SKP til misbrugere og hjemløse - Greve Kommune

fx kan et fælles måltid i trygge rammer være et godtudgangspunkt for at tale om hvordan man opfører sigved et spisebord. Endelig kan gruppeaktiviteter støttebrugerne i at færdes steder hvor også andre menneskerfærdes, men som den enkelte bruger undgårfordi han eller hun ikke føler sig hjemme eller følersig mindreværdig.Gruppeaktiviteter kan forventes at medføre mangekonkrete konflikter brugerne imellem, men som udgangspunktvil brugerne gerne hinanden, vil gernetage hånd om hinanden. SKP-medarbejderne – forder bør være flere – skal dog være opmærksommepå at den gensidige omsorg og kontakt kan vise sigret overfladisk fordi de enkelte gruppemedlemmermangler resurser til at leve op til gruppemekanismerneskrav, fx om at holde aftaler.Skal gruppedeltagerne ud sammen, er det vigtigti fællesskab at aftale hvilke holdninger og regler derskal gælde. Fælles regler hjælper brugerne til at overholdealmene regler. Når en gruppe begynder at virkestabil, skal SKP-medarbejderne træde lidt i baggrunden,fx ved at opfordre brugerne til selv at afgøre indbyrdeshvilke regler de skal følge eller – hvis det foreksempel er bowling det handler om – at søge råd hosandre gæster eller hos personalet. Når det lykkes, erbrugerne godt på vej ud af SKP-tilbuddet.Kontaktens hyppighed og indholdAntallet af kontakter i et forløb siger i sig selv intetom forløbets kvalitet, relevans og betydning for brugerne,men det kan nævnes at et gennemsnit for hidtiludført SKP-arbejde ligger på 7-13 kontakter til hverRelationel omsorg i praksis | 47bruger pr. kvartal, med 8-12 brugere pr. medarbejder.Dette gennemsnit repræsenterer meget store variationerog må ikke tages for pålydende. Det er kun etvink til planlægningen. Et andet vink er at hvis SKPmedarbejderenarbejder meget alene i den kontaktskabendefase, ses lidt færre kontakter til brugerne ikvartalet pr. medarbejder end hvis flere arbejder sammen.Denne forskel forsvinder hvis den relationsopbyggendefase medregnes.En kontakt kan være alt fra et længerevarendebesøg i brugerens hjem, en tur i skoven, et besøg ibanken … til den anden yderlighed: en kort telefonsamtale,en mail eller en sms. Kontakten er hyppigsti starten af forløbet. Det fordrer tålmodig tilbagevenden– kvantitetstid – at etablere en kontakt, mens relationsarbejdetkræver større dybde – kvalitetstid. Desvageste brugere har haft over 200 kontakter, de lettesteblot en eller ganske få – stadig på et kvartal; talleneer ikke fuldgyldige, men viser nogle tendenser.Allerede i tilrettelæggelsen af et SKP-projekt kanman forholde sig til antallet og formen på brugerkontakterne.Man kan for eksempel vælge at lægge vægtpå få, længerevarende kontakter eller man kan frastarten indtænke mobiltelefon, sms og mails i sin metode,dvs. korte, hyppige kontakter. Vælger man detsidste, fx ved at være til rådighed hele døgnet via mobiltelefon,kan man indstille sig på over 100 kontakterpr. bruger i kvartalet. Vælger man at basere SKP-arbejdetpå meget løse strukturer, er det vigtigt at SKPindsatsensledelse har gjort sig klart at den i en sådansammenhæng ikke kan nøjes med at kontrollere atarbejdet udføres forsvarligt. Løse strukturer – somHåndværket