Læs som PDF - Folkeskolen

overværetRoterende plastictallerkenpå pind kræver øvelse,men Rasmus har prøvetgøgleriet nogle gange iE-klassen.Tage Alf Jensen sætterJimmi i gang med matematikopgaverne.Elevernei E-klassen arbejder 20minutter ad gangen medmatematik og dansk. Formiddagenbliver ofte brugtpå det boglige arbejde.ne på min gamle skole. Så ville jeg have væretnødt til at droppe fodbold, og det havde jegikke lyst til«, siger han.Rasmus har spillet fodbold, siden han vartre år. Han spiller på U17 i Four Stars i Hinnerup.Han er den eneste, der allerede nu har besluttet,at han vil tage afgangsprøve i dansk ogmatematik, og så skal han være murer. Han harværet i praktik i halvandet år hos en mester,han kender. Hver torsdag og fredag. Han harogså arbejdet for murermesteren i ferierne.»Jeg kan godt lide at møde mange forskelligemennesker. Det er hårdt arbejde, menikke stressende. Det er fysisk hårdt, men ikkehårdt i hjernen. Jeg kan godt lide arbejdet«.For lidt kreativitet i skolen»Skolen er for boglig for dem. Der er alt formange fag for dem. De står af. Men de nyderdansk og matematik«, siger Tommy Kristensen,der er nypensioneret lærer. Han har væretklasselærer for E-klassen i flere år og kanslet ikke lade være med at komme på skolen,hvor han drejer i træ og er med til at byggeskolens historiske værksted færdigt. Det ermiddelalderens langhus, de arbejder på nu.»Mange af eleverne er godt begavede. Vitilbyder dem afgangsprøve i dansk og matematik.Kun de to fag. Det letter presset fraderes skuldre«.I E-klassen får de lov til at begynde på enfrisk. Her handler det om at finde selvværdetog om kemien i klassen. At få samlet elevernetil en klasse og give dem et pusterum. Mangeaf dem har meget modstand mod læring oglærere. Sidste år var det svært at få samlingpå E-klassens elever. Det går bedre i år.Lærerne har erfaring med, at det er bedstat begynde dagen med det boglige arbejde.Hvis eleverne først har gøglet eller været isløjdlokalet, kan de ikke koncentrere sig omdet boglige bagefter.»Præstationspresset er for stort for dem.Det er et pres at skulle lykkes i alting«, sigerJette Winding, der er klasselærer og hjemkundskabslærer.E-klassen har en del timer ikøkkenet, hvor de kan se hurtige og konkreteresultater af deres arbejde og måske succes.En god samtale over opvasken kan også føretil brugbare færdigheder. Skolen overvejer, atE-klassen kan stå for en skolebod.Sidste år arrangerede lærerne en prøvei hjemkundskab med censor. En elev øvedesig hjemme, dækkede fint bord og serveredemad for skolens ledelse. Bagefter fik vedkommendeen udtalelse. Det er noget, der hjælperpå selvværdet.»Jeg vil ikke sige, at skolen er for boglig,men der er for lidt kreativitet«, mener viceskolelederSteen Skaarup.For nogle af eleverne har pjæk været heltalmindeligt. For andre utænkeligt. Men her iår har de alle næsten hundrede procent fremmøde.Omkring halvdelen af eleverne kommer påproduktionsskole bagefter. Eller på efterskole.Og en del af dem får lærepladser. Enkelte fårjob. Så det lykkes for langt de fleste at kommevidere i uddannelsessystemet.»Mange ville falde helt ud, hvis det ikkevar for erhvervsklassen«, siger Steen Skaarup.UU-vejleder Hans Handrup taler medmange mulige praktik- og uddannelsessteder.Han er tæt knyttet til klassen – håndholdt vejledning,kalder han det. Det sker jævnligt, atet praktiksted tilbyder en elev en plads, hvisde klarer et år på handelsskolens grunduddannelse.Det bliver de så støttet i.»Mange har et koncentrationsniveau på 20minutter. De har mange nederlagsoplevelser,16 / f o l k e s k o l e n / 2 6 / 2 0 1 1