UNGE UDEN UDDANNELSE - Social

More documents

Recommendations

Info

unge fx at blive gode læsere, øger man chancen for at få en uddannelsebetydeligt. En væsentlig forklaring på, at gruppen af unge uden uddannelseer forholdsvis stor, er netop, at en del af dem i grundskolen ikke haropnået kompetencer, der matcher de krav, der i dag stilles i ungdomsuddannelserne.EN DIFFERENTIERET GRUPPEGruppen af unge uden uddannelse er en differentieret gruppe. Skal fleregennemføre en ungdomsuddannelse, et det vigtigt, at nye initiativer tagerhøjde for det. Man kan sondre mellem fire grupper af unge uden uddannelse:De opgivende er kendetegnet ved, at de har rigtig dårlige erfaringerfra grundskolen, såvel fagligt som socialt. Typisk har de ikke haft mangevenner, om overhovedet nogen, og de er blevet mobbet meget særlig i demindre klasser. De har ikke oplevet, at lærerne tog særlige hensyn til dem,eller at lærerne satte effektivt ind over for de mobberier, som de blev udsatfor.De praktiske har typisk været meget glade for kammeratskabet igrundskolen. De har haft det rigtig godt i frikvartererne, mens den fagligeside af skolegangen ikke har været noget, de gik så meget op i. De harforsøgt at slippe så let om ved skolearbejdet som muligt, og de har ikkeklaret prøver og eksamener særlig godt. Men de har haft et godt forhold tilflere af lærerne i skolen.De vedholdende har haft det svært i grundskolen, hvor de ligesom“de opgivende” har oplevet mobberier, få venskabsrelationer og mangeskoleskift. Men i modsætning til “de opgivende” har “de vedholdende”oplevet en vis succes i forhold til det boglige. “De vedholdende” er oftepiger, der ved at leve op til kønsspecifikke idealer om orden og pligtopfyldenhedtil en vis grad er lykkedes i skolesystemet.De flakkende er typisk unge, der har klaret sig meget godt i skolen,nogle har endda været meget dygtige rent fagligt, og de har også haftrelativt gode sociale relationer i grundskolen. De har i hovedparten af deresopvækst oplevet forholdsvis stabile familierelationer med forældre, der detmeste af tiden har haft overskud til at bekymre sig om dem, og om de ungeklarede sig godt i skolen. En del af disse unge har oplevet et massivtforventningspres fra omgivelserne, der sammen med psykiske kriser og/RESUMÉ 11
eller lyst til at dyrke kreative interesser har været afgørende for, at de ikkehar fuldført en uddannelse.LØSNINGSMODELLERSkal vi sikre, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse, og bremseden negative sociale arv, er der behov for tiltag, som skaber større rummelighedi ungdomsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. Der er derforgrund til at se på ungdomsuddannelsernes tilrettelæggelse, hvor bl.a. denøgede boglige indlæring er blevet en barriere for mange unge. Større fokuspå uddannelsens sociale miljø og den enkelte elevs velbefindende ser ogsåud til at være vigtigt.Af de unge, der ikke kommer i gang med en ungdomsuddannelse,har nogle kun brug for mindre støtte og vejledning, mens andre har brugfor, at der sættes ind på flere fronter. Personlig og individuel rådgivning ogvejledning er et centralt omdrejningspunkt. Yderligere er der behov forstor fleksibilitet imellem uddannelserne og i forhold til arbejdsmarkedet,hvor der ikke mindst er behov for at se nærmere på, hvordan praktikpladsproblemetkan løses.12 RESUMÉ
Page 1 and 2: 05:09Ulla Højmark JensenTorben Pil
Page 3 and 4: UNGE UDEN UDDANNELSEHvem er de, og
Page 5 and 6: 3 KVANTITATIVE STUDIER AF UNGEUDEN
Page 7: 6 INDHOLD
Page 14 and 15: KAPITEL 1UNDERSØGELSENSPROBLEMSTIL
Page 16 and 17: vvvvvmed andre grupper af unge? Lig
Page 18 and 19: vvvinterview med lærere og studiev
Page 20 and 21: på, hvordan der i et social arv-pe
Page 22 and 23: KAPITEL 2TEORETISKEPERSPEKTIVERINTR
Page 24 and 25: nelse i et social arv-perspektiv. A
Page 26 and 27: ning. Det er centralt at være i be
Page 28 and 29: Det er underforstået, at den uddan
Page 30 and 31: individualisering og demokrati i un
Page 32 and 33: kontinuitet og dermed også den sik
Page 34 and 35: ammer, og nytænkende i deres måde
Page 36 and 37: præstationerne afspejler den socia
Page 38 and 39: Den økonomiske kapital og de unge
Page 40 and 41: Den sociale kapital og de unge uden
Page 42 and 43: KAPITEL 3KVANTITATIVE STUDIER AFUNG
Page 44 and 45: Figur 3.2Beskæftigelsesgrad blandt
Page 46 and 47: Konklusionen er, at man kan påvise
Page 48 and 49: nelse. Dertil kommer, at unge, som
Page 50 and 51: Vi har her set på, hvem det er, de
Page 52 and 53: vvvvFørst vises, hvilke forhold i
Page 54 and 55: De, der er i gang med eller har gen
Page 56 and 57: Det fremgår, at unge, der ikke er
Page 58 and 59: Tabel 3.5Gennemsnitlige værdier af
Page 60 and 61: Dårlig disciplin i klassenFor at b
Page 62 and 63:
KAPITEL 4KVALITATIVE STUDIER AFUNGE
Page 64 and 65:
METODISKEOVERVEJELSEROmdrejningspun
Page 66 and 67:
deres nuværende liv. Med henblik p
Page 68 and 69:
vI hvilken grad tror den unge selv
Page 70 and 71:
i det hele taget ikke rigtig noget,
Page 72 and 73:
almindeligt ufaglært arbejde, hvor
Page 74 and 75:
gøre, at han opgiver på forhånd.
Page 76 and 77:
Arbejde, uddannelsesønsker og erfa
Page 78 and 79:
Det økonomiske er heller ikke lige
Page 80 and 81:
At de er godt opdraget, at de får
Page 82 and 83:
det hele ikke bare falder i hak og
Page 84 and 85:
meget anderledes end hende, og derf
Page 86 and 87:
forstår en på en måde og er mere
Page 88 and 89:
Figur 4.2De fire unge profiler og v
Page 90 and 91:
KAPITEL 5MULIGHEDER OGBARRIERER PÅ
Page 92 and 93:
nelsessvag baggrund - dette gælder
Page 94 and 95:
Undervisning finder sted i en kompl
Page 96 and 97:
Workshopmetodens tre faserMetoden b
Page 98 and 99:
Kort om de unge på erhvervsskolern
Page 100 and 101:
mange elever, der bliver smidt ud,
Page 102 and 103:
den blandede skole (danske og etnis
Page 104 and 105:
er stor mulighed for fleksible forl
Page 106 and 107:
pen havde været en af deres først
Page 108 and 109:
praksis. Også her er der en lærer
Page 110 and 111:
temaer, hvor professionsspecifikke
Page 112 and 113:
Lærer-elev-relationer og læringsm
Page 114 and 115:
At være i oppositionDe elever, der
Page 116 and 117:
Resten af de etniske minoritetselev
Page 118 and 119:
der kan begrænse/regulere denne fl
Page 120 and 121:
vvvgavn af, at der ikke er langt me
Page 122 and 123:
KAPITEL 6SAMMENFATNING OGDISKUSSION
Page 124 and 125:
etydning for, hvordan de unge klare
Page 126 and 127:
EN DIFFERENTIERET GRUPPEFor at kunn
Page 128 and 129:
den unge laver noget og ikke kommer
Page 130 and 131:
sikre, at der er praktikpladser til
Page 132 and 133:
vende den negative spiral. Kort sag
Page 134 and 135:
der ikke kommer i gang med en ungdo
Page 136 and 137:
BILAGSTABELLERTabel B1.1Sammenhæng
Page 138 and 139:
Tabel B.1.4Gennemsnitlige læsefær
Page 140 and 141:
LITTERATURAndersen, A.-M. Møller m
Page 142 and 143:
Hutters, C.E. (2001): “De krogede
Page 144 and 145:
processers psykiske nedslag”. I:
show all

UNGE UDEN UDDANNELSE - Social

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?