Det er din kultur, der er problemet! - Roskilde Universitet

Phillips: 1999, s. 57). Det interessante er her, at det er DF, derrepræsenterer gruppen uden faktisk at være en del af den.Mulighed for flere identiteterJeg har nu vist, hvordan DF konstruerer ’synlige minoriteter’ som ensamlet gruppe via etnificering og ækvivalenskæder. Dog er identiteten, ien socialkonstruktivistisk kontekst, ikke fastlagt på forhånd, da denneforhandles i samspillet mellem de sociale identiteter (Jørgensen &Phillips: 1999, s. 55). Dermed kunne DFs repræsentation af ’synligeminoriteters’ identitet være konstrueret anderledes. Ikke desto mindrerepræsenterer DF ’synlige minoriteter’ som stereotyper, og diskursentilbyder dem kun få subjektpositioner. Ifølge Laclau og Mouffe eridentiteten dog både decentreret og overdetermineret, da diskursergrundlæggende er kontingente. Derfor er det ikke givet på forhånd, hvilkesubjektpositioner, individet kan påtage sig. Derimod har individet flereidentiteter, som han/hun har mulighed for at benytte sig af afhængig afsituationen (Jørgensen & Phillips: 1999, s. 56). Det betyder, at selvom’synlige minoriteter’ er muslimer eller skulle have et mere traditionelt synpå for eksempel kønsroller, er deres identitet ikke determineret af dengrund. ’Den synlige minoritets kvinde’ kan sagtens have en position som’hjemmegående’, mens hun samtidig kan agere som ’veninde’, ’mor’ eller’hustru’ i andre situationer. En ’synlig minoritet’ kan i situationer være en’rettroende muslim’ og i andre situationer en ’pålidelig medarbejder’. Denene identitet behøver ikke at udelukke den anden.OpsummeringFor at opsummere viser min analyse, at DFs forståelse af identiteten eressentialistisk, eftersom integrationsdiskursen blot stiller ’synligeminoriteter’ få subjektpositioner til rådighed. Identitet bliver på den mådereduceret til noget man er født med og derfor ikke har mulighed for atændre. DF udelukker endvidere muligheden for alternativesubjektpositioner ved at fremhæve bestemte karakteristika ved ’synlige56