SKP til misbrugere og hjemløse - Greve Kommune

48 | Relationel omsorg i praksisdøgnkontakt og flydende arbejdstider, beskrevet på påde følgende sider – fordrer at ledelsen seriøst påtagersig en coaching-funktion.Case: Lytte eller udfritte?En SKP-medarbejder knyttet til et værestedhavde mistet kontakten med en bruger.Brugeren nægtede simpelthen at tale medhende. Efter en pause på omkring 8 måneder,kommer brugeren en aften på værestedet.Hun sætter sig uden for sin SKP’ssynsvidde. SKP-medarbejderen respektererdette valg, men taler alligevel til hende – ogfår svar. I halvanden time taler de to sammenpå denne måde, uden øjenkontakt.Herefter rykker SKP-medarbejderen lidttættere på, stadig på afstand, men nu medøjenkontakt. ”Hvordan kan det være du viltale med mig nu?” spørger SKP-medarbejderenefter lang samtale. ”Nu udspørger dumig jo ikke” var svaret. SKP-medarbejderenhavde ikke været opmærksom på at hendessamtaleforsøg havde virket udfrittende. Nufik hun lært at bygge sine relationer op meden mere åben kommunikation – og styretaf brugeren.Praktiske gøremålEn praktisk aktivitet – overskuelig og afgrænset – kanafhjælpe følelsen af kaos og medvirke til at brugerenfår kontakt med andre. Men aktiviteten må ikke væremere ambitiøs end at brugeren kan magte den. Aktivitetertil brugere med et svagt ’jeg’ tilrettelæggesmed fokus på:• Mestring – rækker brugerens nuværende forudsætninger?• Motivation – kan det føre til en forandring brugerenønsker?• Overskuelighed – er aktiviteten afgrænset, almindeligog rutinepræget, kan brugeren kende nogetfra tidligere og mestre gøremålet uden særlig anstrengelse?• Konkrethed – stiller aktiviteten for store krav?• Socialt aspekt – kan og vil brugeren møde andre?Ofte vil brugeren føle dyb tilfredsstillelse ved at udrettenoget, fx i form af oprydning, hygiejne, madlavning,vask, en tur, spil, håndarbejde eller lytte til/spille musik. Derimod kan det virke forværrende atdeltage i for udfordrende gøremål. Det kan have forværrendeeffekt hvis aktiviteterne er for uafgrænsedeog abstrakte, eller at der er for mange valgsituationereller forskellige stimuli.SprogDet hjælper ikke at snakke om alt, altid, for alle og medalle. Men noget vil som regel kunne deles med andregennem ord. At finde disse samtaleområder krævernænsomhed og timing. Ved for eksempel at sige »Jegved ikke om jeg helt forstår hvad du siger, men det lydersom noget trist ...” giver man noget tilbage, nogetman fornemmer. Sådanne tilbagemeldinger bør væreåbne, fx er ’hvordan’ bedre end ’hvorfor’. »Hvorfor