først indført i 1915, og indtil da var det ’normalt’, at kun mænd deltog iden politiske v<strong>er</strong>den (Krag: 2007, s. 40). Nogle tror måske, at valgrettenfor kvind<strong>er</strong> <strong>er</strong> lig med total ligestilling mellem mænd og kvind<strong>er</strong>, mendette <strong>er</strong> faktisk ikke tilfældet. Birgitte Tufte, som <strong>er</strong> professor imediepædagogik, analys<strong>er</strong>ede i 2003 kvind<strong>er</strong> og mænds repræsentation idanske medi<strong>er</strong>. Tufte konklud<strong>er</strong>ede blandt andet, at både TV2 og DRov<strong>er</strong>vejende brugte mandlige journalist<strong>er</strong>, vært<strong>er</strong> og int<strong>er</strong>viewedeeksp<strong>er</strong>t<strong>er</strong> (Andreassen: 2007, s. 36). 77 <strong>Det</strong>te <strong>er</strong> et eksempel på, atligestilling blandt ’etniske dansk<strong>er</strong>e’ faktisk ikke <strong>er</strong> en realitet. <strong>Det</strong>betyd<strong>er</strong>, at når ’synlige minoritets kvind<strong>er</strong>’ bliv<strong>er</strong> kategoris<strong>er</strong>et som’und<strong>er</strong>trykte’ i forhold til ’etniske danske kvind<strong>er</strong>’, <strong>er</strong> det en konstru<strong>er</strong>et’sandhed’, som træng<strong>er</strong> til at blive kigget eft<strong>er</strong> i sømmene.Hvilke ’norm<strong>er</strong>’ skal være gældende?Som jeg skrev tidlig<strong>er</strong>e i specialet, står minoriteten og majoriteten i etasymmetrisk forhold til hinanden. <strong>Det</strong>te skyldes, at det <strong>er</strong> majoriteten,som har beføjels<strong>er</strong>ne til at udbrede, hvilke ’norm<strong>er</strong>’, d<strong>er</strong> skal gælde isamfundet (Krag: 2007, s. 41). I den forbindelse <strong>er</strong> det relevant at spørge,hvilke ’norm<strong>er</strong>’, majoriteten (som DF <strong>er</strong> en del af) ønsk<strong>er</strong> at udbrede tilhele befolkningen. Skal det være kristendom, det danske sprog, lyst hår oglys hudfarve, som skal stå for ’normen’? 78 Hvis svaret <strong>er</strong> ja, komm<strong>er</strong> islam,ikke-danske sprog, mørk<strong>er</strong>e hud og hår p<strong>er</strong> automatik til at stå for detafvigende. Jeg foreslår d<strong>er</strong>for ud fra min socialkonstruktivistiske position,at det ’normale’ ikke bør fastlægges af majoriteten, da dette result<strong>er</strong><strong>er</strong> i etuundgåeligt asymmetrisk forhold. D<strong>er</strong>imod bør ’etniske dansk<strong>er</strong>e’ og’synlige minoritet<strong>er</strong>’ i samspil med hinanden fastlægge, hvad d<strong>er</strong> <strong>er</strong>’normalt’ således, at modsætningen mellem ’dem’ og ’os’ ikke opretholdes. Iden sammenhæng kan man spørge om det ikke kan blive ’normalt’, at’synlige minoritet<strong>er</strong>’ kan leve i samfundet uden at opgive d<strong>er</strong>es ’<strong>kultur</strong>’?77TV2 int<strong>er</strong>viewede 20 mandlige eksp<strong>er</strong>t<strong>er</strong> og tre kvindelige. Hos DR1 var tallene 18 mandlige ogto kvindelige eksp<strong>er</strong>t<strong>er</strong> (Andreassen: 2007, s. 36).78Jeg har samlet inspiration til spørgsmålene fra Helen Krags bog ”Mangfoldighed, magt ogminoritet<strong>er</strong>”, side 40.88
En kompleks forståelse af ’<strong>kultur</strong>’ ville sandsynligvis kunne muliggøre etsådan scenarium.DFs diskurs – et tegn på en samfundsmæssig problematik?Kunne det tænkes, at DFs diskurs <strong>er</strong> et symptom på en und<strong>er</strong>liggende,samfundsmæssig problematik? Jeg vil i det følgende komme med etkvalific<strong>er</strong>et bud på, hvorfor DFs diskurs <strong>er</strong> fremmedfjendsk.Jeg forestill<strong>er</strong> mig, at d<strong>er</strong> i takt med globalis<strong>er</strong>ingens fremmarch <strong>er</strong>opstået et behov for at tydeliggøre den ’nationale identitet’, fordi ’detand<strong>er</strong>ledes’ træng<strong>er</strong> sig på. Samfundsteoretik<strong>er</strong>en Anthony Giddensforklar<strong>er</strong> ligeledes i nedenstående citat, at nationalisme <strong>er</strong> et produkt afglobalis<strong>er</strong>ingen: 79”(…) Globalis<strong>er</strong>ing <strong>er</strong> ikke én proces, men en kompleks kombination af process<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> ofteforegår på modsatrettede måd<strong>er</strong>, produc<strong>er</strong><strong>er</strong> konflikt<strong>er</strong>, brydning<strong>er</strong> og nye form<strong>er</strong> forstratific<strong>er</strong>ing. Således kan eksempelvis genoplivningen af den lokale nationalisme og denøgede fremhævelse af lokale identitet<strong>er</strong> ses som direkte relat<strong>er</strong>et til globale påvirkning<strong>er</strong>,som disse process<strong>er</strong> <strong>er</strong> en reaktion mod” (Giddens: 1994, s. 4 + 5).Ud fra Giddens’ beskrivelse af globalis<strong>er</strong>ingen lad<strong>er</strong> det til, at denne harhaft stor betydning for, hvordan vores samfund <strong>er</strong> indrettet i dag.Samfundets befolkningssammensætning har for eksempel ændret sig fraat være nogenlunde homogen til het<strong>er</strong>ogen, fordi mennesket ikke læng<strong>er</strong>e<strong>er</strong> tvunget til at bo, hvor det <strong>er</strong> født. D<strong>er</strong>for mød<strong>er</strong> vi i vores hv<strong>er</strong>dagmennesk<strong>er</strong> fra andre lande (Jensen: 1998, s. 15). Globalis<strong>er</strong>ingen harligeledes betydet, at nationalistiske tendens<strong>er</strong> <strong>er</strong> opblomstret, som enreaktion mod det globale.De traditionelle fællesskab<strong>er</strong>, som result<strong>er</strong>ede i tryghed, <strong>er</strong> ligeledesblevet opløst med globalis<strong>er</strong>ingens indtog. <strong>Det</strong>te betyd<strong>er</strong>, at individ<strong>er</strong>neforsøg<strong>er</strong> at danne nye og mod<strong>er</strong>ne fællesskab<strong>er</strong> for at genfinde trygheden.79Jeg har valgt at inddrage Anthony Giddens, fordi han bidrag<strong>er</strong> med en omfattende beskrivelse afmod<strong>er</strong>niteten, globalis<strong>er</strong>ingen og d<strong>er</strong>es konsekvens<strong>er</strong> for samfundet. Jeg <strong>er</strong> klar ov<strong>er</strong>, at Giddens’teori<strong>er</strong> både <strong>er</strong> mange og lange, og jeg har d<strong>er</strong>for kun valgt at fokus<strong>er</strong>e på et lille udsnit, som jegmen<strong>er</strong> har relevans for min problemstilling.89
- Page 5:
ForordFormålet med dette speciale
- Page 17 and 18:
Jeg har valgt at belyse specialets
- Page 19 and 20:
Del 2: Videnskabsteoretisk rammeSoc
- Page 21 and 22:
Fire principper for socialkonstrukt
- Page 23 and 24:
at opnå målet.Socialkonstruktivis
- Page 25 and 26:
hvorpå jeg kan validere mine forsk
- Page 27 and 28:
Del 3: Teoretiske forståelserBegre
- Page 29 and 30:
Kulturforståelse: essentialistisk
- Page 31 and 32:
aldrig kan entydiggøres, og dermed
- Page 33 and 34:
Del 4: Metode - den kritiske diskur
- Page 35 and 36:
Faircloughs diskursbegrebFairclough
- Page 37 and 38: etyder det, at DF er bevidste omkri
- Page 39 and 40: faglige bagage ville jeg sandsynlig
- Page 41 and 42: (interdiskursivitet) (Fairclough: 1
- Page 43 and 44: overse, hvad der faktisk er konstru
- Page 45: og i den sammenhæng afsløre, hvad
- Page 48 and 49: kunne være konstrueret anderledes.
- Page 50 and 51: Del 6: AnalysenLæsevejledningFor a
- Page 52 and 53: identiteter og relationer. Jeg har
- Page 54 and 55: signifikante eksempler og vise, hvo
- Page 56 and 57: Phillips: 1999, s. 57). Det interes
- Page 58 and 59: Deontisk modalitet er: “Concerned
- Page 60 and 61: etydning afhængig af en deontisk e
- Page 62 and 63: til, at dette fokus videreføres i
- Page 64 and 65: eller bestemte regler”- 67 En ”
- Page 66 and 67: noget, der kan videreføres - nøja
- Page 68 and 69: 2003, s. 15). Følgende eksempel vi
- Page 70 and 71: modsætning, som konstrueres imelle
- Page 72 and 73: etnificering. DFs identitetsforstå
- Page 74 and 75: en samlet enhed af kulturelle, hist
- Page 76 and 77: Kulturracismen tager form fra den b
- Page 78 and 79: konsekvenser for samfundet, hvis
- Page 80 and 81: eksempler på, at de også begår k
- Page 82 and 83: udlænding” (jf. bilag C, linje 2
- Page 84 and 85: nationalisme, som er kendetegnet ve
- Page 86 and 87: Tredje analysedel - en diskussion o
- Page 90 and 91: Jeg mener, at DF forsøger at gensk
- Page 92 and 93: jeg gjort det gennemsigtigt, hvilke
- Page 94 and 95: men ved kritisk eftersyn er beskriv
- Page 96 and 97: heterogent, og dette har betydet, a
- Page 98 and 99: Jensen, Iben: Interkulturel kommuni
- Page 100 and 101: http://www.hum.au.dk/romansk/romhn/
- Page 102 and 103: Bilag BTekst fra Principprogrammet1
- Page 104 and 105: 30)som havde let ved at indpasse si
- Page 106 and 107: Bilag DEn tekst fra Principprogramm
- Page 108 and 109: acisme gør sig stadig gældende, m
- Page 110 and 111: det enkelt individ hverken kan væl
- Page 112 and 113: selv så meget, at de kunne neglige
- Page 114 and 115: Bilag FKulturel kompetenceaf adjunk
- Page 116 and 117: Det er også det beskrivende kultur
- Page 118 and 119: FormidlingsartikelJeg har valgt at
- Page 120 and 121: DF genindfører racebegrebetAf Mari
- Page 122 and 123: den biologiske racisme. Den eneste
- Page 124 and 125: 124
- Page 126 and 127: 126