Bilag DEn tekst fra Principprogrammet1)Landet bygg<strong>er</strong> på den danske <strong>kultur</strong>arv, og dansk <strong>kultur</strong> skal d<strong>er</strong>for bevares ogstyrkesKulturen består af summen af det danske folks historie, <strong>er</strong>faring<strong>er</strong>, tro, sprog ogsædvan<strong>er</strong>. Beskyttelse og vid<strong>er</strong>eudvikling af denne <strong>kultur</strong> <strong>er</strong> en forudsætning for5)landets beståen som et frit og oplyst samfund.Vi ønsk<strong>er</strong> d<strong>er</strong>for en bred indsats for at styrke danskheden ov<strong>er</strong>alt. UdenforDanmarks græns<strong>er</strong> bør d<strong>er</strong> gives økonomisk, politisk og moralsk støtte til danske8)mindretal.106
Bilag EJeg har kortet artiklen ned, da jeg kun brug<strong>er</strong> de indledende sid<strong>er</strong>.Artiklen <strong>er</strong> oprindeligt på 25 sid<strong>er</strong>.HVAD ER DANSK RACISME?Af Kim Su RasmussenInden jeg går i gang ønsk<strong>er</strong> jeg at takke arrangør<strong>er</strong>ne, dels for indbydelsen til atkomme og tale h<strong>er</strong> i dag, men først og fremmest for at stable hele denne storebegivenhed på benene. Som et beskedent bidrag til denne store begivenhed vil jegsøge at give et bud på, hvad dansk racisme <strong>er</strong>. Ofte mød<strong>er</strong> man, at begrebetracisme bliv<strong>er</strong> forstået enten som fordomme ell<strong>er</strong> som diskrimination. Fordommefind<strong>er</strong> man eksempelvis i form af st<strong>er</strong>eotyp<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> cirkul<strong>er</strong><strong>er</strong> i masse<strong>kultur</strong>en viajournalistik, film, musik, billedkunst, litt<strong>er</strong>atur, osv. Blandt eksempl<strong>er</strong>ne påsådanne st<strong>er</strong>eotypiske forestilling<strong>er</strong> kan man nævne den udbredte orientalisme idet nittende århundrede, den antisemitiske forestilling om den pengegriske jøde,forestillingen om den sorte som fysisk veludviklet men intellektueltund<strong>er</strong>udviklet, m.fl. Begrebet om diskrimination forbind<strong>er</strong> man ofte medracismen i Sydafrika ell<strong>er</strong> i de nordam<strong>er</strong>ikanske sydstat<strong>er</strong>, hvor d<strong>er</strong> var tale omen institutionalis<strong>er</strong>et forskelsbehandling af de forskellige befolkningsgrupp<strong>er</strong>spolitiske rettighed<strong>er</strong> og økonomiske mulighed<strong>er</strong>. I en dansk sammenhæng hør<strong>er</strong>man eksempelvis om diskrimination på områd<strong>er</strong> som familiepolitik, bolig, job,seksualitet, m.fl.Disse to betydning<strong>er</strong> af racisme-begrebet, altså forstået som fordom og somdiskrimination, vil jeg ikke komme nærm<strong>er</strong>e ind på i det følgende. <strong>Det</strong> skyldes påden ene side, at d<strong>er</strong> all<strong>er</strong>ede findes en omfattende mængde litt<strong>er</strong>atur om disse tobegreb<strong>er</strong>, og på den anden side, at begreb<strong>er</strong>ne om fordomme og diskriminationeft<strong>er</strong> min vurd<strong>er</strong>ing kun har en begrænset værdi for en større forståelse af denaktuelle racisme i Danmark. D<strong>er</strong>med ikke sagt, at fordomme og diskrimination<strong>er</strong> blevet elimin<strong>er</strong>et i det danske samfund, langtfra endda. D<strong>er</strong>imod søg<strong>er</strong> jeg atpåpege, at racismen i Danmark har udviklet sig og i dag komm<strong>er</strong> til udtryk på enmåde, d<strong>er</strong> ikke læng<strong>er</strong>e kan beskrives fyldestgørende ved hjælp af begreb<strong>er</strong> somfordomme og diskrimination. Begreb<strong>er</strong>ne om fordomme og diskrimination <strong>er</strong>velegnede til at beskrive en ældre form for racisme. Denne ældre form for107
- Page 5:
ForordFormålet med dette speciale
- Page 17 and 18:
Jeg har valgt at belyse specialets
- Page 19 and 20:
Del 2: Videnskabsteoretisk rammeSoc
- Page 21 and 22:
Fire principper for socialkonstrukt
- Page 23 and 24:
at opnå målet.Socialkonstruktivis
- Page 25 and 26:
hvorpå jeg kan validere mine forsk
- Page 27 and 28:
Del 3: Teoretiske forståelserBegre
- Page 29 and 30:
Kulturforståelse: essentialistisk
- Page 31 and 32:
aldrig kan entydiggøres, og dermed
- Page 33 and 34:
Del 4: Metode - den kritiske diskur
- Page 35 and 36:
Faircloughs diskursbegrebFairclough
- Page 37 and 38:
etyder det, at DF er bevidste omkri
- Page 39 and 40:
faglige bagage ville jeg sandsynlig
- Page 41 and 42:
(interdiskursivitet) (Fairclough: 1
- Page 43 and 44:
overse, hvad der faktisk er konstru
- Page 45:
og i den sammenhæng afsløre, hvad
- Page 48 and 49:
kunne være konstrueret anderledes.
- Page 50 and 51:
Del 6: AnalysenLæsevejledningFor a
- Page 52 and 53:
identiteter og relationer. Jeg har
- Page 54 and 55:
signifikante eksempler og vise, hvo
- Page 56 and 57: Phillips: 1999, s. 57). Det interes
- Page 58 and 59: Deontisk modalitet er: “Concerned
- Page 60 and 61: etydning afhængig af en deontisk e
- Page 62 and 63: til, at dette fokus videreføres i
- Page 64 and 65: eller bestemte regler”- 67 En ”
- Page 66 and 67: noget, der kan videreføres - nøja
- Page 68 and 69: 2003, s. 15). Følgende eksempel vi
- Page 70 and 71: modsætning, som konstrueres imelle
- Page 72 and 73: etnificering. DFs identitetsforstå
- Page 74 and 75: en samlet enhed af kulturelle, hist
- Page 76 and 77: Kulturracismen tager form fra den b
- Page 78 and 79: konsekvenser for samfundet, hvis
- Page 80 and 81: eksempler på, at de også begår k
- Page 82 and 83: udlænding” (jf. bilag C, linje 2
- Page 84 and 85: nationalisme, som er kendetegnet ve
- Page 86 and 87: Tredje analysedel - en diskussion o
- Page 88 and 89: først indført i 1915, og indtil d
- Page 90 and 91: Jeg mener, at DF forsøger at gensk
- Page 92 and 93: jeg gjort det gennemsigtigt, hvilke
- Page 94 and 95: men ved kritisk eftersyn er beskriv
- Page 96 and 97: heterogent, og dette har betydet, a
- Page 98 and 99: Jensen, Iben: Interkulturel kommuni
- Page 100 and 101: http://www.hum.au.dk/romansk/romhn/
- Page 102 and 103: Bilag BTekst fra Principprogrammet1
- Page 104 and 105: 30)som havde let ved at indpasse si
- Page 108 and 109: acisme gør sig stadig gældende, m
- Page 110 and 111: det enkelt individ hverken kan væl
- Page 112 and 113: selv så meget, at de kunne neglige
- Page 114 and 115: Bilag FKulturel kompetenceaf adjunk
- Page 116 and 117: Det er også det beskrivende kultur
- Page 118 and 119: FormidlingsartikelJeg har valgt at
- Page 120 and 121: DF genindfører racebegrebetAf Mari
- Page 122 and 123: den biologiske racisme. Den eneste
- Page 124 and 125: 124
- Page 126 and 127: 126