AMU analyse automatik - Industriens Uddannelser

Disse tre kategoriseringer af teknologi skal uddybes i det følgende med henblik
på at skabe struktur på efteruddannelsen inden for automatikområdet. Relevansen
af denne kategorisering hænger blandt andet sammen med, at teknologierne
inden for de tre kategorier opstår på hver sin baggrund og udvikler sig desuden
forskelligt. Der er med andre ord forskellige udviklingsdynamikker i spil,
som også spiller en rolle for de efteruddannelsesbehov, der opstår hos faglærte.
2.1.1 Teknologi som teknologiske løsninger
Det afgørende kendetegn ved teknologier inden for denne kategorier er at de
udgør løsninger eller koncepter, som sigter på at opfylde et specifikt formål. Vi
taler om, at en given teknologisk løsning igennem en proces/processer opfylder
et bestemt formål. Teknologiske løsninger kan standardiseres og evt. også indgå
i sammensatte løsninger. Det kan f.eks. være en vindmølle, som omdanner
vindenergi til elektrisk energi. Vindmøllen kan være en hustandsmølle, der alene
leverer elektrisk energi til det pågældende hus, men den kan også være en del
af et større netværk af produktionsenheder til forsyningsnettet. Det afgørende
er imidlertid, at den i sig selv kan ses som en selvstændig teknologisk løsning og
på denne måde opfylde et specifikt formål. Et andet eksempel kan være en
sprøjtestøbemaskine, der typisk er en standardiseret løsning, som samtidig kan
bygges sammen med et større produktionssystem.
Uddannelsesmæssigt rejser der sig nogle typiske kompetencekrav, som i særlig
grad knytter sig til denne teknologikategori:
Man skal vide noget om det fænomen, der er grundlaget for processen dvs. vinden
i dette tilfælde. Der er mange systemer på en vindmølle, som er opbygget
med henblik på at få den optimale mængde energi ud af vinden under meget
skiftende forhold. Derudover er der også sikkerhedsanordninger, der forhindrer
møllen i at løbe løbsk. Disse systemers formål og opbygning kan ikke forstås
uden en viden om vinden som fænomen.
Processen med at omdanne vindens energi til elektrisk strøm bygger på en række
principper og lovmæssigheder, man skal kende. Det handler om, at vindens
pres på vingerne omdannes til en roterende bevægelse, og hvordan denne mekaniske
bevægelse kan omdannes til elektrisk energi via en generator osv. Baggrunden
for forståelse af formålet med den komplekse styring og regulering er
stadig de grundlæggende principper og lovmæssigheder ved processen.
Det forhold at et givet fænomen – her vinden – kan sættes i ”arbejde” på baggrund
af en række principper og lovmæssigheder kræver et teknologisk koncept.
En særlig skaleret/dimensioneret sammensætning af teknologier (vinger, generator,
gearkasse, tårn, fundament m.m.), der på en optimal måde opfylder formålet.
Viden om relevante teknologiske koncepter, skaleringsmæssige forhold
og viden om de elementer, de består af, er også en afgørende uddannelsesmæssig
forudsætning.
Teknologier inden for dette område skal ses i en særlig kontekst, der typisk
hænger sammen med formåls/behovsopfyldelsen. Det kan handle om både input
og output til processen. Står vindmøllen på havet eller på land. Skal strømmen
leveres til et landbrug eller en substation til havs. Konteksten eller den infrastruktur,
som teknologien indgår i, er meget afgørende for konceptets opbygning
og dermed det, man skal lære for f.eks. at blive en kompetent vindmøllereparatør.
9