Den sociale kapital og de unge uden ungdomsuddannelseI Bourdieus kapitalteori består den sociale kapital primært af symbolskeressourcer – aktuelle og potentielle – som er knyttet til netværksrelationersom slægts- og venskabsbånd samt personlige kontakter. Den enkeltesuddannelsesniveau kan forrentes gennem den sociale kapital i den forstand,at man ved at have gode forbindelser og kontakter kan have lettereved at begå sig i en uddannelsesmæssig sammenhæng. Man kan såledeshævde, at hvis man ikke har forbindelser eller relationer til magtfulde folkpå arbejdsmarkedet eller inden for uddannelsessystemet, hjælper det ikkemeget at have gode eksamenspapirer. Den sociale kapital kan i en visudstrækning kompensere for, at man ikke har så megen økonomisk og/eller kulturel kapital.<strong>Social</strong> kapital handler altså om de sociale relationer og den socialekommunikation, som den enkelte er indspundet i, men også i høj grad omde sociale kompetencer, den enkelte udvikler i disse netværksrelationer. Iforhold til skolen kan det handle om, at den enkelte unges forældre harrelationer til skoleinspektøren, lærerne og/eller de andre forældre og påden led bidrager til og påvirker de forventninger, der stilles til den unge, deinformationskanaler den unge har adgang til og de sociale normer, deromgiver den unge. I forholdet mellem forældre og børn handler den socialekapital om den relation og kommunikation, som har fundet sted iopvækstmiljøet. Det kan her være vigtigt at se på normerne inden for denfamiliære netvæksrelation (fx opdragelsesidealer) og de eksterne betingelserog vilkår for udviklingen af disse relationer (skilsmisse, flytninger mv.).Påfaldende mange af de unge, vi har interviewet, kommer frabrudte familier. Det er reglen frem for undtagelsen, at der har været problemeri kommunikationen og relationen mellem barn og voksen i familiemæssigsammenhæng. En del af de unge har desuden oplevet omsorgssvigti forskellige grader, og mange har fx oplevet i en ung alder i høj gradat skulle klare sig selv. Her er det interessant at se på, hvordan den enkelteunge tackler disse livsbetingelser, hvad betyder det for den enkelte ungessociale kompetencer (relationelle og kommunikative)? Omkring halvdelenaf de unge, vi har interviewet, er blevet mobbet i skolesammenhæng, mendet viser sig alligevel, at den langt overvejende del af de unge, vi harsnakket med, har forholdsvis let ved at indgå i nye sociale sammenhængeog få nye venner. De møder deres verden med tiltro og har også nærevenner, som de er fortrolige med. Men der er også en del, som ikke har såmange venner, om overhovedet nogen, og som tydeligvis har meget fåsociale kompetencer. Dette kan bl.a. vise sig ved, at de siger, at de ønskerTEORETISKE PERSPEKTIVER 39
at arbejde alene og/eller ofte søger ensomheden frem for fællesskabet ideres fritid.AFRUNDINGI dette kapitel har vi introduceret forskellige teoretiske traditioner og forståelser,som tilsammen har dannet afsæt for vores undersøgelse. I senerekapitler refereres til dette kapitels teoretiske retninger og antagelser. Dertilkommer, at vi i den kvalitative analyse har forsøgt at operationalisereBourdieus kapitalbegreber for at kunne nuancere og differentiere gruppenaf unge uden uddannelse i et social arv-perspektiv. Mere om det i kapitel5.40 TEORETISKE PERSPEKTIVER
- Page 1 and 2: 05:09Ulla Højmark JensenTorben Pil
- Page 3 and 4: UNGE UDEN UDDANNELSEHvem er de, og
- Page 5 and 6: 3 KVANTITATIVE STUDIER AF UNGEUDEN
- Page 7: 6 INDHOLD
- Page 12 and 13: unge fx at blive gode læsere, øge
- Page 14 and 15: KAPITEL 1UNDERSØGELSENSPROBLEMSTIL
- Page 16 and 17: vvvvvmed andre grupper af unge? Lig
- Page 18 and 19: vvvinterview med lærere og studiev
- Page 20 and 21: på, hvordan der i et social arv-pe
- Page 22 and 23: KAPITEL 2TEORETISKEPERSPEKTIVERINTR
- Page 24 and 25: nelse i et social arv-perspektiv. A
- Page 26 and 27: ning. Det er centralt at være i be
- Page 28 and 29: Det er underforstået, at den uddan
- Page 30 and 31: individualisering og demokrati i un
- Page 32 and 33: kontinuitet og dermed også den sik
- Page 34 and 35: ammer, og nytænkende i deres måde
- Page 36 and 37: præstationerne afspejler den socia
- Page 38 and 39: Den økonomiske kapital og de unge
- Page 42 and 43: KAPITEL 3KVANTITATIVE STUDIER AFUNG
- Page 44 and 45: Figur 3.2Beskæftigelsesgrad blandt
- Page 46 and 47: Konklusionen er, at man kan påvise
- Page 48 and 49: nelse. Dertil kommer, at unge, som
- Page 50 and 51: Vi har her set på, hvem det er, de
- Page 52 and 53: vvvvFørst vises, hvilke forhold i
- Page 54 and 55: De, der er i gang med eller har gen
- Page 56 and 57: Det fremgår, at unge, der ikke er
- Page 58 and 59: Tabel 3.5Gennemsnitlige værdier af
- Page 60 and 61: Dårlig disciplin i klassenFor at b
- Page 62 and 63: KAPITEL 4KVALITATIVE STUDIER AFUNGE
- Page 64 and 65: METODISKEOVERVEJELSEROmdrejningspun
- Page 66 and 67: deres nuværende liv. Med henblik p
- Page 68 and 69: vI hvilken grad tror den unge selv
- Page 70 and 71: i det hele taget ikke rigtig noget,
- Page 72 and 73: almindeligt ufaglært arbejde, hvor
- Page 74 and 75: gøre, at han opgiver på forhånd.
- Page 76 and 77: Arbejde, uddannelsesønsker og erfa
- Page 78 and 79: Det økonomiske er heller ikke lige
- Page 80 and 81: At de er godt opdraget, at de får
- Page 82 and 83: det hele ikke bare falder i hak og
- Page 84 and 85: meget anderledes end hende, og derf
- Page 86 and 87: forstår en på en måde og er mere
- Page 88 and 89: Figur 4.2De fire unge profiler og v
- Page 90 and 91:
KAPITEL 5MULIGHEDER OGBARRIERER PÅ
- Page 92 and 93:
nelsessvag baggrund - dette gælder
- Page 94 and 95:
Undervisning finder sted i en kompl
- Page 96 and 97:
Workshopmetodens tre faserMetoden b
- Page 98 and 99:
Kort om de unge på erhvervsskolern
- Page 100 and 101:
mange elever, der bliver smidt ud,
- Page 102 and 103:
den blandede skole (danske og etnis
- Page 104 and 105:
er stor mulighed for fleksible forl
- Page 106 and 107:
pen havde været en af deres først
- Page 108 and 109:
praksis. Også her er der en lærer
- Page 110 and 111:
temaer, hvor professionsspecifikke
- Page 112 and 113:
Lærer-elev-relationer og læringsm
- Page 114 and 115:
At være i oppositionDe elever, der
- Page 116 and 117:
Resten af de etniske minoritetselev
- Page 118 and 119:
der kan begrænse/regulere denne fl
- Page 120 and 121:
vvvgavn af, at der ikke er langt me
- Page 122 and 123:
KAPITEL 6SAMMENFATNING OGDISKUSSION
- Page 124 and 125:
etydning for, hvordan de unge klare
- Page 126 and 127:
EN DIFFERENTIERET GRUPPEFor at kunn
- Page 128 and 129:
den unge laver noget og ikke kommer
- Page 130 and 131:
sikre, at der er praktikpladser til
- Page 132 and 133:
vende den negative spiral. Kort sag
- Page 134 and 135:
der ikke kommer i gang med en ungdo
- Page 136 and 137:
BILAGSTABELLERTabel B1.1Sammenhæng
- Page 138 and 139:
Tabel B.1.4Gennemsnitlige læsefær
- Page 140 and 141:
LITTERATURAndersen, A.-M. Møller m
- Page 142 and 143:
Hutters, C.E. (2001): “De krogede
- Page 144 and 145:
processers psykiske nedslag”. I: