AMU analyse automatik - Industriens Uddannelser

sådan at den faglige bredde opretholdes. Det meste kører på el i dag, men vi
har jo alligevel en del hydraulik og pneumatik på anlæggene.”
5.4.2 Efteruddannelsesbehov på et højere niveau
Det er en generel erfaring i vedligeholdelsesafdelingerne, at de faglærte automatikteknikere
ikke anvender AMU som efteruddannelse i særlig høj grad. Årsagen
til dette er, at det faglige niveau anses for at være for lavt.
Citat: ”De dygtige folk med automatikuddannelse som baggrund, de kan have
svært ved at finde efteruddannelse i AMU på deres niveau. Det gælder f.eks.
inden for servomotorer og frekvensomformere. Derfor sender jeg dem på kursus
hos leverandørerne.”
Den samme problemstilling rammer også de tillærte på et tidspunkt – altså de
medarbejdere, der har det supplerende uddannelsesbevis som baggrund.
Citat: ”Kurser i PLC for de faglærte – der bruger vi meget leverandørerne f.eks.
Rockwell. AMUs PLC-kurser, dem bruger jeg til de ”mekaniske” folk, der skal
have lidt basisviden. Vi ser AMU-kurserne som en PLC-grundpakke. Jeg har lige
ansat en elektronikmekaniker, og her vil jeg typisk bruge AMU-kurserne i PLC til
at køre ham ind med. Om et par år, hvor han er skarp på disse ting, så vil jeg
ikke bruge AMU til ham mere, så vil jeg typisk bruge en privat leverandør (Siemens
f.eks.). Den faglige dybde er ikke god nok i de kurser, vi typisk får fra
AMU. De er for generalistiske i deres indhold. AMU-kurserne er fine som en art
grundpakker til at løfte folk med, som ikke har nævneværdige forudsætninger
på PLC-området.”
Det er som sådan ikke en kritik af de PLC-kurser, der udbydes, men der findes
tilsyneladende ikke efteruddannelse i AMU på et tilstrækkeligt niveau for erfarne
medarbejdere inden for PLC. Mange nævner PLC-området, men der er også andre
områder, som hænger sammen med den stigende grad af automatisering af
produktionen.
Citat: ”Servoteknikken er ekstremt meget med i øjeblikket. Virksomheden arbejder
på at blive CO2 neutral. Det betyder, at vi er ved at erstatte pneumatik
med servoteknik. Det er en hel anden problematik – det er meget mere komplekst
at køre med – de er noget sværere at sætte op, og de er sværere at fejlfinde
på – der sidder typisk i mikroprocessor i sådan en. Det er en helt anden
teknologi. Det er faktisk også et problem at få det uddannelsesmæssigt på
plads. Det handler om lineære aktuatorer, hvor vi kan styre positionerne. Her er
elektronikmekanikerne rigtig gode til at fejlfinde – når vi kommer op i det brede
perspektiv på udstyret, så vinder automatikteknikeren dog.”
En anden virksomhed er inde i en tilsvarende udvikling.
Citat: ”Helt specifikt så efterspørger vi mere efteruddannelse inden for servomotorer
på et højere niveau. Det, der findes i dag, er for basalt til en del af mine
folk. De kunne godt tænke sig, at der var flere niveauer inden for servomotorer.
Det samme gælder frekvensomformere – flere niveauer – og et højt niveau.”
Flere nævner at mekatronik-kurserne har for lavt et niveau.
47