horelsen - Høreforeningen
horelsen - Høreforeningen
horelsen - Høreforeningen
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
20 Mærkesager: TV-tekstning<br />
Et veyboardtastatur har en ergonomisk opbygning. Det at man taster hele stavelser ind ad<br />
gangen, og kan fuldende ord ud fra løbende skærmforslag, giver et ubesværet skrivetempo,<br />
der er to – tre gange hurtigere end almindelig indtastning.<br />
Som<br />
tommelfingerregel<br />
kan hurtigtasteren taste undertekster<br />
ind halvt så hurtigt som en<br />
færdiguddannet efter 6 - 9 måneder.<br />
Uddannelsen tager et til halvandet år.<br />
I betragtning af at de fleste specialistfunktioner<br />
i dag kræver uddannelse,<br />
kunne man vende det om, og sige, at<br />
halvandet års specialistuddannelse er<br />
kort tid. En universitetsuddannelse<br />
tager fem – syv år, og mellemlange uddannelser<br />
tager tre – fire år. De færreste<br />
ansatte på tv-stationerne har kortere<br />
uddannelser.<br />
Herfra blev Magnus Rönnlid også<br />
spurgt om han mener, at medarbejdere<br />
til talegenkendetekstning er mere produktive<br />
end hurtigtasterne. Her er svaret,<br />
at forberedelsestiden til tekstning<br />
af et direkte program måske er mindre<br />
for hurtigtasterne.<br />
Selve tekstningen tager vel at mærke<br />
præcis lige så lang tid ved de to metoder,<br />
nemlig den tid programmet kører,<br />
da der i begge tilfælde er tale om at<br />
tekste i programmets tempo. En halv<br />
times tekstning af et direkte program,<br />
tager en halv time i begge tilfælde.<br />
Både fra DR’s og STV’s side bliver der<br />
luftet forhåbninger om øget produktivitet<br />
med talegenkendelse. Dette virker lidt<br />
ulogisk, da flaskehalsen ved hurtigtastning<br />
udelukkende er, at det er mere<br />
krævende at rekruttere medarbejderne<br />
og uddanne dem. Den tid det tager at<br />
tekste, er den samme med de to metoder.<br />
Af Magnus Rönnlids svar fremgår<br />
også, at det ikke er mere trættende eller<br />
stressende at arbejde med hurtigtastning<br />
end talegenkendelse.<br />
Håb om forbedringer<br />
En grund til at Magnus Rönnlid og STV<br />
alligevel er positiv overfor skift til kvalitetstalegenkendelse,<br />
er forhåbninger om<br />
generelle softwareforbedringer i årene<br />
frem. Her er det store spørgsmål, hvorvidt<br />
forhåbningerne stammer fra glad<br />
salgsoptimisme hos dem, der lever af talegenkendesoftware,<br />
eller er mere reel.<br />
Det skal dog med, at der næppe er<br />
tvivl om, at den dansksprogede talegenkendesoftware<br />
kan forbedres op til<br />
niveau med det engelsksprogede som<br />
BBC’s ved de fornødne, muligvis store,<br />
investeringer i softwareudvikling og<br />
anden optimering.<br />
Imod udsigten til væsentlige forbedringer<br />
inden for talegenkendelse i<br />
årene frem, taler metodens indbyggede<br />
svaghed. Det er, at en computer ikke<br />
har den intelligens, som skal til for at<br />
forstå sætninger. Det har mennesker,<br />
og derfor behøver vi ikke høre alle ord<br />
i en sætning ordentligt for at forstå<br />
hele sætningen. På det punkt har talegenkendelse<br />
en svaghed, der også vil<br />
være der i morgen. Det er også grunden<br />
til, at man ikke bare kan sætte en<br />
talegenkendecomputer til at nedskrive<br />
talesprog, da resultatet bliver rent volapyk.<br />
Det er også grunden til, at der i<br />
fremtiden fortsat vil opstå fejl som at<br />
”tolk” bliver til, 12, og ”dilemma” til,<br />
en del emner.<br />
TV2 nyhederne som målestok<br />
På DR-nyhederne klokken 18 30 er<br />
tekst-tv-underteksterne betydeligt<br />
bedre, end på TV2’s nyheder klokken<br />
19 00. Det skyldes, at næsten alt på DR<br />
bliver tekstet ved almindelig indtastning<br />
inden udsendelsen, og ikke med<br />
talegenkendelse.<br />
TV2 tekster derimod hele nyhedsprogrammet<br />
klokken 19 00 med talegenkendelse.<br />
Teksteren kan slås til via tekst<br />
tv side 399. Det er her man kan få et<br />
indtryk af de store problemer der er, og<br />
som kan blive langt mere udbredte, hvis<br />
DR og TV2 satser på dansk talegenkendelse,<br />
sådan som det fungerer i dag, til<br />
at løse opgaven med at tekste alt.<br />
I lyset af kvalitetsproblemerne må et<br />
skift til svenskernes velfungerende hurtigtastning<br />
være et seriøst alternativ.<br />
Høreforeningen er<br />
læsetræning I<br />
8.klasse<br />
Dette års læsetræningssæt for folkeskolens<br />
8.klasser har høresagen på<br />
de første 14 sider. Læserhæftet, der<br />
er på 104 sider, skal træne de unge<br />
i at læse bedre. Høreforeningens<br />
hjemmeside er vist over to sider, og<br />
efterfølgende kommer flere artikler<br />
fra hjemmesiden, herunder også en<br />
artikel om mp3-afspilleres skadelige<br />
støj. Eleverne skal så svare på en<br />
række spørgsmål efter at have læst<br />
teksten grundigt.<br />
– I Høreforeningen er vi glade<br />
for, at de, som laver undervisningsmaterialer<br />
til folkeskolen, har<br />
kunnet se meningen med at oplyse<br />
de unge om høreproblemer, siger<br />
landsformand Søren Dalmark.
Change language