Konklusionen er, at man kan påvise negativ social arv i alle lande,men det er ikke i alle lande, den er et lige stort problem.HVEM GENNEMFØRER IKKE ENUNGDOMS<strong>UDDANNELSE</strong>?Strategien for at nedbringe restgruppen, der ikke gennemfører en ungdomsuddannelse,retter sig bl.a. mod de unge, der har afbrudt en ungdomsuddannelseuden at komme i gang med en anden. Det er herfra, defleste i restgruppen kommer, og det drejer sig om unge, som således på ettidspunkt har haft mod på at starte. Lad os først se på, hvad en tidligereundersøgelse viser om de unge, som ikke går i gang, jf. Andreasen m.fl.(1997). Herefter vil nye resultater baseret på PISA Longitudinal blivefremlagt. Denne database beskrives nærmere som indledning til analyserne.Unge uden uddannelse 1Unge fra familier med lav indkomst har statistisk sværest ved at komme igang med en ungdomsuddannelse. Selv om forældrenes indkomst og uddannelsehænger en del sammen, har indkomsten en selvstændig betydning.Betragter man alene uddannelsens betydning, viser det sig, at hvisden unges far ikke har en erhvervskompetencegivende udannelse, er chancenfor, at den unge starter på en ungdomsuddannelse, også mindre. Blandten stor del af familierne med lave indkomster findes forholdsvis mangepersoner, som modtager overførselsindkomster, fx på grund af ledighed ogførtidspension.Ringe boglige færdigheder (regne, skrive, læse og passe skolearbejdet)i grundskolen øger helt afgørende sandsynligheden for, at de ungeikke kommer i gang med en ungdomsuddannelse.De boglige færdigheder kommer også til udtryk i, hvor mangealmindelige afgangsprøver der er taget i 9. klasse, og hvor mange udvidedeafgangsprøver der er taget i 10. klasse. Ikke overraskende viser det sig, atunge, der har taget få afgangsprøver i 9. klasse, i mindre udstrækning gåri gang med en ungdomsuddannelse. Og tilsvarende viser det sig, at hvis1. De følgende to afsnit bygger på en tidligere undersøgelse af unges uddannelsesvalg, jf. PilegaardJensen (1997).KVANTITATIVE STUDIER AF <strong>UNGE</strong> <strong>UDEN</strong> <strong>UDDANNELSE</strong> 45
man går i 10. klasse uden at tage prøver ud over dem, man havde med sigfra 9. klasse, er sandsynligheden for at komme i gang med en ungdomsuddannelseogså mindre, end hvis man var gået direkte ud af 9. klasse.Efter undersøgelsens gennemførelse er der foretaget ændringer i tilrettelæggelsenaf 10. klasse, således at den i højere grad er blevet et år medforberedelse til en ungdomsuddannelse.Generelt viser undersøgelsen, at en udskydelse af valg af uddannelsehar en selvstændig negativ betydning for de unges chancer for atkomme i gang med en ungdomsuddannelse. Der er således en tendens til,at unge, som ikke påbegynder en ungdomsuddannelse lige efter grundskolen,har mindre chance for overhovedet at komme i gang med en,sammenlignet med andre unge, som ellers ligner dem. Nogle af de unge,som ikke straks går i gang, kan dog på det personlige plan have problemer,som betyder, at de føler behov for at vente lidt med at tage en beslutning.Selv om det for nogle unge kan være hensigtsmæssigt at tage en pause frauddannelsessystemet, er det dog for de fleste ikke tilfældet, hverken fordem selv eller for samfundet, hvis ønsket på lang sigt er, at de gennemføreren ungdomsuddannelse.De unges udskydelse af valg kan tænkes at hænge sammen mederhvervs- og uddannelsesvejledningen, som hidtil er kommet for sent indi grundskoleforløbet, og som ikke i tilstrækkeligt omfang har fået tag i deudsatte grupper – det vil bl.a. sige de unge, som ikke påbegynder enungdomsuddannelse. En del af disse unge mener ikke, at de har fåetuddannelses- og erhvervsvejledning, hvilket kan skyldes, at de ikke harmodtaget vejledning, og/eller at vejledningen har haft en form og et indhold,som ikke har sat sig bevidste spor. Nogle kan have glemt, at de harfået vejledning, da det er nogle år siden, de forlod uddannelsessystemet.Men alligevel peger dette på, at vejledningen bør sættes ind tidligere igrundskolen, og at den bør gøres langt mere målrettet mod de udsattegrupper, dvs. unge fra familier med ringe sociale kår, herunder med en ellerbegge forældre på overførselsindkomst og med mindre gode boglige færdigheder.Ud over en målretning af vejledningen er der også behov for atdiskutere, hvordan flere unge kan komme til at opleve boglige sejre igrundskolen, evt. gennem integration af de boglige og de ikke-boglige fag.De unges boglige præstationer følges tæt af deres holdninger tilbetydningen af uddannelse. Jo dårligere boglige færdigheder, jo mindre tropå, at uddannelse øger chancerne på arbejdsmarkedet, desto mindre sandsynligheder der for, at de unge kommer i gang med en ungdomsuddan-46 KVANTITATIVE STUDIER AF <strong>UNGE</strong> <strong>UDEN</strong> <strong>UDDANNELSE</strong>
- Page 1 and 2: 05:09Ulla Højmark JensenTorben Pil
- Page 3 and 4: UNGE UDEN UDDANNELSEHvem er de, og
- Page 5 and 6: 3 KVANTITATIVE STUDIER AF UNGEUDEN
- Page 7: 6 INDHOLD
- Page 12 and 13: unge fx at blive gode læsere, øge
- Page 14 and 15: KAPITEL 1UNDERSØGELSENSPROBLEMSTIL
- Page 16 and 17: vvvvvmed andre grupper af unge? Lig
- Page 18 and 19: vvvinterview med lærere og studiev
- Page 20 and 21: på, hvordan der i et social arv-pe
- Page 22 and 23: KAPITEL 2TEORETISKEPERSPEKTIVERINTR
- Page 24 and 25: nelse i et social arv-perspektiv. A
- Page 26 and 27: ning. Det er centralt at være i be
- Page 28 and 29: Det er underforstået, at den uddan
- Page 30 and 31: individualisering og demokrati i un
- Page 32 and 33: kontinuitet og dermed også den sik
- Page 34 and 35: ammer, og nytænkende i deres måde
- Page 36 and 37: præstationerne afspejler den socia
- Page 38 and 39: Den økonomiske kapital og de unge
- Page 40 and 41: Den sociale kapital og de unge uden
- Page 42 and 43: KAPITEL 3KVANTITATIVE STUDIER AFUNG
- Page 44 and 45: Figur 3.2Beskæftigelsesgrad blandt
- Page 48 and 49: nelse. Dertil kommer, at unge, som
- Page 50 and 51: Vi har her set på, hvem det er, de
- Page 52 and 53: vvvvFørst vises, hvilke forhold i
- Page 54 and 55: De, der er i gang med eller har gen
- Page 56 and 57: Det fremgår, at unge, der ikke er
- Page 58 and 59: Tabel 3.5Gennemsnitlige værdier af
- Page 60 and 61: Dårlig disciplin i klassenFor at b
- Page 62 and 63: KAPITEL 4KVALITATIVE STUDIER AFUNGE
- Page 64 and 65: METODISKEOVERVEJELSEROmdrejningspun
- Page 66 and 67: deres nuværende liv. Med henblik p
- Page 68 and 69: vI hvilken grad tror den unge selv
- Page 70 and 71: i det hele taget ikke rigtig noget,
- Page 72 and 73: almindeligt ufaglært arbejde, hvor
- Page 74 and 75: gøre, at han opgiver på forhånd.
- Page 76 and 77: Arbejde, uddannelsesønsker og erfa
- Page 78 and 79: Det økonomiske er heller ikke lige
- Page 80 and 81: At de er godt opdraget, at de får
- Page 82 and 83: det hele ikke bare falder i hak og
- Page 84 and 85: meget anderledes end hende, og derf
- Page 86 and 87: forstår en på en måde og er mere
- Page 88 and 89: Figur 4.2De fire unge profiler og v
- Page 90 and 91: KAPITEL 5MULIGHEDER OGBARRIERER PÅ
- Page 92 and 93: nelsessvag baggrund - dette gælder
- Page 94 and 95: Undervisning finder sted i en kompl
- Page 96 and 97:
Workshopmetodens tre faserMetoden b
- Page 98 and 99:
Kort om de unge på erhvervsskolern
- Page 100 and 101:
mange elever, der bliver smidt ud,
- Page 102 and 103:
den blandede skole (danske og etnis
- Page 104 and 105:
er stor mulighed for fleksible forl
- Page 106 and 107:
pen havde været en af deres først
- Page 108 and 109:
praksis. Også her er der en lærer
- Page 110 and 111:
temaer, hvor professionsspecifikke
- Page 112 and 113:
Lærer-elev-relationer og læringsm
- Page 114 and 115:
At være i oppositionDe elever, der
- Page 116 and 117:
Resten af de etniske minoritetselev
- Page 118 and 119:
der kan begrænse/regulere denne fl
- Page 120 and 121:
vvvgavn af, at der ikke er langt me
- Page 122 and 123:
KAPITEL 6SAMMENFATNING OGDISKUSSION
- Page 124 and 125:
etydning for, hvordan de unge klare
- Page 126 and 127:
EN DIFFERENTIERET GRUPPEFor at kunn
- Page 128 and 129:
den unge laver noget og ikke kommer
- Page 130 and 131:
sikre, at der er praktikpladser til
- Page 132 and 133:
vende den negative spiral. Kort sag
- Page 134 and 135:
der ikke kommer i gang med en ungdo
- Page 136 and 137:
BILAGSTABELLERTabel B1.1Sammenhæng
- Page 138 and 139:
Tabel B.1.4Gennemsnitlige læsefær
- Page 140 and 141:
LITTERATURAndersen, A.-M. Møller m
- Page 142 and 143:
Hutters, C.E. (2001): “De krogede
- Page 144 and 145:
processers psykiske nedslag”. I: