18 Globalt perspektivUnderholdning<strong>en</strong>sguldalderer over os
19Professor: Vi vil underholdes – ikke løse problemerInternettet, nye medier, sociale netværk og digitalisering<strong>en</strong> afinformation har pot<strong>en</strong>tialet til at frembringe kreativ tænkningog kollektive løsninger på lokale og globale problemer i<strong>en</strong>ormt omfang. M<strong>en</strong> i betragtning af hvor store problemerverd<strong>en</strong>ssamfundet står over for på mange fronter, så erder et iøjnefald<strong>en</strong>de træk ved det digitaliserede medieoginformationssamfund: Det meste af det handler omunderholdning og MIG.Der er <strong>en</strong> klar t<strong>en</strong>d<strong>en</strong>s til, at det vi selv som privatpersoner harmest lyst til, er det, der løber med opmærksomhed<strong>en</strong> – ikke andrem<strong>en</strong>neskers problemer, samfundet, natur<strong>en</strong>, klimaet osv.Reklamerne, politikerne, de off<strong>en</strong>tlige institutioner og hele mediemarkedetbekræfter os i, at vi skal gå efter det, vi selv har lysttil. Det har været <strong>en</strong> t<strong>en</strong>d<strong>en</strong>s i flere årtier, at de individuelle behovsættes i c<strong>en</strong>trum. De andre h<strong>en</strong>syn, hvor der skal tales tildet bedre jeg, og hvor man skal tage sig lidt samm<strong>en</strong>, har sværereved at trænge ig<strong>en</strong>nem. Typisk overtrumfes de netop af det,som folk selv har mest lyst til. Det er et af de store problemer inutid<strong>en</strong>s samfund, siger H<strong>en</strong>rik Kaare Niels<strong>en</strong>, der er dr. phil.og professor ved Institut for Æstetik og Kommunikation på AarhusUniversitet.M<strong>en</strong> ser vi på informationssamfundet som sådan, er vi såblevet klogere sid<strong>en</strong> internettets komme?Der er i dag langt bedre adgang til information, m<strong>en</strong> at der ermere information i omløb gør os ikke nødv<strong>en</strong>digvis klogere. Deter vigtigt, at skelne mellem information og vid<strong>en</strong>. Informationer <strong>en</strong>keltstå<strong>en</strong>de tegn, der ikke i udgangspunktet er integreret i<strong>en</strong> større, m<strong>en</strong>ingsgiv<strong>en</strong>de samm<strong>en</strong>hæng – som når vi bladreri telefonbog<strong>en</strong>, zapper mellem tv-kanaler eller surfer rundt påinternettet. Vid<strong>en</strong> opstår derimod, når informationer bearbejdes,bringes i <strong>en</strong> m<strong>en</strong>ingsfuld samm<strong>en</strong>hæng med andre informationerog integreres med erfaringer, vi tidligere har gjort. Såselv om vi kan konstatere, at der er umådeligt meget mere informationi omløb <strong>en</strong>d i 60’erne, 70’erne og 80’erne, er spørgsmålet,hvor meget klogere vi bliver af det, for mange m<strong>en</strong>nesker erikke i stand til at bearbejde informationsstrømm<strong>en</strong> og sætte d<strong>en</strong>i perspektiv.Omgangston<strong>en</strong> har i hvert fald ændret sig. Onlinekomm<strong>en</strong>tarer til artikler og blogs kan være utroligt hårde,form<strong>en</strong>tlig fordi skrib<strong>en</strong>terne oftest er anonyme. Det varanderledes før internettet og det meste af vores informationkom fra nogle få medier og i højere grad vores omgangskreds.Ja, online komm<strong>en</strong>tarer er blevet <strong>en</strong> afløbskanal for frustrationerog raseri, og hvis det bliver d<strong>en</strong> måde debatt<strong>en</strong> kører på,er det ødelægg<strong>en</strong>de. D<strong>en</strong> ansigt til ansigt-kommunikation, somvi har med vores omgangskreds, giver simpelth<strong>en</strong> nogle andreproportioner og nuancer på diskussion<strong>en</strong>, <strong>en</strong>d hvis det er d<strong>en</strong>anonyme virtuelle kommunikation på nettet. I d<strong>en</strong> anonymekommunikation bliver det ligegyldigt, at det er m<strong>en</strong>nesker, detdrejer sig om, og idet man ikke har noget samm<strong>en</strong> med dem,så har man ikke noget at miste. Jeg er ikke ude på, at vi skal afskaffemedierne, dem har vi selvfølgelig brug for. M<strong>en</strong> vekselvirkning<strong>en</strong>imellem at omgås konkrete individer, som man indlys<strong>en</strong>dehar fælles anligg<strong>en</strong>der med, og så kommunikere merealm<strong>en</strong>t om det - det er d<strong>en</strong> samm<strong>en</strong>kobling, som står i fare forat blive opløst.I dag kan man jo også abonnere på nettet på d<strong>en</strong> informationman ønsker, og det hævdes, at Google er blevet så avanceret,at d<strong>en</strong> foreslår os forskellige søgeresultater, selv om vi søgerpå samme ord, fordi søgemaskin<strong>en</strong> husker vores tidligeresøgninger.Ja, og det er med til at imødekomme og stimulere vores privateinteresser og skabe <strong>en</strong> illusion af, at vi ikke behøver at bekymreos om andre ting, <strong>en</strong>d dem vi umiddelbart selv synes er mestspænd<strong>en</strong>de. Det er <strong>en</strong> markedsgørelse af d<strong>en</strong> demokratiske borgeri stedet for at få samtaler mellem fem mio. danskere om fællessskabeti samfundet, og de udfordringer, der er i det.Ser vi på TV-mediet, så er det tydeligt, at vi er ekstremtpåvirkede af, hvordan amerikanerne gør. Overfladisknyhedsbehandling og masser af underholdning. M<strong>en</strong> i bådeTyskland og Frankrig har man plads til dybdebor<strong>en</strong>de debatogdokum<strong>en</strong>tarprogrammer i langt større udstrækning.Hvorfor er vi så amerikaniserede?I Tyskland og andre store europæiske lande kan <strong>en</strong> public servicekanal godt tillade sig at have lange programmer, som medunderholdningsindustri<strong>en</strong>s briller på grænser til at være kedeligeog langsomme. I Tyskland får man så ikke 40 mio. seere,m<strong>en</strong> måske fem mio. til programmet, og det er der stadig volum<strong>en</strong>nok i til, at man kan forsvare det over for lic<strong>en</strong>sbetalerne.De danske public service-stationer er derimod på grund af befolkning<strong>en</strong>sringe størrelse nødt til hele tid<strong>en</strong> at være optagetaf seertal.At vi er langt mere påvirkede af amerikansk kultur og amerikanskemediers stil <strong>en</strong>d f.eks. Tyskland og Frankrig og er mindrekulturelt sofistikerede hænger samm<strong>en</strong> med vores historie.D<strong>en</strong> danske historie har i de s<strong>en</strong>este knap 200 år været k<strong>en</strong>detegnetved, at folkelige bevægelser (bondebevægels<strong>en</strong>, arbejderbevægels<strong>en</strong>,kvindebevægels<strong>en</strong>, miljøbevægels<strong>en</strong> etc.) har haftsucces med at tilkæmpe sig afgør<strong>en</strong>de indflydelse på samfundsudvikling<strong>en</strong>– vel at mærke ud<strong>en</strong> store paladsrevolutioner. Viblev demokratiseret via disse folkelige bevægelser. I Tysklandog Frankrig var de demokratiske kræfter derimod oppe imodet aristokrati, der ikke ville give magt<strong>en</strong> fra sig. I Danmark harman gjort d<strong>en</strong> erfaring, at kompromiser er mulige, og det stårc<strong>en</strong>tralt i d<strong>en</strong> danske selvforståelse. Jordbundethed og praktisksnusfornuft præger d<strong>en</strong> danske politiske kultur, m<strong>en</strong> det er anderledesi Tyskland og Frankrig. Her tages sager op mere principielt,man stiller ting<strong>en</strong>e mere på spids<strong>en</strong>, man bliver nødt tilat udtrykke sig mere klart, og det er forklaring<strong>en</strong> på at mediernei de to lande er mere dybdebor<strong>en</strong>de og præs<strong>en</strong>terer mange flereforskellige typer synspunkter.Fortsættes næste side