Udbygning og modernisering Vamdrup-Vojens - Banedanmark

ForordØget mobilitet i samfundet og større international samhandelvil forstærke presset på det danske og internationale jernbane-og vejnet. Derfor forventes både persontrafikken oggodsmængden at stige markant frem mod 2025.Fuld udbygning til dobbeltspor på strækningen mellem Vamdrupog Vojens vil medvirke til at sikre den nødvendige kapacitetfor et stigende antal godstog i perioden frem til åbningaf den faste forbindelse over Femern Bælt. Efter åbningen afdenne nye faste forbindelse til Tyskland, forventes transitgodstogstrafikkenat falde på strækningen, men fortsat værebetydelig i de 7 år det tager at udbygge til dobbeltspor i detnordlige Tyskland ved Femern Bælt-anlæggene.Det vurderes desuden at behovet for dobbeltsporet mellemVamdrup og Vojens fortsat er til stede efter indvielsen afanlæggene i Nordtyskland, da godstrafikken på bane genereltvil stige i de kommende år. Projektet forventes desudenat forbedre regulariteten og køretiden for passagertrafikkentil Sønderborg samt den internationale passagertrafik modHamborg.Ud over disse forbedringer forventes det også at CO 2-udledningennedbringes som følge af, at der flyttes gods fra lastbilerover til tog. Konkret opgraderes hastigheden således atder kan køres 160 km/t på hele strækningen, hvor man fleresteder i dag kun kan køre 120 km/t. Det nye spor elektrificeresi lighed med det eksisterende.Almindelig sporfornyelse i de kommende år planlægges udførtpå samme tid som Vamdrup-Vojens udbygges til dobbeltspor,for at minimere generne for såvel operatørerne påstrækningen som naboerne til det nye spor.Det forventes at anlægsarbejderne kan starte i 2013, så detnye spor kan tages i brug i slutningen af 2015.Banedanmark sendte miljøredegørelsen i høring i perioden13. maj 2011 til den 29. juni 2011 og modtog 27 Høringssvar.Banedanmark har med baggrund i høringen tilrettet projektetsfagnotater og denne endelige miljøredegørelse efter de afhøringen afledte undersøgelser.God læsning !Martin Munk HansenOmrådechef, AnlægsudviklingForord3

AnlægsbeskrivelseFor at udvide kapaciteten på den eksisterende banestrækning skal anlægget udbyggestil to spor. Samtidig skal strækningens udstyr moderniseres, så den generelle hastighedpå strækningen øges til 160 km/t.VejenLunderskovKoldingSønder BjertSkodborgVamdrupJelsChristiansfeldSommerstedVojensHaderslevNyt sporEksisterende Projekstrækning jernbaneEksisterende sporN0 5km05 km8 Udbygning og modernisering Vamdrup-Vojens

Anlæggets udformningAnlægget udformes efter en designstrategi der betyder, atman i høj grad bibeholder den eksisterende udformning afbanen. I de følgende afsnit er denne overordnede designstrategigennemgået i forhold til strækningen.Normaltværsnittet er udgangspunkt for den overordnedegeometri, der danner ramme for designet af de forskelligesituationer, som banen møder. Tværsnittets bredde vil variereefter antallet af baneelementer og elementernes indbyrdesrelationer. Som udgangspunkt er sporafstanden 4,3 meter påfri strækning. Normaltværsnittet skaber stor genkendelighedtrods en lokal tilpasning.TerrænDet nye spor kræver visse steder dæmnings- og afgravningsudvidelserog kurveudretninger. Den visuelle påvirkning vilsom følge heraf være ubetydelig i det store landskab, menkan lokalt set og fra kort afstand have mindre konsekvenser.Den visuelle påvirkning som følge af afgravning vil være ubetydeligei landskabet.Ny baneskråning med hældning 1:2Afvandingsgrøft på ydersiden af anlæggetGrøftKørestrømsanlægStøjskærmSamme højdefor kørestrømSamme højdefor skærme2 m over SOSnit i bane i afgravning - før (rød linje) og efter udvidelse af baneanlæggetved 160 km/tNy baneskråning med hældning 1:2Eksisterende baneskråning med hældningtypisk 1:1,5Normaltværsnit ved 160 km/t - før (rød linje) og efter udvidelse af baneanlæggetKøreledningsanlægI forbindelse med udbygning og modernisering af banenetableres et køreledningssanlæg med køreledninger ophængti ca. 7 meter høje køreledningsmaster for hver ca. 60 meteri banens udbygningsside. I kurver og ved vejbærende broervil afstanden variere. Masterne placeres så vidt muligt overforhinanden og udformes som de eksisterende. Ved Farris,Sommersted og umiddelbart nord for Vojens er der alleredeetableret køreledningsanlæg i begge sider. Placering af masterpå sporbærende broer undgås. Der tilstræbes et harmoniskudtryk i relation til masternes indbyrdes afstand og højde.Sikringsanlæg/signalerPå strækningen opsættes nye signaler ved det nye spor, ogder placeres teknikhytter.Snit i bane på dæmning - før (rød linje) og efter udvidelse af baneanlæggetved 160 km/t.Regnvandsbassiner og erstatningsvandhullerRegnvands- og forsinkelsesbassiner samt erstatningsvandhullerog -biotoper placeres i tilknytning til biologiske korridorerog eksisterende naturområder. Erstatningsvandhuller etablerespå privat grund efter frivillige aftaler med lodsejere. Idetailprojekteringsfasen vil der blive arbejdet med regnvandsbassinersog erstatningsbiotopers udformning og beplantningfor at mindske det tekniske præg og opnå en tilpasning til delandskabelige omgivelser.Anlægsbeskrivelse9

VegetationGenerelt medfører projektet at en del vegetation fjernes. Hvordet er relevant, reetableres beplantning under hensyntagen tilBanedanmarks beplantningsstrategi, samt hvor det af hensyntil faunaen er påkrævet. Strategien omfatter principper forbeplantning langs elektrificerede banestrækninger som følgeaf eldriftservitutten. Her gælder f.eks., at der anvendes lavereplantearter jo tættere på banen der plantes. I forbindelsemed, at der meddeles tilladelse til fældning af fredskov, vilbeplantningen blive reetableret et andet sted i forholdet 2:1.Ved passage af særlige landskabselementer som f.eks. tunneldale,åløb og naturområder vil baneanlæggets beplantning isærlig grad skulle tilpasses de stedspecifikke forhold.Retableret skovbrynUdtynding i bevoksning af hensyn tiletablering af køreledningsanlægBanedanmark sørger for at plante vegetation så planterne er lavest tæt påbanen og højest længst fra banen.SneværnsbælterFor at forhindre snefygning om vinteren beplantes der oftelangs med banen. Bredden af snebælterne på strækningen,varierer mellem 15 og 20 meter, hvilket er lidt smallere endandre steder i Danmark. Beplantningen vedligeholdes vedmed jævne mellemrum at foretage udtynding. Det tilstræbesat få en lysåben beplantning med god undervegetation, somvil bestå af selvgroede arter af træer og buske. Der plantesikke undervegetation.For at sikre den optimale funktion af sneværnsbælter, skalsneværnsbæltet udvides i samme omfang som den indskrænkning,baneanlægget giver anledning til.Landskabsmæssige forhold langs banestrækningen10 Udbygning og modernisering Vamdrup-Vojens

FaunapassagerFaunaen bruger åer og ådale som korridorer i landskabet. Dadet oftest er i forbindelse med vandløb, man finder de mestudnyttede arealer i form af enge og sumpe, er disse biotoptypertillige gode levesteder for en lang række dyrearter herunderfisk og vanddyr. Der er en fælles interesse mellem indgreb,der foretages til at sikre faunapassager, og det visuelle,landskabelige udtryk, der er i disse særlige landskabstyper. Debeplantnings- og terrænarbejder, der vil skulle udføres medhensyn til flora og fauna, vil for langt størstedelens vedkommendevære sammenfaldende med de interesser, der måttevære i forhold til landskabets visuelle karakter.Strækningsgennemgang Vamdrup-VojensArbejdets udførelseProjektet planlægges udføret i tre faser. I første fase laves allede forberedende arbejder, som kan laves uden at driften påeksisterende spor forstyrres. Disse arbejder vil være bygning afmidlertidige arbejdsveje, arbejdspladser, den nye brokonstruktionved Kestrupvej samt jordarbejder for det nye spor.I anden fase etableres spor, kørelednings- og sikringstekniskeanlæg fra Vojens til Farris.I tredje fase etableres spor, kørelednings- og sikringstekniskeanlæg fra Farris til Vamdrup.Det nye spor bygges fra Vamdrup til Vojens på skiftevis højreog venstre side af det nuværende spor. På strækningen liggeri dag to overhalingsspor ved Farris og Sommersted, som principielter strækninger med dobbeltspor. På disse strækningerjusteres sporet samt kørelednings- og sikrings-anlægget sådet er muligt at fastholde en strækningshastighed på 160km/t.På strækningen mellem Vamdrup og Vojens passerer det nyespor forbi en del blødbundsområder. Ved nogle af disse udskifteseksisterende blødbund med noget nyt materiale ogandre steder forbelastes områder så man derved opnår enstabil dæmning under det nye spor.Afvandingen langs det nye spor opgraderes også ved at eksisterendegrøfter bliver gravet bredere.Jernbanebroen ved Kestrupvej fornyes med en dobbeltsporetbro. Det nye spor elektrificeres som det eksisterende og detnye sikringsanlæg tilpasses et ekstra spor og nye sporskifterpå Vamdrup og Vojens stationer. I forbindelse med dennetilpasning etableres nogle mindre grusveje ud til de sikringstekniskeinstallationer.Det anslås, at etablering af selve det nye spor vil koste 742mio. kr. i 2012-priser.Banedanmark sætter nye køreledninger op.Anlægsbeskrivelse11

Ikke-teknisk resuméMed denne miljøredegørelse fremlægger Banedanmark en plan for udbygning og moderniseringaf Vamdrup-Vojens. I redegørelsen beskrives baneanlæggets fysiske forhold,dets påvirkninger af omgivelserne samt afværgeforanstaltninger.Udbygning og modernisering Vamdrup-VojensUdbygning og modernisering af jernbanestrækningen mellemVamdrup og Vojens planlægges udført for at åbne op foren flaskehals for primært godstrafik gennem Sønderjylland.Den enkeltsporede strækning mellem Vamdrup og Vojensskal udbygges til to spor og det nye spor skal elektrificeresligesom det eksisterende. Baggrunden for at udføre dette arbejdeer, at Banedanmark allerede i 2009 periodevis nåede oppå kapacitetsgrænsen for, hvor mange godstog der kan køreigennem strækningen om dagen. Det vil sige at man på dehårdest belastede dage må henvise godstog til senere passageaf strækningen. Udbygningen af strækningen kan åbne opfor denne flaskehals allerede fra 2015 og samtidig tage højdefor den øgning i godstrafikken man forventer fremadrettet.Dermed er projektet et led i at nå regeringens mål om at fåmere gods transporteret på bane og samtidig vil det forbedreregulariteten for passagererne efter endt udbygning.ArealbehovStørstedelen af arealbehovet ligger inden for banens egnearealer. Herudover skal der eksproprieres 6,4 ha. permanent.Udover de arealer der eksproprieres permanent, er der ogsåarealer, der inddrages midlertidigt i anlægsperioden. Det samledearealbehov for midlertidige ekspropriationer er ca. 17 ha.Påvirkning af omgivelserne – når banen erudbyggetUdbygning og modernisering af Vamdrup – Vojens medførerpåvirkning af omgivelserne når banen er udbygget. Det drejersig bl.a. om støj, naturforhold, kulturhistoriske interesser,rekreative forhold, samt grundvand og overfladevand. Medetablering af de beskrevne afværgeforanstaltninger vil påvirkningernedog blive begrænset.Udbygningen af jernbanen mellem Vamdrup og Vojens fra ettil to spor vil for det meste foregå inden for det eksisterendebaneareal. Dette skyldes at størsteparten af arealet til det ekstraspor allerede er eksproprieret og anlægsteknisk forberedt,samtidig med at man byggede strækningen Vojens-Tinglev i1993-96. Efterfølgende blev der sat støjskærme op primærti byerne.Jernbanestøj vil med det stigende antal godstog blive forøgetsom følge af udbygningen. På strækningen vurderes det atder ikke vil blive opsat flere støjskærme, men dette bliver dogførst endeligt afklaret i detailplanlægningsfasen. Det er vurderetat 138 boliger er støjbelastede som følge af den øgedetrafik på strækningen. Af disse 138 er der 66 der ikke harfået udført støjisolering tidligere. Disse boliger vil få tilbudtstøjisolering, som gennemføres med et 100 % tilskud fra anlægsprojektet.Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens giver anledningtil 17 vibrationsbelastede boliger over grænseværdiensåfremt Vamdrup Station ikke ombygges.Såfremt afværgeforanstaltninger kan forhindre stigning i vibrationsbelastningenfor de 17 boliger, vil der dog fortsatvære 6 ejendomme, der skal totaleksproprieres grundet arealbehovog eldriftservitut.Udbygningen og moderniseringen af Vamdrup-Vojens vilkunne medføre et fald i CO 2udledningen. Dette skyldes atCO 2udledningen fra godstransport på banen er lavere endden tilsvarende transport med lastbil. Et fald i udledningernevil forudsætte at transporten af gods vil blive flyttet fra lastbilertil godstog i et omfang som overstiger den forventedeekstra godstogstrafik på banen.Projektet passerer igennem de økologiske spredningskorridorerKongeåen, Bastrupdam med Bastrup Bæk, Blåå og NørreÅ. Alle steder vil påvirkningen af naturen blive imødegået12 Udbygning og modernisering Vamdrup-Vojens

igennem reetablering af ledelinjer for flagermus eller faunapassager.Udvidelse af banedæmningen igennem Bastrupdamvil påvirke beskyttede eng- og moseområder, som der vil bliveetableret erstatningsnatur for.Langs hele banestrækningen vil den øgede frekvens af togkunne forringe dyrs muligheder for at krydse sporene. For atkompensere for påvirkningen af bilag IV arterne (beskyttededyre- og plantearter) spidssnudet frø, stor vandsalamander ogløvfrø etableres 23-29 erstatningsvandhuller samt engangsplejeaf eksisterende vandhuller langs strækningen. Desudenetableres 18.000 m² ny eng og mose, 1.200 m² skov samt enrække faunapassager og ledelinjer.Der er to Natura 2000 områder (beskyttet naturområde) mindreend 5 km fra banestrækningen. Det drejer sig om habitatområdetKongeå beliggende ca. 4,5 km vest for projektstrækningen,og habitatområderne Pamhule Skov og Stevning Damsom ligger 2,2 km sydvest for Vojens. Den samlede vurderinger, at der ikke vil ske nogen direkte, indirekte eller kumulativpåvirkning af Natura 2000 områderne ved udbygning og moderniseringaf jernbanen mellem Vamdrup og Vojens.Banen passerer igennem en række områder, hvor der findesforskellige kulturhistoriske interesser. Det drejer sig bl.a. omen fredet gravhøj, hvor banen passerer inden for 2 metersbeskyttelseszonen og tre gravhøje, hvor banen passerer indenfor 100 meter beskyttelseszonen. Det er formentlig nødvendigtat gennemføre flere udgravninger med forskningssigtepå disse lokaliteter, såfremt dette baneprojekt gennemføres.De rekreative interesser påvirkes i et begrænset omfang i formaf ekstra støj som følge af udbygningen. Disse rekreative interesserer:• VIF Tennis + boldbane (Vamdrup)• Boldbaner (Sommersted)• Vojens kolonihaveforening (Vojens).Det vurderes at disse områder ikke vil blive visuelt påvirketaf udbygningen, da der på stederne er høj bevoksning, derskærmer mod banen.Banestrækningen løber gennem områderne for syv vandværker,der dog ikke ligger inden for en radius hvor driften kanpåvirke indvindingen af grundvand. Det vurderes at forureningfra lokomotiver og togvogne er så begrænset, at detikke vil give anledning til væsentlig påvirkning af grundvandet.Banedanmark benytter pesticider til at sprøjte, så sporeneikke vokser til. Den dosering der anvendes er mindre end vedkonventionelt landbrug og doseres direkte på planten og ikkebredt over baneterrænet. Det bliver afklaret i forbindelse medden generelle vedligeholdelse, om der skal udlægges særligesprøjtefrie zoner på banestrækningen.Påvirkning af omgivelserne – mens banenudbyggesI anlægsperioden vil der især være gener fra støj, vibrationerog støv. Disse gener vil blive begrænset i videst muligt omfang,og der vil ske en målrettet information til jernbanensnaboer. Der vil også forekomme tidsbegrænsede påvirkningeraf bl.a. natur, rekreative forhold og grundvand.Togrejsende må påregne gener i anlægsperioden, men genernesøges begrænset mest muligt. Anlægsarbejderne planlæggesgennemført med opstart 2013, således at banen kan ståfærdig med en væsentlig forøget kapacitet fra 2015.Når banen lukkes helt, vil passagererne blive betjent af togbussermellem Lunderskov og udvalgte destinationer i Sønderjylland.Gener for godstogstrafikken søges ligeledes begrænsetmest muligt inden for den økonomiske ramme, derer til rådighed.Anlægsarbejdet vil være forstyrrende for dyr og planter somlever i naturområder, der enten berøres helt eller delvist. Detvurderes, at en række krav til anlægsarbejdet vil minimere påvirkningeraf dyr og planter, så den økologiske funktionalitetfor bilag IV-arter opretholdes.Flere kulturhistoriske interesser bliver påvirket i anlægsperioden,bl.a. områder med arkæologisk interesse. Bliver der gjortnye arkæologiske fund under anlægsarbejdet, ophører arbejdetstraks og Museum Sønderjylland – Arkæologi Haderslevkontaktes. Der bliver i detailplanlægningen taget hensyn til.Ikke-teknisk resumé13

0-alternativet og kapacitetsudvidelse0-alternativet beskriver situationen i 2015 uden andre investeringer i jernbanen enddem, som allerede er besluttet.Såfremt der ikke gennemføres en udbygning og moderniseringaf jernbanen mellem Vamdrup og Vojens, vil 0-alternativetvære den eksisterende bane. Det vurderes at den eksisterendebane i 2015 vil have nået sin maksimale belastning.Trafiksituationen på strækningenStrækningen Vamdrup-Vojens er en del af en flaskehals fortogtrafikken i Sønderjylland. I dette afsnit sammenlignes kapacitetenfor strækningen i dag med kapaciteten efter en udbygningpå strækningen Vamdrup-Vojens.”Trafikplan for den statslige jernbane 2008-2018” indeholderfølgende togantal på strækningen:• Ét passagertog pr. time i hver retning, skiftevis IntercitytogKøbenhavn-Sønderborg og Intercitytog Fredericia-Flensborg• Tre internationale tog om dagen i hver retning.• Ét godstog pr. time og retning, dels Malmö-Hamborg,dels Fredericia-Hamburgtrafik vil der indtil udvidelsen mellem Tinglev og Padborg ergennemført være kapacitet til ca. tre godstog pr. time ogretning på hele strækningen Vamdrup-Padborg.Denne kapacitet medfører at driftsoplægget frem til ca. 2027kan gennemføres med følgende togantal:• Ét passagertog pr. time og retning• Tre godstog pr. time og retning• Enkelte internationale togDer opnås som følge af projektet større kapacitet og en øgettrafikal fleksibilitet for såvel godstog som passagertog. Dobbeltsporog opgraderingen af hastigheden fra 120 km/t til160 km/t gennem Farris og Sommersted vil betyde forbedringeraf rejsetiderne med omkring 4 minutter for passagertogene.Såvel de rejsende til og fra Padborg/Flensborg og til ogfra Sønderborg får gavn af den større trafikale fleksibilitet ogde kortere rejsetider mellem Vamdrup og Vojens. For godstogvil udbygningen betyde forbedringer af rejsetiderne med omkring7 minutter.Trafikplanen forudsætter uændret trafik med passagertogfrem til 2018.Godstrafikken på strækningen forventes imidlertid at stigejævnt frem til 2020, hvor Femern Bælt forbindelsen åbner, oghvor en del af Malmö-Hamborg trafikken bliver overflyttet tildenne nye forbindelse mellem Danmark og Tyskland. Dette vilmedføre en reduktion i godstogsantallet Vamdrup-Vojens ogderefter forventes det igen at stige frem til ca. 2027, hvor FemernBælt forbindelsen har fuld kapacitet i Tyskland. Herefterforventes alle godstog Malmö-Hamborg at køre via Femernog kun godstog Jylland/Fyn-Tyskland vil køre via Vamdrup-Vojens.Flaskehalsen for godstog i Sønderjylland vil efter udvidelsentil dobbeltspor mellem Vamdrup og Vojens være den enkeltsporedestrækning Tinglev-Padborg. Med uændret passager-Den fulde udnyttelse af kapacitetsforbedringen på strækningenmellem Vamdrup og Vojens, med op til fem godstog itimen i hver retning og uændret passagertogstrafik, vil dogførst kunne opnås, når også den sidste del af strækningenmellem Tinglev og Padborg bliver udbygget med dobbeltspor.Det er dog ikke kun udbygningen af banen mellem Vamdrupog Vojens, der medfører denne trafikale effekt, men også andreBanedanmark projekter som kort beskrives herunder.Nyt signalsystem (ERTMS)Der er truffet beslutning om at udskifte hele Banedanmarkssignalsystem med et nyt, moderne system (ERTMS), svarendetil de fælles europæiske specifikationer. På strækningen0-alternativet og kapacitetsudvidelse15

PlanforholdStørstedelen af arealbehovet ligger på eksisterende baneareal i det åbne land, hvor derikke er udlagt kommuneplanrammer eller lokalplaner. Enkelte steder berører de nyeanlæg dog den kommunale planlægning.AnlægslovenDa udbygningen af Vamdrup-Vojens allerede har været forberedtog påbegyndt i 1990’erne, eksisterer der allerede enanlægslov for strækningen. For at igangsætte udvidelsen afanlægget skal den eksisterende anlægslov revideres. Derfor erdenne miljøredegørelse udarbejdet for at danne grundlag fordenne revidering af anlægsloven.Inden vedtagelse af den reviderede anlægslov foretages enafklaring med relevante myndigheder vedrørende de dele afanlægget, der indebærer afværgeforanstaltninger for at begrænsekonsekvenserne i forhold til omgivelserne.En anlægslov for et nyt trafikanlæg vil altid gå forud for enkommuneplans eller en lokalplans bestemmelser. Hvis gennemførelsen/opdateringenaf anlægsloven betyder, at et arealikke kan anvendes på den måde, som planen har bestemt,skal der udarbejdes en ny kommune- eller lokalplan i overensstemmelsemed lovgrundlaget.PlanlovenPlanloven sikrer, at den overordnede planlægning af voresomgivelser forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsenog medvirker til at værne om landets areal ognaturressourcer. Planloven definerer og fastsætter rammernefor de forskellige plantyper, som landsplandirektiver, regionaleudviklingsplaner, kommuneplaner og lokalplaner. Statenog kommunerne er de eneste myndigheder, som kan vedtagebindende fysiske planer.Statens planlægning sker ved hjælp af landsplandirektiver ellersærlige love – f.eks. Anlægsloven fra 1993 som Vamdrup-Vojens projektet er omfattet af. Landsplandirektiver er planer,som vedrører emner, der ligger uden for den enkelte kommunesplanlægning, eller som går på tværs af kommunerne. Statenskal hvert fjerde år offentliggøre en oversigt over statsligeinteresser i kommuneplanlægningen herunder de interesser,der er fastlagt i planloven og lovgivningen i øvrigt.Planloven er senest revideret i forbindelse med strukturreformeni 2007, hvor amterne blev nedlagt og antallet af kommunerblev reduceret fra 275 til 98. Amternes opgaver blevfordelt mellem de fem nyoprettede regioner, staten og kommunerne.Regionplanerne fik retsvirkning som landsplandirektivog gælder fortsat for grundvand og overfladevand. Deresterende retningslinjer er ophævet i forbindelse med, at deer indarbejdet i de nye kommuneplaner i 2009/2010.Det er en statslig interesse, at kommuneplanerne opretholderregionplanlagte arealreservationer til bl.a. jernbaner. Regionsrådeneskal udarbejde en regional udviklingsplan, der blandtandet skal redegøre for sammenhængen mellem den fremtidigeudvikling og den statslige og kommunale planlægningfor infrastruktur.Den kommunale planlægningUdbygning og modernisering af banen mellem Vamdrup ogVojens kan påvirke kommune- og lokalplaner i Kolding, Vejenog Haderslev kommuner. Det nye spor kan på størstedelen afstrækningen etableres inden for eksisterende banearealer, dogskal der foretages ekspropriation af mindre arealer til skråningsanlægog grøfter og der skal eksproprieres ejendomme,der kommer til at ligge for tæt på jernbanen.På størstedelen af strækningen mellem Vamdrup og Vojensløber den eksisterende bane i det åbne land, hvor der ikkeer udlagt kommuneplanrammer eller lokalplaner. To stederkrydser banen områder med kommuneplanrammer: Farris iVejen Kommune og Sommersted i Haderslev Kommune. Forbanen og stationsområdet i Vamdrup er der som det enesteområde på strækningen udlagt kommuneplanrammer fortekniske anlæg.Planforhold17

Udbygning af banen til to spor kan gennemføres i overensstemmelsemed kommuneplanerne i de tre berørte kommunerKolding, Vejen og Haderslev Kommune. Der er dog områderuden for banens areal, der påvirkes i anlægsfasen, hvor deranlægges arbejdsveje og -pladser. Under anlægsarbejdet tagesder hensyn til disse områder, dels i selve planlægningenaf arbejdsmetoder og placeringen af arbejdspladsområder ogdels ved at minimere gener i relation til støj, trafik osv.Kolding KommuneKommuneplan 2010-2021 er den gældende kommuneplanfor Kolding Kommune. En del af kommuneplanen er udarbejdetmed de 5 andre kommuner i Trekantsområdet, herunderVejen Kommune. Af denne del fremgår det af retningslinjerne,at der reserveres areal til planlagte kommende jernbaneanlæg,herunder arealreservation for etablering af dobbeltspormellem Vamdrup og Vojens.Udbygning af jernbanen ligger inden for kommuneplanramme1215.T1 og 1211.T1 i Vamdrup, som begge er udlagttil tekniske anlæg (Stationsområdet). Da kommuneplanrammernei forvejen er udlagt til baneformål er udbygningen ikkei strid med rammebestemmelserne.Inden for kommuneplanramme 1211.C2 (Område til butiksformål,centerområdet) og 1211.B1 (Boligområde, midtbyen)eksproprieres hhv. 3 ejendomme og 1 ejendom. Inden forkommuneplanramme 1214.G1 (Grønt område, fritidsformålog park) eksproprieres en arealstribe på max. 10 m. Arealindgrebetberører ikke tennisbanen. Udbygning af banen har ikkenogen planlægningsmæssige konsekvenser for de tre rammeområder.Vejen KommuneKommuneplan 2009-2021 er den gældende kommuneplanfor Vejen Kommune. En del af kommuneplanen er udarbejdetmed de 5 andre kommuner i Trekantsområdet, herunder KoldingKommune. Af denne del fremgår det af retningslinjerne,at der reserveres areal til planlagte kommende jernbaneanlæg,herunder arealreservation for etablering af dobbeltspormellem Vamdrup og Vojens.Udbygning af jernbanen ligger inden for kommuneplanramme19.B.17 i Farris, som er udlagt til boligområde. Anvendelsener fastlagt til boligformål og offentlige formål somdaginstitutioner og ikke genegivende erhvervstyper, der kanindpasses i området. Inden for rammeområdet eksproprieres 1ejendom. Udbygning af banen har ikke nogen planlægningsmæssigekonsekvenser for rammeområdet.Der er ikke nogen lokalplaner eller lokalplanforslag i VejenKommune, der berøres af udbygningen.Haderslev KommuneKommuneplan 2009 er den gældende kommuneplan for HaderslevKommune. Af kommuneplanens retningslinjer fremgårdet, at der skal sikres mulighed for nødvendige udbygningeraf jernbanenettet og at arealreservationen til etablering afdobbeltspor mellem Vamdrup og Vojens opretholdes.Udbygning af jernbanen ligger inden for kommuneplanramme14.10.CE.01 i Sommersted, som er udlagt til centerområde.Områdets anvendelse er fastlagt til boliger, butikker,liberale erhverv og service, mindre reparationsværksteder samtoffentlige formål. Inden for rammeområdet eksproprieres 2ejendomme. Udbygning af banen har ikke nogen planlægningsmæssigekonsekvenser for rammeområdet.Inden for rammeområde 11.11.BO.02 eksproprieres 3 ejendomme.Udbygning af banen har ikke nogen planlægningsmæssigekonsekvenser for rammeområdet.Der er ikke nogen lokalplaner eller lokalplanforslag i KoldingKommune, der berøres af udbygningen.Der er ikke nogen lokalplaner eller lokalplanforslag i HaderslevKommune, der berøres af udbygningen.18 Udbygning og modernisering Vamdrup-Vojens

Arealbehov og ekspropriationPå størstedelen af strækningen anlægges det nye spor inden for banens areal. Det erdog nødvendigt enkelte steder at inddrage areal til skråningsanlæg mm. og at ekspropriereejendomme, der kommer til at ligge for tæt på jernbanen.I pjecen ”Jernbanen og arealforhold” på Banedanmarks hjemmesideer der gjort nærmere rede for reglerne om ekspropriation.LovgrundlagI forbindelse med ekspropriationer anvendes flere love og bestemmelser.Disse er kort beskrevet i det følgende.GrundlovenIfølge grundlovens § 73 er ejendomsretten ukrænkelig. Detvil sige, at en grundejer er sikret retten til sin jord og ejendom.Loven giver imidlertid staten mulighed for at ekspropriereejendom og arealer fra private, hvis det sker til gavn forsamfundet og i henhold til en lov vedtaget af Folketinget. Derskal ydes fuld erstatning for ekspropriation.JernbanelovenJernbaneloven giver Banedanmark ret til at færdes på fremmedmands jord, når det sker i forbindelse med genereltplanlægningsarbejde. Berørte grundejere skal varsles skriftligtmindst otte dage før gennemførelse af undersøgelserne.AnlægslovNår Folketinget har gennemgået Banedanmarks beslutningsgrundlag,skal den eksisterende anlægslov for projektet revideres.Når anlægslovens opdatering er formelt vedtaget, liggerdet fast at jernbanen skal moderniseres, udbygges samthvornår dette skal ske. Det er først, når anlægsloven er endeligtvedtaget at ekspropriationer kan udføres.EkspropriationDer skelnes mellem midlertidige og permanente ekspropriationerog mellem hel og delvis ekspropriation.Midlertidig ekspropriationMidlertidig ekspropriation gennemføres for de arealer, derkun bruges i anlægsperioden til f.eks. arbejdsveje eller depoter.Staten tilbyder en erstatning, der skønnes at dække dettab, som grundejeren lider ved ikke at kunne bruge arealet ien periode. Når byggeriet er færdigt, leveres arealerne tilbagetil ejerne.Permanent ekspropriationSelvom det nye spor primært anlægges inden for banensareal skal der inddrages arealer fra naboejendomme til skråningsanlægmm. Herunder er det nødvendigt at ekspropriereejendomme der kommer til at ligge for tæt på jernbanen ogi yderste konsekvens kan det også være nødvendigt at eksproprierevibrationsbelastede ejendomme. Derfor er der behov forpermanente ekspropriationer.Ekspropriation af hele ejendommenHvis en grundejer må afstå hele sin ejendom, får grundejerenen erstatning, der svarer til den pris, som et salg undernormale omstændigheder ville indbringe. Derudover ydes enskønsmæssig erstatning for omkostninger til for eksempelflytning og nødvendig, sagkyndig bistand i forbindelse medsagens behandling. Dette gælder også for ejere af boliger iandelsboligforeninger. Ved ekspropriation af en udlejningsboligfår ejeren af ejendommen erstatning. Lejemålet opsigesog kommunen har pligt til at fremskaffe erstatningsboliger tillejerne. Erstatningsboligerne skal stort set svare til de boliger,som skal fraflyttes. Lejerne har krav på erstatning til flytteomkostninger,som fastsættes og udbetales af kommunen. Vedopsigelse af et erhvervslejemål som følge af ekspropriation, erder ikke mulighed for at kræve genhusning. Det er derimodmuligt at få erstatning.Arealbehov og ekspropriation19

Delvis ekspropriationI mange tilfælde eksproprieres kun dele af en ejendom. Veden delvis ekspropriation får grundejeren erstatning for de arealer,som må afgives, og for de ulemper, som ekspropriationenfører med sig. Grundejeren kan i denne situation fremsættekrav om fuldstændig ekspropriation, hvis grundejeren mener,at ejendommen bliver ubrugelig efter indgrebet. Ekspropriationskommissionenafgør om kravet imødekommes.ikke er tilstrækkelige, bliver naboejendomme inddraget. Naboejendommeneer landbrugsejendomme, ejendomme medprivate helårsboliger, ejendomme til erhverv samt kommunalearealer, hvor der fortrinsvis ligger veje. Størstedelen af de naboarealer,der eksproprieres, er landbrugsarealer.Herudover eksproprieres der ejendomme, som kommer til atligge for tæt på jernbanen.ErstatningEkspropriationernes omfang og erstatningernes størrelse besluttesaf en ekspropriationskommission, der ledes af Kommissariusfor Statens Ekspropriationer. Der gives ikke erstatningfor tabt herlighedsværdi eller værdiforringelser pga. støjgener.ServitutterI nogle tilfælde kan jernbaneanlæg give anledning til restriktionerfor, hvordan naboejendomme til banen må benyttes.Det kan f.eks. dreje sig om begrænsninger i beplantning, bebyggelseog lignende på ejendommene af hensyn til køreledningermed højspænding. Restriktionerne indføres som tinglysteservitutter på ejendommen. Ejere af ejendomme, som fårpålæg af servitutter, er berettiget til erstatning, da servituttenindskrænker ejerens rådighed over ejendommen.Gennemgang af arealbehovStørstedelen af arealbehovet ligger inden for banens egnearealer. Enkelte steder må også private ejendomsejere afgivearealer. Nogle af arealerne eksproprieres permanent, mens dearealer, der skal bruges til arbejdspladser og arbejdsveje, eksproprieresmidlertidigt.Der er behov for inddragelse af areal til at anlægge et nytspor ved siden af det eksisterende og til at elektrificere detnye spor. Det vil sige, at der skal sættes master op langs detnye spor og der skal etableres forskellige tekniske anlæg langsmed jernbanen. Herudover er der behov for arealer til regnvandsbassinerog omlægning af skærende veje.Størstedelen af arealbehovet kan skaffes inden for Banedanmarkseget areal. De steder, hvor Banedanmarks egne arealerI det følgende beskrives de permanente ekspropriationer, deromfatter bygninger på beboelsesejendomme.Ubebyggede arealer, der eksproprieres permanent og midlertidigeekspropriationer kan ses på det dynamiske kort på Banedanmarkshjemmeside.Permanente ekspropriationerArealbehovet er begrænset i forhold til anlæggets omfang,idet der allerede i forbindelse med udvidelsen mellem Vojensog Tinglev blev eksproprieret areal til anlæg af et nyt spor påstrækningen mellem Vamdrup og Vojens.Arealbehovet har dog af forskellige årsager ændret sig sidenog projektet kan ikke gennemføres uden permanente ekspropriationer.Placeringen af det nye spor varierer langs strækningen ogskifter mellem at ligge øst for og vest for det eksisterendespor. Derfor varierer arealbehovet tilsvarende øst og vest forjernbanen. Da Banedanmark stadig afdækker nye afværgeforanstaltningerfor vibrationer, forventes antallet af ejendomme,der skal eksproprieres pga. forhøjede vibrationer at faldei detailprojekteringen.Det samlede arealbehov for permanente ekspropriationer erca. 6,4 ha. 17 ejendomme er vibrationsbelastede over grænseværdien.De 7 af ejendommene ligger i Kolding Kommune,mens 1 ejendom ligger i Vejen Kommune og de sidste 9 ejendommeligger i Haderslev Kommune. Herudover er der 1 ejendomi Kolding Kommune, hvor der udelukkende eksproprieresskure eller andre mindre bygninger uden beboelse samt enubebygget ejendom.20 Udbygning og modernisering Vamdrup-Vojens

Ejendommene eksproprieres på grund af arealbehov til banensudbygning, pålæg af eldriftsservitut eller en beregnetstigning i vibrationsniveauet over grænseværdien. De eksproprieredeejendomme er alle privatejede. Grundejere der blivereksproprieret er allerede blevet kontaktet af Banedanmark. Iforbindelse med selve ekspropriationsforretningen, vil berørtegrundejere blive kontaktet af Ekspropriationskommissionen.Der er ikke truffet beslutning om den fremtidige anvendelseeller eventuelle nedrivning af ejendomme, der eksproprieres.Boliger, der eksproprieres på grund af vibrationer over grænseværdienbliver enten nedrevet eller pålagt en servitut om, atde ikke må anvendes til beboelse. Arealer, der ikke direkte skalanvendes i forbindelse med baneprojektet, vil blive afhændetefter anlægsperioden.På den østlige side af jernbanen er Østergade 8 vibrationsbelastetover grænseværdien. Ejendommen på Østergade 8indeholder 5 lejligheder, som anvendes til både bolig og erhverv.Ejendommen Kinovej 2 er vibrationsbelastet over grænseværdien.I den sydligste del af Vamdrup totaleksproprieres en ejendomøst for banen, Ballegårdsvej 15, som er en privatejet beboelsesejendom.Boligen berøres både af pålæg af eldriftsservitutog af arealbehov til det nye spor. Herudover udsættes ejendommenfor en øget vibrationsbelastning over grænseværdieni forbindelse med projektets gennemførelse.Arealbehovet til permanente ekspropriationer og antallet afejendomme, der totaleksproprieres er opgjort i nedenståendetabel. Både arealbehov og ejendomme er inddelt i hovedtyperog er opgjort for de tre kommuner, som projektet berører.Ejendommen Soelsvej 4 totaleksproprieres på grund af pålægaf eldriftsservitut og arealbehov til det nye spor. Herudoverudsættes ejendommen for en øget vibrationsbelastning overgrænseværdien i forbindelse med projektets gennemførelse.Vamdrup-FarrisLangs strækningen mellem Vamdrup og Farris totaleksproprieres8 ejendomme og der eksproprieres skure eller andremindre bygninger fra 1 ejendom.Ejendommen Østergade 5A og 5B øst for jernbanen er vibrationsbelastetover grænseværdien. Ejendommen er beboelses-og erhvervsejendom. Den øgede vibrationsbelastningbegrænser sig til bygningerne langs Østergade, mens bygningernebeliggende nordligere på matriklen ikke belastes overgrænseværdierne.På ejendommen Bastrup Skovvej 5 pålægges en eldriftsservitut,der berører den eksisterende beboelsesbygning og derinddrages en del areal på ejendommen. Herudover udsættesejendommen for en øget vibrationsbelastning over grænseværdieni forbindelse med projektets gennemførelse. Derfortotaleksproprieres ejendommen.På ejendommen Bastrup Skovvej 3 eksproprieres en stribe areallangs banen på ca. 3 meter i bredden. Inden for dette arealstår en container som eksproprieres. Bygningen kan eventueltflyttes inden for ejendommen.Arealbehov Kommunalt/ Landbrug, skov Erhverv Bolig I altstatsligt ejet og gartneriKolding Kommune 0,3 ha. 0,5 ha. 0 ha. 1,1 ha. 1,9 ha.Vejen Kommune < 0,1 ha. 0,2 ha. 0 ha. < 0,1 ha. 0,3 ha.Haderslev Kommune 0,2 ha. 3,0 ha. < 0,1 ha. 1 ha. 4,2 ha.I alt 0,5 ha. 3,7 ha. < 0,1 ha. 2,2 ha. 6,4 ha.Permanente ekspropriationer i ha.Arealbehov og ekspropriation21

Ejendommen Bastrup Skovvej 10 totaleksproprieres på grundaf pålæg af eldriftsservitut og arealbehov til udbygning afbanen. Herudover udsættes ejendommen for en øget vibrationsbelastningover grænseværdien i forbindelse med projektetsgennemførelse.Farris-SommerstedMellem Farris og Sommersted totaleksproprieres 2 ejendomme.Ejendommen Farrisvej 24 er vibrationsbelastet over grænseværdien.Mellem Neder Lert og Sommersted er ejendommen Sønderbyvej3, øst for banen, vibrationsbelastet over grænseværdien.Sommersted-VojensLangs strækningen mellem Sommersted og Vojens totaleksproprieres8 ejendomme.Mellem Sommersted og Kestrup er ejendommen Tovskovvej6, vest for banen, vibrationsbelastet over grænseværdien.Ejendommen Tovskovvej 2 vest for jernbanen totaleksproprieresog bygningen nedrives på grund af pålæg af eldriftsservitutog arealbehov til udbygning af banen. Herudoverudsættes ejendommen for en øget vibrationsbelastning overgrænseværdien i forbindelse med projektets gennemførelse.Ejendommen Sønderløkke 9 vest for jernbanen totaleksproprieresog bygningen nedrives på grund af pålæg af eldriftsservitutog arealbehov til udbygning af banen. Herudoverudsættes ejendommen for en øget vibrationsbelastning overgrænseværdien i forbindelse med projektets gennemførelse.I Jegerup er ejendommene Kærager 1 og 2, vest for banen,vibrationsbelastede over grænseværdien.Ejendommen Østerager 12 er vibrationsbelastet over grænseværdien.Ejendommene Parkvej 3 og 11 er vibrationsbelastede overgrænseværdien.På strækningen er der mange steder reserveret et areal til et ekstra spor. Her ses det ekstra areal uudnyttet til højre for skinnerne.22 Udbygning og modernisering Vamdrup-Vojens

Midlertidige ekspropriationerArealkortUdover de permanente ekspropriationer er der arealer, derbliver midlertidigt eksproprieret. Disse arealer skal bruges tilarbejdsveje og arbejdspladser i anlægsperioden. Der etableresen arbejdsvej med en bredde på ca. 6 meter på det meste afstrækningen. Arbejdsvejen etableres på den side af banen,hvor det nye spor anlægges. Arbejdsvejen anvendes i forbindelsemed transport af jord, sand, grus og broelementer. Detforventes, at arbejdsvejen vil være i brug i hele anlægsperioden.De følgende arealkort viser de arealer, der eksproprieres somfølge af projektet. De ejendomme, der vibrationsbelastes overgrænseværdien, er markeret til ekspropriation. Da Banedanmarkfortsat afdækker nye afværgeforanstaltninger for vibrationer,forventes antallet af ejendomme, der skal eksproprierespga. forhøjet vibrationsniveau, at falde i detailprojekteringen.Et mindre antal broer skal renoveres og derfor er mange afarbejdspladsarealerne placeret i nærheden af de eksisterendebroer. Placeringen ved broerne er praktisk i forbindelse medadgang fra arbejdspladsen til offentlig vej, ligesom det villette levering af materialer m.m.Efter anlægsperioden retableres arealerne så vidt muligt tilderes oprindelige formål og stand og tilbageleveres til ejerne.Der ydes erstatning til ejeren for de arealer, der midlertidigteksproprieres.Det samlede arealbehov for midlertidige ekspropriationer erca. 17 ha.Generelt anlægges arbejdspladser og materialepladser påubebyggede landbrugsarealer. Placeringen af arbejdsveje ogarbejdspladser kan ses på det dynamiske kort på Banedanmarkshjemmeside.Arealbehov og ekspropriation23

VamdrupTorvetKinovejØstergadeHavegadeVamdrup StationJernbanegade852Nyt sporEksisterende sporEksisterende sporNyt sporBygning der eksproprieresPermanent ekspropriationPermanent ekspropriationMidlertidig ekspropriationMidlertidigt arbejdsområde på baneareal1Midlertidig ekspropriationBygning, der eksproprieresMidlertidig arbejdsområde på baneareal0 100mHusnr.NN100 m24 Udbygning og modernisering Vamdrup-Vojens

BastrupTøndervejBallegårdsvej15Nyt sporEksisterende sporEksisterende sporNyt sporBygning der eksproprieresPermanent ekspropriationPermanent ekspropriationMidlertidig ekspropriationMidlertidig ekspropriationBygning, der eksproprieres1 Husnr.0 100mNN100 mArealbehov og ekspropriation25

BastrupskovSoelsvejKoldingvej4Nyt sporEksisterende sporEksisterende Nyt spor sporBygning der eksproprieresPermanent ekspropriationPermanent ekspropriationMidlertidig ekspropriationMidlertidig ekspropriationBygning, der eksproprieres1 Husnr.0 100mNN100 m26 Udbygning og modernisering Vamdrup-Vojens

Bastrupskov-FarrisKoldingvejBastrup Skovvej10 5Nyt sporEksisterende sporEksisterende sporNyt sporBygning der eksproprieresPermanent ekspropriationPermanent ekspropriationMidlertidig ekspropriationMidlertidig ekspropriationBygning, der eksproprieres1 Husnr.0 100mNN100 mArealbehov og ekspropriation27

FarrisFarrisvejFarrisvej24Eksisterende sporEksisterende sporNyt sporNyt sporBygning der eksproprieresPermanent ekspropriationPermanent ekspropriationMidlertidig ekspropriation1Midlertidig ekspropriationBygning, der eksproprieresHusnr.NN0 100m100 m28 Udbygning og modernisering Vamdrup-Vojens

Neder LertVodskovvejSønderbyvej34Nyt sporEksisterende sporEksisterende Nyt spor sporBygning der eksproprieresPermanent ekspropriationPermanent ekspropriationMidlertidig ekspropriationMidlertidig ekspropriationBygning, der eksproprieres1 Husnr.0 100mNN100 mArealbehov og ekspropriation29

SommerstedSommerstedGrønnegade Parkvej StoregadeAmtsbanevejen311Eksisterende sporEksisterende sporNyt sporNyt sporBygning der eksproprieresPermanent ekspropriationPermanent ekspropriationMidlertidig ekspropriationMidlertidigt arbejdsområde på banearealMidlertidig ekspropriationBygning, der eksproprieresMidlertidig 1 Husnr. arbejdsområde på baneareal0 100mNN100 m30 Udbygning og modernisering Vamdrup-Vojens

TalindTovskovvej62Nyt sporEksisterende sporEksisterende Nyt spor sporBygning der eksproprieresPermanent ekspropriationPermanent ekspropriationMidlertidig ekspropriationMidlertidig ekspropriationBygning, der eksproprieres1 Husnr.0 100mNN100 mArealbehov og ekspropriation31

KestrupBillundvejSønderløkke9Nyt sporEksisterende sporEksisterende sporNyt sporBygning der eksproprieresPermanent ekspropriationPermanent ekspropriationMidlertidig ekspropriationMidlertidig ekspropriationBygning, der eksproprieres1 Husnr.0 100mNN100 m32 Arealbehov og ekspropriationUdbygning og modernisering Vamdrup-Vojens

JegerupBygadenKærager21112Nyt sporEksisterende sporEksisterende Nyt spor sporBygning der eksproprieresPermanent ekspropriationPermanent ekspropriationMidlertidig ekspropriationMidlertidig ekspropriationBygning, der eksproprieres1 Husnr.0 100mNN100 mArealbehov og ekspropriation33

Påvirkning af omgivelserne– når banen er udbyggetBanedanmark har undersøgt og vurderethvordan projektet vil påvirke omgivelserne– og hvordan påvirkningerne kan undgåseller begrænses.ArkitekturDer er i projektet tilstræbt koordinerede principper for designgældende for hele strækningen fra Vamdrup til Vojens medudgangspunkt i lokale forudsætninger med fokus på særligelandskabsarkitektoniske elementer og bygningsværkernes arkitekturfor at sikre, at baneanlægget indpasses som helhedlokalt og regionalt.De arkitektoniske strukturer der behandles er byer, landsbyer,stationer og broer.ByerVamdrup og Vojens har begge udviklet sig med udgangspunkti banen. Den urbane/arkitektoniske kontaktflade ibyerne består af stationsbygninger og –områder samt overvejendeerhverv og industri. Mellem boliger, boligområder,offentlige områder og banen er der stort set overalt gennemgåendeafværgeforanstaltninger i form af vegetation, på nærved de sporbærende broer.Arkitektoniske forandringerUdbygningen vil ikke påvirke byarkitekturen væsentligt. Detforventes dog at det færdige projekts vibrationsbelastningerkan have indvirkning på byarkitekturen, da et par af de gamlebygninger i Vamdrup bliver vibrationsbelastede. Banedanmarkvil aftale nærmere med Kolding Kommune hvad dissebygningers fremtid kunne være.Projektet har i relation til de byarkitektoniske forhold i Sommerstedingen konsekvenser.Oversigt over arkitektur langs banestrækningen34 Udbygning og modernisering Vamdrup-Vojens

LandsbyerKarakteristisk for landsbyerne langs projektstrækningen er, atde er blevet gennemskåret af banen. Strukturen på landsbyernegenspejler sig i de omkringliggende skel, læhegn oglandskabsstruktur, hvor banen tydeligt bryder de oprindeligestrukturer.Støj fra jernbanen bestemmes ved beregninger, da støjen fradet nye anlæg ikke kan måles før dette er etableret. Til beregningener anvendt data fra målinger af lignende situationer.Dermed kan støjen bestemmes for de fremtidige forholdinden banen udbygges. Grundlaget for støjberegningerne erfastlagt af Miljøstyrelsen. Støj fra jernbaner beregnes efterNord2000 metoden dels som årsmiddelværdier, L den, og delssom maksimalværdier, LA max. Enheden for såvel L denog L erAmaxi decibel (dB). Resultaterne af beregningerne sammenlignesmed 0 alternativet som er den situation i 2015, hvor projektetikke er blevet gennemført, men trafikken er steget somforventet.Årsmiddelværdien, L den, vægter hvornår på døgnet støjenforekommer og er sammensat af middelstøjen i periodernedag, aften og nat. Støjen i aftenperioden gives et genetillægpå 5 dB og i natperioden 10 dB inden årsmiddelværdienberegnes. Genetillægget regnes med for at tage højde for befolkningensstørre støjfølsomhed om aftenen og om natten.Således vægter 1 tog i aftenperioden det samme som ca. 3tog i dagperioden og 1 tog i natperioden det samme som 10tog i dagperioden.Arkitektoniske forandringerDer er ikke vurderet at være en væsentlig påvirkning af landsbyernesarkitektoniske karakter.BroerBaneelementer koordineres for hele strækningen fra Vamdruptil Vojens i ét sammenhængende og gennemgående arkitektoniskudtryk, der binder banen sammen regionalt samtidigmed at alle broer tilpasses med hensyntagen til lokale forhold.Arkitektoniske forandringerDer er ingen væsentlige arkitektoniske forandringer forbundetmed udbygningen heller ikke i forbindelse med de merevæsentlige lokaliteter over Kongeå og Nørreå, hvor dæmningenudbygges eller i forbindelse med en eventuel sporsænkningved Vodskovvej.Støj og vibrationerStøj fra jernbanenMaksimalværdien er det højeste støjniveau, der forekommerved en togpassage, og beregnes ens over hele døgnet.Til vurdering af om en bolig er støjbelastet af togstøj anvendesMiljøstyrelsens vejledende grænseværdier L den= 64 dBfor årsmiddelværdien og L Amax= 85 dB for maksimalniveauet.Det er niveauet ved boligens facade som lægges til grund forvurderingen. For etageboliger er støjen beregnet på facadenpå hver etage ud for hver enkelt bolig og for enfamilieboligerved stueetagen samt ved 1. sal hvis den er registreret udnyttet.Der er en usikkerhed forbundet med beregningerne. Densamlede usikkerhed på støjberegningerne er vurderet til 3 dB.Ved beregninger af støj tages der hensyn til alle de forhold,som har betydning for støjens udbredelse og støjniveauet.Det er:Trafiksammensætning - forskellige togtyper støjer forskelligtTrafikmængden - antal meter tog pr. type fordelt i hhv. dag,aften og natperiodenToghastigheden - støjen øges med hastighedenForholdene for lydens udbredelse - bygninger og terrænsamt vindretning fra banen har stor indflydelse på støjensudbredelse.På hele projektstrækningen, vil boliger, hvor enten L den> 64dB eller L Amax> 85 dB få tilbudt facadeisolering. Facadeisoleringbestår typisk i udskiftning af vinduer, lyddæmpningaf ventilationskanaler og lignende. Denne facadeisoleringer i stil med støjskærme en afværgeforanstaltning mod støj.Banedanmark udfører kun afværgeforanstaltninger for støj iområder som projektet påvirker direkte. Dette betyder at kunområder, der er direkte påvirket af anlæggelsen af et ekstraspor kan forvente hhv. støjskærm eller facadeisolering.Påvirkning af omgivelserne – når banen er udbygget35

Den endelige afklaring af præcis hvilke boliger, der vil blivetilbudt facadeisolering vil først ske i forbindelse med detailprojekteringenaf baneanlægget, hvor mindre justeringer afbanen samt ændrede forhold omkring banen kan indgå i støjberegningerne.En tilsvarende vurdering i detailfasen vil finde sted i forholdtil placeringen af den endelige opsætning af støjskærme. Opsætningaf støjskærme er baseret på en beregning med enlang række faktorer såsom: antal boliger på en strækning,hvor stor støjbelastningen er på hver bolig, geneværdien m.m.Opsætning af støjskærme afklares endeligt i detailprojekteringen.Bygningsanvendelse 0-alternativ Udbygning ogmoderniseringVamdrup - VojensParcel- og rækkehuse, stuehuse m.m. 34 98Etageboliger og kollegielejligheder 31 40Boligenheder i alt 65 138Heraf boligenhed støjisoleret 31 72Heraf boligenhed uden støjisolering 35 66Af de 138 støjbelastede boliger langs projektstrækningen, erder fundet 66 boliger, der ikke tidligere har fået udført støjisolering.Disse boliger vil få tilbudt støjisolering. Støjisoleringgennemføres fuldt betalt af anlægsprojektet og sker på baggrundaf en individuel vurdering af alle boliger, der er omfattet.De 72 boliger, som allerede har fået udført støjisolering,vil ikke få tilbud om ny støjisolering.Trafikken med transitgodstog, der står for størstedelen afstøjgenerne, forventes reduceret fra 2020 i forbindelse medFemern Bælt forbindelsens ibrugtagen og forventes at faldemarkant senest 7 år efter når landanlæggende i Tyskland erfuldt udbygget. Hertil kommer at krav om reduktion af støjpå nye godsvogne i fremtiden vil medføre en betydelig reduktionaf den gennemsnitlige støjbelastning på omkring 10 dB.Derfor forventes den generelle støjbelastning på strækningenat være faldende i fremtiden.Antal støjbelastede boliger opdelt på bygningsanvendelse, hvor L denerstørre end 64 dB.Resultaterne af støjberegningerne er angivet på to måder;støjkort og angivelse af antal støjbelastede boliger i skemaer.Støjkortene giver et overskueligt billede af støjens udbredelseog effekten af opsatte støjskærme. Resultaterne i skemaerneer baseret på de mere præcise beregninger af facadestøjen påhver enkelt bolig og på hver etage af boligen. Disse resultaterligger også til grund for opgørelsen af det samlede omfang afstøjbelastede boliger, omfanget af støjdæmpende foranstaltningersamt opgørelse af de samlede omkostninger.Projektet medfører en stigning i antallet af støjbelastede boligerfra 65 i 0-alternativet til 138 efter projektets gennemførelse.På strækningen fra Vamdrup til Vojens er der ikkegrundlag for at etablere flere støjskærme som følge af projektet.Banedanmark foretager som tidligere beskrevet supplerendeberegninger i forbindelse med detailprojekteringenog dette kan ændre på disse tal.36 Udbygning og modernisering Vamdrup-Vojens

StøjkortVamdrupIdrætsvejÅbakkenHerredsvejBuenSøgadeGrønningenMindegadeNørregadeGrønvangGrønnegadeVillagadeNygadeVamdrupGartnervængetFredensgadeVamdrup stationBanegårdspladsenBavnevejVestergadeJernbanegadeIndustrivejGasværksvejDanmarksgadeHestehavenTorvetHavegadeSydbanegadeStadionvejKinovejPlantagegadeDuevejØstergadeSøndergadeSkovborglundvejParcelvejMargrethevejSolvængetØstervængetGadegaardsvejÅvængetDysse AgerNyt sporNyt sporEksisterende sporEksisterende sporKapacitetsudvidelse, 64 dBKapacitetsudvidelse, 64 dB0-alternativ, 64 dB0-alternativ, 64 dBKongeåvejBolig eller bygning for støjfølsom anvendelseEksisterende støjskærmAnden bygning/bygning udenfor støjkorridorEksisterende støjskærm, flyttetNKongeåvejFlyttet støjskærmBolig eller bygning for støjfølsom anvendelseAnden Eksisterende bygning/bygning støjskærmuden for støjkorridor0 150 mN0200 mPåvirkning af omgivelserne – når banen er udbygget37

StøjkortBastrupSkovborglundvejKirkevejSøndergadeMargrethevejSøndermarkenVamdrupDysse AgerSkovbrynetTøndervejKongeåparkenKæmpes AgerBallegårdsvejBastrupBallegårdsvejNyt sporNyt sporEksisterende sporEksisterende sporKapacitetsudvidelse, 64 db Bolig eller bygning for støjfølsom anvendelseKapacitetsudvidelse, 64 dBBolig eller bygning for støjfølsom anvendelse0-alternativ, 64 dbAnden bygning/bygning udenfor støjkorridor0-alternativ, 64 dBAnden bygning/bygning uden for støjkorridorN0 150 mN0200 m38 Udbygning og modernisering Vamdrup-Vojens

StøjkortKoldingvejSoelsvejBallegårdsvejKoldingvejBastrup SkovvejNyt sporNyt sporEksisterende sporEksisterende sporKapacitetsudvidelse, 64 db Bolig eller bygning for støjfølsom anvendelseKapacitetsudvidelse, 64 dBBolig eller bygning for støjfølsom anvendelse0-alternativ, 64 dbAnden bygning/bygning udenfor støjkorridor0-alternativ, 64 dBAnden bygning/bygning uden for støjkorridorNN0 150 m0200 mPåvirkning af omgivelserne – når banen er udbygget39

StøjkortBastrup SkovKoldingvejBastrup SkovvejKragredevejNyt sporNyt sporEksisterende sporEksisterende sporKapacitetsudvidelse, 64 db Bolig eller bygning for støjfølsom anvendelseKapacitetsudvidelse, 64 dBBolig eller bygning for støjfølsom anvendelse0-alternativ, 64 dbAnden bygning/bygning udenfor støjkorridor0-alternativ, 64 dBAnden bygning/bygning uden for støjkorridorNN0 150 m0200 m40 Udbygning og modernisering Vamdrup-Vojens

StøjkortFarrisFarrisvejFarrisFarrisvejFarrisvejNyt sporNyt sporEksisterende sporEksisterende sporKapacitetsudvidelse, 64 db Bolig eller bygning for støjfølsom anvendelseKapacitetsudvidelse, 64 dBBolig eller bygning for støjfølsom anvendelse0-alternativ, 64 dbAnden bygning/bygning udenfor støjkorridor0-alternativ, 64 dBAnden bygning/bygning uden for støjkorridorNN0 150 m0200 mPåvirkning af omgivelserne – når banen er udbygget41

StøjkortOver LertHøjrupvejOver LertHøjrup OverskovvejHofvejFarrisvejJuhls VejHofvejKærgårdvejNyt sporNyt sporEksisterende sporEksisterende sporKapacitetsudvidelse, 64 db Bolig eller bygning for støjfølsom anvendelseKapacitetsudvidelse, 64 dBBolig eller bygning for støjfølsom anvendelse0-alternativ, 64 dbAnden bygning/bygning udenfor støjkorridor0-alternativ, 64 dBAnden bygning/bygning uden for støjkorridorNN0 150 m0200 m42 Udbygning og modernisering Vamdrup-Vojens

StøjkortNeder LertSommerstedvejOverbyvejLertevejSillerupforteNeder LertSillerupvejVodskovvejSønderbyvejNyt sporNyt sporEksisterende sporEksisterende sporKapacitetsudvidelse, 64 db Bolig eller bygning for støjfølsom anvendelseKapacitetsudvidelse, 64 dBBolig eller bygning for støjfølsom anvendelse0-alternativ, 64 dbAnden bygning/bygning udenfor støjkorridor0-alternativ, 64 dBAnden bygning/bygning uden for støjkorridorNN0 150 m0200 mPåvirkning af omgivelserne – når banen er udbygget43

StøjkortSommerstedBakkevejRolighedsvejAkmajvejIndustrivejHyldevængetIngeniørvejEngvejSommerstedJernbanegadeStoregadeSøndermarksvejGrønnevangGrønnegadePerlevejMosevængetParkvejStoregadeAmtsbanevejenTovskovvejNyt sporNyt sporEksisterende sporEksisterende sporKapacitetsudvidelse, 64 db Bolig eller bygning for støjfølsom anvendelseKapacitetsudvidelse, 64 dBBolig eller bygning for støjfølsom anvendelse0-alternativ, 64 dbAnden bygning/bygning udenfor støjkorridor0-alternativ, 64 dBAnden bygning/bygning uden for støjkorridorNN0 150 m0200 m44 Udbygning og modernisering Vamdrup-Vojens

StøjkortTalindTovskovvejTalindTalindBillundvejKestrupvejKastvråvejNyt sporNyt sporEksisterende sporEksisterende sporKapacitetsudvidelse, 64 db Bolig eller bygning for støjfølsom anvendelseKapacitetsudvidelse, 64 dBBolig eller bygning for støjfølsom anvendelse0-alternativ, 64 dbAnden bygning/bygning udenfor støjkorridor0-alternativ, 64 dBAnden bygning/bygning uden for støjkorridorNN0 150 m0200 mPåvirkning af omgivelserne – når banen er udbygget45

StøjkortKestrupSelskærvejKestrupSønderløkkeBillundvejNyt sporNyt sporEksisterende sporEksisterende sporKapacitetsudvidelse, 64 db Bolig eller bygning for støjfølsom anvendelseKapacitetsudvidelse, 64 dBBolig eller bygning for støjfølsom anvendelse0-alternativ, 64 dbAnden bygning/bygning udenfor støjkorridor0-alternativ, 64 dBAnden bygning/bygning uden for støjkorridorN0 150 mN0200 m46 Udbygning og modernisering Vamdrup-Vojens

StøjkortJegerupRanunkelvejKirketoftenOverbæksvejHaderslevvejJegerupBålhøjvejKæragerNørreagerØsteragerBygadenGammel StadsvejVolbrovejNyt sporNyt sporEksisterende sporEksisterende sporKapacitetsudvidelse, 64 db Bolig eller bygning for støjfølsom anvendelseKapacitetsudvidelse, 64 dBBolig eller bygning for støjfølsom anvendelse0-alternativ, 64 dbAnden bygning/bygning udenfor støjkorridor0-alternativ, 64 dBAnden bygning/bygning uden for støjkorridorN0 150 mN0200 mPåvirkning af omgivelserne – når banen er udbygget47

StøjkortVojensVolbrovejVojens KolonihaveforeningOdinsvejVojensTirsvangLokesagerSkjoldsvængeHermodsvangBaldersagerHejmdals BrovejYmersvangFrejsagerNyt sporNyt sporEksisterende sporEksisterende sporThorsagerFriggsvangKapacitetsudvidelse, 64 db Bolig eller bygning for støjfølsom anvendelseKapacitetsudvidelse, 64 dBBolig eller bygning for støjfølsom anvendelse0-alternativ, 64 dbAnden bygning/bygning udenfor støjkorridor0-alternativ, 64 dBAnden bygning/bygning uden for støjkorridorTrekantenN0 150 mN0200 m48 Udbygning og modernisering Vamdrup-Vojens

Vibrationer og vibrationsgrænseværdierVibrationer fra jernbaner opstår når et tog i bevægelse fremkaldersvingninger i skinner og underlag. Vibrationer bredersig gennem jorden til nærliggende bygninger. Det kan medføre,at bygningerne ryster svagt, at glas klirrer m.m.Vibrationer måles og beregnes i enheden dB, uden at dettedog kan sammenlignes med niveauet for støj, som også angivesi dB.Beregnede vibrationer i drifts- og anlægsfasen vurderes medudgangspunkt i en grænseværdi på 75 dB, for boligenheder.Den tilsvarende grænseværdi for erhvervsenheder er 85 dB.Grænseværdien er en vægtet værdi baseret på middelværdienaf niveauet fra godstog, som er den togtype, som giverde højeste niveauer på strækningen. Føletærsklen for netopmærkbare vibrationer ligger på 71-72 dB, hvilket betyder, atman normalt kan mærke vibrationer selv om grænseværdienoverholdes.Boligenheder betragtes som vibrationsbelastede i driftsfasen,hvis forskellen i vibrationsniveauet mellem 0-alternativet ogprojektforslaget (før- og efter-værdier) er på 1 dB eller deroversamt at grænseværdien for projektforslaget overstiger75 dB. International forskning viser at mennesker først kanregistrere ændringer i vibrationsniveauet når disse øges medomkring 1-2 dB. Alle forskelle i vibrationer under 1 dB erderfor ikke medtaget, da de ikke er vurderet mærkbare formennesker. Beregnede vibrationer er angivet med 1 decimal.Der eksisterer ingen standardiseret metode til beregning afvibrationer fra jernbaner. Beregningerne er foretaget ud fra enerfaringsbaseret vibrationsmodel. Modellen er baseret på erfaringerog målinger fra eksisterende jernbaneanlæg og tagerhensyn til togtype, hastighed, jordbundsforhold og bygningstype(enfamiliebolig eller etagebolig).Der er kun begrænsede muligheder for at reducere vibrationspåvirkningernefra jernbanen. Togenes vibrationer kani nogen grad reduceres ved løbende vedligeholdelse af hjulog skinner. Ved nybyggeri nær en jernbane kan bygningskonstruktionentilpasses således at eventuelle vibrationermindskes, men på eksisterende ejendomme vurderes det ikkerealistisk at foretage indgreb i bygninger eller banekonstruktioner.Der findes afværgeforanstaltninger som kan sænkevibrationsniveauet ved en ejendom så meget at man, i de flestetilfælde kan undgå ekspropriation. Banedanmark kan dogførst være i besiddelse af endelig dokumentation for effektenaf disse afværgeforanstaltninger ultimo 2012 og vil herefteranvende dem hvis effekten er tilfredsstillende.Ved kraftigere vibrationspåvirkninger kan der opstå revnerog skader på bygninger, men dette opstår erfaringsmæssigtførst ved påvirkninger, som ligger markant over grænsen formærkbare vibrationer – og betydeligt over de vibrationer, somerfaringsmæssigt forekommer fra jernbaner. Bygningsskadeligevibrationer vurderes ikke at forekomme.Vibrationer breder sig gennem jorden og rammer fundamentet af boligen.Dette kan få boligen til at vibrere. Vibrationerne bliver voldsommere johøjere op i bygningen de bevæger sig.Påvirkning af omgivelserne – når banen er udbygget49

KongeåBastrupdamBastrup MoseBlååVamdrupBastrup skovBastrup skovvejFarrisNaturenBanedanmark har gennemført undersøgelser af naturområderog vurderet de mulige påvirkninger af naturområder og beskyttededyre- og plantearter i forbindelse med udbygningenaf jernbanen fra Vamdrup til Vojens. Banedanmark har desudenholdt besigtigelser af mulige afværgeforanstaltningermed de involverede kommuner og vil forsat koordinere medkommunerne om etablering af erstatningsnatur. Undersøgelsernei området er sket i relation til internationale, nationaleog regionale bestemmelser, som gennemgås herunder.JelsJuhls VejBykær engeLert SkovBykær Bæk Mellem LertBastrup BækVodskovvejNørreåSommerstedKestrupvejSelskær BækJegerupProjektstrækningVoldbrovejEksisterende sporEksisterende stationFattigkærBilag IV registreringBeskyttet vandløbBeskyttelseslinjeVojensFredet områdeBeskyttet naturNSkov0 2km© BanedanmarkNaturinteresser langs banestrækningen.Natura 2000Natura 2000 er en samlebetegnelse for EU fuglebeskyttelses-og habitatområder. For disse områder gælder fuglebeskyttelsesdirektivetog habitatdirektivet. Direktiverne skal sikreværdifulde naturområder og dermed vilde dyr og plantersleveområder (habitater) i EU. Ved planlægning af anlægsprojekterskal det sikres, at projektet ikke skader de arter ognaturtyper, som Natura 2000-områderne er udpeget til at bevare.Hvis der er risiko for en sådan påvirkning, skal projektetskonsekvenser for et berørt Natura 2000-område vurderes udfra områdets bevaringsmålsætninger. Den overordnede bevaringsmålsætningfor områderne er at sikre eller genopretteen gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, somområdet er udpeget for. En art eller naturtype har en gunstigbevaringsstatus, når den er stabil eller i udbredelse. Forsigtighedsprincippetspiller en central rolle i administrationen afNatura 2000-områder. Princippet indebærer, at videnskabeligtvivl om skadelige påvirkninger skal komme Natura 2000-områdernetil gode. Kravet om konsekvensvurdering gælder forprojekter, uanset om de ligger geografisk placeret inden foreller uden for et Natura 2000-område. Det afgørende er, omplaner og projekter påvirker de arter og naturtyper, områdeter udpeget til at beskytte.Habitatdirektivets bilag IV-arterHabitatdirektivet forpligter EU-landene til at beskytte enrække truede, sårbare og ofte sjældne dyrearter og deres levesteder,også selv om de lever uden for de særlige beskyttelsesområder.Denne forpligtelse har en anden karakter endudpegningen af Natura 2000-områder, hvor selve området erdet centrale. De beskyttede arter er opført i direktivets bilagPåvirkning af omgivelserne – når banen er udbygget51

IV og kaldes derfor bilag IV-arter. Langt størstedelen af bilagIV-arterne er forholdsvis sjældne, men i Danmark findes ogsåen række mere almindelige og ikke nationalt truede arter,der er bilag IV-arter. Myndighederne skal sikre sig, at yngle-eller rasteområder for bilag IV-arter ikke beskadiges ellerødelægges af de aktiviteter, der planlægges. Habitatdirektivettillader indgreb i yngle- og rasteområder, hvis det gennemafværgeforanstaltninger kan sikres, at en sammenhængendeøkologisk funktionalitet opretholdes på mindst samme niveausom hidtil. En sådan tilgang kan i mange tilfælde anvendesfor mere udbredte arter, som forholdsvis nemt koloniserer nyeyngle- og rasteområder med tilsvarende økologisk funktionfor arterne.NaturbeskyttelseslovenNaturbeskyttelsesloven tilsigter bl.a. at beskytte vilde dyr ogplanter samt deres levesteder som søer, vandløb, moser, engeog andre naturtyper, når f.eks. en jernbane skal udbygges.Beskyttede naturtyper (§ 3)Alle heder, moser, enge og overdrev med et samlet areal over2.500 m2 er beskyttet mod ændringer, når jernbaner og andreanlæg etableres. Det samme gælder alle vandløb, der er udpegetsom beskyttede, og søer over 100 m2. Bestemmelsernegælder enhver ændring af tilstanden, herunder bebyggelse,opdyrkning, anlæg, tilplantning, dræning og opfyldning.Områderne kaldes § 3-områder.Beskyttelseslinjer langs strand, ferskvand, skov m. v. (§§ 15 –19)Langs strande, åer, skovbryn mv. fastsætter naturbeskyttelseslovenforskellige begrænsninger i brugen af arealerne, f.eks.forbud mod byggeri, anlægsarbejder, placering af materielmv. Der er forskellige begrænsninger i de enkelte bestemmelser,som projektet har forholdt sig til.RødlisteEn rødliste er en fortegnelse over plante- og dyrearter, kaldetrødlistearter, som er sjældne, er i fare for at forsvinde eller alleredeer forsvundet. Rødlisten er en national og internationalregistrering af dyre- og plantearters bevarelsesstatus. At enart er rødlistet betyder ikke, at den er omfattet af en særligbeskyttelse, men viser, at arten har naturbeskyttelsesmæssiginteresse. En del rødlistede arter er dog beskyttet af f.eks.Habitatdirektivet.SkovlovenEn væsentlig del af alle danske skove er fredskov, herunderogså en stor del af skovarealerne langs jernbanen. Det betyder,at områderne skal være beplantet med træer, der dannereller med tiden vil danne skov af højstammede træer. Sårbarenaturtyper som moser og enge i fredskov skal bevares. Hvorprojektet medfører indgreb i fredskov, eller hvor fredskovpligtenskal ophæves, etableres erstatningsskov et andet sted.Inddragelse af arealer med fredskov kræver dispensation fraNaturstyrelsen, og ved ophævelse af fredskovspligten vurdererstyrelsen omfanget af etablering af erstatningsskov. Erstatningsskovudlægges som udgangspunkt i forholdet 2:1.MiljømålslovenMiljømålsloven fastlægger rammerne for beskyttelsen af overfladevandog grundvand og for planlægning inden for deinternationale naturbeskyttelsesområder. Loven sikrer, at EU’svandrammedirektiv indgår i den danske lovgivning. Ifølgemiljømålsloven skal danske myndigheder inden 2015 sikre,at overfladevandområder og grundvandsforekomster har engod tilstand. Kravet om god økologisk tilstand gælder søer,vandløb og kystvande. En god økologisk tilstand betyder, atvandet skal have en kvalitet, der giver gode betingelser for dyrog planter. Det sikres ved at udarbejde statslige vandplaner ogefterfølgende kommunale handleplaner. I takt med, at vandplanernevedtages, vil de erstatte de gældende regionplaner,der i henhold til planloven har fået retsvirkning som et landsplandirektiv,indtil vandplanerne træder i kraft.Begrænsning af påvirkningerneBeskyttelse af naturen er et af de væsentlige hensyn, der ertaget ved planlægning af jernbanen fra Vamdrup til Vojens.Det kan dog ikke undgås, at projektet vil have en række påvirkningerpå omgivelserne, og der gennemføres derfor enrække afhjælpende foranstaltninger, som kan medvirke til atundgå, mindske eller kompensere for miljøpåvirkningerne afen opgraderet bane. De forskellige typer af afhjælpende foranstaltningerer omtalt nedenfor.52 Udbygning og modernisering Vamdrup-Vojens

Eksempel på faunapassage for dyr.FaunapassagerDer etableres faunapassager, som dyr kan anvende til passagepå tværs af jernbanen. Der skelnes mellem forskelligetyper af faunapassager: paddepassager, faunapassager til småog mellemstore pattedyr og passager til større pattedyr. Mindrepattedyr som ræv, grævling, pindsvin, mår og gnaverekan også benytte paddepassagerne. Faunapassager modvirkerjernbanens barriereeffekt for dyrenes vandring og spredningi landskabet. Faunapassager er mest effektive, når de placeresi forlængelse af eksisterende, naturlige ledelinjer, såsomlevende hegn, skovbryn og vandløb. Faunapassagerne anlæggesderfor så vidt muligt, hvor naturlige ledelinjer findes iforvejen. Faunapassager for større pattedyr suppleres medsmå ledende beplantninger, levende hegn eller vildthegn. Påvigtige lokaliteter for flagermus langs banen vil levende hegnblive genplantet.ErstatningsvandhullerErstatningsvandhuller etableres, hvor vandhuller nedlæggeseller som kompensation for generelle forringelser af levestederog spredningsmuligheder. Erstatningsvandhuller anlæggesmed en vandflade på 300-500 m2 afhængig af lokaleterrænforhold og vandhullernes funktion. Etableringen sker isamarbejde med den berørte kommune. Erstatningsvandhullerkan kompensere for jernbanens påvirkning af padder ogflagermus, fordi de inden for en kort årrække kan udvikle sigtil egnede levesteder for padder og jagtomrader for flagermus.Træfældning reduceresFor at kunne varetage hensyn til flagermus reduceres træfældningved anlægsarbejderne i videst muligt omfang. Dergøres en særlig indsats for at nedbringe risikoen for fjernelseaf rasteområder i træer og for forstyrrelser af ledelinjer. Arbejdsarealerplaceres så vidt muligt uden for bevoksninger.På særlige delstrækninger plantes nye træer som erstatningfor de træer, der fældes. I tilfælde, hvor der sker fældning afflagermusegnede træer, vil det foregå i september af hensyntil overvintrende flagermus og for at undgå påvirkning af flagermusunger.FlagermuskasserHvor det ikke kan undgås at fælde træer, som er egnede forflagermus at raste i, opsættes flagermuskasser som kompensation.Desuden opsættes flagermusskjul under broer.LedelinjerLedende beplantning kan føre dyrene frem til faunapassagerog lede flagermus over jernbanen. Hvor ledende beplantningfældes, vil der blive etableret ny beplantning.Påvirkning af omgivelserne – når banen er udbygget53

HegnFor at mindske risikoen for trafikdræbte rådyr og andre pattedyropsættes der efter nærmere vurdering vildthegn omkringen række faunapassager langs banen. Paddehegn anvendesi forbindelse med paddepassager for at lede paddernetil passagen. Afværgeforanstaltninger som etablering af nyeledelinjer, erstatningsvandhuller og øvrige levesteder vil førstvære effektive i løbet af en årrække. For at de skal virke hurtigstmuligt i forhold til miljøpåvirkningerne fra jernbanen,etableres afværgeforanstaltningerne så tidligt som muligt iprojektforløbet.De væsentligste naturområder på strækningen er:• Kongeå og Bastrupdam• Lille plantet skov med en pæn bestand af den frededeorkidé skovhullæbe nær Bykær enge beliggende øst forbanen.• Vandhuller mellem Bastrup Skov og Farris med densjældne løvfrø• Blåå med mange arter flagermus• Nørreå med nærliggende naturområder• Fattigkær registreret som beskyttet mose ved Vojensbeliggende vest for banenPåvirkning af naturinteresserBanedanmark har gennemført en kortlægning af den eksisterendeviden om naturlokaliteter og dyreliv langs banestrækningenmellem Vamdrup og Vojens. Endvidere er der i løbetaf 2010 foretaget feltbesigtigelser inden for en undersøgelseskorridorlangs jernbanen med en bredde på ca. 400 m.NaturområderDer er i alt undersøgt 30 naturområder, som kan blive direkteberørt af projektet. Feltundersøgelsen omfatter en vurderingaf naturområdets botaniske værdi.Tre af naturområderne har en estimeret botanisk værdi påmoderat, hvilket betyder at der findes enkelte arter som ertypiske for værdifulde lokaliteter. Ud over de tre naturområderfindes der en række økologiske spredningskorridorer, sombestår af større, sammenhængende naturområder.Natura 2000- områderDer er to Natura 2000-områder mindre end 5 km fra banestrækningen.Det er EF-Habitatområde H80 Kongeå beliggendeca. 4,5 km vest for projektstrækningen, og EF-habitatområdeH81 og EF-Fuglebeskyttelsesområde F59 PamhuleSkov og Stevning Dam beliggende 2,2 km sydvest for Vojens.Habitatområde H250 Svanemose forekommer 8 km fra projektstrækningenog er vurderet for langt væk fra banestrækningentil at blive påvirket af projektet.Den samlede vurdering er, at der ikke vil ske nogen direkte,indirekte eller kumulativt væsentlig påvirkning af Natura2000-områderne (EF-habitatområde H80 – Kongeå, EF-habitatområdeH81 og EF-Fuglebeskyttelsesområde F59 PamhuleSkov og Stevning Dam) ved udbygning og modernisering afjernbanen mellem Vamdrup og Vojens.FugleDer er registreret seks fokusarter inden for eller meget nærundersøgelseskorridoren. Disse er: Hvepsevåge, rød glente,rørhøg, engsnarre, vagtel og ravn. Af disse seks arter er detkun vagtel, der er vurderet til at være en regelmæssig ynglefuglpå mark- og engarealer inden for og nær undersøgelseskorridoren.Flere af fokusarterne er opført på EF- Fuglebeskyttelsesdirektivetsbilag I og er strengt beskyttede. Vagtelindgår i Danmarks rødliste.§3 beskyttet moseområde ved FattigkærKonsekvenser og afværgeforanstaltningerDer forventes ingen væsentlig barriereeffekt af projektet forfuglelivet generelt.54 Udbygning og modernisering Vamdrup-Vojens

Konsekvenser og afværgeforanstaltningerBarrierereffekten af anlæggets fysiske udstrækning og trafikmønsteret– hyppighed og døgnvariation – har indflydelse på,hvor massiv en barriere jernbanen fremover vil være. Der er pånuværende grundlag ikke tilstrækkelig videnskabelig dokumentationtil, at der kan formuleres specifikke afværgetiltagfor specifikke paddearter.Generelt er det dog vurderet, at padders risiko for at blivedræbt på banen, under forsøg på at krydse den, vil øges somkonsekvens af udvidelsen til dobbeltspor. Den genetiske udvekslingpå tværs af banen reduceres hermed også. Påvirkningenforventes dog kompenseret ved etablering af en rækkeynglevandhuller som vil føre til en større samlet bestand påbegge sider af banen.Spidssnudet frø er en strengt beskyttet dyreart og tages derfor ekstrahensyn til den i projektet.Af fokusarterne truffet inden for eller nær undersøgelseskorridorenvurderes vagtel, som nævnt, at være den eneste art,der kan have en regelmæssig forekomst i projektområdet.I driftsfasen vil den øgede trafik på jernbanen medføre, atstøjniveauet nær jernbanen stiger. Vagtel er ifølge en tyskrapport sårbar overfor støj på over 52 dB(A). Det øgede støjniveaulangs banen kan påvirke enkelte yngleforekomster afvagtel og medføre en mindre reduktion i potentielle yngelstederfor arten. Da dyrkede marker og græsenge, som ervagtlens habitat, er almindeligt forekommende omkring projektstrækningenog i Danmark som helhed, vurderes stigningeni støj ikke at påvirke arten væsentligt.PadderDer er registreret seks arter af padder i undersøgelseskorridoren:Løvfrø, spidssnudet frø, stor vandsalamander, butsnudetfrø, skrubtudse og lille vandsalamander. Heraf er kun de treførstnævnte, dvs. løvfrø, spidssnudet frø og stor vandsalamander,strengt beskyttede og omfattet af bilag IV.Specifikke afværgeforanstaltninger for padder i driftsfasen eretablering af:• 1 lavvandet vandhul til spidssnudet frø i forbindelse mederstatningsnatur ved Bastrupdam• 2 nye vandhuller til løvfrø og stor vandsalamander påøstsiden af banen ved Bastrup Skovvej• 4-6 vandhuller på østsiden og 6-10 vandhuller på vestsidenaf hensyn til løvfrø fra Juhlsvej til nord for MellemLert• Etablering eller pleje af 1 vandhul ved Vodskovvej• Pleje eller etablering af 2 vandhuller på vestsiden ogpleje/etablering af 3 vandhuller på østsiden af hensyn tilpadder fra syd for Jegerup til nord for VojensBanedanmarks undersøgelser viser, at projektet med følgendetiltag kan gennemføres, så den økologiske funktionalitet forbilag IV arterne af padder kan opretholdes.FlagermusAlle danske flagermus er strengt beskyttede og anført på bilagIV. Der er påvist mindst syv arter af flagermus under feltarbejdet.De er: Sydflagermus, dværgflagermus, pipistrelflagermus,vandflagermus, troldflagermus, brunflagermus og langøretflagermus. Desuden er damflagermus sandsynligvis også tilstedei området.Konsekvenser og afværgeforanstaltningerDer vil i driftsfasen forekomme en større dødelighed for flagermusbestandenesom følge af øget antal tog. Dette gør sigspecielt gældende, hvis flere tog kører i nattetimerne, hvorflagermus er aktive. Risikoen for kollision er særlig stor, hvorflagermusene jager over sporene, eller hvor en flyverute følgerPåvirkning af omgivelserne – når banen er udbygget55

BirkemusBirkemus er opført på Habitatdirektivets bilag IV, og er indenfor de senere år registreret i en afstand af 3 km fra banen. Engrundig undersøgelse af potentielle levesteder for birkemusved Bastrupdam, Blåå og Nørreå i forsommeren 2011, vistedog, at birkemus ikke var til stede i undersøgelseskorridoren.Flagermus lever i gamle træer, og derfor fældes gamle træer som udgangspunktikke på strækninger hvor der er konstateret flagermus.banen. Ved flyveruter, der krydser jernbanen, eksponeres deenkelte flagermus kun for trafikken i kort tid. Forringelse afkrydsende flyveruter kan dog have negative effekter for flagermusbestandei et større område. Forøget dødelighed langsbanen vil, sammen med forringelse af flagermusenes fødesøgningsmulighedergennem træfældning, påvirke de berørtebestande negativt.Naturgenopretning og etablering af erstatningsbiotoper vilisær gavne flagermusene, hvis det bidrager til at skabe enstørre sammenhængende naturmosaik. Eksempelvis vil plantningaf levende hegn parallelt med banen forbedre flagermusenesadgang til spredte enge mv. i agerlandskabet. Forudenat fungere som ledelinje vil nye hegn også normalt fungeresom fødesøgningsområder, idet insekter koncentreres langslæsiden af tætte bevoksninger. To parallelle rækker af bevoksningervil blive etableret og vil være særligt velegnedesom fødesøgningsområder. Såfremt yngle- og rastesteder forflagermus f.eks. i gamle træer vil blive påvirket af projektetvil der efter nærmere vurdering i detailfasen bliver indgåetaftaler om mere ekstensiv drift af skovområder, så mængdenaf gamle træer her gradvis forøges.Banedanmarks undersøgelser viser, at udbygningen af banenkan gennemføres, så den økologiske funktionalitet for bilagIV arterne af flagermus kan opretholdes.Konsekvenser og afværgeforanstaltningerDet vurderes, at der kan være potentielle lokaliteter for birkemuspå to andre lokaliteter: ved Blåå og ved lille ådal nordfor Vojens. På disse to lokaliteter gennemføres der derfor følgendeafværgeforanstaltninger:• Blåå: Bund og skrænter i ådalen vest for banen ryddesfor dele af krattet, så den udgør et bedre levested forbirkemus. Der etableres en padderende, som giver eventuellebirkemus mulighed for at krydse banen og dervedmindsker banens barriereeffekt i forhold til ådalen sompotentielt levested og spredningskorridor.• Lille ådal nord for Vojens: Anlægsarbejdet i ådalen skaludføres så nænsomt som muligt, og materialepladsermv. skal ligge uden for ådalen. Den nye baneskråningmå ikke tilplantes med træer eller buske udover en enkeltrække af træer som ledelinje til flagermus. Der etableresen padderende, som giver eventuelle birkemus mulighedfor at krydse banen og derved mindsker banens barriereeffekti forhold til ådalen som potentielt levested ogspredningskorridor.Odder og andre større pattedyrOdder indgår i udpegningsgrundlaget for HabitatområdeKongeå, og arten forekommer i de vandløbssystemer, somkrydser banestrækningen. Observationer af individer og sporaf større vildtlevende pattedyr nær banen omfatter arterne:Mink, ræv, grævling, rådyr og hare.Konsekvenser og afværgeforanstaltningerBarriereeffekten af anlæggets fysiske udstrækning og trafikmønsteret– hyppighed og døgnvariation – har indflydelse på,hvor massiv en barriere jernbanen fremover vil være. Der er pånuværende grundlag ikke tilstrækkelig videnskabelig dokumentationtil, at der kan formuleres specifikke afværgetiltagfor specifikke arter.56 Udbygning og modernisering Vamdrup-Vojens

Det forventes, at projektet ikke vil medføre en forøget dødelighedfor de større pattedyr, der forsøger at krydse banen,men det er muligt, at det vil nedsætte dyrenes villighed til atforsøge at krydse banen. De større pattedyr vil alle have gavnaf de nye faunapassager.OvervågningsprogramVed projektets kortlægning er der registreret følgende bilagIV arter inden for undersøgelseskorridoren: Spidssnudet frø,stor vandsalamander, løvfrø, sydflagermus, dværgflagermus,pipistrelflagermus, vandflagermus, troldflagermus, brunflagermusog langøret flagermus samt sandsynligvis damflagermus.Endvidere er der inden for projektområdet potentiellelevesteder for odder og birkemus. Et specifikt overvågningsprogramfor padder, markfirben, flagermus og odder samtfor funktionen af faunapassager og erstatningsbiotoper vilblive udarbejdet. Formålet med overvågningsprogrammet erat undersøge, om bestandene har overlevet i samme omfangsom før anlæg, og om afværgeforanstaltninger fungerer efterhensigten.Kulturhistoriske interesserDe kulturhistoriske værdier er beskyttet af regler i flere forskelligelove, som gennemgås i det følgende.MuseumslovenMuseumsloven skal blandt andet sikre adgang til og viden omkultur- og naturarven og dens samspil med verden omkringDanmark. Museumsloven fastlægger bestemmelser vedrørendefredede fortidsminder, beskyttede sten- og jorddiger samtgennemførelse af arkæologiske forundersøgelser og udgravninger.I projektet er det især bestemmelserne om beskyttedefortidsminder, beskyttede sten- og jorddiger og kulturarvsarealer,som indgår i vurderingen.Beskyttede fortidsminderFortidsminder som f.eks. gravhøje, voldsteder, ruiner og hulvejekan ses mange steder i landskabet. Ifølge museumslovenmå der ikke ændres ved fortidsminder. Det betyder, at der ikkemå foretages jordbehandling, gødes eller plantes inden for enafstand af to meter fra fortidsminder.Beskyttede sten- og jorddigerSten- og jorddiger er vigtige kulturhistoriske spor i landskabet.Digerne viser tidligere tiders arealanvendelse og indikerermarkskel. Ifølge museumsloven må sten- og jorddiger ikkeændres.KulturarvsarealerKulturarvsarealer er særligt bevaringsværdige arkæologiskelokaliteter, hvor der tidligere er gjort værdifulde fund, og derer sandsynlighed for, at der gemmer sig flere. Udpegningener foretaget af Kulturarvsstyrelsen. Kulturarvsarealer er ikkefredede, men de bør skånes af hensyn til stedets værdifulde,skjulte fortidsminder. Kulturarvsarealer skal ifølge museumsloveninddrages i planlægningen for at bevare oldtidsminderog sammenhænge i landskabet. Efter lovens § 25 vil der indenfor de berørte kulturarvsarealer blive gennemført arkæologiskeforundersøgelser, inden anlægsarbejdet igangsættes,i det omfang de lokale museer vurderer det nødvendigt. Såfremtder under anlægsarbejdet gøres nye arkæologiske fund,stoppes anlægsarbejdet straks, og lokale museer kontaktes.Påvirkning af omgivelserne – når banen er udbygget57

VamdrupNaturbeskyttelseslovenNaturbeskyttelsesloven fastlægger for så vidt angår de kulturhistoriskeværdier bestemmelser om fredninger, fortidsmindebeskyttelseslinjerog kirkebyggelinjer.FredningerNaturbeskyttelsesloven giver mulighed for at gennemføre arealfredningermed henblik på at beskytte landskaber og kulturhistoriskeinteresser i et område.JelsFarrisFortidsmindebeskyttelseslinjeDer må ikke foretages ændringer inden for 100 m omkringsynlige fortidsminder, der er beskyttet efter bestemmelsernei museumsloven. Forbuddet gælder enhver tilstandsændringsåsom byggeri, gravearbejde, hegning, plantning og placeringaf campingvogne.ProjektstrækningEksisterende sporEksisterende stationFredet fortidsmindeByggelinjeBeskyttet digekirkeomgivelseKulturarvsarealerN0 2kmSlotsengMølbyTalindKestrupSommerstedJegerupVojens©BanedanmarkKirkeomgivelserKirkeomgivelser udpeges for at sikre oplevelsen af kirken ilandskabet. Inden for de udpegede kirkeomgivelser må byggeri,anlæg og skovtilplantning kun gennemføres, hvis detikke forringer oplevelsen af samspillet mellem kirke og landskabeller landsbymiljø.KirkebyggelinjeLandets kirker, der ligger åbent i landskabet, er med kirkebyggelinjensikret mod bebyggelse, der kan skæmme kirken. Dermå ikke opføres bebyggelse med en højde over 8,5 m indenfor en afstand af 300 m fra en kirke, med mindre kirken eromgivet af bymæssig bebyggelse i hele beskyttelseszonen.PlanlovenPlanloven fastlægger bestemmelser om, at kommuneplanenskal indeholde retningslinjer for sikring af kulturhistoriske bevaringsværdier,herunder beliggenheden af kulturmiljøer ogandre kulturhistoriske bevaringsværdier, og rammer for bevaringaf bebyggelser eller bymiljøer.Kulturhistoriske interesser langs banestrækningen.KulturmiljøerKulturmiljøer er geografisk afgrænsede områder, der ved deresfremtræden afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssigeudvikling. Det er områder, hvor der er en tydeligsammenhæng mellem flere kulturspor og naturressourcer. Det58 Udbygning og modernisering Vamdrup-Vojens

kan f.eks. være en landsby og dens ejerlav og udskiftningsmønstermed levende hegn, sten- eller jorddiger, vejforløb oggamle mose- eller engarealer.Områder med kulturhistoriske bevaringsværdierDisse områder kan indeholde både jorddækkede og synligekulturspor fra oldtid til nyere tid. Det kan for eksempel drejesig om stendysser, gravhøje, kirker, landsbyer, husmandsbebyggelserog herregårde. Inden for de udpegede områder måtilstanden og arealanvendelsen kun ændres, hvis det kan begrundesud fra væsentlige samfundsmæssige hensyn, herunderetablering af jernbaner og andre trafikanlæg.Konsekvenser ved udbygningen af strækningen mellemVamdrup og VojensInden for projektområdet er der bopladser ved Jels og Slotsengfra istidsjægere fra ca. 12.000 år f.Kr. Dette område vestfor jernbanen, hvor Blåå løber i dag, har stor arkæologiskinteresse. Hærvejen, også kaldet Oksevejen, følger banestrækningenVamdrup – Vojens og er det naturlige vejforløb langsJyllands højderyg. Enkelte af landsbyerne som Mølby ogSommersted har karakteristiske stjerneformede udskiftningsmarker,der stadig er synlige i form af diger og hegn og bærerdet præg, de fik ved landboreformerne og udskiftningen sidsti 1700-tallet. Kulturhistorisk set er det interessant, at Vamdrupog Vojens begge er tidlige eksempler på byer med enbystruktur, der har udviklet sig omkring jernbanen og densstationer. Vamdrup bærer desuden præg af at have væretgrænsestation i perioden hvor Nordslesvig var tysk.Fredede gravhøjeDen eksisterende jernbanestrækning Vamdrup – Vojens liggerinden for 100 meter beskyttelseszonen og nær 2 metersbeskyttelseszonen til én fredet gravhøj. Desuden ligger banennær 100 meter beskyttelseszonen for yderligere tre frededegravhøje. Den fredede gravhøj syd for Sommersted bliver endvidereberørt af anlægsarbejdet, da den ligger direkte op adbanen på udbygningssiden. Der er høj risiko for at påtræffegrave i og omkring gravhøjen. Det er formentlig nødvendigtat gennemføre en grundig udgravning med forskningssigte pådenne lokalitet, og Banedanmark vil derfor kontakte MuseumSønderjylland – Arkæologi Haderslev, hvis ”Udbygning ogmodernisering af Vamdrup-Vojens” gennemføres. Det retsligeRekreative interesser langs banestrækningenPåvirkning af omgivelserne – når banen er udbygget59

grundlag for en eventuel dispensation for fredningsbestemmelserneforventes omfattet af en anlægslov for projektet.KirkeindsigtslinjerDen eksisterende banestrækning Vamdrup-Vojens berørerikke kirkeindsigtslinjer direkte. Hverken det nye spor ellereventuelle ændringer af installationer vil blive anlagt indenforkirkeindsigtslinjerne.Beskyttede digerDer ligger adskillige beskyttede diger ind til eller i umiddelbarnærhed af banestrækningen. Nogle af dem bliver berørt afanlægsarbejdet. Hovedparten af digerne er udskiftningsdigerfra 1700-tallet, og det vil muligvis påvirke landskabets historiskestruktur, hvis de fjernes. Banedanmark vil sikre, atpåvirkning af historiske diger reduceres mest muligt.Arkæologiske fundDer eksisterer adskillige kendte, og formodentlig endnu flerestadig ukendte arkæologiske fund langs banestrækningen.Område af særlig interesse er for eksempel gravhøje ved Talindsom er et formodet forhistorisk ressourceområde i forholdtil de mange tidligere gravhøje i område og potentiel bopladsved Kestrup vejunderføring, hvor det er sandsynligt, at derforekommer sjældne, ca. 14.000 år gamle før-istidsfund frarensdyrjægere. De skjulte, arkæologiske fund er ikke beskytteteller udpeget som værdifulde kulturarvsarealer. Bliver dergjort nye arkæologiske fund under anlægsarbejdet, ophørerarbejdet straks og Museum Sønderjylland – Arkæologi Haderslevkontaktes. Der bliver dog i detailplanlægningen tagethensyn til at de midlertidige arealbehov, som arbejdspladserog adgangsveje, ikke omfatter arealer af kulturhistorisk interesse.Rekreative interesserDe rekreative interesser omfatter offentlighedens adgang tilfrilufts- og fritidsaktiviteter i naturen og i rekreative områder.Kommuneplaner indeholder retningslinjer for beliggenhedenaf arealer til fritidsformål, herunder kolonihaveområder ogandre rekreative områder, jf. bestemmelser i Planloven.Naturområdet omkring Nørreå er klassificeret som værdifuldt landskab.Grønne områder og skove har en særlig stor værdi på grundaf deres naturindhold og mulighed for friluftsoplevelser. I byområderneer de grønne områder, idrætsanlæggene, og kolonihaverneen vigtig mulighed for de nære rekreative oplevelsesmuligheder.Herudover udgør de overordnede cykelruterog rekreative stier et vigtigt bindeled mellem de rekreativeområder og byerne og er med til at sikre befolkningen adgangtil områderne.Som udgangspunkt sikres offentlighedens adgang til naturenad veje og stier gennem naturbeskyttelseslovens kapitel 4.Derudover sikres muligheder for færdsel i det åbne land vedde planlagte regionale og nationale cykelstier og vandreruter,som fastlægges i kommuneplanerne. Bestemmelserne i kommuneplanernesikrer, at der ikke må foretages dispositioner,som forhindrer opretholdelsen af nationale og regionale vandre-og cykelruter.De rekreative forbindelser og områder langs projektstrækningenhar en funktion af nær-rekreative forbindelser og områderfor lokalbefolkningen. De forekommer derfor også (medundtagelse af Nørreå) omkring de større byer Vamdrup ogVojens.De rekreative områder er:• VIF Tennis + boldbane (Vamdrup)• Boldbaner (Sommersted)• Vojens kolonihaveforening (Vojens).60 Udbygning og modernisering Vamdrup-Vojens

Disse områder bliver påvirket støjmæssigt. Visuelt er der alleredehøj bevoksning mellem jernbanen og de rekreative områder.Den visuelle påvirkning vurderes derfor at være af mindrekarakter.Derudover udarbejder kommunerne en vandforsyningsplanefter vandforsyningsloven og vandforsyningsbekendtgørelsen.Endelig giver kommunerne tilladelse til indvinding af grundvand.Naturområdet omkring Nørreå er klassificeret som værdifuldtlandskab og offentligt tilgængeligt, hvor den krydses af banen.I umiddelbar nærhed til banen er der fire forskellige stiruter,hvoraf en af ruterne krydser banen sammen med åløbet.MiljømålslovenMiljømålsloven har til formål at fastlægge rammerne for beskyttelsenaf overfladevand og grundvand samt for planlægninginden for de internationale naturbeskyttelsesområder.Banedanmark ændrer eller udbygger ikke eksisterende stirutersom følge af projektet.Grundvand og drikkevandI Danmark er drikkevandsforsyningen primært baseret på indvindingaf rent grundvand. Myndighederne har derfor fokuspå at beskytte grundvandsmagasinerne mod nedtrængning afmiljøfremmede stoffer fra overfladen. Det sker blandt andetgennem bestemmelserne i miljøbeskyttelsesloven og vandforsyningsloven.MiljøbeskyttelseslovenKommunalbestyrelsen kan efter miljøbeskyttelsesloven fastlæggeet beskyttelsesområde, inden for hvilket der ikke måudledes spildevand, eller nedgraves eller opbevares jord, materialerog lignende, der kan forurene jord eller grundvand.Kommunalbestyrelsen kan desuden meddele påbud eller nedlæggeforbud mod aktiviteter, der kan risikere at forurene eksisterendeeller fremtidige anlæg til indvinding af grundvand.VandforsyningslovenVandforsyningsloven har til formål at sikre, at udnyttelsen ogbeskyttelsen af vandforekomster sker efter en samlet vurderingaf vandforekomsternes omfang, behovet for en tilstrækkeligog kvalitetsmæssigt tilfredsstillende vandforsyning,hensynet til miljø- og naturbeskyttelse og på anvendelse afråstofforekomster.Miljøcentrene udarbejder, med udgangspunkt i bl.a. miljømålsloven,vandplaner for hovedvandoplande. I takt med atvandplanerne vedtages, vil de erstatte de gældende regionplaner,der i henhold til planlovens § 3 har fået retsvirkningsom et landsplandirektiv, indtil vandplanerne træder i kraft.PlanlovenPlanloven har til formål at sikre, at den sammenfattendeplanlægning forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsenog medvirker til at værne om landets natur ogmiljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigtgrundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelseaf dyre- og plantelivet. Loven tilsigter blandt andet, at der udfra en planmæssig og samfundsøkonomisk helhedsvurderingsker en hensigtsmæssig udvikling i hele landet, og at forureningaf luft, vand og jord samt støjulemper forebygges vednye arealanvendelser og anlæg.Områder med særlige drikkevandsinteresserI kommuneplanerne er der udpeget områder med særligedrikkevandsinteresser, områder med drikkevandsinteresser ogområder med begrænsede drikkevandsinteresser. I områdermed særlige drikkevandsinteresser skal der gøres en ekstraindsats for at beskytte grundvandet, så den fremtidige drikkevandsforsyningsikres. Det sker blandt andet gennem kommunaleindsatsplaner. Ved placering af nye anlæg inden forområder med særlige drikkevandsinteresser skal det sikres, atder ikke sker forurening af grundvandet.Kommunalbestyrelsen udarbejder, efter vandforsyningsloven,indsatsplaner over for grundvandsbeskyttelse i områder, som ivandplanen er udpeget som indsatsområder.Grundvandsmagasiner og beskyttelseszonerDer skelnes mellem primære og sekundære grundvandsmagasiner.De primære grundvandsmagasiner udgør de væsentligstegrundvandsressourcer, og det ferske grundvand udnyttesPåvirkning af omgivelserne – når banen er udbygget61

til almen vandforsyning. Sekundære grundvandsmagasiner ermere overfladenære og indeholder begrænsede grundvandsressourcer.Tykkelsen og arten af lerdæklaget over et grundvandsmagasiner afgørende for, hvor sårbart magasinet er over for nedsivningaf miljøfremmede stoffer. Forurening tæt på et vandværksindvindingsboringer kan få alvorlige konsekvenser fordrikkevandsforsyningen.Der er udlagt 300 m beskyttelseszoner omkring vandværkernesboringer. Inden for disse gælder den højeste prioritet igrundvandsbeskyttelsen. Det betyder bl.a., at der som hovedregelikke må placeres grundvandstruende aktiviteter oganlæg. Omkring almene drikkevandsboringer er der desudenudlagt 10 m sprøjtefri zoner. Inden for de sprøjtefri zoner erdet ikke tilladt at anvende sprøjtemidler (pesticider).Drikkevandsinteresser i forbindelse med Vamdrup-Vojens strækningenDa størstedelen af den danske vandforsyning er baseret pågrundvand, er det vigtigt at undgå forurening af grundvandetfra det udbyggede baneanlæg. Desuden skal konfliktermellem grundvandets niveau og baneanlægget undgås. Banestrækningenmellem Vamdrup og Vojens er beliggende iområder med særlige drikkevandsinteresser, mens der i nærhedenaf de to byområder (Vamdrup og Vojens) er almindeligedrikkevandsinteresser.I områder med særlige drikkevandsinteresser skal alt grundvandbeskyttes af hensyn til den fremtidige drikkevandsforsyning.Dette indebærer blandt andet, at nuværende arealanvendelserikke må ændres, hvis ændringen kan medføreforringet grundvandskvalitet. Overordnet set vil projektet ikkeændre betydeligt på risikoen for forurening af grund- ogdrikkevand.Indvindingsområder og enkeltindvindereBanestrækningen gennemskærer indvindingsoplandene tilsyv vandværker: Vamdrup, Skodborg, Jels, Mølby, SommerstedVest, Jegerup og Vojens vandværker. Ingen af indvindingsboringernebliver under anlæg eller drift direkte berørtaf projektet, da nærmeste vandindvindingsboring, som tilhørerSommersted Vest Vandværk, er beliggende i en afstand af600 m til jernbanestrækningen. Der bliver således ikke ændretpå mulighederne for drikkevandsindvinding eller behov fornedlæggelse af almene vandforsyningers boringer i driftsfasen.Langs strækningen er der konstateret enkeltindvindere, hvorafstanden fra boringer er mindre end 25-30 meter til banestrækningen.Afstanden fra boringerne til spor er aflæstaf kort, så afstandsangivelsen er behæftet med en vis usikkerhed.I detailfasen bliver der foretaget en besigtigelse ogopmåling af disse enkeltindvindere for afklaring af, om derer behov for afværgeforanstaltninger, eksempelvis etableringaf erstatningsboringer eller tilkobling til offentlig vandforsyning.GrundvandsniveauDer bliver ikke behov for permanente grundvandssænkninger.Dette medfører, at der ikke er væsentlige konsekvenser fornaturforhold og grundvand. Projektet er heller ikke forbundetmed risiko ved eventuel reduceret indvinding, da vandværkerneer spredt langs strækningen og har en begrænset størrelse.Samtidig ligger det regionale grundvandsspejl adskilligeSårbarhed og dæklagLerdæklaget over grundvandsmagasinerne, der udnyttes tildrikkevandsforsyning, giver en god beskyttelse på strækningenVamdrup-Sommersted, men en ringe beskyttelse påstrækningen Sommersted-Vojens, hvor der er meget sandedeforhold.Underføring ved Kongeå.62 Udbygning og modernisering Vamdrup-Vojens

meter under terræn. Kun i nærheden af åer og vådområderligger grundvandsspejlet højere, og her vil åerne sikre dennaturlige afvanding.Forurening fra jernbanedriftDer kan forekomme forurening fra lokomotiver og togvognemed bl.a. olieprodukter, tjærestoffer og tungmetaller ved almindeligtogdrift. Disse stoffer vil ikke forekomme i mængder,som giver anledning til væsentlig påvirkning af grundvandetunder normale omstændigheder. Faste installationer,der lagrer eller anvender olie, vil være spildsikrede anlæg, dervedligeholdes miljømæssigt forsvarligt. Der forventes ingenbetydelig ændring i risikoen for forurening af det primæregrundvand som følge af udbygning og elektrificering af banen.strækninger for sprøjtning. De driftsmæssige konsekvenserkan være at ukrudtet skal fjernes fysisk og ballasten udskifteshyppigere. Det bliver afklaret i forbindelse med den generellevedligeholdelse, om der skal udlægges særlige sprøjtefrie zonerpå banestrækningen.OverfladevandDer er i alt syv vandløb, der er registreret og besigtiget påbanestrækningen mellem Vamdrup og Vojens og ingen størresøer.Vandløbene ligger enten i nærhed af banen eller krydser banen.Vandløbene ses af tabellen nedenfor.Pesticider er en potentiel forureningskilde, der er knyttet tiljernbanedrift. Normalt nedbrydes pesticider i jorden, men undervisse forhold kan de transporteres til grundvandet. Banedanmarkhar dispensation til at sprøjte med pesticider (glyphosat)ved vedligeholdelse af eksisterende banestrækninger.Det er Banedanmarks strategi at begrænse sprøjtningen mestmuligt. Sprøjtningen sker kun en gang årligt og med en specieltudviklet sprøjtevogn som sikrer, via såkaldt fotooptiskregistrering, at der kun sprøjtes direkte på registrerede planter.Den dosering, der anvendes på danske jernbanearealer, er 4 l/ha. Til sammenligning anvendes 6 l/ha i landbruget med flereårlige og arealdækkende udspredninger. Udenlandske undersøgelserindikerer, at den relativt lave dosering af glyphosat,der anvendes på jernbaner i Danmark, ikke giver anledning tilmærkbar påvirkning af grundvandet.Det ekstra spor vil øge behovet for tilførsel af pesticider vedbanestrækningen, men det er overordnet vurderet, at belastningenmed pesticider kan holdes på et så lavt niveau, at derikke vil ske en uacceptabel påvirkning af kvaliteten af grundvandsressourcen,der anvendes til drikkevandsproduktion.VandløbsnavnKongeåBastrup BækBlååTilløb tilBykær BækNørreåSelskær BækElkær BækBeliggenhed i forhold tilbanen og kort beskrivelseKrydser jernbanen vedVamdrup. Godt vandløbmed god fysisk variation.Krydser jernbanen ved Bastrupdam.Bækken har ringevandføring og blød bund.Krydser jernbanen syd forFarris i område med naturinteresser.Åen forløber i ettæt krat, der overskyggervandspejlet.Krydser jernbanen sommindre vandløb primært afdrænvand.Krydser jernbanen nord forSommersted. Stort vandløbi høj underføring.Krydser jernbanen vedJegerup. Mindre vandløbmed blød vandløbsbund .Starter vest for banen vedVojens og krydser ikke.FaunapassageBeskrivelse af vandløbene mellem Vamdrup og Vojens.I selve underføringen erder anlagt en ”hængende”gangbro, men ikke bankettereller tørre ledelinjer.Rørføringen er stort setfuldtløbende uden bankettereller tørre ledelinjer.Der er ikke banketter ellertørre ledelinjer gennemrørunderføringen.Langs begge sider af jernbanener der vandførendegrøfter.Langs underføringens sydsideer der sten- og grusbanketter,som dog i perioderkan stå helt under vand.Underføringen er et mindrekvadratisk rør, uden bankettereller tørre ledelinjer.Meget ringe vandføring meddrænvand som primær kilde.Nord for Sommersted og fra Sommersted til Vojens er der lokalitetermed særlige hydrogeologiske og geokemiske forholdmed tynde dæklag over grundvandsmagasinerne. På visse lokaliteterinden for disse strækninger kan en yderligere beskyttelseaf grundvandet opnås ved at friholde sådanne sårbareDe fem vandløb er målsat til god økologisk tilstand i vandplanen,mens de to mindste vandløb (Tilløb til Bykær Bæk ogSelskær Bæk) ikke er målsat.Påvirkning af omgivelserne – når banen er udbygget63

Alle vandløbene ligger i oplandet til Gram Å og søopland tilGram Slotssø og udleder til Natura 2000-område Vadehavetgennem Kongeå eller Gram Å.KonsekvenserAfvanding fra banen vil i videst muligt omfang ske ved sivedrænog åbne grøfter. Det er vurderet, at afvandingen ikkemedfører negativ miljømæssig påvirkning af vandløb ellersøer, moser og enge tæt på banen. Banedanmark vil i detailfasenindgå i en dialog med kommunerne på strækningen,som er myndighed i forhold til afledning af overfladevand frajernbanen.Udledning af CO 2Udvidelsens af strækningen Vamdrup – Vojens skaber grundlagfor at øge jernbanens kapacitet. Det forventes, at passagertrafikkenefter udbygningen vil være uændret, og at detkun er godstrafikken, der bliver øget. Dette betyder også, atder ikke er ændringer i trafikmønstrene på vejene for privatbilister,som konsekvens af at bilister skifter til togtransport.Det er dog antaget, at der sker en reduktion i CO 2, da en delgodstransport kan flyttes fra lastbil til bane.Det må antages at en del af den internationale godstrafikbliver flyttet fra bane til lastbil i anlægsperioden, men detteskift anser Banedanmark ikke som værende permanent, bl.a.pga. flaksehalsproblemer på de tyske motorveje.Projektets øgede godstransport vil medføre en forøgelse afelforbruget og dermed en øget udledning af CO 2og forurenendestoffer fra kraftværkerne. Der vil være tale om en øgetlokal og regional luftforurening fra kraftværker, hvor strømmenproduceres. Der vil også være en global effekt fra kraftværkernesudledning af CO 2.Der er for banestrækningen Vamdrup – Vojens beregnet CO 2udledninger for fremtidig drift ud fra scenariet med øgetgodstransport og reduktion i lastbilstransport. Beregningen erforetaget med Transportministeriets beregningsværktøj Tema2010. Beregningen er en såkaldt ren effekt, der viser en ideelsituation, hvor potentialet for CO 2-reduktion udnyttes fuldtud som følge af den ekstra godskapacitet på banen.Tabellen nedenfor viser udledningen af drivhusgasser inklusivCO 2, der bliver udledt ved henholdsvis lastbiltransport og elforbrug(el-drevet godstog) for strækningen Vamdrup-Vojensved transport af ca. 7.600.000 tons gods/år.Emissioner SO 2CO 2CO HC NOX PM 10Ton/år Ton/år Ton/år Ton/år Ton/år Ton/årLastbiltransport 1 21.000 3,7 0,7 120 0,7El-produktion 1,2 3.400 2,2 0,2 3,3 0,2Der er en meget positiv effekt af at overføre godstransport fravej til jernbane. Reduktionen i CO 2udledningen kan ved enfuld overflytning af lastbilsgods til banegods i forhold til denforøgede ekstra kapacitet på banen være på 21.000 – 3.400= 17.600 tons/år. Det svarer til ca. 1.800 personers udledningaf CO 2.Resultatet af beregningerne viser klart, at der er en positivmiljøeffekt ved at flytte godstransport fra lastbiler til jernbane,uanset variation af beregningsmetoden og principperne.Elektromagnetisk påvirkningMagnetfelt omkring jernbanenDen kørestrøm, der løber i kørestrømsanlæggets køretråd,bæretov, returleder samt til dels i skinner/jord skaber et magnetfeltomkring banen. Lignende magnetfelter opstår omkringelektriske husholdningsinstrumenter, som f.eks. hårtørrer,støvsuger samt elinstallationer i bygninger. Magnetfelterbestår af magnetiske strømninger og måles i enheden tesla(T). Da tesla er en stor enhed anvendes normalt enheden mikroteslaµT. På strækningen Vamdrup-Vojens suppleres deteksisterende kørestrømsanlæg med et udbygget anlæg, somforsyner det ekstra spor med kørestrøm. Dermed kan bygninger,som i dag kun er påvirket af svagere magnetfelter blivepåvirket yderligere.Der er i mange år forsket i sundhedseffekter som følge afmagnetfelter fra høj- og lavspændingsanlæg, men den muligesundhedsrisiko er endnu uafklaret. Konklusionerne fraVerdenssundhedsorganisationen (WHO) og de danske sundhedsmyndighederer, at børn der udsættes for særligt store64 Udbygning og modernisering Vamdrup-Vojens

magnetfelter, dvs. mere end 0,4 µT i gennemsnit over tidi frekvensområdet 0-300 kHz, muligvis har en øget risikofor leukæmi. Der er væsentlige usikkerheder om årsagssammenhængen,idet konklusionen bygger på befolkningsstatistiskeundersøgelser, og de statistiske resultater støttes ikkeaf eksperimentel forskning. Forskningsresultaterne viser ikkeen sundhedsrisiko for voksne med bolig nær højspændingsanlæg.På grund af den nævnte risiko for børn vurderer de danskesundhedsmyndigheder og WHO, at der bør anvendes et forsigtighedsprincip,som bl.a. anbefaler, at nye højspændingsanlægikke opføres tæt på eksisterende boliger og børneinstitutioner.De nævnte 0,4 µT kan ikke direkte opfattes somen grænseværdi som angiver, hvornår tiltag til reducerendeforanstaltninger skal gennemføres, men som et pejlemærkefor, hvornår der bør udredes og overvejes.Banedanmark har på et overordnet niveau skønnet, at enstørrelse af magnetfeltet på 0,4 µT over et år vil kunneforekomme ud til en afstand på ca. 10 m fra mastefødderved kørestrømsanlæg for fjernbaner. Styrken af magnetfeltetvarierer dog på de enkelte strækninger og afhænger afstrømstyrken, som igen afhænger af det trafikale mønster ogaf kørestrømsanlæggets udformning. På stationer og tilstødendestrækninger vil tog trække store strømme i forbindelsemed acceleration. Her vil magnetfeltet være størst.Da magnetfeltet aftager lineært med afstanden fra kilden,beregnes magnetfeltet ved en bolig, hvor det må forventesat eksponeringen er størst på grund af afstand til banen ogbeliggenhed i forhold til forsyningsafsnit. Det totale magnetfeltved en bolig beregnes som summen af bidrag fra køreledningsanlæggetog returlederen fra sporet nærmest ogfjernest ejendommen. Magnetfeltets størrelse sammenholdesmed 0,4 µT.I Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens er det totalemagnetfelt ved den bolig, der ligger tættest på banenberegnet til 0,193 µT, hvilket er under magnetfeltstyrken på0,4 µT. De øvrige boliger langs banen er beliggende i enlængere afstand fra banen, og deres placering i forhold tilforsyningsafsnittet bevirker at magnetfeltet vil være lavereend 0,193 µT.På den baggrund vurderes det, at der ikke vil være øget risikofor elektromagnetisk påvirkning ved Udbygning og moderniseringVamdrup-Vojens.KlimatilpasningKlimaets påvirkning er en vigtig faktor, når Banedanmarkplanlægger nye baneanlæg. Det har altid været vigtigt at vurderebetydningen af vind, regn, frost, sne og ekstrem varmepå et baneanlæg, så sikkerheden og regulariteten af togdriftenbliver optimal.Klimaet kan over en årrække forventes at ændre sig og giveudfordringer for jernbaneanlæg, som har en levetid på over100 år. FN’s klimapanel har påvist, at fremtidens klima medstor sandsynlighed vil byde på markant højere temperaturer,et mærkbart ændret nedbørsmønster, et stigende havniveauog en stigning i antallet af ekstreme vejrsituationer. Derforer der som en del af projektet blevet undersøgt behovet forklimatilpasninger i forhold til drift. Nedenfor opsummeres resultaternekort.Stigende vindhastighed, og deraf følgende kraftigere storme,kan for elektrificerede jernbanestrækninger påvirke køreledningerog skabe driftsforstyrrelser og medføre stormfald, derblokerer jernbanen. Stigende vindhastighed er ikke vurderettil at kræve yderligere klimatilpasningstiltag, da Banedanmarkallerede har gennemført flere afværgeforanstaltningersom f.eks. implementering af et nyt varslingssystem, bedreovervågning samt beskæring af træer, der kan vælte ind overjernbanen.Øget nedbør, der fører til oversvømmelser betragtes kritisk vedbanestrækningens vandløbskrydsninger, hvor det kan medførestore konsekvenser for bygninger, inventar eller lignede.Banedanmark afværger sådanne fremtidige oversvømmelser,ved at udføre analyser af vandløbenes oversvømmelsesudbredelseved en acceptabel hyppighed, f.eks. en gang hvert 50. årog målrette eventuelle afværgetiltag herefter. De tilpasningstiltag,som mere har karakter af justeringer og vedligehol-Påvirkning af omgivelserne – når banen er udbygget65

delse, som f.eks. uddybning af grøfter, og hvor banens driftkan opretholdes uden stop i driften, blive foretaget løbendeefterhånden, som behovet opstår. Dette forudsætter dog, atder i ekspropriationsfasen er taget højde for mulige behov forudvidelse af grøfterne, således at det nødvendige areal er tilrådighed, når udvidelsen skal ske.Stigende havvandsstand forventes ikke at få betydning i anlæggetslevetid, da jernbanestrækningen ligger omtrent langsden jyske højderyg.Banedanmark beskærer træer i umiddelbar nærhed til banen.66 Udbygning og modernisering Vamdrup-Vojens

Påvirkning af omgivelserne– mens banen udbyggesBanedanmark har undersøgt og vurderet, hvordan arbejdet i anlægsfasen påvirker omgivelserne– og hvordan påvirkningerne kan undgås eller begrænses.Visuelle forholdStøj og vibrationerMens banen udbygges, bliver en række arealer omkring selvebaneanlægget eksproprieret midlertidigt. Disse arealer skalbruges til blandt andet arbejdspladser og arbejdsveje. Derforskal de ryddes for beplantning m.m. Der fjernes udelukkendevegetation, hvor nyanlægget betinger det, eller det er nødvendigtaf sikkerhedsmæssige grunde.Visuelt vil arealerne fremstå som arbejdsområder, der bliverplaceret, så de påvirker landskabet mindst muligt. Efter anlægsperiodenbliver de genetableret, så de ser ud som før, blotmed ny beplantning med mere.Når en jernbane anlægges, vil der være perioder med støjgenerfor naboer til arbejdsarealerne. Ved etablering af jernbanenforetages støjende anlægsarbejder så vidt muligt i dagtimerne(kl. 7-18). Det sker bl.a. for at begrænse genernefor beboerne i nærheden af arbejdsområderne. Desuden eromkostningerne lavere, når anlægsarbejder kan gennemføresi dagtimerne. Hensynet til at opretholde trafikken på deneksisterende bane og på større veje vil dog medføre, at der inogle områder vil blive udført støjende anlægsarbejder i aften-og natperioder.ArkitekturStationer og broerne på banestrækningen blev i 1993 forberedttil dobbeltspor og udbygget sidenhen. Det er kun broenved Kestrupvej, der kræver ændring i dette projekt. Det erderfor minimalt, hvad projektet indebærer af vedvarende arkitektoniskeændringer i anlægsfasen.Broen over Kestrupvej er den eneste bro det er nødvendigt at ombyggesom følge af projektet.Udskiftning af skinner. Arbejdet foregår her om natten for at generetogdriften mindst muligt. Størsteparten af arbejdet på Vamdrup-Vojens vildog foregå i dagtimerne.Påvirkning af omgivelserne – når banen er udbygget67

Støjbelastning fra anlægsarbejde beregnes efter beregningsmetodenangivet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1993, ”Beregningaf ekstern støj fra virksomheder”. Beregningerne udføresved hjælp af beregningsprogrammet SoundPLAN, derregner i henhold til Nord2000-metoden.I forbindelse med beregning af jernbanestøj i driftsfasen erder etableret en 3D beregningsmodel indeholdende terræn,bygninger, støjskærme og andre relevante objekter for denakustiske udbredelse. Denne model benyttes som grundlagfor beregning af støj i anlægsfasen. Ved beregning af støjudbredelsener der regnet med akustisk blødt terræn.Til vurdering af om en bolig er støjbelastet i anlægsfasenanvendes Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier: 70 dBfor mandag til fredag kl. 07-18 samt 40 dB for øvrige tidspunkter.De primære kilder til støjbelastning under anlægsarbejdet vilvære ramning af kørestrømsmaster langs hele strækningensamt ramning af pæle ved Bastrupdam.Arbejdsproces Støjbelastning VarighedRamning af kørestrømsmaster Høj 1-2 dage per boligRamning af pæle Høj 1-2 dage per boligSporombygning Lille 2-3 dage per boligArbejdspladser med Lille Hele anlægsperiodentilhørende arbejdsvejeArbejdsprocesser der indgår i vurdering af støjbelastning fraanlægsarbejde.I tilfælde af udførelse af støjende anlægsarbejder udenfordagperioden vil en del beboelsesejendomme blive støjbelastetover den anvendte grænse på 40 dB. Hvor der i længere tider støjende processer på samme arbejdsplads, vil mulighedenfor at afskærme arbejdspladsen i forhold til naboerne indgåsom en afhjælpende foranstaltning. Dette vurderes at værerelevant ved arbejdspladser ved stationerne. Afskærmning kanerfaringsmæssigt reducere støjbelastningerne med 5-10 dB.I særligt kritiske situationer eller ved længerevarende arbejderkan entreprenøren pålægges at benytte støjsvagt materielsamt etablering af midlertidig afskærmning mod naboerne.I alle tilfælde, hvor det vurderes, at der vil forekomme væsentligestøjgener, vil der blive suppleret med intensiv informationom omfanget af de forventede gener.VibrationerBeregning og vurdering af vibrationers udbredelse er forbundetmed usikkerhed. Udbredelsen af vibrationer afhænger afundergrundens sammensætning og beskaffenhed, og de vibrationsgener,der opleves indendørs i bygninger, afhænger afbygningskonstruktioner og funderingsforhold.Banestrækning ved Bastrupdam.Det er anslået at 85 % af anlægsarbejdet kan udføres omdagen. Sporombygning og arbejdspladser med tilhørende arbejdsvejegiver anledning til en mindre støjbelastning. Imidlertidforventes varigheden af støjbelastningen ved den enkeltebolig at være i størrelsesordenen en dag ved ramningpå den ene side af jernbanen og en dag ved ramning på denanden side af jernbanen.Normalt er bygninger 20-30 meter væk fra ramning ikke udsatfor bygningsskadelige vibrationer. Dog kan specielle jordbundsforholdbetyde at den anslåede afstand er større.Begrænsning af vibrationer fra anlægsarbejder til de omkringliggendeejendomme er i praksis vanskeligt. Kildestyrkenaf vibrationerne kan begrænses ved valg af mindre vibrationspåvirkendearbejdsprocesser. Desuden vil vibrationsbelastendeaktiviteter så vidt muligt udføres i dagtimerne, hvor folk er68 Udbygning og modernisering Vamdrup-Vojens

på arbejde og der vil så vidt muligt blive anvendt den mindstvibrationsbelastende teknik og maskinel.Banestrækningen er en del af en meget vigtig europæisktransportkorridor for godstog som strækker sig fra Skandinavien- via den faste forbindelse over Øresund - og ned tilSicilien. Derfor er det væsentligt, at generne ved anlægsarbejdetplanlægges med minimal trafikal gene for godsoperatørerne.I perioden siden år 2000 hvor Øresundsforbindelsenblev indviet, er antallet af godstog på strækningen stegetstøt. Dengang var der op til 35 godstogspassager pr. døgn påstrækningen Vamdrup-Vojens. Her 10 år senere ligger antalletaf godstog der passerer strækningen på op til 55. Det reelle’loft’ ligger på et sted mellem 56 og 57 godstog pr. døgn pådenne strækning og det er så tæt på kapacitetsgrænsen atgodstog allerede i dag må henvises til passage af strækningenpå andre tidspunkter. Denne situation var tidligere vurderettil først at indtræffe i 2015. Anlæg af et ekstra spor vil giveplads til yderligere 20-25 godstog i døgnet, og det forventesderfor at anlægget af det nye spor vil sikre afviklingen pådenne strækning indtil Femern Bælt forbindelsen står færdig,og transittrafikken dermed få en ny hovedrute.Trafikale gener for togtrafikkenTrafikale gener vil forekomme på hele strækningen mellemVamdrup og Vojens. Trafikale gener er her defineret som gener,der påvirker passager- og godstogstrafikken samt vejtrafikken.I forbindelse med ramning af fundamenter for kørestrømsmasterkan forboring eller stampning være et middel til atreducere vibrationsbelastningerne for naboerne. Ved særligtvibrationsbelastende anlægsarbejder i kort afstand fra boligervil der blive foretaget løbende overvågning af vibrationsniveauet.Ved ramning af kørestrømsmaster langs jernbanen vil dervære mange bygninger som er indenfor 20-30 meter. Medhenblik på at kunne dokumentere, at der ikke opstår vibrationsskaderpå bygninger vil der blive udført fotoregistrering afbygninger indenfor 20-30 meter fra arbejdsstederne. Det vurderesat mastefundamenterne i Vamdrup, Jegerup og Vojensskal stampes, da der her er mange bygninger tæt på banen.TrafikkenDet vil ikke kunne undgås, at anlægsarbejderne vil påvirketogtrafikken. I det følgende er nærmere beskrevet, hvorledesgener og ulemper vil blive søgt begrænset.Anlægsarbejderne planlægges gennemført med opstart 2013,således at banen kan stå færdig med en væsentlig forøgetkapacitet senest ved udgangen af 2015.I anlægsfasen vil togtrafikken blive påvirket af sporspærringer,da det nye spor for at kunne placeres i de eksisterende broermå placeres på den ene og anden side af det eksisterendespor, og da anlæg af det ekstra spor forudsætter håndteringaf en større forekomst af blødbund 4 steder på strækningenmellem Vamdrup og Vojens. Det endelige valg af løsning tilat sikre dæmningsstabilitet på steder, hvor der forekommerblødbund, vil ske i detailprojekteringsfasen.Det forventes at såvel passagertog som godstog kan køre påstrækningen det meste af anlægsperioden. Der er dog behovfor et antal spærringer af strækningen suppleret medhastighedsnedsættelse til 40 km/t visse steder på strækningeni kortere eller længere perioder.For at minimere de trafikale gener for togoperatørerne, koordineresde spærringer som projektet har behov for, medde spærringer der er uundgåelige for at kunne gennemførenødvendigt vedligehold af jernbanen mellem Peberholm ogPadborg, hvor transitgodstogene kører, i perioden frem til åbningaf Femern-forbindelsen.Der forventes følgende spærringer som følge af nødvendigtvedligehold:Ca. 55 dag-/eller natspærringer, ca. 5 weekendspærringer(lørdag-søndag eller søndag-mandag), ca. 0-2 korte spærringermed en varighed af op til 5 dage, samt 0-1 lang spærringmed en varighed af op til 21 dage (der søges minimeret mestmuligt).Påvirkning af omgivelserne – mens banen udbygges69

Udbygning og modernisering af banestrækningen Vamdrupforøger spærringsbehovet til følgende niveau:Ca. 150 dag-/eller natspærringer, ca. 10 weekendspærringer(lørdag-søndag eller søndag-mandag), ca. 2-3 korte spærringermed en varighed af op til 5 dage, 0-1 lang spærringmed en varighed af op til 21 dage (der søges minimeret mestmuligt).””Netto-spærringseffekten” af projektet er således vurderet til:Ca. 95 dag-/eller natspærringer, ca. 5 weekendspærringer(lørdag-søndag eller søndag-mandag), ca. 1-3 korte spærringermed en varighed af op til 5 dage, samt 0-1 lang spærringmed en varighed af op til 21 dage (søges minimeret mestmuligt).”Udskiftningen af broen, der fører Kestrupvej under banen,medfører spærring af Kestrupvej i en periode på ca. 2 månederomkring påsken 2014 og en omlægning af vejtrafikken.Projektets midlertidige adgangsveje bliver anlagt på densamme side af banen, hvor der udbygges med nyt spor. Dertages særligt hensyn til lokale børne-institutioner, snebælterog større træer. I områderne, hvor adgangsvejene tilsluttesdet eksisterende vejnet, bliver der skiltet tydeligt, og skilteneopstilles i tilstrækkelig god tid til, at vejtrafikanterne kan gøresig bekendte med de ændrede forhold.Projektets sporspærringer bliver koordineret i et samlet forum,hvor Banedanmark, DB Netz (Tyskland) og Trafikverket (Sverige)deltager, da jernbanestrækningen mellem Vamdrup ogVojens indgår i den vigtige transportkorridor mellem Skandinavienog kontinentet.Der har været afholdt møder med godsoperatørerne og DSBfor at sikre, at alle muligheder for at minimere de trafikalegener bliver indarbejdet i projektet, under hensyntagen tilplanen for udførelse af anlægsarbejdet. Disse operatører harsåledes givet konstruktive bud på, hvad der som minimumbør opretholdes af trafik i anlægsperioden. Yderligere dialogmødermed operatørerne på strækningen samt berørte trafikselskaberforventes afholdt i forbindelse med detailprojekteringsfasenmed henblik på at optimere spærringsperioderneyderligere.Trafikale gener for vejtrafikkenVejtrafikken vil kun opleve gener følge af kørsel med entreprenørmaskinerog lastbiler. Generne forekommer i områder,hvor de midlertidige adgangsveje tilsluttes til det eksisterendevejnet. Dette vil især forekomme på strækningerne syd forVamdrup i forbindelse med udbygningen af banedæmningengennem Bastrupdam Mose og banedæmningsarbejder vedJegerup Mose nord for Vojens.70 Udbygning og modernisering Vamdrup-Vojens

Naturområder ved Type Botanisk værdi Beskrivelse af påvirkningBastrupdam Mose IV Øst, inddragelse af ca. 2.000 m² beskyttet moseBastrupdam Mose IV Vest, inddragelse af ca. 1.250 m² beskyttet moseBastrupdam Eng III Øst, inddragelse af ca. 1.000 m² beskyttet engBastrupdam Eng IV Øst, inddragelse af ca. 400 m² beskyttet engBastrup Skov Eng IV Øst, inddragelse af ca. 1.800 m² beskyttet engMellem Lert Eng V Øst, spor + arbejdsvej vil inddrage ca. 2.100 m² beskyttet engMellem Lert Dige IV Øst, dige og skov spor + arbejdsvej indtil 19 mKestrup Skov V Vest, inddragelse af ca. 600 m² fredskovVoldbrovej Mose V Øst, ca. 500 m² mose inddrages til arbejdsvejNaturenDer er i alt ni undersøgte lokaliteter, som berøres af anlægsarbejdet.Beskrivelse af naturtype, påvirket areal, botanisk værdiog lokalitetsnummer ses af tabel ovenfor.Der er udført en vurdering af lokaliteterne baseret på botaniskeregistreringer og strukturelle forhold som er typiske fornaturtyper. Lokalitetens værdi I er højest og gives kun til deallermest værdifulde lokaliteter. Værdi II (god) gives til andreværdifulde lokaliteter. Værdien III (moderat) gives hvor derfindes enkelte arter typisk for værdifulde lokaliteter. VærdierneIV (ringe) og V (dårlig) gives til lokaliteter med almindeligearter samt lokaliteter med dominans af næringskrævendeeller invasive arter.Endvidere er der fundet et mindre antal skove som muligvisogså bliver påvirket. Dette afklares endelig i detailfasen, hvoreventuelle afværgeforanstaltninger og kompensationstiltagogså bliver defineret.Konsekvenser og afværgeforanstaltningerIndgreb i de fleste berørte lokaliteter forudsætter tilladelse framyndighederne. Beskyttede naturområder, der bliver påvirketeller ændret af projektet, skal kompenseres gennem erstatningsbiotoper.Erstatningsbiotoper skabes så vidt muligt i forbindelse medbiologiske spredningskorridorer eller eksisterende naturområder.Der lægges afgørende vægt på, at biotoperne udformesog placeres så de gavner registrerede forekomster af bilag IVarter mest muligt. Erstatningsnatur udlægges som udgangspunkti forholdet 2:1. Erstatningsbiotopernes omfang vil blivedefineret efter nærmere aftale med den aktuelle kommune.Der etableres op til 18.000 m² erstatningseng og mose.Desuden etableres der 1.200 m² erstatningsskov for fældetfredskov langs med banestrækningen og et antal erstatningsvandhuller.Anlægsarbejdet strækker sig over 2 år og vil være forstyrrendefor dyr og planter, som lever i naturområderne, der entenfjernes helt eller delvist, eller ligger så tæt på banen, at depåvirkes indirekte.Følgende generelle krav bliver stillet til anlægsarbejdet:• Egentlige naturområder, som er beskyttet gennem naturbeskyttelsesloven(§3-områder), skove og andre småbiotoper,skal tilstræbes friholdt for midlertidige arbejdsveje,oplag af materialer, skurvogne og maskiner.• Levende hegn og beplantninger, som fældes i forbindelsemed anlægsarbejdet, genplantes, hvor det er nødvendigtaf hensyn til dyrelivet.• Midlertidig grundvandssænkning udføres med dobbeltspunsmed tætte vægge ved naturområder, der er særligtfølsomme for ændret vandstand.• Afværgeforanstaltninger i form af erstatningsbiotoperog faunapassager skal etableres tidligst muligt indenanlægsarbejdet.Påvirkning af omgivelserne – mens banen udbygges71

FugleAnlægsarbejdet vil givetvis medføre tab af potentielle levestederfor vagtel i form af dyrkede marker op til den eksisterendejernbane, hvor anlægsarbejde vil forekomme.Konsekvenser og afværgeforanstaltningerTabet af potentielle levesteder for vagtel vurderes til at væremeget lille, idet vagtlens foretrukne habitat er meget almindeligbåde i undersøgelseskorridoren og Danmark som helhed.Endvidere er store dele af banestrækningen flankeret af træer,hvorfor jernbanens nærmeste omgivelser ikke er vurderet til atbyde på optimale levesteder for vagtel.PadderKonsekvenser og afværgeforanstaltningerI tilfælde hvor arbejdsveje eller arbejdspladsarealer inddragereksisterende beplantning, som er muligt rasteområde for bilagIV-padder, kan det få en negativ virkning på lokale artersforekomster. Trafikken på arbejdsvejen kan muligvis også lokaltfå en vis indflydelse på rastende eller vandrende padder.Der er to steder, hvor anlægsveje bliver forlagt, for at undgåkonflikt med bilag IV padder.Der er fire steder syd for Bastrupdam, hvor anlægsarbejdetbevirker, at der skal udføres kompenserende udvidelse af eksisterendevandhuller og eller etablering af nye vandhuller.FlagermusKonsekvenserDet er vurderet, at der ikke vil forekomme væsentlige midlertidigepåvirkninger af flagermus under anlæg ud over rydningaf træer. Nogle arter (f.eks. Myotis-arter) er særlig følsommeoverfor afbrydelse af hegn og andre ledelinjer for deres flyveruter.For disse arter vil rydning af levende hegn og lignendelangs banen ved anlæg af arbejdsveje forøge banensbarriereeffekt. Myotis-arterne er primært fundet ved åer ogområder med et stort naturindhold. I områder med mindrenaturindhold vurderes risikoen for forøgelse af denne typebarriereeffekt at være minimal, da de almindeligt forekommendearter (sydflagermus, dværgflagermus og pipistrelflagermus)er meget mobile.Ved rydning af større træer og træer med hulheder og lignendekan rastesteder for flagermus blive beskadiget. Da banenikke passerer skovområder, er der kun få meget gamle træernær banen. Mindre træer kan dog også have hulheder ellerløs bark. I tvivlstilfælde søges der så vidt muligt alternativertil rydning, f.eks. ved forlægning af arbejdsvejen.AfværgeforanstaltningerTræfældning under anlægsfasen skal minimeres så vidt muligteller kompenseres med genplantning på vigtige stederlangs med store dele af strækningen. I det omfang vegetationenretableres efter anlægsarbejderne er påvirkningen tidsbegrænset.Særligt vigtige strækninger, at bevare store træerinden for, er ved Bastrupdam, Farris og Blåå.Opsætning af flagermuskasser kan midlertidigt suppleremængden af nogle typer rastesteder, f.eks. parringskvarterer,hvor hannerne om efteråret søger at tiltrække hunner.BirkemusBirkemus forekommer:• ved Spangså vest for Kolstrup• ca. 4 km øst for banen ved Sommersted• ved Ladegårds Eng• ca. 3 km sydøst for VojensPå de fire udvalgte strækninger er der i juni 2011gennemførten egentlig undersøgelse med 90 faldfælder fordelt på defire strækninger. Der er ikke registreret birkemus på strækningerne.AfværgeforanstaltningerVed Blåå skal der ske rydning af dele af krattet på bund ogskrænter i ådalen vest for banen. Der etableres en padderende.I en ådal nord for Vojens skal anlægsarbejdet i ådalenudføres nænsomt. Ny baneskråning må ikke tilplantes medtræer/buske udover en enkelt række af træer som ledelinje tilflagermus.Odder og større pattedyrDe større pattedyr er generelt i stand til at passere jernbaneni dag og vil være det fremover, med mindre der opsættesvildthegn, som forhindrer passage. Der vil sandsynligvis værestørre risiko for kollision mellem pattedyr og tog ved højerefart og stigende hyppighed i togdriften.72 Udbygning og modernisering Vamdrup-Vojens

Nye samt forbedrede faunapassager under Kongeå, BastrupBæk, Blåå og Nørreå vil være effektive kompensationstiltagfor de større pattedyr.Kulturhistoriske interesserDe miljømæssige konsekvenser for kulturarven knytter sig ianlægsfasen i høj grad til den mekaniske bearbejdning af terrænet,hvor både synlige og skjulte kulturspor og arkæologiskefund kan blive påvirket. I dette projekt er det konkretdæmningsudvidelser, jordarbejde og kørsel, der ændrer struktureni jorden mere end ca. 20 cm under jordoverfladen, somkan berøre eventuelle skjulte fortidsminder.Bliver der gjort nye arkæologiske fund under anlægsarbejdet,ophører arbejdet straks, og Museum Sønderjylland – ArkæologiHaderslev kontaktes. Der bliver dog i detailplanlægningentaget hensyn til at de midlertidige arealbehov, somarbejdspladser og adgangsveje, ikke omfatter arealer af kulturhistoriskinteresse.Bliver det nødvendigt at påvirke digerne ved midlertidig anlægsarbejde,skal der søges dispensation fra kommunen. Digernereetableres med samme form og materialer, som indenanlægsarbejdet.Grundvand og drikkevandAnlægsarbejdet forbundet med udvidelsen af banestrækningenmellem Vamdrup og Vojens vurderes ikke at give anledningtil miljøpåvirkninger af betydning for grundvandet oggrundvandsindvindingen. Denne vurdering er baseret på undersøgelserne,der er gennemført af de strækningsspecifikkegeologiske og hydrogeologiske forhold.Anlægsarbejder, der kan have indflydelse på grundvand ogdrikkevand, er grundvandssænkning og udledning og nedsivningaf det oppumpede vand fra grundvandssænkningen.Grundvandssænkning, oppumpning og bortledningAnlægsarbejdet på banestrækningen forventes ikke at medføreomfattende grundvandssænkninger. Der må dog påregnesbegrænsede grundvandssænkninger i de terrænnære grundvandsforekomsteri nærheden af blødbundsaflejringer oglavtliggende områder i det hele taget, hvor der udskiftes jordeller graves ud for konstruktioner. Oppumpningen af grundvandetvil forekomme i så begrænset omfang, at det ikke harindflydelse på grundvandsressourcen. Der kræves derfor ikkeen tilladelse til oppumpningen. Bortledningen af grundvandetderimod vil sikkert kræve en tilladelse fra kommunen, dader stedvist er fundet at grundvandet har et højt indhold afopløst jern, ammonium og højt iltforbrug.Ved grundvandssænkningerne vil projektet undgå vandspejlssænkningeri nærliggende områder med særlig naturværdisom beskyttede naturområder og andre følsomme vådområder.Kan grundvandssænkning ikke undgås bliver det udførtmed dobbeltspuns med tætte vægge så vandstanden i områderneikke ændres eller området overvåges. Overvågningenkan for eksempel udføres som en eller flere korte observationsboringermed indbygget datalogger, som løbende registrerervandspejlet på kritiske steder. Hvis afværgeforanstaltningerviser sig nødvendige, kan det eksempelvis indebærere-infiltration (tilbageførsel af vand) til grundvandet i nærhedenaf de kritiske steder.Bortledning; udledning og nedsivningVed udledning af det oppumpede grundvand bliver det vurderet,om vandbehandling er påkrævet for at undgå vandkvalitetsproblemerfor eksempel fra det høje indhold af opløstjern, ammonium og høje iltforbrug som kan skade flora ellerfauna, hvis vandet ledes direkte ud i en nærliggende å ellerbæk (recipient). Det høje jernindhold kan give okkerproblemerved udledning, ammoniumindholdet er i høje koncentrationergiftigt for fisk og et højt forbrug af ilt (COD-tal) harbetydning, hvis recipienten er følsom.Kommunen er ansvarlig for udledningstilladelsen og vil sandsynligvisstille krav til kvantitet og kvalitet af udledningensamt eventuel monitering. Det er også kommunen, der er ansvarligmyndighed for tilslutningstilladelse, hvis det oppumpedevand skal udledes til kloak.På grund af den stedvise forekomst af et højt indhold afopløst jern og ammonium samt højt iltforbrug er det sandsynligvisstedvist problematisk at udlede oppumpet vand tilPåvirkning af omgivelserne – mens banen udbygges73

ecipient, selv efter vandbehandling i form af rensning. Ennærliggende afværgeforanstaltning af dette problem kanvære at lede vandet bort ved nedsivning, hvis der er egnedearealer inden for en rimelig afstand. Ved nedsivning sker deren okkerfældning inden udledning, dvs. iltning og bundfældning.Kommunen skal søges om tilladelse til nedsivning ogskal sikre, at den ikke strider mod bestemmelserne i spildevandsbekendtgørelsen.SpildhændelserSpild ved større uheld med forurenende stoffer så som benzin,olie og pesticider kan medføre grundvands- og jordforurening.Nord for Sommersted og fra Sommersted til Vojenser der lokaliteter med særlige hydrogeologiske og geokemiskeforhold med tynde dæklag over de sekundære grundvandsmagasiner,der betyder, at grundvandsmagasinerne ermere sårbare her.Afværgeforanstaltning mod spildhændelser omfatter blandtandet, at Banedanmark stiller skærpede krav til etablering ogindretning arbejdspladsarealer indenfor disse områder. Generellekrav om etablering og indretning af arbejdspladsarealerinkluderer:• At arbejdspladserne og arbejdsveje ikke anlægges i naturmæssigtsårbare områder• At brændstof- og kemikaliedepoter etableres centralesteder, som er ordentligt spildsikrede• At brændstoftankene er sikret mod påkørsel ved brug aff.eks. betonklodser• At der placeres spildbakker under tankene og påfyldningsslangerog –studser• At der så vidt muligt ikke bliver flyttet rundt på mobilebrændstoftanke• At der foretages regelmæssig vedligeholdelse af entreprenørmaskinerfor at forebygge utætheder og brud påhydraulikslangerOverordnet set vurderes spildhændelser ikke at have en væsentligmiljøpåvirkning, da aktuelle aktiviteter til indskrænkning,ophør og afværge af miljøpåvirkning fra et uheld sættesi værk umiddelbart efter hændelsen og er baseret på beredskabsplanerfor anlægget.OverfladevandEventuelt midlertidige rørlægninger og opførelse af nye bygværker/passagerbliver etableret i henhold til tilladelse frakommunen.Ved udbygning af banen skal der anlægges regnvandsbassiner.Der planlægges etableret regnvandsbassiner ved MellemLert og Jegerup med afløb til henholdsvis Bykær Bæk ogSelskær Bæk. Ved anlæg af regnvandsbassiner bliver kommunernesretningslinjer for etablering af regnvandsbassiner ogudløb til offentlige vandløb fulgt.Generelle afværgeforanstaltninger i forbindelse med anlægsarbejdenær overfladevand:• Sand og jord fra anlægsarbejde skylles ikke ud i vandløbene.Dette undgås for eksempel ved udlægning afgeotekstil på ubevoksede skråninger eller ved etableringaf midlertidige sandfang med tilstrækkelig opholdstid tilat sand/jord kan bundfælde• Ved banens krydsning af vandløb og mindre grøfter skalder fortsat være fri passage for vandlevende dyr• Regnvandsbassiner bliver indpasset i landskabet og placeres,så beskyttede naturtyper ikke bliver påvirketLuftforureningDer vil forekomme miljøbelastning i form af luftforureningunder anlægsarbejdet. På enkelte arbejdssteder hvor der byggesstørre konstruktioner, som dæmningsudvidelserne og anlægaf ny bro ved Kestrupvej vil anlægsarbejdet både omfattelastbilskørsel og brug af entreprenørmaskiner.Grænseværdier for luftforurening er fastsat af EU, der samtidigved EU-normer regulerer udledningerne fra entreprenørmaterielog lastbiler. Således er der i EU’s direktiv 1999/30/EFfastsat en grænseværdi for forureningskomponenten Kvælstofoxiderpå grundlag af en helbredsmæssig vurdering, dastoffet er sundhedsskadeligt for mennesker ved indånding.Kvælstofoxiderne kan, ud over at irritere luftvejene og nedsættelungefunktionen også medvirke til sur nedbør, som påvirkerplanter og sårbare vandmiljøer.74 Udbygning og modernisering Vamdrup-Vojens

Sporombygning med anvendelse af sporombygningstog.Anlægsarbejdet med entreprenørmaskiner og lastbiltransporterfinder sted i den almindelige arbejdstid (kl. 7-18). Sporombygningsmaterielkan dog påregnes at blive anvendt udenfordette tidsrum, men kun i meget få timer på enkeltlokaliteter.Den første beregning omhandler arbejde med en sporombygningsmaskineeller en sporjusteringsmaskine på hver 500 kW.Disse maskiner har den største effekt i kW og udleder derformest NOx, såvel som andre luftforurenende stoffer.Luftkvaliteten i anlægsperioden kan, på grund af dieseldrevententreprenørmateriel, give anledning til forhøjede koncentrationeraf luftforurenende stoffer tæt på boliger. Jegeruper en lokalitet på baneføringen med tættere bebyggelseog er brugt som beregningseksempel. Beregningen er baseretpå udledningen af NOx, da NOx betragtes som det mestsundhedsskadelige stof der måles på i luftforurenings sammenhæng.Der er anvendt to beregningsscenarier og beregningerne erforetaget med den spredningsmeteorologiske model OMLmulti(Operationelle Meteorologiske Luftkvalitetsmodeller) påbasis af et skøn over anvendt størrelse af entreprenørmateriel,udledningsfaktorer for materiel og afstand til nærmeste enkeltboligog samlede bebyggelse.Den anden beregning er foretaget for samtidig drift af engravemaskine, en minidumper og en tromle/ vibrator med ensamlet effekt på 274 kW. Disse tre maskiner er valgt, da det erdem, der har flest driftstimer i anlægsfasen, og derfor mest ianvendelse ved anlæggelse af den nye baneføring.Konsekvenser og afværgeforanstaltningerDe to beregninger viser, at entreprenørmateriel kan give anledningtil forhøjede koncentrationer af NOx tæt på arbejdsstedeti afstande ud til ca. 50-80 m herfra. Påvirkningen vilgenerelt være kortvarig, men det kan ikke udelukkes, at deri kortere tidsrum kan forekomme gener for naboer, der bormindre end 50-80 m fra arbejdsstedet.Påvirkning af omgivelserne – mens banen udbygges75

Påvirkning med luftforurenende stoffer vil især berøre personermed luftvejslidelser, f.eks. astmatikere eller personer medluftvejsallergier. Der skal derfor, ved arbejde meget tæt påsteder, hvor personer opholder sig i det fri, vurderes, om derer behov for foranstaltninger for at reducere påvirkningerne.Afhjælpende foranstaltninger omfatter, at arbejdet tilrettelæggestil tidspunkter, hvor der kun skønnes at være få personeri området, eller til tidspunkter, hvor vinden ikke bærermod området. Desuden varsles naboer om væsentlige arbejder,der medfører f.eks. støv, så naboerne kan træffe forholdsregler.Banedanmark stiller krav til entreprenøren om, at de skaludarbejde en miljøhandlingsplan omfattende administrativeprocedurer og arbejdsmæssige procedurer for de miljømæssigeforhold i forbindelse med entreprisen. Dette omfatter ogsåkrav til, at entreprenøren begrænser unødig tomgangskørselså luftforurening og støj minimeres mest muligt.I anlægsfasen kan det ikke undgås, at der vil være partikeludledningog partikelspredning i form af støv fra entreprenørmaterielog lastbiler til transport af jord og råmaterialer. Kørevejene,hvor denne luftforurening forekommer, ligger dogprimært langs baneføringen med forbindelse til vejnettet påenkelte strækninger. Luftgener forbundet med arbejdskørselpå kørevejene er ikke vurderet væsentlig og afværges yderligereved, at Banedanmark stiller krav om at køreveje i bebyggedeområder vandes dagligt i tørre perioder, så støvgenerikke opstår.Jord og jordforureningJordforureningsloven skal beskytte menneskers sundhed,grundvandet og miljøet i øvrigt ved at forebygge, fjerne ellerbegrænse jordforurening og forhindre eller forebygge menneskeskabtskadelig virkning fra jordforurening. Jordforureningslovenomhandler udelukkende jord, der er forurenet pågrund af menneskeskabt påvirkning.vurderet som lettere forurenet og dermed områdeklassificeret.Kortlægningen kan ske på to niveauer; vidensniveau 1 og 2(V1 og V2). Et areal kortlægges på V1, hvis der er mistankeom forurening baseret på viden om potentielt forurenendeaktiviteter på eller nær arealet. Et areal kortlægges på V2, hvisder er konstateret forurening, og det er sandsynligt, at forureningenvil have skadelig virkning på mennesker eller miljø.På banestrækningen er der registreret seks lokaliteter, somvurderes at blive direkte berørt af anlægsarbejdet, der erpotentielt forurenede og altså ikke påvist forurenede. To aflokaliteterne er kortlagt på vidensniveau 1 af Region Syddanmark,mens de resterende fire ikke er kortlagt efter jordforureningsloven,men registreret af Banedanmark/DSB. Detforventes, at en forurening på lokaliteterne vil være i form afrelativt immobile forureningskomponenter (bl.a. tunge oliekomponenterog tungmetaller). Eventuelt forureningsomfangog –type bliver afklaret gennem forureningsundersøgelser påalle seks lokaliteter i god tid inden anlægsarbejdets opstart.Selve anlægsarbejdet sker først efter miljømyndighedernes tilladelseog i henhold til deres krav om oprensning m.m.Det kan ikke udelukkes, at der i anlægsfasen sker projektændringer,som for eksempel at en adgangsvej passerer indover et muligt forurenet areal, eller der bliver behov for engrundvandssænkning i nærheden af en mobil jordforureningeller at der stødes på ukendt forurening. Ved sådanne tilfældebliver der gennemført forureningsoprensning.Projektet vil aftale nogle overordnede retningslinjer med miljømyndighedernefor det tilfælde, at der træffes ukendt forurening,så anlægsarbejdet ikke forsinkes unødigt.Risiko for spild ved anlægsarbejdet reduceres i størst muligtomfang gennem instruktion i hensigtsmæssig adfærd af entreprenørernesamt korrekt placering og indretning af midlertidigearbejdspladser. Afværgetiltag ved spildhændelser ernærmere beskrevet i afsnittet ”Grundvand” da spild både kanpåvirke jord og grundvand.Med baggrund i Jordforureningsloven har kommunerne gennemførtområdeklassificering af jord, som de forventer, erlettere forurenet. Med enkelte undtagelser er jord i byzonerJordhåndteringHåndtering af jord i projektet sker i henhold til gældende bestemmelser,hvor de væsentligste fremgår af jordforurenings-76 Udbygning og modernisering Vamdrup-Vojens

loven og jordflytningsbekendtgørelsen. Jordflytningsbekendtgørelsenfastsætter regler om anmeldelse og dokumentationved flytning af forurenet jord bort fra en ejendom, jord fraområder med kortlagt forurening, områdeklassificerede arealersamt jord fra offentlige vejarealer. Banearealer, der ikkeer omfattet af forureningskortlægning eller områdeklassificering,er ikke omfattet af jordflytningsbekendtgørelsens bestemmelser.På den frie banestrækning mellem Vamdrup og Vojens kanoverskudsjord som udgangspunkt disponeres frit både internti projektet og eksternt, da banematriklen hverken er områdeklassificereteller forureningskortlagt, dog med forbehold forblødbundsmaterialer, da der ofte forekommer naturligt højekoncentrationer af nikkel og evt. arsen i blødbundsmaterialer.Blødbundsmaterialer forekommer i beskedent omfang i projektetog genanvendes ikke i projektet. Inden bortskaffelse afblødbundsmaterialer skal der som udgangspunkt foretages enscreening for koncentration af nikkel og arsen. I det omfang,at blødbundsmaterialerne ikke overskrider Miljøstyrelsensjordkvalitetskriterier, vil projektet forsøge at bortskaffe jordenlokalt for eksempel til jordforbedring på landbrugsjord. Overskridesjordkvalitetskriterierne bliver jorden kørt til godkendtejordmodtagere.anledning til forurening af hverken jord eller grundvand, eftersomder må forventes vilkår om overdækning af muligtforurenet jord eller udlægning af jord på fast underlag samtbegrænsning på liggetiden for de enkelte jordpartier indenforden sydlige del af strækningen, hvor grundvandet er sårbartpå grund af de geologiske forhold.Generelt skal jord fra kortlagte eller områdeklassificerede arealerhåndteres i særskilte partier, både ved opgravning, underevt. mellemdeponering og ved bortskaffelse. Endvidere vil altjordarbejde blive udført under miljøtilsyn på forurenede ogområdeklassificerede lokaliteter. Tilsynet sikrer en vurderingaf de faktiske forureningsforhold på stedet og forskriftsmæssigsortering og håndtering af evt. forurenede jordpartier.JordbalanceProjektet tilstræber, at mest muligt af den opgravede jordgenanvendes. Det vil særligt dreje sig om den mængde muldjord,der skal afrømmes i forbindelse med anlæg af arbejdsvejlangs det nye spor. Ved anlægsfasens afslutning sløjfes arbejdsvejene,og muldlaget genudlægges så vidt muligt. Hervil det formentlig også være muligt at genanvende lettereforurenet muld. Desuden vil der blive mulighed for genanvendelseaf jord omkring konstruktioner og i dæmningsudvidelser.Der bliver tale om genanvendelse af store mængder jord internti projektet.Placering af mellemdepoter for jord og indretning af midlertidigearbejdspladser skal godkendes af de respektive kommuner.Mellemdeponering af jord vil blive gennemført udenDer skal afgraves ca. 135.000 m3 jord og det er estimeret, atca. 50.000 m3 jord kan genanvendes ved de nævnte anlægsarbejderi form af dæmningsudvidelse, omkring konstruktionerog ved tildækning ved sløjfning af midlertidig arbejdsvejlangs sporet. De resterende ca. 85.000 m3 jord køres til godkendtejordmodtagere i forhold til jordens forureningsgrad.Klimaændringer - frem til 2050 - frem til 2100 NuScenarium A1B A1B A2 B2 EU2CÅrets længste hedebølge (døgn i træk med T maksmere end 5 o over normal) +2 +8 +9 +4 +4 5Antal døgn med > 10 mm nedbør (døgn/år) +7 +14 +3 +3 -1 13Kraftige nedbørshændelser (% nedbør over normal 95 percentil) +6 +10 +5 +6 +0 32Udvalgte ekstremindikatorer udtrykt som ændring i forhold til normalperioden 1961-90. Den foreliggende klimakonsekvensvurdering baserer sig påscenarierne A2, B2 og EU2C, jf. anbefalingerne i regeringens klimatilpasningsstrategi.Påvirkning af omgivelserne – mens banen udbygges77

KlimatilpasningKlimaets påvirkning har altid været en vigtig faktor i planlægningenaf nye baneanlæg. Danmarks omskiftelige klima harnaturligt medført opmærksomhed på vind, regn, frost, sne,ekstrem varme m.m. Påvisning af at fremtidens klima medstor sandsynlighed vil byde på markant højere temperaturer,et mærkbart ændret nedbørsmønster, stigende havniveau ogstigning i antallet af ekstreme vejrsituationer medfører klimatilpasningerunder projektets design og anlæg.Vand i jernbanens bærelag kan medføre erosion og skred ibanedæmningen. Dette udgør en sikkerhedsrisiko for togdriften,og efterfølgende behov for at bygge nye banedæmninger.Utilstrækkelige afvandingsforhold kan desuden medføreflaskehalse, hvor vandløb tvinges under jernbanen gennembroer. Disse flaskehalse kan være årsag til oversvømmelser opstrømsdæmningen og i yderste konsekvens underminering afjernbaneanlægget.Inden anlæg skal dimensionering af grøfterne og eventueltbehov for forsinkelsesbassiner endeligt beregnes. For at tagehensyn til den forventede øgede mængde nedbør frem til år2100, vil de specifikke afstrømninger, der ledes til grøfterneog forsinkelsesbassiner blive øget med ca. 30 %. Ved ekspropriationaf arealer bliver der desuden taget højde for muligebehov for udvidelse af grøfterne, så nødvendigt areal er tilrådighed, når udvidelse af grøfter sker, hvad enten det bliveri anlægs- eller driftsfasen.Banen skal kunne klare mere ekstreme vejrsituationer i fremtiden.78 Udbygning og modernisering Vamdrup-Vojens

Udbygning og modernisering Vamdrup-VojensUdgivet af Banedanmark, februar 2012BanedanmarkAnlægsudviklingAmerika Plads 152100 København Øwww.banedanmark.dkKortgrundlag: Kort & Matrikelstyrelsen, Cowi A/S,Danmarks Miljøportal, Banedanmark.Grafisk tilrettelæggelse: Karen KrarupTryk: Rosendahls-Schultz Grafisk A/SISBN: 978-87-7126-106-6

BanedanmarkAmerika Plads 152100 København ØTelefon 82 34 00 00Info@banedanmark.dkwww.banedanmark.dk