horelsen - Høreforeningen

22 Kommunalreformens konsekvenser
De 19 kommuner i Region Midt har
sammen med regionen og de tilhørende
audiologiske afdelinger
lavet en håndbog for høreapparatbehandling
– Vi arbejder efter håndbogen i dag. Det, vi
ikke kan ensrette, er serviceniveauet ude i de
enkelte kommuner. Det afhænger jo af kommunens
økonomi., og det kan vi intet gøre
ved. Men vi kan sikre ens spilleregler. siger
Karin Storr, der har snor i høreområdet i
Århus Kommune og sidder med i regionens
Samarbejdsorgan for høreområdet.
Foto: Jørgen Jensen
Håndbog for høreapparatbehandling
Af Be n n y La u r i d s e n
H
åndbogen blev præsenteret i
Silkeborg på et regionsmøde
for bestyrelsesmedlemmer fra
de lokalafdelinger af Høreforeningen,
der hører hjemme i Region Midt.
Tilstede for at præsentere håndbogen
for bestyrelsesmedlemmerne var
overlæge Randi Wetke, audiologisk
afdeling på Århus Sygehus, jurist Karin
Storr, der har fat i høreområdet i Århus
Kommune, og tilsvarende for Silkeborg
Kommune var sektionsleder fra Hjælpemiddelkontoret
Else Marie Andersen
med. Desuden deltog Jens Damgaard,
kontorchef i Kommmunesamarbejdsog
sundhedsafdelingen, Region Midt.
De er alle medlemmer af den arbejdsgruppe,
der hedder “Samarbejdsorganet
for høreområdet”, som blev
nedsat i maj 2007, og de præsenterede
på skift dele af håndbogen.
– Målet med håndbogen har været, at
aftale så smidige retningslinier, at sagsgangen
for borgerne bliver kortest mulig,
forklarer Jens Damgaard fra Region Midt.
Karin Storr supplerer:
– Vi ville have formaliserede spilleregler,
så kommuner og audiologiske afdelinger
ikke kører på hver deres facon. Det
er blevet til de generelle retningslinier
i håndbogen for de 19 kommuner og
de audiologiske afdelinger. Det er en
dynamisk håndbog, for er der behov for
ændringer, så gør vi det løbende. Derfor
er vi også lydhøre over for input fra brugerne
af systemet og denne håndbog.
Fem kategorier
De spilleregler, der altså er gældende
i hele Region Midt, blev gennemgået
på udførlig vis. Iblandt var der flere
ting, som Hørelsen her trækker frem i
punktform:
Der er lavet fem kategorier af høreapparatbevillinger.
Der er altså forskel
på, hvilket type høreapparat, man kan
få bevilget alt efter om man f.eks. er på
arbejdsmarkedet og har et stort kommunikationsbehov,
eller om ens behov er at
høre ægtefællen og fjernsynet i hjemmet.
Man har ikke automatisk krav på
udskiftning af høreapparater efter fire
år. Der skal være faglig (lægelig) dokumentation
for, at det gamle høreapparat
ikke længere afhjælper høretabet i
tilstrækkeligt omfang.
Høretekniske hjælpemidler er et
supplement til høreapparater. Så man
skal have ansøgningen om høreapparater
på plads først – også hvis man søger
om at få udskiftet de gamle – inden
kommunen kigger på høretekniske
hjælpemidler.
En ansøgning om høreapparater
kan komme fra borgeren selv eller fra
audiologisk afdeling. Er de indledende
betingelser i orden, ser kommunen
på, om der tidligere er givet tilskud til
høreapparater, og kommunen vurderer
de faglige oplysninger fra audiologisk
afdeling eller egen læge. Desuden vurderer
kommunen sagen ud fra væsentlighedskriteret
ifølge § 112 i serviceloven.
Væsentlighedskriteret indeholder
to niveauer: Det bevilgede skal kunne
afhjælpe handicappet i væsentligt omfang,
og det skal udgøre en væsentlig
hjælp i dagligdagen.
Håndbogens kan findes på www.
rm.dk. Tryk videre ind på først “Sundhed”,
så “Samarbejde med kommunerne”,
videre på “Hjælpemidler, og
slutteligen “Samarbejdsorganet på
høreområdet”, hvorfra håndbogen kan
downloades.