At kursuspakken, der fører frem til det supplerende uddannelsesbevis som <strong>automatik</strong>tekniker, også indeholder robotkurser. 36
5 Reparation og vedligehold på produktionsanlæg Fremstillingsvirksomheders vedligeholdelsesafdelinger er et stort arbejdsområde for <strong>automatik</strong>teknikere. På f.eks. Legos fabrik i Nordmarken i Billund er der ca. 45 faglærte <strong>automatik</strong>medarbejdere, der varetager service, vedligehold og reparationer på sprøjtestøbemaskiner og andet produktionsudstyr. Derudover er der også <strong>automatik</strong>folk ansat i de eksterne virksomheder, der hyres ind til reparationsopgaver løbende. Grundlaget for denne del af <strong>analyse</strong>arbejdet er, ud over desk researchens studier af produktionsteknologi, interviews og observationer i følgende virksomheder: Følgende virksomheder er besøgt: Grundfos, Bjerringbro Danfoss, Nordborg Novo Nordisk, Gentofte Aalborg Portland, Aalborg Rockwool, Øster Doense Linak, Nordborg Lego, Billund De uddannelsesmæssige problemstillinger i disse virksomheders vedligeholdelsesafdelinger er forholdsvis homogene. Der er stor ensartethed i de uddannelsesbehov man har, og baggrunden for udviklingen i uddannelsesbehovene knytter sig til de samme teknologiske udviklingstræk i virksomhedernes produktion. Det er et generelt indtryk, at kompleksiteten er voldsom og tiltagende. Citat: ”Vi har store robotter, der løfter tunge emner, og så har vi små pick and place maskiner, som løfter og flytter emner, der vejer nogle få gram. Vi har elektronikmontagemaskiner, som monterer SMD komponenter. Der er bunker af problemstillinger med gribere, fiksturer og alt muligt. Det er ret overvældende.” Det bliver i stigende grad vigtigt for <strong>automatik</strong>teknikere at have et systemmæssigt overblik over produktionsteknologi som helhed. De enkelte maskiner indgår i stigende grad i komplekse strukturer, som på mange måder er bestemmende for, hvordan de fungerer. Det har man i efteruddannelsessystemet ikke i fornødent omfang taget konsekvensen af. Det er et generel kritikpunkt, at man uddannelsesmæssigt i for høj grad arbejder med <strong>automatik</strong>, som stand-alonemaskiner. Citat: ”Vores oplevelse er, at der mangler noget kompleksitet, der afspejler de udfordringer, der er i jobbet. Det virker som om, alt er stand-alone-maskiner på skolen. Der er jo stor forskel på, om du arbejder med en PLC, der styrer en hel masse ting, eller det blot handler om den enkelte PLCs udgange og indgange.” Når man ser nærmere på teknologiudviklingen i disse virksomheder, så tegner der sig nogle tydelige udviklingsbaner i produktionen, som udfordrer vedligeholdelsesafdelingernes medarbejdere på kompetencerne. Kravene til den systemmæssige indsigt vokser og komplicerer fejlsøgning og indkøring efter fejlretning betydelig. På mange områder er <strong>automatik</strong>teknikerne stærke i domæneteknologierne (PLC, hydraulik, pneumatik, motorer osv.), men de bliver stærkt udfor- 37