horelsen - Høreforeningen

24 Kontaktpersoner
Bliv kontaktperson – det er Stein
Stein Halvorseth oplevede
selv, hvor meget en god
snak hjalp ham, da
han fik tinnitus og gik
i chok. Derfor er han
nu kontaktperson og
hjælper andre.
Af jo u r n a l i s t Merete Rø m e r En g e l
Fot o: Christian Gr ø n n e
M
ange undersøgelser har i
årenes løb vist, at noget af
det der giver os mennesker
allermest glæde, er at kunne gøre noget
for andre. Alligevel er der for de fleste
af os en barriere, der skal overvindes,
inden vi melder os til frivilligt arbejde.
Er jeg nu god til det Kan der være ubehagelige
oplevelse forbundet med det
Bliver jeg for bundet Spørgsmål der
alle sammen er helt relevante, men som
vi måske ofte aldrig får svaret på. Og så
bliver det ved ingenting.
Stein Halvorsen tog sådan set heller
ikke stilling. Det kom bare af sig selv.
– Jeg besluttede mig ikke til, at nu
ville jeg være kontaktperson. Men jeg
sad i en af Høreforeningens kredsbestyrelser,
og vi manglede i den grad en
kontaktperson. Så måtte jeg jo melde
mig, siger Stein Halvorseth.
Og det har han aldrig fortrudt.
– Jeg ved jo, hvor meget det har betydet
for mig selv at kunne ringe til en,
der kendte til det at have tinnitus på
sin egen krop. Kendte til angsten og
panikken, når det går op for en, at den
her lyd skal jeg måske leve med resten
af mit liv, siger Stein.
...så kunne jeg sove
Og det var ikke kun lige da Stein fik
tinnitus, at han havde brug for at snakke
om det. Her år senere, hvor han selv
er blevet kontaktperson, har han nogle
gange om natten måttet ringe til en af
de andre kontaktpersoner.
– Jeg havde fx været til en koncert og
havde glemt mine ørepropper hjemme.
Da jeg så kom hjem var niveauet på min
tinnitus steget voldsomt. Jeg gik helt i