signifikante eksempl<strong>er</strong> og vise, hvordan DF konstru<strong>er</strong><strong>er</strong> bestemteidentitet<strong>er</strong> ved hjælp af kategoriske modalitet<strong>er</strong>. Jeg vil ligeledes foreslåalt<strong>er</strong>native v<strong>er</strong>sion<strong>er</strong> af DFs identitetsforståelse.1. ”D<strong>er</strong> findes intet samfund i v<strong>er</strong>den, hvor en fredelig integration af muslim<strong>er</strong> i enanden <strong>kultur</strong> har været mulig” (jf. bilag C, linje 14)2. ”Mange af disse ”gamle” indvandr<strong>er</strong>e savn<strong>er</strong> helt elementære kundskab<strong>er</strong> og <strong>er</strong> –selv i d<strong>er</strong>es eget hjemland – hæmmet af et forældet menneskesyn og mangel påtol<strong>er</strong>ance ov<strong>er</strong> for and<strong>er</strong>ledes tænkende” (jf. bilag C, linje 40)I disse sætning<strong>er</strong> position<strong>er</strong><strong>er</strong> DF sig som en autoritet, fordi partietfremlægg<strong>er</strong> subjektive holdning<strong>er</strong> som om de var ubestrideligekendsg<strong>er</strong>ning<strong>er</strong>. Partiet har i forvejen autoritet og magt i samfundet, fordidet kan være med til at træffe vigtige politiske beslutning<strong>er</strong> udelukkende ikraft af d<strong>er</strong>es position som folkevalgt parti. Som jeg skrev i indledningen,<strong>er</strong> politiske parti<strong>er</strong> også magtfulde, fordi de kan være med til at forme,reproduc<strong>er</strong>e ell<strong>er</strong> forandre de diskurs<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> eksist<strong>er</strong><strong>er</strong> i samfundet. Iovenstående passag<strong>er</strong> forsøg<strong>er</strong> DF at forme diskursen om ’synligeminoritet<strong>er</strong>’ på en bestemt måde. Selvom passag<strong>er</strong>ne <strong>er</strong> et egentligtudtryk for DFs subjektive holdning<strong>er</strong>, fremlægg<strong>er</strong> DF dem alligevel somkategoriske modalitet<strong>er</strong>. <strong>Det</strong>te betyd<strong>er</strong>, at de på ov<strong>er</strong>fladen fremstår somnaturlige ’sandhed<strong>er</strong>’, d<strong>er</strong> ikke står til diskussion. Partiet forsøg<strong>er</strong> atfremstille v<strong>er</strong>den som ligefrem og neutral, og dette <strong>er</strong> med til at sløre, atpartiet faktisk tal<strong>er</strong> ud fra en bestemt politisk position (Jørgensen ogPhillips: 1999, s. 195). Hvis d<strong>er</strong> i stedet havde stået: ”Vi <strong>er</strong> ikke bekendtmed, at d<strong>er</strong> findes et samfund i v<strong>er</strong>den hvor(…)” og ”vi men<strong>er</strong>, at dissegamle indvandr<strong>er</strong>e (…)”, havde det været åbenlyst, at d<strong>er</strong> <strong>er</strong> tale ompartiets holdning<strong>er</strong>, men ved at fremstille sætning<strong>er</strong>ne som ubestrideligekendsg<strong>er</strong>ning<strong>er</strong>, <strong>er</strong> d<strong>er</strong> måske større sandsynlighed for at de bliv<strong>er</strong>opfattet som fakta og ikke p<strong>er</strong>sonlige holdning<strong>er</strong>? På den måde kan partietmåske opnå større tilslutning til argumentationen, fordi den fremstår somfaktuel.54
DF brug<strong>er</strong> kategoriske modalitet<strong>er</strong> (for eksempel ”<strong>er</strong>”, ”savn<strong>er</strong>”, ”<strong>er</strong>hæmmet” og ”d<strong>er</strong> findes”) til at konstru<strong>er</strong>e de sociale identitet<strong>er</strong> på enbestemt måde. For det første fremstill<strong>er</strong> DF, i sætning numm<strong>er</strong> et,’muslim<strong>er</strong>’ som en samlet gruppe. Gruppen bliv<strong>er</strong> betegnet som”vanskelig” (jf. bilag C, linje 12). <strong>Det</strong>te gør, at identiteten hos dennegruppe bliv<strong>er</strong> reduc<strong>er</strong>et til en ensidig og det<strong>er</strong>min<strong>er</strong>et størrelse. For detandet konstru<strong>er</strong><strong>er</strong> DF en gruppe, som de kald<strong>er</strong> for ’gamle indvandr<strong>er</strong>e’.’Gamle indvandr<strong>er</strong>e’ ref<strong>er</strong><strong>er</strong><strong>er</strong> umiddelbart til ’synlige minoritet<strong>er</strong>’, somhar fået tildelt tidsubestemt opholdstilladelse. Denne gruppe ækvival<strong>er</strong><strong>er</strong>de med en række karakt<strong>er</strong>istika. Gruppen mangl<strong>er</strong> ”elementærekundskab<strong>er</strong>”, <strong>er</strong> hæmmet af ”et forældet menneskesyn” og ikke kantol<strong>er</strong><strong>er</strong>e mennesk<strong>er</strong>, som tænk<strong>er</strong> and<strong>er</strong>ledes end dem (jf. bilag C, linje 40)Endvid<strong>er</strong>e fremstill<strong>er</strong> DF gruppen, som en d<strong>er</strong> still<strong>er</strong>”(…) samfundet ov<strong>er</strong>for store udfordring<strong>er</strong>” (jf. bilag C, linje 43). ’Synlige minoritet<strong>er</strong>’ bliv<strong>er</strong>således konstru<strong>er</strong>et som en samlet gruppe med specifikke karakt<strong>er</strong>istika.Denne form for konstruktion kald<strong>er</strong> Yilmaz etnific<strong>er</strong>ing.Etnific<strong>er</strong>ingEtnific<strong>er</strong>ing sk<strong>er</strong>, når en gruppe tildeles en række karakt<strong>er</strong>istika, mensandre udelades (Yilmaz: 1999, s. 183). DF kunne have valgt andrekarakt<strong>er</strong>istika, men de vælg<strong>er</strong> kun tre, som alle <strong>er</strong> negative. D<strong>er</strong>medfastlåses ’synlige minoritet<strong>er</strong>s’ identitet som noget negativt, d<strong>er</strong> ikke lad<strong>er</strong>sig ændre. De tre karakt<strong>er</strong>istika skab<strong>er</strong> endvid<strong>er</strong>e med Laclau og Mouffest<strong>er</strong>minologi en kollektiv identitet, og d<strong>er</strong>med udviskes individuellekarakt<strong>er</strong>træk. <strong>Det</strong>te gør, at det for det første <strong>er</strong> svært for det enkelteindivid at løsrive sig fra denne konstru<strong>er</strong>ede gruppe. For det andetfremstår gruppen st<strong>er</strong>eotyp. Men eksist<strong>er</strong><strong>er</strong> d<strong>er</strong> ov<strong>er</strong>hovedet ’en synligminoritetsgruppe’ med specifikke kendetegn? Svaret i en diskursanalytisksammenhæng må være nej, for som F<strong>er</strong>ruh Yilmaz påpeg<strong>er</strong>, eksist<strong>er</strong><strong>er</strong>gruppen ikke før den bliv<strong>er</strong> konstru<strong>er</strong>et (Yilmaz: 1999, s. 180). Laclau ogMouffe påpeg<strong>er</strong> også, at en gruppe først eksist<strong>er</strong><strong>er</strong>, når den bliv<strong>er</strong> italesat.<strong>Det</strong>te sk<strong>er</strong> når nogle tal<strong>er</strong> om gruppen ell<strong>er</strong> på vegne af den (Jørgensen &55
- Page 5: ForordFormålet med dette speciale
- Page 17 and 18: Jeg har valgt at belyse specialets
- Page 19 and 20: Del 2: Videnskabsteoretisk rammeSoc
- Page 21 and 22: Fire principper for socialkonstrukt
- Page 23 and 24: at opnå målet.Socialkonstruktivis
- Page 25 and 26: hvorpå jeg kan validere mine forsk
- Page 27 and 28: Del 3: Teoretiske forståelserBegre
- Page 29 and 30: Kulturforståelse: essentialistisk
- Page 31 and 32: aldrig kan entydiggøres, og dermed
- Page 33 and 34: Del 4: Metode - den kritiske diskur
- Page 35 and 36: Faircloughs diskursbegrebFairclough
- Page 37 and 38: etyder det, at DF er bevidste omkri
- Page 39 and 40: faglige bagage ville jeg sandsynlig
- Page 41 and 42: (interdiskursivitet) (Fairclough: 1
- Page 43 and 44: overse, hvad der faktisk er konstru
- Page 45: og i den sammenhæng afsløre, hvad
- Page 48 and 49: kunne være konstrueret anderledes.
- Page 50 and 51: Del 6: AnalysenLæsevejledningFor a
- Page 52 and 53: identiteter og relationer. Jeg har
- Page 56 and 57: Phillips: 1999, s. 57). Det interes
- Page 58 and 59: Deontisk modalitet er: “Concerned
- Page 60 and 61: etydning afhængig af en deontisk e
- Page 62 and 63: til, at dette fokus videreføres i
- Page 64 and 65: eller bestemte regler”- 67 En ”
- Page 66 and 67: noget, der kan videreføres - nøja
- Page 68 and 69: 2003, s. 15). Følgende eksempel vi
- Page 70 and 71: modsætning, som konstrueres imelle
- Page 72 and 73: etnificering. DFs identitetsforstå
- Page 74 and 75: en samlet enhed af kulturelle, hist
- Page 76 and 77: Kulturracismen tager form fra den b
- Page 78 and 79: konsekvenser for samfundet, hvis
- Page 80 and 81: eksempler på, at de også begår k
- Page 82 and 83: udlænding” (jf. bilag C, linje 2
- Page 84 and 85: nationalisme, som er kendetegnet ve
- Page 86 and 87: Tredje analysedel - en diskussion o
- Page 88 and 89: først indført i 1915, og indtil d
- Page 90 and 91: Jeg mener, at DF forsøger at gensk
- Page 92 and 93: jeg gjort det gennemsigtigt, hvilke
- Page 94 and 95: men ved kritisk eftersyn er beskriv
- Page 96 and 97: heterogent, og dette har betydet, a
- Page 98 and 99: Jensen, Iben: Interkulturel kommuni
- Page 100 and 101: http://www.hum.au.dk/romansk/romhn/
- Page 102 and 103: Bilag BTekst fra Principprogrammet1
- Page 104 and 105:
30)som havde let ved at indpasse si
- Page 106 and 107:
Bilag DEn tekst fra Principprogramm
- Page 108 and 109:
acisme gør sig stadig gældende, m
- Page 110 and 111:
det enkelt individ hverken kan væl
- Page 112 and 113:
selv så meget, at de kunne neglige
- Page 114 and 115:
Bilag FKulturel kompetenceaf adjunk
- Page 116 and 117:
Det er også det beskrivende kultur
- Page 118 and 119:
FormidlingsartikelJeg har valgt at
- Page 120 and 121:
DF genindfører racebegrebetAf Mari
- Page 122 and 123:
den biologiske racisme. Den eneste
- Page 124 and 125:
124
- Page 126 and 127:
126