AMU analyse automatik - Industriens Uddannelser

Citat: ”De fleste går så el-vejen – de er glade for at sidde og taste på ”klaveret”.
På den ”sorte del” bruger vi ofte at tage en automekaniker ind, der har en solid
mekanisk baggrund. På den elektriske del vil vi tage en automatiktekniker eller
en industrielektriker afhængig af, hvad vi kan få fat i. Vi har også taget nogle
elektronikmekaniker og opgraderet til automatik. De er bestemt ikke tossede til
den slags opgaver, når de lige får sat fokus på industrien. Med al det elektronik
vi efterhånden får proppet i vore anlæg, så kan de være en superarbejdskraft.”
Citat: ”Når automatikteknikerne er færdige med deres uddannelse, så overvejer
de om man videre skal dygtiggøre sig på det mekaniske segment eller det elektriske
segment. 80 % af automatikteknikerne vælger det elektriske og ca. 20 %
det mekaniske – det bliver så den retning, de specialiserer sig i.”
En anden virksomhed peger på den samme tendens, som betyder, at vedligeholdelsesafdelinger
også i fremtiden vil ansætte medarbejdere med mekanisk
baggrund og via efteruddannelse opkvalificere dem på det automatiktekniske
område.
Citat: ”Når man er automatiktekniker, så er det ikke ensbetydende med, at man
er meget dygtig mekanisk. Så kan en smed eller maskinarbejder nogle gange gå
meget dybere og fremstille et emne eller en reservedel.”
Den faglige mangfoldighed i vedligeholdelsesafdelingerne skaber mange handlemuligheder
i vanskelige situationer f.eks. i forbindelse med nedbrud og produktionsstop.
Det at kunne supplere hinanden er meget afgørende.
Citat: ”Vi er 45 medarbejdere på 5 skift i vedligeholdelsesafdelingen. Vi har en
meget stor blanding af faglærte dvs. lastvognsmekanikere, automekanikere,
kleinsmede, maskinarbejdere, elektrikere og selvfølgelig også automatikteknikere.
Det er meget bredt, og de supplerer hinanden mægtig godt.”
En anden virksomhed udtrykker det på denne måde:
Citat: ”Hvis du sammensætter automatikteknikere og mekanikere, smede elektronikfolk,
elektrikere med automatikkompetencer, så er du ekstremt fleksibel
både mekanisk og elektrisk.”
Behovet for den faglige mangfoldighed suppleret med behovet for specialister på
forskellige områder skaber et meget kompliceret billede af efteruddannelsesbehovene.
Det er man også bevidst om både hos ledelse og medarbejdere i vedligeholdelsesafdelingerne.
5.4 Uddannelsesbehovene i vedligeholdelsesafdelingerne
Vedligeholdelsesafdelingerne har generelt et stærkt fokus på efteruddannelse.
Der er typisk tale om en systematisk indsats, der i betydelig grad involverer
kurserne under FKB 2603 ”Automatik og procestekniske område”.
Citat: ”Behovet for efteruddannelse stiger hele tiden. Vi har en strategi om, at
alle medarbejdere i vedligehold skal have minimum 3 ugers efteruddannelse om
året. Det holder vi fast i. Det er 45 mand, der skal tre uger på kursus. Det kan
være intern uddannelse, leverandørkurser og AMU-kurser. Det er meget frit –
medarbejdere har stor indflydelse på, hvad de skal have af efteruddannelse.”
En anden leder af en vedligeholdelsesafdeling udtrykker det således:
44