Sarcoptes scabiei (Skab, fnat)Beskæftigede med direkte kontakt til smittede dyr, f.eks. personer, der håndterersvin kvæg, heste, hunde, katte <strong>og</strong> vildt, især ræve, er særligt udsatte for smittemed skab. Skab forårsages af miden Sarcoptes scabiei, s<strong>om</strong> er en hudparasit, deroptræder hos mennesker <strong>og</strong> en række pattedyr. Der findes forskellige varianter afSarcoptes scabiei, s<strong>om</strong> hver især er tilpasset specielle værter. Mange af de varianter,s<strong>om</strong> er tilpasset dyr, kan d<strong>og</strong> <strong>og</strong>så smitte mennesker, men overlever s<strong>om</strong> regelikke særlig længe. Miderne graver boregange i den yderste del af huden, hvor delægger deres æg. Her udvikler der sig larver, s<strong>om</strong> borer sig ud til hudens overflade,hvor de bliver til voksne mider. Sympt<strong>om</strong>erne hos dyr er volds<strong>om</strong> kløe i deangrebne <strong>om</strong>råder, tørre skællende pletter, hvor pelsen bliver tynd eller helt falderaf. Sympt<strong>om</strong>er hos mennesker er kløe, s<strong>om</strong> oftest er værst <strong>om</strong> natten (skabmiderneer mest aktive under varme forhold), skællende, tørre pletter på hænder <strong>og</strong>arme. Smitte med skabmider forebygges først <strong>og</strong> fremmest ved at undgå direktekontakt med dyr, der er smittet eller mistænkt for at være smittet ved f.eks. atbære handsker. Derudover er det vigtigt, at alle smittede dyr behandles (angrebneræve aflives) <strong>og</strong> at ting, der har været i berøring med smittede dyr, rengøres <strong>og</strong>desinficeres.FaktaSmitstof: Miden Sarcoptes scabiei.Forek<strong>om</strong>st: Kendes ikke.Sympt<strong>om</strong>er hos mennesker: Kløe, skællende pletter, typisk på hænder <strong>og</strong> arme.Tid fra smitte til sygd<strong>om</strong>ssympt<strong>om</strong>er: 4-6 uger.Smittekilder: Smittede dyr s<strong>om</strong> f.eks. ræve, køer, heste, katte <strong>og</strong> hunde.Forebyggelse: God hygiejne, <strong>og</strong> undgå direkte kontakt med smittede dyr.Udsatte erhvervsgrupper: Beskæftigede, der håndterer kvæg, heste, hunde,katte <strong>og</strong> smittet vildt, specielt ræve.58 Zoonotiske sygd<strong>om</strong>me Kapitel 3
Streptococcus suisBeskæftigede ved landbrug <strong>og</strong> på slagterier, s<strong>om</strong> håndterer levende eller dødesvin, er særligt udsatte for at blive smittet med bakterien Streptococcus suis, s<strong>om</strong>blandt andet kan forårsage hjernehindebetændelse hos både svin <strong>og</strong> mennesker.Bakterien er blandt de væsentligste sygd<strong>om</strong>sårsager i moderne svineproduktion,<strong>og</strong> bakterien giver til stadighed anledning til store tab <strong>og</strong> lidelser hos svin. IDanmark forek<strong>om</strong>mer der ganske få tilfælde af Streptococcus suis hos mennesker.Smitte til mennesker sker via sår eller rifter i huden ved håndtering af syge levendeeller døde svin samt forurenede redskaber. Sympt<strong>om</strong>erne hos mennesker erfeber, opkast, diarré, stærk hovedpine, blårøde <strong>om</strong>råder i huden forårsaget afblødninger under huden, nakkestivhed, hjernehindebetændelse, ledbetændelse,lever- <strong>og</strong>/eller nyreskader, hjerteklapbetændelse <strong>og</strong> død. Ved mistanke <strong>om</strong> smitteskal der <strong>om</strong>gående søges læge, da hurtig antibiotikabehandling er nødvendig forat undgå dødsfald eller mén s<strong>om</strong> permanent tab af hørelsen. Forebyggelse af smittekan opnås ved at sikre en hel <strong>og</strong> tør hud, opretholdelse af god hygiejne <strong>og</strong>anvendelse af værnemidler. Herunder er det specielt vigtigt at anvende handsker<strong>og</strong> vaske <strong>og</strong> desinficere hænder efter kontakt med syge dyr.FaktaSmitstof: Bakterien Streptococcus suis.Forek<strong>om</strong>st: Få tilfælde blandt mennesker. Det nøjagtige antal er ukendt.Sympt<strong>om</strong>er hos mennesker: Feber, opkast, diarré, stærk hovedpine, store blårøde<strong>om</strong>råder i huden, nakkestivhed, hjernehindebetændelse, ledbetændelse,lever- <strong>og</strong>/eller nyreskader, hjerteklapbetændelse <strong>og</strong> død.Tid fra smitte til sygd<strong>om</strong>ssympt<strong>om</strong>er: Kort tid – få timer.Smittekilder: Syge levende eller døde svin samt forurenede redskaber.Forebyggelse: God hygiejne, herunder særlig desinfektion af hænder.Udsatte erhvervsgrupper: Beskæftigede, s<strong>om</strong> ved landbrug eller på slagterierhåndterer syge svin.Kapitel 3 Zoonotiske sygd<strong>om</strong>me 59
- Page 1 and 2:
Håndbog om Zoonoserom hvordan sygd
- Page 3 and 4:
ForordDenne branchevejledning om sm
- Page 5:
SidetalErysipelotrix rhusiopathiae
- Page 8 and 9: 8 Kapitel 1 Smitteforebyggelse
- Page 10 and 11: • Dårlig personlig hygiejne efte
- Page 12 and 13: • Vasker i mindst 15 sekunder mel
- Page 14 and 15: Arbejdsulykker og arbejdsbetingede
- Page 16: Til ansatte der kommer i berøring
- Page 19 and 20: Dyrehandlere og dyrepassere, som ar
- Page 21 and 22: Fjerkræslagterier, fjerkræopdræt
- Page 23 and 24: Kødindustri og konservesSMITSTOF M
- Page 25 and 26: LandbrugSMITSTOF MULIGE SMITTEKILDE
- Page 27 and 28: Skovbrug, jagt og naturplejeSMITSTO
- Page 29 and 30: Svine- og kreaturslagterierSMITSTOF
- Page 33 and 34: Kapitel 3. Zoonotiske sygdomme,hvor
- Page 35 and 36: FaktaSmitstof: Bakterien Borrelia b
- Page 39 and 40: Chlamydophila abortusPersoner, der
- Page 41 and 42: FaktaSmitstof: Bakterien Chlamydoph
- Page 43 and 44: Erysipelotrix rhusiopathiae(Svinero
- Page 45: Francisella tularensis (Harepest)Pe
- Page 48 and 49: Leptospira (Weils sygdom)Personer,
- Page 50 and 51: Listeria monocytogenesPersoner i f
- Page 52 and 53: Ortopox (Kokopper)Personer, som hå
- Page 54 and 55: Parapox (Læbeskurv, fåre- og gede
- Page 56 and 57: SalmonellaPersoner, beskæftiget ve
- Page 60 and 61: Tinea corporis (Hudsvamp/ringorm)Sy
- Page 62 and 63: FaktaSmitstof: Parasitten Toxoplasm
- Page 64 and 65: Verocytotoksin producerende Escheri
- Page 66: Yersinia enterocoliticaPersoner, de
- Page 69 and 70: smitte til personer beskæftiget p
- Page 71 and 72: smitter ikke fra person til person.
- Page 73 and 74: ekæmpet gennem systematisk unders
- Page 75 and 76: Kapitel 5. Myter om sygdomme, somfe
- Page 77 and 78: SvinepestSvinepest er en meget smit
- Page 79 and 80: Danish Meat AssociationAxelborg, Ax
- Page 81: LitteraturlisteArbejdstilsynets bek