horelsen - Høreforeningen

Mærkesager: Ventelister
9
Høreforeningen:
4 uger!
Det er en af Høreforeningens mærkesager,
at ventelisterne skal væk.
– Man bør ikke vente mere end fire
uger, ligesom reglerne er for andre
sundhedsydelser. Hvorfor skal man
vente længere end på en knæopera­
tion Det er især vigtigt for mennesker
med høreproblemer, der er erhvervsaktive
eller studerende, som ikke kan
yde, hvad de skal. Måske er de fire uger
knap så vigtigt for folk, der skal have
høreapparat første gang, men høreapparatsbrugere
er høreapparats-afhængige
for at få tilværelsen til at fungere,
siger landsformand Søren Dalmark.
Høreforeningen mener, at det private
tilbud skal eksistere, men kun i de
tilfælde, hvor det offentlige ikke kan
levere. Sådan en ordning findes i flere
regioner i dag.
– Formen med de lange ventetider
er dyr for kommunerne, fordi udgiften
til private tilskud er næsten dobbelt
så dyr som udgiften til et høreapparat
udleveret i det offentlige, siger landsformanden.
Privatiseringen
på høreområdet var naiv
Sådan lyder dommen fra en
professor i sundhedsøkonomi.
Høreapparat fra private
udbydere med tilskud har
ikke givet kortere ventelister
– tværtimod.
Af jo u r n a l i s t Merete Rø m e r En g e l
S
iden 1. juli 2000 har private
høreklinikker kunnet sælge
høreapparater med tilskud fra
det offentlige. Mange års tradition for
at høreapparater udelukkende blev udleveret
på de offentlige høreklinikker/
høreafdelinger blev herved brudt, og
politikerne håbede af den vej at kunne
afkorte de lange ventelister.
– Man troede, man kunne nedbringe
de meget lange ventelister på de offentlige
høreklinikker, men det skete
ikke – tværtimod, konstaterer professor
i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet,
Kjeld Møller Pedersen.
Han mener ikke, at Nyrup-regeringen,
som i 2000 sad ved magten, havde
nogen intention om helt at privatisere
området for at spare penge. De tænkte
sig bare ikke om.
– Jeg tror det er baseret på en meget
naiv og uigennemtænkt tanke om, at
kunne man aktivere det private, kunne
man nedbringe de offentlige ventelister,
siger Kjeld Møller Pedersen.
Derfor virker det ikke
Der er ifølge professoren i sundhedsøkonomi
to grunde til at privatiseringen
ikke virker.
– Audiologerne er i en vis udstrækning
gået til de private klinikker. Det
betyder endnu længere ventelister i de
offentlige klinikker, som ikke kan skaffe
det nødvendige personale. Det burde
man have kunnet forudsige, forklarer
Kjeld Møller Pedersen.
Den anden årsag til, at metoden ikke
virker hænger ifølge sundhedsøkonomen
sandsynligvis sammen med, at
høreapparater i højere grad er blevet en
slags forbrugsgode.
– De private udbydere har fået markedet
til at udvikle sig. Der er masser
af reklamer for høreapparater med
tilskud. Jeg er sikker på, at flere mennesker
end tidligere oplever, at de har
behov for høreapparater, siger Kjeld
Møller Pedersen.
Ventelisterne er altså ikke blevet
kortere i det offentlige system, dels
fordi, der er mangel på audiologer, og
dels fordi behovet for høreapparater er
steget.
Når man selv betaler lidt
Men selv om flere mennesker pga. de
mange reklamer skulle opleve et behov
for høreapparater, så kræver det jo
stadig en henvisning fra en ørelæge at
få adgang til det offentlige tilskud på
nu 6.010 kr. Så der må vel være tale om
reelle behov for høreapparater
– Uden at kunne bevise det, tror jeg,
at der er sket et skred med hensyn til,
hvornår ørelægerne accepterer, at en
patient har behov for et høreapparat.
Man resonerer nok, at vil patienten selv
betale nogle tusinde kroner (den pris