horelsen - Høreforeningen

26 Cochlear Implant
Når Menière-lægen
lytter
Menière-patienter bliver ofte
mødt med stor arrogance i
behandlingssystemet. Derfor
er det værd at skrive om, når
kommunikationen mellem
overlæge og patient fungerer
optimalt
Af jo u r n a l i s t Merete Rø m e r En g e l
Fot o s Jo n a s Ah l s t r ø m
E
n journalistisk historie er oftest
negativ, fordi den peger på ting
i samfundet som trænger til at
blive lavet om. Men en gang imellem
kan det være en god idé at bemærke de
steder, hvor tingene rent faktisk fungerer.
Det kunne måske inspirere andre, i
dette tilfælde behandlingssystemet, og
give Menière-patienter mod på at kræve
en ordentlig og respektfuld behandling.
Vi har tidligere skrevet om den arrogance
og mistillid Menière-patienter
ofte føler sig mødt med i behandlingssystemet
(Hørelsen juni 2009).
Pludselig ændrer livet sig
Det hele begynder for 4 ½ år siden, da
Jørgen Beyer fra Kolding får Menière.
Det vil sige, han får symptomerne –
svimmelhed, kvalme osv., men der går
nogen tid, før han får diagnosen. Han
går selv på nettet og kommer frem til,
at det nok må være noget, der hedder
Menières Sygdom, og hans praktiserende
ørelæge kommer til samme konklusion.
Jørgen Beyer er på det tidspunkt
67 år og stadig lektor på markedsføringsøkonomiuddannelsen
på International
Business Academy i Kolding,
hvor han fungerer som timelærer.
– Jeg orienterede skolens ledelse om,
at jeg kunne få nogle anfald. Men det
tog de meget roligt og lovede, at de ville
køre mig hjem, hvis det skete, fortæller
Jørgen Beyer.
Han fortsatte derfor med sin undervisning
og begyndte i en behandling
med medicinen Betaserc. Men behandlingen
havde ikke rigtig nogen virkning,
så dosisen blev sat op igen og igen.
– Til sidst var jeg oppe på 6-8 piller
om dagen, men så begyndte medicinen
nærmest at virke negativt. Jeg blev endnu
mere svimmel og dårlig. Jeg følte det
efterhånden, som om jeg havde en forgiftning
i kroppen, siger Jørgen Beyer.
Kursus i Høreforeningen
Jørgen Beyer havde med det samme
han fik konstateret Menière meldt sig
ind i Høreforeningen. Og nu hvor han
var i vildrede med en behandling som
ikke virkede, besluttede ham og hans
kone at tage med på foreningens kursus
i Brande om Menière. Her blev de
blandt mange andre ting introduceret
for Menietten. Et lille elektronisk apparat,
der sender trykimpulser gennem
et dræn og ind i mellemøret for der
at ændre væskebalancen. Jørgen Beyer
besluttede sig for at prøve Menietten.
Han vidste godt, at selv firmaet, der
sælger apparatet, kun regner med, at
det hjælper ca. hver anden Menièrepatient.
Men hvis man nu var blandt de
heldige som det hjalp, ville det jo være
dejligt. Og det koster ikke noget at låne
et apparat i et par måneder for at se,
om det virker på en selv.
Menietten til låns
Hjemme i Kolding ringede Jørgen Beyer
først til sin praktiserende ørelæge for at
høre, hvad han sagde til, at han afprøvede
en Meniett.
– Han kendte ikke rigtig noget til
apparatet, men havde ikke noget imod,
at jeg gjorde forsøget og ville gerne indsætte
det dræn i mit øre, som er en forudsætning
for, at man kan få udbytte
af Menietten, fortæller Jørgen Beyer.
Derefter ringede han til firmaet, der
forhandler Menietten i Danmark og fik
det til låns i en kortere periode, hvilket
alle har mulighed for.
– Jeg havde meget hurtigt en oplevelse
af, at Menietten hjalp. Jeg fik ikke
nogen anfald, og da vi tog på vores
årlige vinterrejse til Azorerne, følte jeg
mig tryggere og mere afslappet, end jeg
længe havde gjort. Vi kunne igen tage
på lange udflugter og traveture, uden
jeg skulle frygte at få et anfald, fortæller
Jørgen Beyer.
Men da rejsen var slut var lånetiden
for Menietten også ved at udløbe. Så
hvad nu
Hvem skal nu betale
En Meniett koster 35.000 kr. De
penge kan være svære at finde i sundhedssystemet.
Men Menietten er af
sundhedsstyrelsen defineret som et
behandlingsmiddel, og derfor er det
sygehusene og ikke kommunerne eller
patienterne selv, der skal betale for apparatet,
hvis lægen mener, at det kan
have en god effekt.