SKP til misbrugere og hjemløse - Greve Kommune

problemerne. Resurser til egen social fremgang findesi alle mennesker, blot kan disse resurser være uudvikledeeller lammede. Princippet om disse resurserer væsentligt for empowerment-tilgangen såvel somfor selve processen – fra den starter ved den førstekontakt mellem facilitator og bruger, til opbygningenaf brugerens tro på at han eller hun selv kan løsesine problemer. Empowerments solide udgangspunkti brugerens egne behov medvirker til at manøvreremagt over til brugeren via udviklingen i et give/modtage-forholdder starter som ulige (undertrykkendeog klientgørende), men som ideelt ender med at brugerenfinder både ansvarsfølelsen og ansvarsevnenfor sit eget liv (igen).MotivationAccept | 27Motivation en pædagogisk metode til at hjælpe andretil at formulere deres ønsker og støtte dem i at findestyrken til at arbejde hen imod dem. Motivering tilforandring må ske blidt og uden at være defineret påforhånd. I SKP-arbejdet er brugeren ikke motiveretfra starten, for den pågældende har ikke selv opsøgthjælpen – der er med andre ord ikke en udtrykt personligmotivation som medarbejderen kan forstærke,dyrke og fastholde (gulerod). Der er heller ingen sanktionsmuligheder,fx at afbryde samarbejdet hvis brugerenikke indfrier de krav systemet stiller for at ydehjælpen (pisk). SKP-medarbejderen kan ikke forventenogen som helst motivation fra brugeren – end ikkefor at gøre noget ved hverken misbrug, boligsituationeller helbred. I sin iver kommer man let til at tage forgivet at en bruger er – i det mindste latent – motiveretfor en forandring af de forhold der ser indlysendeproblematiske ud for SKP-medarbejderen, men det erikke givent – muligt, men ikke givent. Derfor kræverarbejdet en række overvejelser hos medarbejderen:• Har jeg brugt tid nok til at lære denne bruger atkende, har jeg afdækket netop dette menneskeseget syn på sine behov for forandring? Eller har jegvurderet uden at tage udgangspunkt i netop dennebrugers egen oplevelse af sit liv?• Når jeg taler med brugeren om en forandring haneller hun ikke selv har fundet på, har jeg så etikkeni orden? Kan jeg afgøre om min tilstedeværelse eren hjælp eller en belastning for brugeren?• Hvis ambitioner er i fokus, mine eller brugerens?Forfører eller presser jeg brugeren for meget pånogle udviklingsområder som kun jeg føler ejerskabfor, og som brugeren måske mest ser som(endnu) en belastning?• Eller det modsatte: Er jeg for passivt resignerende?Accepterer jeg problemerne og forstår brugeren såmeget at resultatet er at jeg ikke gør en forskel?• Har jeg bevidste eller ubevidste, grundlæggendeantagelser om brugerens behov? Tør jeg udfordredisse antagelser og tage ved lære af brugernes reaktionerpå mit motivationsarbejde?Måske har brugeren for eksempel brug for ensomhedog isolation, fx hvis den pågældende har skizoide personlighedstrækeller måske blot trives bedst med megentid for sig selv. Det kan udfordre den hyppige antagelseom at det er synd for mennesker der er megetalene. SKP-medarbejderens mest basale virkemiddel,Faglige udgangspunkter