Jeg har desuden valgt at bruge Norman Faircloughs tilgang, fordiden bidrag<strong>er</strong> med et omfattende begrebsapparat til en tekstnærdiskursanalyse (Jørgensen og Phillips: 1999, s. 78). Mine kompetenc<strong>er</strong>ligg<strong>er</strong> blandt andet i den tekstnære analyse, og d<strong>er</strong>for faldt valget påFairclough. Jeg vil dog sen<strong>er</strong>e diskut<strong>er</strong>e, om Faircloughs begrebsapparatkan kritis<strong>er</strong>es for at være for omfattende (jf. s. 34). I følge Jørgensen ogPhillips har Fairclough også ”den mest udviklede teori og metode tilforskning i kommunikation, <strong>kultur</strong> og samfund” (Jørgensen & Phillips:1999, s. 72). <strong>Det</strong>te s<strong>er</strong> jeg også som et lødigt belæg, for at brugeFaircloughs metode.Den kritiske diskursanalyse hæng<strong>er</strong> fint sammen medsocialkonstruktivismen, da de begge hævd<strong>er</strong>, at sociale identitet<strong>er</strong>,relation<strong>er</strong> og viden ikke <strong>er</strong> en neutral og passiv afspejling afvirkeligheden. D<strong>er</strong>imod spill<strong>er</strong> sproget en aktiv rolle i vores <strong>er</strong>kendelse afden sociale virkelighed. Sproget kan anvendes til at konstru<strong>er</strong>e ogforandre virkeligheden (Jørgensen & Phillips: 1999, s. 9). Faircloughpoint<strong>er</strong><strong>er</strong>, at hans model til den kritiske diskursanalyse tilbyd<strong>er</strong>”a v<strong>er</strong>ygen<strong>er</strong>al analytical framework which is intended to give read<strong>er</strong>s a largescalemap of the t<strong>er</strong>rain” (Fairclough: 1992, s. 74). Som Faircloughpåpeg<strong>er</strong>, <strong>er</strong> analysemodellen meget gen<strong>er</strong>el. I praksis har dette betydet, atjeg har været nødt til at ov<strong>er</strong>veje grundigt, hvilke fokuspunkt<strong>er</strong> minanalyse skulle koncentr<strong>er</strong>e sig om. Jeg har d<strong>er</strong>for måttet bruge en del tidpå at reflekt<strong>er</strong>e ov<strong>er</strong>, hvordan jeg metodisk skulle gribe analysen an. <strong>Det</strong>kan på den anden side opfattes positivt, at modellen <strong>er</strong> meget gen<strong>er</strong>el, fordet betyd<strong>er</strong>, at den stort set kan bruges i alle diskursanalytiske projekt<strong>er</strong>.Jeg <strong>er</strong> forholdsvis grøn på det diskursanalytiske område, og dettekan også være en forklaring på, at jeg har måttet gøre en del forarbejde.Men på trods af mit forarbejde, lad<strong>er</strong> det til, at d<strong>er</strong> ikke <strong>er</strong> nogenendegyldig opskrift på en kritisk diskursanalyse. <strong>Det</strong> <strong>er</strong> i høj grad op tildiskursanalytik<strong>er</strong>en selv, hvordan han/hun vil sammensætte analysen, oghvilke tekstlige træk, man vil fokus<strong>er</strong>e på. Så længe man hold<strong>er</strong> sig indenfor de metodiske og teoretiske ramm<strong>er</strong>, kan det meste lade sig gøre.34
Faircloughs diskursbegrebFairclough påpeg<strong>er</strong>, at diskurs bidrag<strong>er</strong> til at konstitu<strong>er</strong>e, reproduc<strong>er</strong>eell<strong>er</strong> forandre tre forhold i den sociale v<strong>er</strong>den. For det første <strong>er</strong> diskurskonstitu<strong>er</strong>ende for de sociale identitet<strong>er</strong> (bliv<strong>er</strong> også benævnt somsubjektposition<strong>er</strong> ell<strong>er</strong> typ<strong>er</strong> af selv). For det andet <strong>er</strong> diskurskonstitu<strong>er</strong>ende for de sociale relation<strong>er</strong>. For det tredje har diskurs enindvirkning på videns- og betydningssystem<strong>er</strong> (Fairclough: 1992, s. 41 +64). 47 Fairclough point<strong>er</strong><strong>er</strong> også, at diskurs <strong>er</strong> en social handling: ”(…)discourse is a mode of action, one form in which people may act upon theworld and especially upon each oth<strong>er</strong>, as well as a mode of representation”(Fairclough: 1992, s. 63). <strong>Det</strong> vil sige, at DF udfør<strong>er</strong> en handling, når d<strong>er</strong>epræsent<strong>er</strong><strong>er</strong> v<strong>er</strong>den på en bestemt måde. Via sproget forsøg<strong>er</strong> DF foreksempel at argument<strong>er</strong>e for, at indvandringen til Danmark skal stoppes,hvis sammenhængskraften i samfundet skal bevares.En anden vigtig pointe <strong>er</strong>, at diskurs bliv<strong>er</strong> formet af andre socialepraksiss<strong>er</strong> og struktur<strong>er</strong>. <strong>Det</strong> betyd<strong>er</strong>, at forholdet mellem diskurs og desociale struktur<strong>er</strong> <strong>er</strong> dialektisk (Fairclough: 1992, s. 64).Fairclough s<strong>er</strong> diskurs som både konstitu<strong>er</strong>ende og konstitu<strong>er</strong>et. 48<strong>Det</strong> vil sige, at diskurs både kan påvirke og forandre den sociale v<strong>er</strong>den(konstitu<strong>er</strong>ende), men samtidig <strong>er</strong> den all<strong>er</strong>ede socialt og historiskplac<strong>er</strong>et (konstitu<strong>er</strong>et) (Fairclough: 1992, s. 65). I denne kontekst betyd<strong>er</strong>det, at DFs integrationsdiskurs på den ene siden <strong>er</strong> konstitu<strong>er</strong>ende forsociale identitet<strong>er</strong>, relation<strong>er</strong> og videnssystem<strong>er</strong>. På den anden sideafspejl<strong>er</strong> integrationsdiskursen sociale struktur<strong>er</strong> og process<strong>er</strong> somall<strong>er</strong>ede <strong>er</strong> konstitu<strong>er</strong>et (Jørgensen & Phillips: 1999, s. 74). Et47D<strong>er</strong> <strong>er</strong> en tydelig forbindelse mellem Fairclough og Foucault i d<strong>er</strong>es syn på diskurs. Foucaultmen<strong>er</strong> også, at diskurs <strong>er</strong> konstitu<strong>er</strong>ende for de sociale identitet<strong>er</strong>, relation<strong>er</strong> samt videns- ogbetydningssystem<strong>er</strong> (Fairclough: 1992, s. 41). D<strong>er</strong> <strong>er</strong> ligeledes en sammenhæng mellem Faircloughsdiskursbegreb og Michael Hallidays tre sprogfunktion<strong>er</strong>. Sproget har ifølge Halliday tre funktion<strong>er</strong>– en identitetsfunktion, en relationel-funktion og en ideationel-funktion. Den første funktion har tilformål at konstru<strong>er</strong>e identitet<strong>er</strong>, den anden relation<strong>er</strong>, mens den sidste funktion <strong>er</strong> med til atkonstru<strong>er</strong>e videns- og betydningssystem<strong>er</strong> (Fairclough: 1992, s. 64).48<strong>Det</strong>te <strong>er</strong> en væsentlig forskel fra for eksempel diskursteoretik<strong>er</strong>ne Laclau og Mouffe, somudelukkende s<strong>er</strong> diskurs som konstitu<strong>er</strong>ende for den sociale v<strong>er</strong>den (Jørgensen & Phillips: 1999, s.74).35
- Page 5: ForordFormålet med dette speciale
- Page 17 and 18: Jeg har valgt at belyse specialets
- Page 19 and 20: Del 2: Videnskabsteoretisk rammeSoc
- Page 21 and 22: Fire principper for socialkonstrukt
- Page 23 and 24: at opnå målet.Socialkonstruktivis
- Page 25 and 26: hvorpå jeg kan validere mine forsk
- Page 27 and 28: Del 3: Teoretiske forståelserBegre
- Page 29 and 30: Kulturforståelse: essentialistisk
- Page 31 and 32: aldrig kan entydiggøres, og dermed
- Page 33: Del 4: Metode - den kritiske diskur
- Page 37 and 38: etyder det, at DF er bevidste omkri
- Page 39 and 40: faglige bagage ville jeg sandsynlig
- Page 41 and 42: (interdiskursivitet) (Fairclough: 1
- Page 43 and 44: overse, hvad der faktisk er konstru
- Page 45: og i den sammenhæng afsløre, hvad
- Page 48 and 49: kunne være konstrueret anderledes.
- Page 50 and 51: Del 6: AnalysenLæsevejledningFor a
- Page 52 and 53: identiteter og relationer. Jeg har
- Page 54 and 55: signifikante eksempler og vise, hvo
- Page 56 and 57: Phillips: 1999, s. 57). Det interes
- Page 58 and 59: Deontisk modalitet er: “Concerned
- Page 60 and 61: etydning afhængig af en deontisk e
- Page 62 and 63: til, at dette fokus videreføres i
- Page 64 and 65: eller bestemte regler”- 67 En ”
- Page 66 and 67: noget, der kan videreføres - nøja
- Page 68 and 69: 2003, s. 15). Følgende eksempel vi
- Page 70 and 71: modsætning, som konstrueres imelle
- Page 72 and 73: etnificering. DFs identitetsforstå
- Page 74 and 75: en samlet enhed af kulturelle, hist
- Page 76 and 77: Kulturracismen tager form fra den b
- Page 78 and 79: konsekvenser for samfundet, hvis
- Page 80 and 81: eksempler på, at de også begår k
- Page 82 and 83: udlænding” (jf. bilag C, linje 2
- Page 84 and 85:
nationalisme, som er kendetegnet ve
- Page 86 and 87:
Tredje analysedel - en diskussion o
- Page 88 and 89:
først indført i 1915, og indtil d
- Page 90 and 91:
Jeg mener, at DF forsøger at gensk
- Page 92 and 93:
jeg gjort det gennemsigtigt, hvilke
- Page 94 and 95:
men ved kritisk eftersyn er beskriv
- Page 96 and 97:
heterogent, og dette har betydet, a
- Page 98 and 99:
Jensen, Iben: Interkulturel kommuni
- Page 100 and 101:
http://www.hum.au.dk/romansk/romhn/
- Page 102 and 103:
Bilag BTekst fra Principprogrammet1
- Page 104 and 105:
30)som havde let ved at indpasse si
- Page 106 and 107:
Bilag DEn tekst fra Principprogramm
- Page 108 and 109:
acisme gør sig stadig gældende, m
- Page 110 and 111:
det enkelt individ hverken kan væl
- Page 112 and 113:
selv så meget, at de kunne neglige
- Page 114 and 115:
Bilag FKulturel kompetenceaf adjunk
- Page 116 and 117:
Det er også det beskrivende kultur
- Page 118 and 119:
FormidlingsartikelJeg har valgt at
- Page 120 and 121:
DF genindfører racebegrebetAf Mari
- Page 122 and 123:
den biologiske racisme. Den eneste
- Page 124 and 125:
124
- Page 126 and 127:
126