Det er din kultur, der er problemet! - Roskilde Universitet

disse er konstruktioner. Dette betyder, at de således også kandekonstrueres (Jørgensen og Phillips: 1999, s. 201). Men hvordan kan mansom forsker dekonstruere konstruktioner, der over tid er blevetimplementeret som rene selvfølgeligheder?Jørgensen og Phillips påpeger, at dette kan være en vanskeligproces – især hvis man har en holdning til det genstandsfelt og dediskurser, man undersøger (Jørgensen & Phillips: 1999, s. 31). De foreslår,at jeg som diskursanalytiker skal forsøge at sætte parentes om mig selv ogmin egen viden. 52 På den måde kan jeg undgå at lade mine egnevurderinger og holdninger overskygge analysen (Jørgensen & Phillips:1999, s. 31). De tekstlige analyseredskaber, som er en stor del afFaircloughs metode, er også nyttige, når det kommer til at afdækkeselvfølgeligheder. Selvfølgeligheder, som man normalt ikke ville opdageved en almindelig gennemlæsning (Jørgensen og Phillips: 1999, s. 152).I specialets spæde start stiftede jeg bekendtskab med, hvor vigtigtdet er at kunne distancere sig fra analysematerialet. I indledningenstillede jeg følgende spørgsmål: ”kan indvandringen karakteriseres somproblematisk eller uproblematisk?” og ”medfører indvandringenkriminalitet og/eller uønsket arbejdsløshed med sig?”. Her reproducererjeg uden videre den forestilling, at indvandringen enten er ’problematisk’eller ’uproblematisk’, men kunne man forestille sig, at det ikke er dissetermer, som skal kategorisere indvandringen? 53 Og kunne det tænkes, atindvandringen er lig med andet end øget kriminalitet og arbejdsløshed?Jeg er en del af den ’kultur’ og virkelighed, som jeg har valgt atundersøge, og derfor skal jeg holde tungen lige i munden, for ikke at52Som Jørgensen og Phillips selv påpeger, stammer metoden om ’at sætte parentes om sig selv’ fraden fænomenologiske tradition (Jørgensen & Phillips: 1999, s. 31). Jeg vil dog hævde, at det kanvære kompliceret at sætte en uigennemtrængelig parentes om sig selv. Dette skyldes, at jeg er endel af den ’kultur’, jeg undersøger og derfor kan der være steder, hvor jeg ikke opdager, at derfaktisk er tale om konstruktioner. Dermed ikke sagt, at jeg vil ophæve parentesen om mig selv. Jegvil selvfølgelig gøre mit bedste, for at afdække selvfølgelighederne i mit empiriske materiale.53Ferruh Yilmaz (1997) påpeger, at menneskers forståelser af virkeligheden bunder ikommunikation. Kommunikationen kan for eksempel foregå gennem samtaler, ved at læseaviser/bøger eller se fjernsyn (Hussain: 1997, s. 251). Det vil sige, at konstruktionen’indvandrerproblematik’ er blevet til gennem sådanne former for kommunikation. Men selvom deter en konstruktion, bliver den alligevel opfattet som en ’sandhed’ – ”en sandhed, der tages for givetog har været taget for givet i årtier” (Hussain: 1997, s. 251). Det er dog mit mål at aflive disseformer for ’sandheder’ og i stedet fremlægge dem som konstruktioner.42