horelsen - Høreforeningen

18 Mærkesager: TV-tekstning
DR nej til hurtigtastning
Ud fra problemer med at få ordentlige undertekster ved tekst-tv
tekstning af direkte programmer, kunne det være værd at overveje
svenskerens hurtigtastning til formålet. Metoden er på vej ud, siger
DR, men påstanden holder ikke til en nærmere granskning.
DR svarer også, at, ”DR fortsat forventer
at leve op til kravet om fuld tekstning
inden 2012, men at kvaliteten af
tekstning af liveudsendelser formentlig
fortsat vil ligge et godt stykke fra kvaliteten
af den forberedte tekstning.”
Af jo u r n a l i s t Se b a s t i a n Swiatecki
S
er man på kvaliteten af de
undertekster til direkte udsendelser,
der i stigende grad er
tilgængelige på tekst-tv, er de ofte af så
dårlig kvalitet, at de er umulige at forstå.
Problemet opstår, når underteksterne
bliver lavet med den computerbaserede
metode, Talegenkendelse. En hurtig metode
som Danmarks Radio og TV2 vil
bruge for at nå et mål om at alt tv skal
være tekstet om knap to et halvt år.
DR og TV2 har i den seneste Public
Service Kontrakt forpligtet sig til at
alt tv skal være tekstet inden år 2012.
Dette er indskrevet i kontrakten som
en af betingelserne for udbetaling af
licensmilliarderne.
Vi har vi spurgt Danmarks Radio,
ved mediedirektør Lars Grarup, om DR
ikke bør overveje at skifte til den svenske
måde at lægge undertekster på direkte
udsendelser, Velotype hurtigtastning.
Hurtigtastning giver mere præcise
og dækkende undertekster, end det
man ser med dansk Talegenkendelse.
Hurtigtastning
Sveriges tv tekster fire timers programmer
dagligt med Velotype hurtigtastning.
Systemet gør det muligt at taste
hele stavelser ind ad gangen, og giver et
skrivetempo, der er to – tre gange hurtigere
end almindelig indtastning. Hur­
tigt nok til at forsyne direkte udsendelserne
med undertekster, mens de bliver
sendt. Såsom interview og tv-debatter,
der ikke er optaget på forhånd, men
bliver sendt direkte, så de er umulige at
tekste på forhånd ved almindelig indtastning.
Tekstning med talegenkendelse foregår
på den måde, at en person tydeligt,
og på nedkortet form, indtaler det, der
er ved at blive sagt på tv til en computer.
Computeren skriver det indtalte ind som
undertekst på skærmen, uden at det er
nødvendigt at taste, og samtidigt med
at programmet bliver sendt. Hurtigt,
men ofte så unøjagtigt, at underteksterne
ikke er til at forstå, og alligevel så
langsomt, at der, i hvert fald i den måde
TV2 nyhederne klokken 19 00 anvender
systemet, tit mangler store bidder af det,
der bliver sagt i underteksterne.
Skal blive bedre
DR’s tv-direktør Lars Grarup og hans
stab erkender i det skriftlige svar på
henvendelsen herfra, at kvaliteten af de
danske tekst-tv undertekster lavet med
talegenkendelse, ”skal blive bedre.”
På et spørgsmål om det derfor ikke var
en ide at skifte til det svenske hurtigtastesystem,
skriver DR, ”At der ikke er noget
alternativ til talegenkendelse, når vi på
sigt skal tekste alt vores indhold på tv.”
Så foreløbig nej tak til svenskernes Velotype
hurtigtastning fra DR’s side.
Hurtigtastning ikke på vej ud
DR lægger det frem som om svenskernes
system, Velotype hurtigtastning, er
på vej ud, og at STV er, ”holdt op med
at videreudvikle de tekniske hjælpemidler
hertil.”
Vi har checket, om det passer med
STV’s chef for tekstningen, Magnus
Rönnlid. Det viser sig knap nok at være
tilfældet.
Magnus Rönnlid oplyser således, at
SVT kun vil skifte fra hurtigtastning
til talegenkendelse, den dag det lykkes
at udvikle en præcis svensksproget
talegenkender. Selv da regner han med,
at STV vil bruge det nuværende Velotypesystem
til hurtigtastning, og dets
moderne afløser, Veyboard sideløbende
i mindst 10 år.
STV har 15 fuldtidsansatte og nogle
løst ansatte til at lave direkte underteksterne
med hurtigtastning. En metode
STV har anvendt siden 1988. Ud over
at svenskerne med systemet kan taste
hele stavelser ind ad gangen, øger det
også tempoet, at man kan bruge de
ordforslag en skærm løbende kommer
med til at fuldende ord. Undertekster
lavet på denne måde kan ses via STV’s
tekst-tv-sider, 199, 299, 793 og 794.
STV’s standpunkt er, at man gerne
vil skifte til talegenkendelse, men kun
hvis det lykkes af få udviklet en præcis
svensk talegenkender af høj kvalitet.
Det er ikke korrekt, når DR skriver,
”at SVT er holdt op med at videre­