22 Globalt perspektivMor, hvem ereg<strong>en</strong>tlig d<strong>en</strong>neg<strong>en</strong>eral failure oghvorfor læser hanmin harddisk?Gør internettet og de nyemedier os dummere?Hver g<strong>en</strong>eration klarer sig stadig bedre <strong>en</strong>d d<strong>en</strong> foregå<strong>en</strong>de iintellig<strong>en</strong>stest. Forskning viser også, at de nye medier ændrervores hjerne og måde at tænke på. M<strong>en</strong> det har ny teknologialtid gjort på godt og ondt.
23Hver g<strong>en</strong>eration er stadig mereintellig<strong>en</strong>tHver ny g<strong>en</strong>eration af børn er smartere <strong>en</strong>d d<strong>en</strong> foregå<strong>en</strong>de. Deklarer sig i hvert fald bedre i intellig<strong>en</strong>stest, der måler evn<strong>en</strong> tillogisk tænkning, d<strong>en</strong> mest anv<strong>en</strong>dte intellig<strong>en</strong>småling.D<strong>en</strong>ne t<strong>en</strong>d<strong>en</strong>s til at hver g<strong>en</strong>eration bliver mere intellig<strong>en</strong>tblev observeret for mange år sid<strong>en</strong> af d<strong>en</strong> amerikanske vid<strong>en</strong>skabsmandJames Flynn, og kaldes derfor Flynn-effekt<strong>en</strong>. Fornylig udgav Flynn, som nærmer sig de 80, <strong>en</strong> ny bog – Are wegetting Smarter? Rising IQ in the tw<strong>en</strong>tyfirst c<strong>en</strong>tury – hvor hanudforsker d<strong>en</strong> g<strong>en</strong>erelle intellig<strong>en</strong>sudvikling.Typisk stiger intellig<strong>en</strong>skvoti<strong>en</strong>t<strong>en</strong> i de udviklede lande med3-4 points for hvert årti. Hvilket betyder, at man løb<strong>en</strong>de måjustere intellig<strong>en</strong>sprøverne med det udgangspunkt, at g<strong>en</strong>nemsnittetfor <strong>en</strong> population i test<strong>en</strong> skal være omkring 100.Studier af intellig<strong>en</strong>s viser, at der er <strong>en</strong> klar forskel mellemudviklede lande og udviklingslande – befolkningerne i førstnævntescorer væs<strong>en</strong>tlig højere <strong>en</strong>d i de fattige lande. Dette varFlynn udmærket klar over, da han publicerede sin første ogmest berømmede bog What is intellig<strong>en</strong>ce? Heri undlod han behændigtat omtale intellig<strong>en</strong>s relateret til race, køn og udviklingsniveaufor, at hans hovedargum<strong>en</strong>t om stig<strong>en</strong>de intellig<strong>en</strong>sikke skulle fortabe sig i <strong>en</strong> bitter, ondskabsfuld debat.M<strong>en</strong> det gør han ikke d<strong>en</strong>ne gang. Flynn påpeger, at det stadigikke er et tilstrækkeligt udforsket område, og erk<strong>en</strong>der også, atdet er emnets følsomhed, der holder yderligere forskning tilbage.M<strong>en</strong> han argum<strong>en</strong>terer også for, atmed d<strong>en</strong> forskning, der er tilgængelig,peger billedet på, at det først og fremmester et lands udviklingsniveau ogdermed ikke mindst uddannelse, derer afgør<strong>en</strong>de for <strong>en</strong> populations intellig<strong>en</strong>s.Eksempelvis var d<strong>en</strong> g<strong>en</strong>nemsnitligeIQ i d<strong>en</strong> amerikanske befolkning i 1917 målt med nutid<strong>en</strong>s intellig<strong>en</strong>stestpå 72, og et godt bud på 1900 ville være 67, skriverFlynn. Kun to udviklingsøkonomier ligger i dag betydeligt underdette niveau – Saint Lucia og Ækvatorialsk Guinea.K<strong>en</strong>ya har i dag <strong>en</strong> g<strong>en</strong>nemsnitlig intellig<strong>en</strong>s på 72, og et oftefremført argum<strong>en</strong>t, der skal forklare, hvorfor der er forskel påvarmere og kolde egnes intellig<strong>en</strong>sniveau, er, at jo koldere deter, desto mere kræver det af innovation og kreative løsningerpå at klare sig i vinterperiod<strong>en</strong>, og dette kunne tale for <strong>en</strong> selektionaf g<strong>en</strong>etisk betinget intellig<strong>en</strong>s over tid<strong>en</strong> i de kolde egne.Flynn påpeger imidlertid, at eksempelvis dele af Asi<strong>en</strong> er karakteriseretaf høj intellig<strong>en</strong>s, som også synes at hænge tæt samm<strong>en</strong>med udviklingsniveauet, m<strong>en</strong> også andre forhold. Eksempelvishar Kina allerede <strong>en</strong> intellig<strong>en</strong>s på 105 – <strong>en</strong> af verd<strong>en</strong>s højeste -m<strong>en</strong>s Singapore topper med 108.De fleste udviklingsøkonomier, som f.eks. Brasili<strong>en</strong> og Tyrkiet,bekræfter teori<strong>en</strong> om, at højere udvikling, erfaring, vid<strong>en</strong> oguddannelse øger intellig<strong>en</strong>s<strong>en</strong>. De to landes intellig<strong>en</strong>s vokserdobbelt så hurtigt som f.eks. Tysklands, m<strong>en</strong>s K<strong>en</strong>yas vokser tregange så hurtigt. Derimod er der mindre fremgang i Saudia-Arabi<strong>en</strong>,og det m<strong>en</strong>er Flynn er udtryk for, at økonomier i høj gradunderstøttet af oliep<strong>en</strong>ge giver mindre motivation til at lære.Morer vi os til døde?Udviklingsøkonomiernes intellig<strong>en</strong>s er altså i <strong>en</strong> catch-up procesi relation til de udviklede lande, hvor intellig<strong>en</strong>sudvikling<strong>en</strong>imidlertid heller ikke er gået i stå. Det taler imod <strong>en</strong> oftefremført påstand om, at m<strong>en</strong>neskehed<strong>en</strong> bliver dummere, hvilketman let kan fristes til at tro, hvis man f.eks. ser TV i primetime.”Vi morer os selv til døde” skrev d<strong>en</strong> amerikanske medieforskerNeil Postman i <strong>en</strong> bog i 1985 i <strong>en</strong> bog af samme navn, skriverDer Spiegel. Postman anklagede TV for et fald i de kognitiveevner. Sid<strong>en</strong> d<strong>en</strong>gang er d<strong>en</strong> g<strong>en</strong>nemsnitlige IQ i USA imidlertidsteget med næst<strong>en</strong> 10 points.M<strong>en</strong> IQ fortæller naturligvis ikke hele histori<strong>en</strong> om m<strong>en</strong>neskersmulige præstationsevner. Det var opfinder<strong>en</strong> af IQ WilliamStern udmærket klar, da han opfandt begrebet i 1912 ogtog derfor også h<strong>en</strong>syn til andre forhold i sine undersøgelser. Idag er det bredt anerk<strong>en</strong>dt, at der også findes andre former intellig<strong>en</strong>s– Howard Gardner har således defineret 10 forskelligeformer.Psykolog Lewis Terman på Stanford University satte sig forat undersøge, hvordan folk med høj IQ (d<strong>en</strong> logiske) klarer sigi livet og fulgte <strong>en</strong> gruppe af 1500særligt begavede børn over adskilligeårtier. Flertallet af dem blev ikk<strong>en</strong>ye super vid<strong>en</strong>skabsfolk, m<strong>en</strong> levedeganske normale liv, og klaredesig ikke <strong>en</strong>gang bedre <strong>en</strong>d g<strong>en</strong>nemsnitteti deres arbejdsliv. Det vistesig, at selvtillid og vedhold<strong>en</strong>hed,såvel som hvordan <strong>en</strong> person er opdraget, har <strong>en</strong> lige så vigtigeffekt som IQ.D<strong>en</strong> k<strong>en</strong>dsgerning, at m<strong>en</strong>nesker g<strong>en</strong>eration for g<strong>en</strong>erationscorer højere i IQ tests repræs<strong>en</strong>terer ikke bedre kognitive evnerså meget som det udtrykker <strong>en</strong> moderne, vid<strong>en</strong>skabeligt påvirketmåde at tænke på, som bedre kan tage højde for hypotetiskeog abstrakte situationer. I præmoderne samfund tænkte folkpå <strong>en</strong> mere praktisk og konkret måde, skriver Flynn, og derforer IQ test i virkelighed<strong>en</strong> ikke velegnede til at teste folk, der stadiglever i sådanne samfund.”Hvis jeg spørger <strong>en</strong> hyrde i forbindelse med <strong>en</strong> IQ test om,hvad der forbinder løv<strong>en</strong> og lammet, så siger han måske – løv<strong>en</strong>æder lammet. M<strong>en</strong> det korrekte svar i test<strong>en</strong> er imidlertid: Beggeer pattedyr”, siger Flynn.Han tilføjer, at tænkning er ”plastisk” og tilpasser sig miljøet.Fra g<strong>en</strong>eration til g<strong>en</strong>eration finder børn det lettere at organiseresymboler, skabe kategorier og tænke abstrakt. FlynnWe are all cyborgs now.”Sherry Turkle, psykolog på MassachusettsInstitute of TechnologyFortsættes næste side
Change language