigt findes der en stor samling af gamle billeder 

på lokalhistorisk arkiv. 

For bygninger angivet med bevaringsværdi på Bilag 

3 gælder, at der uden dispensation kan foretages 

April 2005 23




Figur 1. Ny bebyggelse skal placeres i eksisterende 

gadelinje og med en husdybde, der tilpasser sig nabobebyggelsen. 

Figur 4. Karakteristiske elementer som skorstene, kviste 

mv. skal indpasses i tråd med gadens arkitektoniske 

karakter. 

Figur 2. Karakteristiske facadelinjer skal videreføres. 

Figur 5. Den typiske taghældning skal videreføres. 

Figur 3. Facaden på den enkelte ejendom skal markere 

sig som enkelthus, afstemt med gadebilledet som helhed. 

Figur 6. Hjørner markeres i tråd med områdets arkitektoniske 

karakter. 

24 April 2005




Bebyggelsen skal kunne opfattes som en konstruktiv 

helhed fra terræn til tag. 

6.3 Facader 

Facader skal fremstå som en konstruktiv helhed fra 

sokkel til tag. 

Facadens oprindelige vandrette og lodrette opdeling 

skal bevares og søges genskabt ved ændringer af 

facaden. 

Oprindelige murpiller mellem døre og vinduer må 

ikke fjernes eller sløres, og de skal ved ombygning 

søges genetableret. 

Facadens oprindelige overflade skal bevares. Dvs. 

at bebyggelse, der fremstår i blank murværk, ikke 

må males, pudses,berappes, filtses eller vandskures, 

dækkes af facadebeklædning, klinker eller lign., 

ligesom sokler i granit ikke må dækkes af maling 

osv. 

Karaktergivende facadedetaljer som ornamentik, 

indfatninger, gesimsbånd mv. skal bevares og vedligeholdes. 

Gitre og lignende tyverisikring skal monteres på den 

indvendige side af vinduer og døre. 

Forretningsfacaderne skal forholde sig til husets lodrette 

og vandrette linjer og skabe god balance i det samlede 

facadeudtryk. 

Stueetagen kan inden for delområde A skille sig ud 

fra resten af facaden ved afvigende farve, matriale 

eller overfladebehandling. 

Forretningsfacader inden for delområde A må ikke 

etableres henover opgange og porte, ligesom de ikke 

må føres ubrudt på tværs af grænsen mellem to 

selvstændige bygninger eller på tværs af en bygnings 

hovedopdeling. 

6.4 Tage, tårne og spir 

Ny tagbeklædning vælges i overensstemmelse med 

bygningens oprindelige udtryk samt gadens karakter 

og udføres som hovedregel i røde vingetegl, 

skifer eller kobber. På nye bygninger kan der desuden 

vælges zink eller stål under forudsætning af, at 

pladerne fremstår uden en malet eller på anden måde 

beklædt synlig overflade, og kan indpasses i gadebilledet 

i øvrigt. 

Til baghuse, udhuse og mindre bygningsdele kan 

anvendes andre tagmaterialer, såfremt de opfylder 

betingelserne i pkt. 6.2. 

April 2005 25




* Undtaget herfor er Østerågade 1, hvor der på den 

eksisterende bygning kan anvendes metalrammer 

uden sprosser og anvendes andre farvenuancer. 

Bestemmelsen skal hindre,at der anvendes andre 

materialer som fx plast og træ-aluminium. 

I ny bebyggelse kan vinduer udføres i metal, såfremt 

arkitekturen kræver det, og vinduesisætningen i 

øvrigt opfylder intentionerne beskrevet i pkt. 6.2 

Generelle bestemmelser. 

Vinduerne er som hovedregel opsprossede, hvidmalede 

trævinduer. De fine og detaljerede gamle vinduer bør så 

vidt muligt repareres og bevares. 

Tage må ikke udføres med tagmaterialer, der er 

vedvarende reflekterende, som fx glaseret tegl, medmindre 

bygherren kan dokumentere, at bygningens 

tag oprindeligt er udført i nævnte materiale. 

Tagrender og nedløb skal udføres i zink eller kobber. 

Nedløb skal placeres hensigtsmæssigt i forhold 

til facaden som helhed, således at vandrette spring 

på facaden undgås. 

Vigtige bygningselementer som tårne og spir skal 

bevares eller genetableres i samme materialer og 

med samme detaljeringsgrad som oprindeligt. 

6.5 Vinduer og døre 

Oprindelige ældre vinduer og døre bør så vidt 

muligt bevares og repareres. Sprosse- og rammeopdelingen 

er med til at give en bygning karakter, og 

danner i samspil med den øvrige facade bygningens 

udtryk. 

Udskiftning af vinduer skal ske i overensstemmelse 

med den oprindelige arkitektur i materialevalg, udformning 

og placering. Vinduerne over stueetage 

skal udføres i træ, med spinkle sprosser, og males 

med en dækkende hvid maling*. 

Døre til opgange skal udføres i glas og træ og med 

en detaljeringsgrad, der er i overensstemmelse med 

den enkelte bygnings oprindelige arkitektur og gadens 

udtryk som helhed. 

Tilklæbning eller blænding af vinduer og døre må 

ikke finde sted. 

Inden for delområde A skal butiks- og restaurationsvinduer/døre 

i husets stueetage udformes under hensyntagen 

til bygningens arkitektur, og således at 

bygningen kan opfattes som en konstruktiv helhed 

fra sokkel til tag. Butiks- og restaurationsvinduer/ 

døre skal fremstå i glas og træ, der er malet med 

dækkende maling, eller i oliebehandlet ædeltræ i 

træets naturlige farve, under forudsætning af, at det 

samlede facadeudtryk er tilgodeset. 

6.6 Frontispicer, kviste og tagvinduer 

Eksisterende frontispicer skal bevares. 

Kviste og tagvinduer skal placeres harmonisk i 

tagfladen og tilpasses husets arkitektur og oprindelige 

konstruktion. 

Mod gadesiden må nye kviste og tagvinduer kun 

placeres i den nederste tagetage. Over den nederste 

tagetage må der herudover etableres små tagvinduer* 

til orienteringslys og højlys på størrelse med de 

gamle tagvinduer på 4-6 tagsten. Den samlede længde 

af kviste og tagvinduer på en ejendom skal være 

mindre end 1/3 af tagfladens samlede længde. 

26 April 2005




6.8 Tagterrasser 

Tagterrasser må alene etableres til gårdsiden. Hvor 

tagterrassen i 1. sals højde er orienteret mod offentlige 

arealer skal tagterrassen afskærmes af en 

brystningsmur. 

6.9 Altaner 

Altaner skal bevares. Genskabelse og renovering 

skal ske i overensstemmelse med den oprindelige 

udformning. 

Nye altaner må alene opføres mod gårdsiden og skal 

etableres under hensyntagen til bygningen og gårdmiljøet 

som helhed. Der må ikke etableres altangange. 

Enkel og nydelig markiseløsning. 

* Flere vinduesfabrikanter laver specielle tagvinduer 

til bevaringsværdige bygninger, som umiddelbart 

opfylder kravene til størrelse og udseende. 

Mod gårdsiden gælder byggelovens almindelige 

bestemmelser. 

Kvistenes sider skal beklædes med zink eller kobber. 

I øvrigt henvises til pkt. 6.5 vedr. vinduernes materialevalg. 

6.7 Skorstene og brandkamme 

Skorstene og brandkamme skal bevares. Renovering 

og genetablering skal ske i overensstemmelse 

med oprindelig udformning og materialevalg. 

Nye skorstene skal placeres i kippen. De skal udføres 

med traditionel sokkel og krone og have samme 

overflade som resten af huset. 

Ved etablering af nye altaner skal det altid vurderes, 

om der skabes skygge og indbliksgener for underbo 

og nabolejligheder. 

6.10 Porte, gitre og låger 

Oprindelige porte, gitre og låger bør så vidt muligt 

bevares og repareres. 

Nye porte, gitre og låger skal udføres, så de passer til 

bygningen i materialer, udformning og farver. De 

skal udføres i overensstemmelse med den oprindelige 

udformning i træ eller metal. 

6.11 Baldakiner, markiser og lign. 

Der må ikke opsættes faste baldakiner, halvtage og 

lignende på facaden. 

Markiser skal være foldbare med stofdug og tilpasses 

bygningens arkitektur. Markiser må kun opsættes 

over butiksvinduer og -døre. Markiser skal endvidere 

tilpasses vinduesopdelingen og må ikke opsættes 

nærmere bygningsskel end de yderste vinduer, 

døre eller porthuller i facaden. Markiser må 

ikke anbringes højere end underkant af den vandrette 

facademæssige afgrænsning mellem stueetage 

og 1.sal (som oftest et fremskudt, vandret facadebånd). 

Markiser er konstruktioner, som kræver forudgående 

byggetilladelse. Ansøgning om byggetilladelse 

sendes til Teknisk Forvaltning, Aalborg Kommune. 

April 2005 27




I ejendomme med flere butikker tillades selvstændig 

farvesætning af den enkelte butiksfacade ikke. 

Kontrastfarver må bruges til at fremhæve detaljer. 

Ændringer af facadefarver skal godkendes efter afsat 

farveprøve. 

Laserende malinger og marmorering må ikke anvendes 

direkte på facader. 

 

 

Skilte må ikke gå på tværs af en bygnings hovedopdeling 

eller dørindgang. 

Ved markiser ud over vejareal (fortove og gågader 

mv.) vurderer kommunen ved ansøgningen, hvor 

langt markisen må udrulles og hvor højt den skal 

placeres af trafikale hensyn. 

6.12 Farver 

Ved valg af farver til facaden må den helhed, som 

bygningen skal indgå i, vurderes. Den enkelte bygning 

i facaderækken må godt skille sig ud, men ikke 

på en så iøjnefaldende måde, at helheden i gadebilledet 

går tabt. Det er omvendt ikke nødvendigvis en 

fordel, at en hel gadestrækning bliver domineret af 

en bestemt farve. 

Det er også vigtigt at tage stilling til, om bygningens 

arkitektur bedst understreges af en lys farve, som 

giver facaden en let karakter, eller om en farve med 

mere fylde passer bedst til huset. 

En overfladebehandling bør vælges, så murværket 

kan ånde. 

Farver skal afstemmes efter gadebilledet. Der skal 

tages udgangspunkt i traditionen for den pågældende 

bygnings stilart. 

6.13 Facadeskilte 

En god forretningsfacade skal både kunne sælge og 

være en smuk del af gadebilledet. Et flot udstillingsvindue 

i et smukt hus taler for sig selv. Alle skilte skal 

tilpasses, så de bliver en del af helheden og må ikke 

dominere andre dele af gadebilledet. Skilte kan 

males på facaden, opsættes med enkelte bogstaver 

eller etableres på butiksruden. 

Skilte må ikke føres på tværs af en ejendoms hovedopdeling, 

ligesom de ikke må føres på tværs af skel 

mellem to ejendomme, selv om forretningen har 

lokaler i begge ejendomme. 

Facadeskiltenes størrelse skal tilpasses husets karakter, 

og de skal placeres således, at de sammen 

med andre facadeskilte på samme ejendom skaber 

en god balance. 

Skiltning på 1. sal og derover skal begrænses til små 

bogstaver malet på ruden eller skilte placeret bag 

ruden. 

Facadeskiltet må ikke dække hele facaden. Der skal 

efterlades passende luft omkring facadeskiltet, så 

man kan se, at de sidder på en mur, og at huset har 

kontakt med jorden. 

Skiltning må ikke dække døre, vinduer eller bygningsdetaljer 

som søjler, gesimser, ornamentik o.l. 

Der må ikke opsættes lyskasser og lysarmaturer på 

facaderne. Belysning af skilte skal integreres i skiltene. 

28 April 2005




Laserlys må ikke opsættes. 

Massiv og dominerende tilklæbning eller total afblænding 

af forretningsvinduer må ikke finde sted. 

Store reklameskilte (fx billboards) må ikke opsættes 

inden for lokalplanens område. 

Udhængsskilte skal placeres sådan, at de harmonerer 

med det samlede facadeudtryk. 

Udhængsskilte skal placeres inden for forretningens 

egen del af facaden og inden for den naturlige 

afgrænsning af stueetagen (normalt vandret frise), 

og aldrig højere end underkanten af vinduerne i 1. 

sal. 

Der må kun placeres ét udhængsskilt for hver forretning. 

Hvis forretningen er placeret på et hjørne, kan 

der opsættes ét udhængsskilt til hver gade. 

Udhængsskilte må ikke være større end 0,5 m 2 , og 

skal placeres mindst 2,2 m over terræn. 

Udhængsskilte er konstruktioner, som kræver forudgående 

byggetilladelse. Ansøgning om byggetilladelse 

sendes til Teknisk Forvaltning, Aalborg 

Kommune. Ved udhængsskilte ud over vejareal (fortove 

og gågader mv.) vurderer kommunen ved ansøgningen, 

hvor langt udhængsskiltet må række 

frem, og hvor højt det skal placeres af trafikale 

hensyn. 

6.14 Antenner og paraboler 

Antenner og paraboler må ikke opsættes på steder, 

der er synlige fra gaden. 

6.15 Ledninger 

Ledninger må ikke føres på gadefacaden. 

6.16 Ventilationsanlæg 

Ventilationsanlæg skal så vidt muligt føres inde i 

bygningen. Alternativt skal de placeres på steder, 

hvor de ikke ses fra gaden (undtaget herfra er selve 

afkastet, jf. pkt 10.3). 

6.17 Udeservering 

I sommerhalvåret rykkes der ud på gader og pladser. 

Gadeudstyret må ikke dominere gadebilledet og 

skal respektere bygningernes facader. Der henvises 

til de til enhver tid gældende vejledninger og regulativer. 

Hegn omkring fortovsrestauranter kan kun tillades 

i særlige tilfælde og skal i hvert enkelt tilfælde 

godkendes af Aalborg Kommune. Hegnene skal 

udformes, så de ikke dominerer facaderne og gadebilledet. 

Der skal vælges farver og materialer på 

hegn, der tilpasses den bygning, som fortovsrestauranten 

ligger udenfor. Hegn må ikke være 

massive, men skal være åbne og lette. 

7. Ubebyggede arealer 

7.1 Opholdsarealer 

Opholdsarealer i gårdrum og baggårde skal bevares 

under hensyntagen til pkt. 5.3 om byggefelt i 1 etage. 

Ved udvidelse af butiksareal i stueetage skal de 

udendørs opholdsarealer genskabes i form af en 1. 

sals tagterrasse. 

Ubebyggede arealer, der ikke skal anvendes til godkendt 

parkering eller oplag, skal anvendes til opholdsarealer. 

Opholdsarealer skal prioriteres frem for parkeringspladser. 

7.2 Belægning og befæstelse mv. 

Ubebyggede arealer skal ved beplantning og befæstelse 

o.l. gives et ordentligt udseende. 

Belægninger på ejendommen skal udformes, så de 

fremstår som en helhed på ejendommene og mod 

gader og stræder. Belægninger skal udføres i materialer 

af god kvalitet. 

April 2005 29




7.3 Terrænregulering 

Terrænregulering skal i hvert tilfælde godkendes af 

Aalborg Kommune. 

7.4 Oplagring 

Ved oplagring skal en passende orden overholdes. 

7.5 Vejtræer 

Der placeres vejtræer med en principiel placering 

som vist på Bilag 2. 

8. Veje, stier og parkering 

8.1 Vejadgang 

Vejadgangen sker fra de eksisterende veje. 

Vejadgang fra Boulevarden til karréen omkring 

Danmarksgade, Boulevarden og Christiansgade skal 

finde sted fra de på Bilag 2 viste adgange. 

8.2 stier 

Igennem karréen Danmarksgade, Boulevarden og 

Christiansgade sikres stiadgang som vist på Bilag 2. 

8.3 Portadgang 

Eksisterende portadgange vist på Bilag 2 må ikke 

ikke sløjfes eller tilmures. 

8.4 Parkering 

Ved ændret anvendelse, udvidelse eller nybyggeri 

inden for området skal der etableres parkering i 

henhold til den til enhver tid gældende P-norm, se 

Bilag F. 

Der må ikke etableres parkeringskældre inden for 

området. 

Yderligere parkering må ikke ske på bekostning af 

opholdsarealer. 

9. Tekniske anlæg 

9.1 Opvarmning 

Ny bebyggelse skal tilsluttes kollektiv varmeforsyning. 

9.2 Ledningsanlæg 

Elledninger, TV-kabler mv. skal fremføres under 

terræn. Der må ikke etableres individuelle udvendige 

antenneanlæg. 

Der må ikke fremføres eller opsættes installationer, 

TV-kabler eller nogen form for antenner mv. synlige 

på bebyggelsens gadefacader og facader mod andre 

offentlige arealer. 

9.3 Affald 

Ved projektering skal der reserveres de nødvendige 

arealer til sortering, opbevaring og transport af affald 

i overensstemmelse med Renovationsvæsenets 

regulativer. 

10. Miljø 

10.1 Miljøklassificering af virksomheder 

Inden for lokalplanens område må der kun etableres 

virksomheder inden for miljøklasserne 1-2 (se Bilag 

A). 

De nævnte miljøklasser med tilhørende beskyttelsesafstande 

bruges som vejledende grundlag ved lokalisering 

af virksomheder. 

10.2 Støj fra trafik 

Ved ny bebyggelse og ændring af eksisterende bebyggelse 

skal det sikres, at det indendørs støjniveau 

ikke overstiger Miljøministeriets til enhver tid gældende 

grænseværdier. 

De gældende regler er angivet i Bilag C, side 41. 

10.3 Ventilation 

Ventilationsanlæg må kun etableres inde i bygnin- 

30 April 2005




gen. Ventilationsafkast må ikke føres på bygningens 

gadefacade samt på taget mod gaden. 

10.4 Restauranter 

Restauranter skal følge den til enhver tid gældende 

kommunale forskrift for driften, pt. Kommunal forskrift 

nr. 001, Restaurationsdrift i Aalborg Kommune. 

10.5 Fundering 

Funderingsarbejder ved nybyggeri og ombygninger 

skal ske på baggrund af en geoteknisk undersøgelse. 

Der kan af bygningsmyndigheden blive forlangt 

funderingsmetode med pressede eller borede pæle, 

ligesom der kan blive forlangt redegørelse på 

funderingsarbejdets forventede påvirkninger på 

miljøet. 

10.6 Grundvandssænkning 

Der må ikke foretages permanent grundvandssænkning 

inden for området, men der kan tillades indbygget 

dræn til maksimering af grundvandsstanden 

omkring kældre og fundamenter. 

Nødvendige midlertidige grundvandssænkninger i 

forbindelse med byggearbejder vil kunne tillades i 

et vist omfang, såfremt der ikke er risiko for skader 

på omkringliggende bygninger. 

10.7 Kortlagte grunde 

Inden for lokalplanområdet kan der være ejendomme, 

som er kortlagt efter jordforureningsloven 

(Lov nr. 370 af 2. juni 1999 med senere ændringer). 

Opdaterede oplysninger kan fås hos Kort- og 

Matrikelstyrelsen. 

12. Betingelser for, at ny bebyggelse må 

tages i brug 

12.1 Fjernvarme 

Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før bebyggelsen 

er tilsluttet et kollektivt varmeforsyningsanlæg 

efter kommunens anvisning, jf. punkt 9.1. 

12.2 Fællesanlæg 

Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før der er 

etableret parkeringspladser, beplantning, adgangsog 

opholdsarealer m.m. 

12.3 Støj 

Ny og ændret bebyggelse må ikke tages i brug, før 

det ved målinger og beregninger er dokumenteret, at 

støjniveauet ikke overstiger de i pkt. 10.2 fastsatte 

grænseværdier. 

13. Lokalplan og byplanvedtægt 

13.1 Ophævelse af lokalplaner 

Følgende lokalplaner ophæves med vedtagelsen af 

nærværende lokalplan inden for det område, der er 

omfattet af lokalplan 10-058: 

10-011, Etageanvendelse m.m., 

10-015, Steen Blichers Gade, Boulevarden, Christiansgade, 

Rantzausgade. Saneringsplan nr.7, 

10-039, Danmarksgade-området, Karré 1, 

10-042, Danmarksgade-området, Karré 3, 4 og 5, 

10-053, Danmarksgade-området, Karré 2, 

10-064, Erhverv m.m., Østerågade 6. 

Ingen byplanvedtægter. 

11. Grundejerforening 

Ingen bestemmelser. 

April 2005 31




14. Servitutter 

Ved udarbejdelsen af lokalplanen er registreret flg. 

servitutter, som kan have betydning for bygge- og 

anlægsarbejderne: 

Matr.nr. 627 A m.fl., Aalborg Bygrunde. 

Dato:18.08.1966 

Vedr.: Forsynings- og afløbsledninger mv. 

Påtaleberettiget: Aalborg byråd og Jydsk Telefon 

A/S. 

Matr.nr. 503 AR, Aalborg Bygrunde. 

Dato:17.01.1984 

Vedr.: Saneringsplan mv. 

Godkendt af boligstyrelsen d. 4. marts 1986. 

Aalborg Kommune gør opmærksom på, at man ikke 

påtager sig ansvaret for eventuelle fejl og mangler i 

oversigten. 

15. Retsvirkninger 

15.1 

Når lokalplanen er endeligt vedtaget og offentligt 

bekendtgjort, må ejendomme, der er omfattet af 

planen, kun udstykkes, bebygges eller anvendes i 

overensstemmelse med planen. 

naboer, skal der foretages en naboorientering, før 

dispensationen kan gives. 

15.6 

Nyt byggeri, anlæg og ændret anvendelse, som er i 

strid med planens principper, kan kun etableres ved 

udarbejdelse af en ny lokalplan. 

15.7 

Når det er nødvendigt for at virkeliggøre lokalplanen, 

kan byrådet ekspropriere. 

15.8 

Hvis en ejendom, som er udlagt til offentlige formål, 

ikke kan bruges på en økonomisk rimelig måde, kan 

ejeren under visse forudsætninger kræve, at kommunen 

overtager den. 

15.9 

Hvis lokalplanens bestemmelser om bevaring af 

bebyggelse medfører, at ejeren ikke kan bruge ejendommen 

på en økonomisk rimelig måde, kan han 

under visse omstændigheder kræve, at kommunen 

overtager den. 

15.2 

Den nuværende lovlige anvendelse af ejendomme i 

lokalplanområdet kan fortsætte som hidtil. 

15.3 

Lokalplanen medfører ikke i sig selv, at anlæg mv., 

som er indeholdt i planen, skal etableres. 

15.4 

Byrådet kan meddele dispensationer, der ikke er i 

strid med planens principper. 

15.5 

Skønnes en ansøgning om dispensation at berøre 

32 April 2005




Vedtagelse 

Lokalplan 10-058 er endeligt vedtaget af Aalborg Byråd den 

Lokalplanen er offentligt bekendtgjort den 

fra hvilken dato planens retsvirkninger indtræder. 

April 2005 33

Tinglysning 



34 April 2005

Erhvervskategorier: Bilag A 


Vejledning om miljøklasser og beskyttelsesafstande 


Virksomhederne er opdelt i 7 miljøklasser, hvor 

klasse 1 er den mindst miljøbelastende, og klasse 7 

den mest miljøbelastende. 

Klasse 1 omfatter virksomheder og anlæg, som kun 

påvirker omgivelserne i ubetydelig grad, og således 

kan integreres med boliger. 


påvirker omgivelserne i ringe grad, og ville kunne 

indplaceres i områder, hvor der også findes boliger. 


påvirker omgivelserne i mindre grad, og som bør 

placeres i erhvervs- eller industriområder evt. i 

randzonen tættest ved forureningsfølsom anvendelse. 

Klasse 4 omfatter virksomheder og anlæg, som er 

noget belastende for omgivelserne, og derfor som 

hovedregel bør placeres i industriområder. 


ret belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres 

i industriområder. 


meget belastende for omgivelserne, og derfor skal 

placeres i større industriområder, så den ønskede 

afstand i forhold til forureningsfølsomme naboer 

kan opnås. 


særligt belastende for omgivelserne, og derfor som 

hovedregel skal placeres i områder, indrettet til 

særligt miljøbelastende virksomhed (normalt 

kommuneplanens M-områder). 

Herudover findes der en række virksomheder og 

anlægstyper med specielle beliggenhedskrav, hvor 

afstanden til boligområder skal være større end 500 

meter. Som eksempel kan nævnes særligt risikobetonet 

produktion, større skibsværfter, flyvepladser, 

skydebaner, motorsportsbaner og lignende. 

Der opereres med følgende minimumsafstandskrav: 

Klasse 1 0 meter (i forhold til boliger) 



Klasse 4 100 meter (i forhold til boliger) 




Der kan forekomme situationer, der berettiger virksomheder 

til en anden miljøklassificering, end angivet 

i skemaet "Erhvervskategorier" på de følgende 

sider. Fx hvis en virksomhed foretager forureningsbegrænsende 

foranstaltninger udover det, der er 

normalt i forhold til gængse forureningsbegrænsende 

produktionsmetoder. I så fald kan en lavere klassificering 

accepteres, dvs. en kortere nødvendig afstand 

i forhold til forureningsfølsomme formål som fx 

boliger. Omvendt kan det være nødvendigt at klassificere 

en virksomhed højere end forudsat, hvis 

virksomheden forurener udover, hvad der er normalt 

for den pågældende virksomhedstype. 

Der er altså ikke tale om afstandskrav, der skal 

overholdes. Men hvis afstanden tillades kortere end 

den, der fremgår af skemaet på de følgende sider, må 

det ske ud fra en konkret vurdering af den enkelte 

virksomheds forureningsbelastning på både kort og 

langt sigt. 

April 2005 35

Bilag A: Erhvervskategorier 



Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger 

Butikker Dagligvarebutik 1-3 

Lavprisvarehus 1-4 

Supermarked 1-3 

Udvalgsvarebutik 1-3 

Butikker med værksted Guld/sølvsmedie o.l. 1-3 

Møbelpolstrer o.l. 1-3 

Pottemager o.l. 1-3 

Reparation af A.V.-udstyr o.l. 1-3 

Skomager, skrædder o.l. 1-3 

Urmager o.l. 1-3 

Hotel/restaurant Bar 1-3 

Hotel 1-3 

Restauration o.l. 1-3 

Klinikker Kiropraktor 1 

Læge, tandlæge o.l. 1 

Terapi 1 

Kontorer Administration 1 

Advokat, revisor o.l. 1 

Arkitekt, ingeniør o.l. 1 

Datarådgivning 1 

Service Bedemand o.l. 1 

Ejendommægler o.l. 1 

Frisør o.l. 1-3 

Pengeinstitut 1 

Post- og telegrafvæsen 1 

Rejse-, turist- , billetbureau o.l. 1 

Solcenter 1-2 

Trykkerier Bogbinderi 2-3 

Fotografisk virksomhed 2-3 

Trykkerivirksomhed o.l. 2-5 

Kulturelle formål Bibliotek 1-3 

Biograf 1-3 

Kirke/menighedshus 1-3 

Kulturformidling o.l. 1-3 

Medborgerhus 1-3 

Museum/udstilling/galleri 1-3 

Musiklokale 1-3 

Teater 1-3 

36 April 2005

Erhvervskategorier: Bilag A 



Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger 

Fritidsformål Forlystelse/underholdning 1-5 

Klub/forening 1-5 

Undervisning Forskning 1-3 

Gymnasium 1-3 

Højere uddannelse 1-3 

Kursus/konference 1-3 

Skole 1-3 

Institutioner Børneinstitution 1-3 

Døgncenter/forsorg 1-2 

Kollegie 1-2 

Ungdoms/ældrebolig 1-2 

Ældreinstitution 1-2 

Rekreative formål 

Grønne områder 

Torve, pladser o.l. 

Tekniske anlæg 

Antenneanlæg (små) 

Beskyttelsesrum 

Det forudsættes, at anlæggene 

P-pladser 1-3 kan indpasses på en harmonisk 

Pumpestation o.l. 1-4 

Transformere (små) 

Engroshandel o.l. Engroshandel 2-6 

Lagervirksomhed 2-6 

April 2005 37

Støj fra erhverv: Bilag B 



Vejledende grænseværdier for støjbelastning - målt udendørs - fra den enkelte virksomhed, anlæg eller indretning. 

Der er grænseværdier både for det område, hvori virksomheden, anlægget eller indretningen ligger og for omliggende 

områder. 

Arealanvendelse 

Det ækvivalente, korrigerede støjniveau i dB(A) 

Mandag - fredag Mandag - fredag Alle dage 

07.00 - 18.00 18.00 - 22.00 22.00 - 07.00 

Lørdag Lørdag (Maksimalværdier 

07.00 - 14.00 14.00 - 22.00 om natten er 

Søn- og helligdage anført i parantes) 

07.00 - 22.00 

Erhvervsområder for særlige virksomheder (M-områder) 

Erhvervsområder for industri m.m. (I-områder), men 70 70 70 

kun i de tilfælde, hvor rammebestemmelserne åbner 

mulighed for støjniveau på 70 dB(A) 

Erhvervsområder for industri m.m. (I-områder) 60 60 60 

Erhvervsområder for let industri m.m. (H-områder) 60 60 60 

Områder for boliger og erhverv (D-områder) 55 45 40 (55) 

Centerområder (C-områder) 55 45 40 (55) 

Etageboligområder og institutionsområder 50 45 40 (55) 

Boligområder for åben og lav boligbebyggelse og særlig 

støjfølsomme institutioner (hospitaler, plejehjem m.v.) 45 40 35 (50) 

Sommerhusområder, offentligt tilgængelige rekreative 

områder og særlige naturområder 40 35 35 (50) 

Øvrige rekreative områder 

Kolonihaveområder 

Det åbne land (incl. landsbyer og landbrugsarealer) 

Se bemærkninger nedenfor 



Der henvises til den til enhver tid gældende vejledning fra Miljøstyrelsen om Ekstern støj fra virksomheder. 

Øvrige rekreative områder 

Områder, hvor der på grund af anvendelsen (f.eks. områder til 

kortvarigt ophold, idrætsanlæg, stier m.v.) og beliggenheden 

(f.eks. grønne kiler mellem erhvervsområder), kan fastsættes 

højere vejledende støjgrænser end for de områder, der betegnes 

"Offentligt tilgængelige rekreative områder". Ved fastsættelse 

af vejledende støjgrænser foretages der en konkret vurdering 

for hvert enkelt område. 

April 2005 39

Støj fra trafik: Bilag C 



Støj fra vejtrafik 

Støjen fra vejtrafik afhænger af antallet af biler, disses hastighed 

og andelen af tunge køretøjer. Ved registrering af vejtrafikstøj 

anvendes en gennemsnitsværdi af støjens variation 

i et døgn. 

Under normale omstændigheder skal årsdøgntrafikken være 

på mellem 1.000 og 1.500 biler, før støjniveauet overstiger de 

55 dB(A), der er grænsen for støjfølsomme formål, fx boliger. 

Eksisterende og planlagte veje 

Arealer langs eksisterende og planlagte veje må ikke anvendes 

til støjfølsomme formål, hvor trafikstøjen overstiger de grænseværdier, 

der er angivet i Skema 1. 

Nye veje og varige trafikomlægninger 

Ved anlæg af nye veje og ved varige trafikomlægninger, som 

giver øget trafik på eksisterende veje, skal følgende støjniveauer 

søges overholdt på arealer udlagt til støjfølsomme 

formål: 

Nuværende udendørs 

vejtrafikstøjniveau: 

Fremtidigt udendørs 

vejtrafikstøjniveau: 

under 55 dB(A) 

max. 55 dB(A) 

55 - 65 dB(A) max. 65 dB(A) 

over 65 dB(A) 

max. nuværende niveau 

Anvendelse Udendørs Indendørs 

støjniveau støjniveau 

Rekreative områder i det 

åbne land: 

- sommerhusområder 50 dB(A) 30 dB(A) 

- grønne områder og 

campingpladser 

50 dB(A) 

Rekreative områder i/nær 

byområder: 

- bydelsparker, kolonihaver, 

nyttehaver og turistcampingpladser 

55 dB(A) 

Boligområder: 

- boligbebyggelse 55 dB(A) 30 dB(A) 

- daginstitutioner mv. 55 dB(A) 35 dB(A) 

- opholdsarealer 55 dB(A) 

Offentlige formål 

- hospitaler 55 dB(A) 30 dB(A) 

- uddannelsesinstitutioner mv. 55 dB(A) 35 dB(A) 

Liberale erhverv mv. 

- hoteller 60 dB(A) 30 dB(A) 

- kontorer mv. 60 dB(A) 35 dB(A) 

Skema 1: Grænseværdier for vejtrafikstøj. 

Særlige regler for midtbyen 

For at fastholde midtbyens blandede bymæssige anvendelse 

kan der indpasses støjfølsomme anvendelser på arealer med 

støjniveauer som angivet i Skema 2, såfremt 

- det ikke er muligt at anvende arealerne til ikke støjfølsomme 

formål, 

- antallet af støjramte boliger søges minimeret, 

- mindst en facade er belastet med mindre end 55 dB(A) og 

sove- og opholdsrum orienteres mod denne facade, 

- de primære opholdsarealer maksimalt belastes med 55 

dB(A). 




byområder: 

- nyttehaver og turistcampingpladser 

65 dB(A) 







Skema 2: Grænseværdier for vejtrafikstøj i midtbyen. 

April 2005 41

Bilag C: Støj fra trafik 



Støj og vibrationer fra jernbaner 

Arealer langs eksisterende jernbanestrækninger må ikke anvendes 

til nye støjfølsomme formål, hvor støj fra jernbanetrafikken 

overstiger de grænseværdier, der er angivet i Skema 

3, eller hvor vibrationsniveauet overstiger 75 dB (KB-vægtet 

accelerationsniveau). 

Miljøstyrelsen har beregnet mindsteafstande, der skal overholdes 

for at undgå vibrationer i husene og for at opnå et 

passende lavt støjniveau fra forbikørende tog. Afstandene er 

beregnet ud fra en samlet vurdering af støj og vibrationer: 

- syd for Aalborg Banegård 90 m 

- nord for Aalborg Banegård 50 m 

Afstandene er beregnet på baggrund af trafikoplysninger for 

de enkelte jernbanestrækninger. Forskellen på afstanden syd 

og nord for Aalborg Banegård skyldes, at støjniveauet syd for 

er højere på grund af større og tungere trafik. Vibrationsniveauet 

kan i alle tilfælde forventes overholdt ved en afstand 

på 50 m. 

Støjniveauet - men ikke vibrationerne - kan dæmpes ved at 

opføre afskærmning mellem jernbanen og bebyggelsen. Ved 

ønske om byggeri tættere på en jernbane end 50 m bør det ved 

målinger*) på stedet eftervises, om en grænseværdi for vibrationsniveauet 

på 75 dB kan forventes overholdt. 



Rekreative områder i det 

åbne land: 

- sommerhusområder 55 dB(A) 30 dB(A) 

- campingpladser 55 dB(A) 


byområder: 

- bydelsparker, kolonihaver, 

nyttehaver og turistcampingpladser 

60 dB(A) 




- opholdsarealer 60 dB(A) 

Offentlige formål 

- hospitaler 60 dB(A) 30 dB(A) 

- uddannelsesinstitutioner mv. 60 dB(A) 35 dB(A) 




Skema 3: Grænseværdier for støj fra jernbaner. 

Ved boligbebyggelse, daginstitutioner og hospitaler skal de 

nævnte minimumsafstande dog altid overholdes. 

*) Vibrationsniveauet kan kun bestemmes ved målinger, da 

der ikke findes en beregningsmetode, der tager hensyn til de 

lokale forskelle. 

Nye jernbaner eller udvidelse af eksisterende 

Ved anlæg af nye jernbaner eller væsentlige omlægninger/ 

udvidelser af trafikken på eksisterende strækninger, skal mulighederne 

for reduktion af støjbelastningen vurderes. 

42 April 2005

Parkeringsnormer: Bilag F 



P 

På den enkelte ejendom skal der udlægges tilstrækkeligt parkeringsareal til brug for ejenommens anvendelse efter følgende 

vejledende P-normer: 

BEBYGGELSENS ART P-NORMER: • Vestbyen P-NORMER: • Den øvrige del af 

• Aalborg midtby 

kommunen 

• Ø-gadekvarteret 

• Nørresundby midtby 

Boligbyggeri: 

Boliger 

½ P-plads pr. bolig 

Fritliggende enfamiliehuse 

Rækkehuse, dobbelthuse og lign. 

Etagehuse 

2 P-pladser pr. hus 

1½ P-plads pr. hus/lejlighed. 

P-pladser kan etableres i fælles P-anlæg 

1½ P-plads pr. bolig 

Ungdomsboliger, kollegier, enkeltværelser 1 P-plads pr. 4 boligenheder 1 P-plads pr. 4 boligenheder 

Plejehjem, ældreboliger m.v. 

Såfremt indretning og benyttelse kan sidestilles med almindelige boliger, er det de 

almindelige krav til boliger, der er gældende. I andre tilfælde beregnes 1 P-plads for 

hver fjerde bolig samt de nødvendige pladser til personale og gæster. 

Erhvervsbyggeri: 

Kontor-, fabriks- og værkstedsbygninger 1 P-plads pr. 100 m 2 1 P-plads pr. 50 m 2 etageareal 

(excl. garageareal) 

Lagerbygninger 1 P-plads pr. 100 m 2 1 P-plads pr. 100 m 2 

Servicestationer 10 P-pladser 10 P-pladser 

Hoteller 1 P-plads pr. 4 værelser 1 P-plads pr. 2 værelser 

Restaurationer og lignende 1 P-plads pr. 20 siddepladser 1 P-plads pr. 10 siddepladser 

Supermarkeder/discountbutikker/større 1 P-plads pr. 25 m 2 salgsareal samt 1 P-plads pr. 25 m 2 salgsareal samt 

udvalgsvarebutikker 1 P-plads pr. 50 m 2 bruttoetageareal iøvrigt 1 P-plads pr. 50m 2 bruttoetageareal iøvrigt 

Øvrige butikker 1 P-plads pr. 100 m 2 1 P-plads pr. 50 m 2 

Andre erhvervsejendomme: 

Fastsættes efter byrådets individuelle vurdering af antal ansatte samt kunder. 

Blandet bolig og erhverv: 

Fastsættes som summen af kravet til de enkelte funktioner. 

Andet byggeri: 

Teatre, biografer og lign. 1 P-plads pr. 8 siddepladser 1 P-plads pr. 8 siddepladser 

Idrætshaller 1 P-plads pr. 10 personer som hallen må 1 P-plads pr. 10 personer som hallen må 

rumme 

rumme (dog mindst 20 pladser) 

Sportsanlæg 1 P-plads pr. 5 siddepladser 1 P-plads pr. 5 siddepladser 

Sygehuse 1 P-.plads pr. 125 m 2 etageareal 1 P-plads pr. 125 m 2 etageareal 

Skoler 1 P-plads pr. 2 ansatte samt 1 P-plads pr. 2 ansatte samt 

1 P-plads pr. 8 elever over 18 år 1 P-plads pr. 4 elever over 18 år 

Daginstitutioner 2 P-pladser pr. 20 normerede pladser 4 P-pladser pr. 20 normerede pladser 

Såfremt en type byggeri, der ikke er nævnt i listen, ønskes opført, fastsætter byrådet i hvert enkelt tilfælde kravet til antal parkeringspladser 

under hensyntagen til den konkrete anvendelse. 

April 2005 43

15.4.2004 Lokalplanskabelon A3bilag 

Vand 


Danmarksgade 

Algade 

Ågade 

Boulevarden 

Rantzausgade 


Jernbanegade 

Vingårdsgade 

Mølleå 

Møllegade 

Louisegade 

Gammeltorv 





Roldgade 

Budolfi Plads 

Å 


Tiendeladen 


Rosenlunds Passage 


Føltv 

Synagogegade 


Algade 

Danmarksgade 

Louisegade 

gade 

A 

B 

A 

A 

A 

A 

A 

A 

A 

A 

A 

A 

A 

A 

A 

g 

"du" 

"dn" 

"dr" 

546a 

481a 

"em" 

498l 

"bb" 

481b 

"bf" 

401a 

"dt" 

914b 

"gg" 

"dy" 

"el" 

352a 

"dp" 

"dq" 

"hn" 

"be" 

1409b 

"ei" 

"hs" 

"eh" 

"dx" 

739 

499a 

"gc" 

390i 

283 

501æ 

545a 

"ds" 

1411 

502n 

"ea" 

372 

"ht" 

502b 

763 

"hp" 

"hq" 

"ed" 

746c 

389a 

268 

401b 

"hr" 

914gb 

357e 

7a 

498c 

914du 

501a 

500e 

286 

625a 

"ee" 

269 

501p 

628a 

498ad 

619 

501ø 

501l 

481f 

727a 

501aa 

500a 

501o 

503at 

01n 

387 

503cg 

423 

498an 

8 

421 

745a 

503bu 

1317 

419a 

"ef" 

627a 

498x 

468a 

502m 

748a 

733 

743a 

80 

"dæ" 

501ad 

501e 

498i 

502l 

732a 

502co 

419d 

384 

926c 

293a 

499c 

503bb 

422b 

502i 

925e 

502aø 

1318 

480a 

766 

496 

501v 

390b 

502g 

624 

478 

498m 

502h 

732b 

492f 

926g 

503ay 

498h 

501af 

294a 

429b 

471c 

365 

501r 

289 

503au 

914dg 

390f 

431c 

1315 

767 

400d 

479b 

"bh" 

503bl 

503am 

631 

451 

390l 

503ba 

498p 

498s 

914em 

502au 

400a 

914dv 

433b 

501t 

503aq 

914dx 

371a 

432d 

503cø 

501m 

428b 

749a 

503ax 

502d 

498o 

70a 

926f 

502aæ 

432c 

"dz" 

925c 

503bæ 

503aø 

503bk 

503cv 

490c 

419b 

419c 

498af 

800 

498q 

501q 

502r 

1319 

481d 

503cx 

498am 

926k 

503ap 

502bb 

503da 

914dæ 

"ec" 

748b 

438c 

479a 

9 

926l 

502y 

926a 

498ae 

503cm 

503cy 

503bd 

914dz 

502t 

740a 

503dl 

390a 

469b 

914ek 

914ei 

914eb 

914ea 

02ce 

502x 

502an 

462 

486b 

926t 

503cc 

498y 

503bt 

503cl 

926m 

613a 

490d 

1316 

502al 

926b 

503bø 

503fn 

503cf 

926n 

498ø 

914dø 

498ab 

502s 

498a 

75 

8 

502aq 

926e 

728 

740b 

914dt 

503ck 

498d 

503as 

730 

137 

502o 

503cq 

503cz 

914ef 

731 

502ao 

503bi 

502at 

738a 

503cb 

503be 

502q 

383c 

800n 

501d 

502am 

498z 

503bm 

503dr 

751 

503bg 

455a 

426b 

498t 

503cæ 

498k 

502ø 

502av 

502ac 

503bq 

502ap 

503co 

503av 

457b 

914ad 

502as 

503bc 

503ds 

295 

502bc 

752 

503bh 

753 

502ai 

502cm 

503cp 

502ak 

503ar 

502ba 

498æ 

498u 

546e 

503ao 

9 

503aæ 

777 

503dt 

776 

272 

503bx 

502ag 

502ab 

502ah 

459 

477a 

503cs 

457a 

1385 

503ci 

502v 

497 

o 

458 

503bz 

775 

460 

502u 

388 

450 

502az 

501u 

271b 

778 

502ay 

749b 

455b 

503ct 

502cn 

737 

1386 

273b 

503ch 

503bn 

734 

"hf" 

502aa 

461 

736 

454a 

735 

502bd 

774 

454d 

55 

1387 

502be 

501ah 

1414b 

273c 

1392 

271c 

546d 

1391 

914gd 

380 

503br 

800q 

501ac 

738b 

546c 

1335 

545d 546b 

745c 

"bg" 

453 

454c 

454b 

390h 

503bs 

918 

John F. Kennedys Plads 

Lokalplangrænse 

Delområdegrænse 

A 

Matrikelkort: Bilag 1 



Aalborg Kommune • Teknisk Forvaltning • 8.9.2004 

Ejerlav: Aalborg Bygrunde 

Mål 1:1500 i A3-format 

100 m 

0 50 

10

Lokalplan- og delområdegrænser følger matrikelskel. Skels nøjagtige placering kan kun fastslås ved opmåling. Bygninger er vist med tagudhæng. 

z 


67 65 

61 

59 

52 

2 

8 

34 

21A 

2 

32 

15 

50 

z 

z 

32 

25B 

25A 

16 

10B 

12B 

21 

30 

19 

z 

z 

z 

z 

14 

4 

17 

8 

28 

Prinsensgade 


23 

15 


z 

30 

12A 

12 

26 

4 

10A 

19 

3 

14 

24 

6 

Tiendeladen 

13 


21 

6 

3 

8 

5 

5 

3 

24 

9 

8 

7 


Danmarksgade 

7 

G 


2 

Byggefelt 4 for eksisterende bebyggelse 

7Principiel 19 placering af vejtræer 

7 

9 

57 

9 

G 

G 

55 

Byggelinje 22 

8 

G 

G 

G 

18 

17 

Vejadgang 

Mål 111:1500 i A3-format 

Jernbanegade 

1A 

17 

1B 

16 

22 

16 

11 

A 

nm 

15 

5A 


18 

20 

18 

14 

20 

13 

22 

16 

8 

9 

6 

G 

G 

6 

7 

GGGGG A 

G 

4 

50 

41 

Byggefelt for ny bebyggelse i 1 etage med tagterrasse 

12 

16 

21 


Port 

Sti 

0 50 


11 

24 

26 

14 

11 


12 

28 

7A 

13 



30 

12 

12A 

17 

32 

34A 

11 

15 

19 

15A 

34 

21 

20 

14 

36 

14 

23 

15 

38 

4 

53 

5 

25 

16 

4A 

13 

G 

GG 

4B 

2 

27 

40 

13 

3 

18 

18A 

G 

G 

G 

G 

2 

46 

G 


48 

G 

Vingårdsgade 

26B 


11 


42 

29 

C 

nm 

nm G 

nm 

nm 

G 

nm 

20 

Budolfi Plads 

1B 

15A 

15 

20 

28 

30 

32 

34 

24 

26A 

A 

36 

38 

44 

40 

42 

44 

1A 

G 

nm 

46 

A 

22 

I 

G G G 

I 

I 

C G G G 

G 

nm 

nm 

G 

nm 

nm 

9 

G 

nm 


nm 

nm 

nm 

20 

nm 

nm G 

Gnm 

G 

nm 

I 

I 

I I 

44 

G 

nm 

G 

7 

nm 

nm 

3 


21 

23 

19 

25 

A 

27A 

27 

29 

31 

33A 

33B 

35 

37 

17 

G 

1 

2 

G G 

5 

G 

G 

G 

9 

4 

3 

7 

5 

3 

G 

14 

nm 

14 

1 

5 

16 

3 

A 

16 nm 

5 

18 7 

9 

11 2 7 

9 

nm 

4 

11 

20 

13 

18 

A 

6 

nm 

15 G 

8 

nm 

G 

G G G 

G 10 

13 

z 

12 G 

nm 


A 

14 

G 

13A 

G 

G 

z 

G G 

15 

G 

nm 

G G 

G 

G 19 

1A 

2 

G 

G 

1B 

G 

G 

B 

1C 

3 

17A 

4 

G 

5 

17B 

6 

G 

G 

7 G G 

1 

31 

39 

41 

42 

Algade 

24A 

4 

24 

1 

3 

Louisegade 

A 

33 

A 

48 

15 

6 

8A 

Budolfi Plads 

26 

3 

2B 

8 

35 

G G 

Danmarksgade 

6 

2 

2A 

Louisegade 

50 

2 

5 

Louisegade 

39 

1 

7 

8 

12 

Boulevarden 

18 


16 

14 

12 

52 


40 

C 

Algade 

8 

C 

C C 

10 nm 

G 

nm 

nm 

nm G 

9 

17 

19 

11 

53 

54 

9 

37 

37A 

9 

Ad 

35B 

7 

5 


56 


35C 

A 

11 

35A 

28 

55 

C 

7 

G 

28 

Algade 

6 

58 

26 

24 

G 

33 

nm G 

nm G 

A 

22 

Rantzausgade 

5 

4 

37 

35 

38 

G 

nm nm 

nm 

2 

14 

33 

1 

1A 

3 

5 

2 

nm G 

nm 

1 

1 

nm G 

4 

6 

8 


12 

8 

17 

15 

31 

52 54 

12 

13 

16 

18A 

18 

20 

31 

25 

13 

Gammeltorv 

21 

23 

A 


19 

60 

60A 

15 

nm 

32 

27 

2 

9 

Rantzausgade 

17A 

59 

62 

17 

Østerågade 

A 

11 

21 

z 

G 

25 

2 

11 

3A 3C 

3B 

18 

30A 


19A 

16 

20 

Roldgade 

22 

24 

14 

4 

30 

23 

5 

7 

9 

23 

56 

12 

A 

3D 

8 


6 

4 

3 

7A 

2 

6 

Algade 

1 

23 


8 

Synagogegade 

28 

21 

19A 

19 

11 

Møllegade 

21 

19 


25 

17 

17 

G 

G 

G 

15 

G 

G 

G 

G 

15 

G 

6A 

6B 

20 

2 

4 

6 

12 

2 

2C 

4A 

4B 

4C 

9 

8 

13 

4 

1 

14 

16 

G C 

C C 

C 

11 

3 

GG 

6 

G G 

G 

G 

8 

G GG 

G 

G 

G G G 

29A G 

27C 27D 

G 

G 

3 

1 

3 5 7 

G 

2 4 6 8 

4A 

17 

4A 

27A 

Ågade 

6A 

Møllegade 

Mølleå 

2A 

2B 

13A 


12 


8A 

15 

G 

13 

G 

9 

11 

5 

C 

16 

5 

7 

9 

1 

22 

20 18 

37 33 29 16 

35 25 

23 

21 

27B 

8B 

18 

58 

1E 

1D 

1C 

1B 

1A 

3A 3B 3C 

15B 


13 

11A 

60 62 

Arealanvendelse: Bilag 2 


3E 

3D 

C 

11B 

Ågades Passage 


29 

11 


12A 

11A 

G

Lokalplan- og delområdegrænser følger matrikelskel. Skels nøjagtige placering kan kun fastslås ved opmåling. Bygninger er vist med tagudhæng. 

z 


54A 

5B 

10B 

z 

52 

32 

12B 

21 

30 

25A 

19 

14 

4 

17 

ansgade 

8 

z 

z 

28 


67 65 

23 

z 

30 

4 

15 19 


12A 

12 

26 


3 

Tiendeladen 

14 

24 

13 

1A 

6 


17 

1B 

21 

16 

22 

11 

2 

16 

6 

3 

8 

15 

5A 

11 

5 

18 

20 

5 

3 

61 

24 

9 

8 

18 

7 

7 

59 

7 

G 

7 

9 

57 

19 

54 

9 

4 

55 

52 

2 

Danmarksgade 

8 

G 

G 

G G 

G 

8 

9 

18 

6 

G 

G 

6 

19 

21 

7 

4 

GGGGG A 

G 

4 

50 

0 10 17 50 

Mål 1:1500 i A3-format15 

14 

20 

Prinsensgade 

13 

22 

16 

12 


11 

24 

26 

14 

A 


11 




12 

28 

7A 

13 


12A 

30 

5 

G 

GG 

2 

3 

G 

G 

G 

G 

2 

G 

G 

C 

G 

G 

G 

IG 

G 

I 

C 

Bygning 22 med høj bevaringsværdi 1−3 

20 

18 

Bygning 16 

14med middel bevaringsværdi 4− 6 

17 

12 

32 

34A 

53 



Sigtelinje 

11 

15 

19 

34 

15A 

21 

14 

36 

23 

38 

25 

16 

4A 

13 

4B 

27 

40 

13 

18 

18A 

26B 

42 

46 

29 

48 

20 

Budolfi Plads 

11 

1B 

15A 

15 

20 

A 

28 

30 

32 

24 

26A 


A 

34 

36 

38 

44 

40 

42 

44 

1A 

46 

C G G G 

22 

Boulevarden 


G 

9 

G 

G 

G 

G 

I 

I 

I 

G 

44 

Vingårdsgade 


20 

G 

41 

G 

7 

13 

3 


21 

23 

19 

25 

27 

29 

31 

27A 

33A 

17 

A 

33B 

35 

37 

39 

1 

31 

42 

Algade 

G 

1 

18 

G 

24A 

4 

2 

24 

1 

G G 

5 

3 

48 

15 

6 

G 

G 

G 

16 

15 

Louisegade 

A 

33 

A 

A 

A 

8A 

Budolfi Plads 

9 

4 

3 

G 

26 

3 

8 

35 

2B 

50 

7 

G 

Budolfi Kirke 

14 

5 

3 

39 

1 

G 

G 

G G 

C 

G 

G 

G 

B 

Danmarksgade 


6 

2 

13 

2A 

2 

18 

5 

17A 

Louisegade 


16 

14 

12 

52 

11 


7 

40 

12 

Algade 

17 

2 

11 

9 


37 

37A 


A 

19 

53 

54 

Adelga 

35B 

A 

9 

13A 

7 

5 

8 

9 

4 

G 

56 

11 

C 

CC 

C 

35A 

35C 

28 

55 

G 

17B 

8 

C 

Algade 

7 

G 

28 

58 

26 

6 

1 

6 

24 

G 

G 

z 

22 

6 

33 

G 

18A 

Rantzausgade 

5 

3 

4 

A 

8 

37 

5 

35 

2 

14 

33 

4 

38 

G 

G 

z 

1 

1A 

3 

G 

1 

1 

2 

5 

G 

2 

15 G 

G G G 

G G 

G 

14 

G 

G G 

G G 19 

1A 

2 

Rantzausgade 

z 

G 

25 

2 

3 

4 

6 

3 

5 

7 

9 

1 

11 

4 

6 

3D 

8 3A 3C 


12 3B 

14 

16 

5 

18 

7 

9 

11 

20 

13 


6 

8 

17 

12 

15 

31 

52 54 

12 

13 

20 

18 

16 


31 

25 

13 

Gammeltorv 

A 


21 

23 

19 

60 

60A 

15 

4 

17A 

59 

62 

17 

gade 

Østerågade 

32 

A 

11 

27 


19A 

21 

9 

18 

30A 

7 

16 

20 

Roldgade 

22 

24 

5 

14 

30 

23 

56 

12 

23 

1B 

8 


6 

A 

Algade 

4 

7A 

2 

1 

7 

G 

21 


21 

1C 

8 

28 

9 

G 

G 

G 

19 

25 

G 


G G 

Synagogegade 


19A 

17 

11 

17 

19 

Møllegade 

G 

G 

G 

15 

G 

G 

G 

G 

15 

G 

6B 

17 

20 

2 

4A 

4 

6 

12 

6A 

2 

27A 

2B 

2C 

4B 

4C 

9 

8 

13 

4 

1 

Mølleå 

14 

16 

1A 

G C C 

G 

C 

11 

3 

GG 

6 

G G G 

8 


GGGG 

G 

G 

G G G 

29A G 

27C 27D 

G 

12 

13A 

G 

3 

1D 

1C 

1B 


15B 

8A 

G 

15 

1 

3 5 7 


2 4 6 8 

13 

G 

G 

3C 

13 

9 

11 

5 

C 

16 

5 

3E 

3D 

7 

60 62 

8 

9 

C 

29 

14 

22 

20 18 

37 16 

35 25 

23 

21 

27B 

8B 

58 

3A 3B 

18 

11A 


11B 

Bevaringsværdier: Bilag 3 


11A 

C 

G 

11 


14 

Åga

Østre Alle 

Oversigtskort 



10-058 

Limfjorden 

Vesterbro 

Jyllandsgade 

1:10.000 

5.2.2004 Lokalplanskabelon 

Aalborg Kommune

Lokalplan 10-058 - Aalborg Kommune

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?