UNGE UDEN UDDANNELSE - Social

onskapital. Bourdieu finder, at man for at have et rigt mål af kulturelkapital også må være velinformeret. Dette refererer såvel til informationerom omverdensforhold som til informationer om fx forskellige uddannelsesretninger.Dette stemmer meget fint overens med Ziehes antagelser om, atden vertikale socialisering svækkes, såfremt forældregenerationen ikke kanorientere sig og navigere i nutidens samfund. I dag bliver der endviderelagt relativt stort pres på de unge, for at de skal gå videre i uddannelsessystemet,ikke mindst set i lyset af det generelle uddannelsesløft, der er sketi samfundet. Således betyder den øgede fokus på uddannelse, at der stillesstørre krav til unge i dag om at komme i gang med en uddannelse uansetsocial baggrund.For at kunne sige noget om de unges kulturelle kapital har vi ianalysen af interviewene med de unge igen måttet gå baglæns og se på,hvad de siger om deres forhold til og oplevelse af succes med uddannelsessystemet,hvilket uddannelsesniveau deres forældre har, og hvilke uddannelsesmæssigeforventninger forældrene har til de unge. Herudfra kanvi få en fornemmelse af den kulturelle kapital, som de unge er udstyretmed, og som må forventes at have en høj grad af betydning i forhold tilderes muligheder og lyst til at få en uddannelse. Generelt har de unge, somvi interviewede, ikke haft den helt store succes i uddannelsessystemet. Deer jo netop udvalgt til interviewet, fordi de udmærker sig ved ikke at værekommet videre i uddannelsessystemet. Men dette dækker alligevel over entemmelig stor differentiering med hensyn til, hvor godt de unge har befundetsig i skolesystemet. Hvor nogle af de unge stort set intet positivt kanfortælle om deres tid i folkeskolen, er der andre, der har været meget gladefor at gå i skole og desuden har klaret sig fagligt godt i flere fag. Her er detdog bemærkelsesværdigt, at der er flere unge kvinder end unge mændblandt vores interviewpersoner, der kan referere positive oplevelser i forholdtil uddannelsessystemet, og at de har haft en vis fornemmelse af athave lykkedes med det. Dette kan meget vel skyldes, at de unge kvinder ihøjere grad gennem deres kønsorienterede karakteristika bliver udstyretmed et kodeks, der stemmer bedre overens med skolens krav til dem, fx atsidde stille og være flittig. Man kan sige, at de forvalter deres sociale arv påen kønsspecifik måde, som i skolemæssige sammenhænge godt kan givedem en vis grad af succes. Dog har denne relative succes ikke i førsteomgang gjort, at de er kommet videre i uddannelsessystemet.38 TEORETISKE PERSPEKTIVER