en verden i gæld14 - Danske Bank

4 Finans & ØkonomiU.S. Federal Reserve, WashingtonFederal Reserve gambler medverdensøkonomienFederal Reserve satser alt på at sparke USA’s økonomii gang og tvinger resten af verdens centralbanker medpå vognen.Når USA nyser, bliver resten af verden forkølet. Sådan harman i mange år sagt om USA i økonomiske termer, og selvom globaliseringen og de nye økonomiers oprejsning har mindsketamerikanernes rolle, så har det stadig en stor grad af sandhedi sig. Det gælder i særdeleshed også, når den amerikanskecentralbank rører på sig.USA’s økonomi er stadig langt fra at have rejst sig fuldt ud frafinanskrisen og recessionen i 2008-09, der blev kulminationenpå mange års gældsfinansieret overforbrug. Der er brugt mangefinanspolitiske kroner på at sparke økonomien i gang. Og FederalReserve (Fed) har også gjort sit med en ledende rente pånul i over tre år og to runder af QE – opkøb af stats- og realkreditobligationer- for at sætte endnu flere penge i omløb. Men ledighedener stadig høj, og derfor blev QE3 lanceret i september.Dette er den mest vidtgående version af de såkaldt kvantitativelempelser, idet den i modsætning til de øvrige ikke har nogentidsbegrænsning. Fed vil købe realkreditobligationer for 40 mia.USD om måneden, så længe det er nødvendigt. I øvrigt forlængesogså Operation Twist, der løb fra juni 2011 til juni 2012, tildecember 2012 - Twist er opkøbsprogrammet, der går ud på atsælge korte obligationer og købe lange.QE3 og Operation Twist sigter mod det samme, nemlig at bringede lange renter ned og dermed stimulere til flere køb af bilerog boliger og finansiering af længerevarende projekter. Menhvor Twist finansieres af salg af korte obligationer, trykker Fedflere penge til QE3. Der kommer ganske enkelt flere penge ud isamfundet.Centralbankernes store problem er jo, at de ikke kan låne udtil samfundet direkte, men er nødt til at bruge bankerne til det.Normalt er det sådan, at når centralbanken sætter sin rente ned,så er det billigere for bankerne at låne penge i centralbanken,og derfor kan de sætte deres egne renter ned. Men den kanal erlukket, når renten allerede er i nul, og desuden er bankerne ikkemeget for at sætte renterne til deres kunder ned, især ikke demindre, fordi de gerne vil polstre sig efter de mange tab og ogsågerne vil ruste sig til strammere reguleringer i fremtiden. Derforbruger de det, som Bernanke selv har kaldt porteføljekanalen.Men hvordan er det egentlig, det virker?”Hvis centralbanken køber realkreditobligationer og statsobligationeri markedet, får sælgerne af obligationerne kontanter ihånden. Fed vil gerne have folk med opsparing til at bruge penge,så derfor presser de med deres massive opkøb afkastet påde lange obligationer ned. Måske vælger nogle at købe varer forpengene, andre vælger at købe erhvervsobligationer, som har enlidt højere rente. Dermed presser de lånerenten ned for virksomhederne,hvilket kan betyde, at de igangsætter projekter, de ikkeville have gjort ved en højere rente. Fed’s obligationsopkøb fårjo også den effekt, at kurserne stiger, og renterne falder, hvilketgør det mindre attraktivt at have obligationerne. Nogle vil købehuse, når realkreditrenterne bliver lavere. Nogle vil også føle,at obligationsrenten er så lav, at de hellere vil investere i f.eks.solceller til taget – en beslutning, som også vil blive understøttetyderligere, hvis der breder sig en tro på, at der kommer merevækst i samfundet med tiden, som jo er Fed’s plan, og det vilskabe mere energiefterspørgsel og dermed øge den økonomiskefordel ved at have solceller. Ligesom flere også vil blive stimulerettil at købe aktier. Det hele handler meget om psykologi. Venderden generelle stemning og forventningerne til fremtiden blivermere positive, så svinger pendulet på et tidspunkt, og vi fåret mere holdbart opsving, som skaber flere jobs, forbrug og investeringerog dermed grobunden for den positive selvforstærkendedynamik i samfundet”, siger Peter Possing Andersen, senioranalytikeri Danske Markets Research.Men Fed eksporterer jo i realiteten deres pengepolitiktil resten af verden, fordi den isoleret set svækker denamerikanske dollar som følge af de flere penge i omløb. Ogdet giver USA en fordel i konkurrenceevnen, som andre landeikke blot stiltiende vil se på. Vi så jo hurtigt en respons fra denbrasilianske og japanske centralbank med lignende aktioner,da QE3 blev kendt. Nogle taler om, at vi nu får en slagsvalutakrig.Det er rigtigt, at vi har set modtræk, og det er naturligt. Mangeåbne økonomier som Japan og Tyskland lever af eksport, ognogle har delvis fastkurspolitik over for USD, så de er mere ellermindre nødt til at reagere. Men valutakrig er et negativt ladetord, som er misvisende. Erfaringen viser, at ekspansiv pengepolitikhar en positiv effekt på amerikansk økonomi, og det erogså i andre landes interesse.