det enkelt individ hv<strong>er</strong>ken kan vælge ell<strong>er</strong> fravælge. Et sådant <strong>kultur</strong>begrebudgør k<strong>er</strong>nen i den nye form for <strong>kultur</strong>elle racisme. Den nye <strong>kultur</strong>elle racisme<strong>er</strong> særlig kendetegnet ved følgende karakt<strong>er</strong>istika:1. National identitet bliv<strong>er</strong> defin<strong>er</strong>et med henvisning til en traditionsbundet<strong>kultur</strong>el k<strong>er</strong>ne, som defin<strong>er</strong>es i form af religion, sprog ell<strong>er</strong> historie.2. <strong>Det</strong> <strong>er</strong> udelukkende den domin<strong>er</strong>ende befolkningsgruppe, d<strong>er</strong> kan tage deli den organiske nationale identitet. Den fremmede, uanset omvedkommende <strong>er</strong> indvandr<strong>er</strong> ell<strong>er</strong> flygtning m.v., vil aldrig kunne tilhøredenne gruppe.3. Den fremmede <strong>er</strong> en trussel mod den organisk defin<strong>er</strong>ede nationaleidentitet. Fremmed <strong>kultur</strong> <strong>er</strong> en subv<strong>er</strong>sion af den organiske nationaleidentitet, ligesom blan<strong>din</strong>g medfør<strong>er</strong> en opløsning af den <strong>kultur</strong>elleminoritets egen integritet. Kulturel identitet, som typisk komm<strong>er</strong> tiludtryk i en ven<strong>din</strong>g som “et individ af anden etnisk baggrund end dansk”,bliv<strong>er</strong> essentialis<strong>er</strong>et og <strong>er</strong> de facto et synonym for race.4. Den nationale identitet bliv<strong>er</strong> ikke blot forurenet af fremmede <strong>kultur</strong><strong>er</strong>,den bliv<strong>er</strong> samtidig und<strong>er</strong>gravet indefra af div<strong>er</strong>se “fremmedvenlige”organisation<strong>er</strong>. Via en klassisk inv<strong>er</strong>sion fremstill<strong>er</strong> den domin<strong>er</strong>endexenofobiske majoritet sig som off<strong>er</strong>: dels for en udefrakommende invasionaf fremmede <strong>kultur</strong><strong>er</strong> og dels for indefrakommende forræd<strong>er</strong>e af dennationale identitet.5. Denne <strong>kultur</strong>elle identitetspolitik, hævdes det, <strong>er</strong> ikke racistisk, eft<strong>er</strong>somman hv<strong>er</strong>ken henvis<strong>er</strong> til et biologisk racebegreb ell<strong>er</strong> til et biologiskhi<strong>er</strong>arki mellem <strong>kultur</strong>elle ell<strong>er</strong> etniske grupp<strong>er</strong>. De forskellige etniskegrupp<strong>er</strong> <strong>er</strong> ikke hi<strong>er</strong>arkis<strong>er</strong>ede, men blot forskellige.6. Nationen har ligesom alle andre etniske grupp<strong>er</strong> ret til at forvare sin<strong>kultur</strong>elle eksistens og integritet. Den <strong>kultur</strong>elle racisme kan d<strong>er</strong>forcamoufl<strong>er</strong>e sig og tilsyneladende tilslutte sig en lib<strong>er</strong>al og multi<strong>kultur</strong>eldoktrin om retten til forskellighed.Denne nye <strong>kultur</strong>elle racisme har dannet grundlag for en ny politisk højrebølge iEuropa. Siden 1983 har den franske politik<strong>er</strong> Jean-Marie Le Pen gjort den<strong>kultur</strong>elle racisme til hjørnesten i sit politiske program, og i kølvandet på hansenorme vælg<strong>er</strong>succes i begyndelsen og midten af 1980<strong>er</strong>ne har en stribe110
højreorient<strong>er</strong>ede parti<strong>er</strong> i Europa kopi<strong>er</strong>et opskriften. I en dansk sammenhæng<strong>er</strong> den <strong>kultur</strong>elle racisme blevet formul<strong>er</strong>et og iværksat af det nye højre,h<strong>er</strong>iblandt Søren Krarup, Den Danske Forening og Dansk Folkeparti, og hv<strong>er</strong>enkelt af de karakt<strong>er</strong>istiske træk vil kunne findes udfoldet hos det nye højre iDanmark.Den nye <strong>kultur</strong>elle racisme <strong>er</strong> udformet på en måde, d<strong>er</strong> gør den immun ov<strong>er</strong>for den officielle antiracistiske konsensus. Den antiracistiske konsensus <strong>er</strong> i vidtomfang blevet udformet med henblik på at bekæmpe den gamle form forbiologisk racisme, men med fremkomsten af den <strong>kultur</strong>elle racisme <strong>er</strong> denneform for antiracisme - d<strong>er</strong> eksempelvis lægg<strong>er</strong> afgørende vægt på fordomme ogdiskrimination - blevet ov<strong>er</strong>halet indenom. Den nye <strong>kultur</strong>elle racisme kan ikkeforstås ved hjælp af de gamle begreb<strong>er</strong>, ligesom den hell<strong>er</strong> ikke kan bekæmpesved hjælp af de gamle strategi<strong>er</strong>. <strong>Det</strong> <strong>er</strong> i høj grad en aktuel udfordring atudforme nye og m<strong>er</strong>e præcise diagnos<strong>er</strong> af den <strong>kultur</strong>elle racisme, ligesom det <strong>er</strong>en udfordring at udforme nye og m<strong>er</strong>e effektive strategi<strong>er</strong> til bekæmpelse af den<strong>kultur</strong>elle racisme.IIIEt af de helt centrale og afgørende punkt<strong>er</strong> for den <strong>kultur</strong>elle racisme i Danmark<strong>er</strong> definitionen af den nationale identitet. I en dansk sammenhæng <strong>er</strong> det i særliggrad Søren Krarup, d<strong>er</strong> har mark<strong>er</strong>et sig som fortal<strong>er</strong> for en organisk nationalidentitet. Krarup mobilis<strong>er</strong><strong>er</strong> et omfattende arsenal af <strong>kultur</strong>elle, historiske,sproglige og ikke mindst religiøse faktor<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> udlægges som en bestemmelse afdet særegent danske, den såkaldte danskhed. Denne danskhed, ell<strong>er</strong> den fiktiveetnicitet som Balibar ville sige, konstru<strong>er</strong>es på en måde, så danskheden ell<strong>er</strong> detessentielt danske fremstår som en organisk enhed. Danskhed <strong>er</strong> ikke noget, mankan ville ell<strong>er</strong> noget man kan lære. <strong>Det</strong> <strong>er</strong> noget, man <strong>er</strong>. Ell<strong>er</strong> ikke <strong>er</strong>. <strong>Det</strong> <strong>er</strong>noget, som ikke står til diskussion. <strong>Det</strong> <strong>er</strong> på grundlag af det, man <strong>er</strong>, at mantilhør<strong>er</strong> et organisk nationalt fællesskab.En sådan organisk national identitet står i et modsætningsforhold tilfremmedelement<strong>er</strong> af forskellig art. <strong>Det</strong>te modsætningsforhold bliv<strong>er</strong> tydelig hosSøren Krarup i hans udlægning<strong>er</strong> af Georg Brandes. Om de danske tilhæng<strong>er</strong>e afBrandes skriv<strong>er</strong> Søren Krarup: “De var danske i den forstand, at d<strong>er</strong> var noget id<strong>er</strong>es væsen uopløseligt, og de måtte føle sig fremmede i hans tøj. Selvom de forså vidt sympatis<strong>er</strong>ede med naturalismen, var de ude af stand til at fornægte sig111
- Page 5:
ForordFormålet med dette speciale
- Page 17 and 18:
Jeg har valgt at belyse specialets
- Page 19 and 20:
Del 2: Videnskabsteoretisk rammeSoc
- Page 21 and 22:
Fire principper for socialkonstrukt
- Page 23 and 24:
at opnå målet.Socialkonstruktivis
- Page 25 and 26:
hvorpå jeg kan validere mine forsk
- Page 27 and 28:
Del 3: Teoretiske forståelserBegre
- Page 29 and 30:
Kulturforståelse: essentialistisk
- Page 31 and 32:
aldrig kan entydiggøres, og dermed
- Page 33 and 34:
Del 4: Metode - den kritiske diskur
- Page 35 and 36:
Faircloughs diskursbegrebFairclough
- Page 37 and 38:
etyder det, at DF er bevidste omkri
- Page 39 and 40:
faglige bagage ville jeg sandsynlig
- Page 41 and 42:
(interdiskursivitet) (Fairclough: 1
- Page 43 and 44:
overse, hvad der faktisk er konstru
- Page 45:
og i den sammenhæng afsløre, hvad
- Page 48 and 49:
kunne være konstrueret anderledes.
- Page 50 and 51:
Del 6: AnalysenLæsevejledningFor a
- Page 52 and 53:
identiteter og relationer. Jeg har
- Page 54 and 55:
signifikante eksempler og vise, hvo
- Page 56 and 57:
Phillips: 1999, s. 57). Det interes
- Page 58 and 59:
Deontisk modalitet er: “Concerned
- Page 60 and 61: etydning afhængig af en deontisk e
- Page 62 and 63: til, at dette fokus videreføres i
- Page 64 and 65: eller bestemte regler”- 67 En ”
- Page 66 and 67: noget, der kan videreføres - nøja
- Page 68 and 69: 2003, s. 15). Følgende eksempel vi
- Page 70 and 71: modsætning, som konstrueres imelle
- Page 72 and 73: etnificering. DFs identitetsforstå
- Page 74 and 75: en samlet enhed af kulturelle, hist
- Page 76 and 77: Kulturracismen tager form fra den b
- Page 78 and 79: konsekvenser for samfundet, hvis
- Page 80 and 81: eksempler på, at de også begår k
- Page 82 and 83: udlænding” (jf. bilag C, linje 2
- Page 84 and 85: nationalisme, som er kendetegnet ve
- Page 86 and 87: Tredje analysedel - en diskussion o
- Page 88 and 89: først indført i 1915, og indtil d
- Page 90 and 91: Jeg mener, at DF forsøger at gensk
- Page 92 and 93: jeg gjort det gennemsigtigt, hvilke
- Page 94 and 95: men ved kritisk eftersyn er beskriv
- Page 96 and 97: heterogent, og dette har betydet, a
- Page 98 and 99: Jensen, Iben: Interkulturel kommuni
- Page 100 and 101: http://www.hum.au.dk/romansk/romhn/
- Page 102 and 103: Bilag BTekst fra Principprogrammet1
- Page 104 and 105: 30)som havde let ved at indpasse si
- Page 106 and 107: Bilag DEn tekst fra Principprogramm
- Page 108 and 109: acisme gør sig stadig gældende, m
- Page 112 and 113: selv så meget, at de kunne neglige
- Page 114 and 115: Bilag FKulturel kompetenceaf adjunk
- Page 116 and 117: Det er også det beskrivende kultur
- Page 118 and 119: FormidlingsartikelJeg har valgt at
- Page 120 and 121: DF genindfører racebegrebetAf Mari
- Page 122 and 123: den biologiske racisme. Den eneste
- Page 124 and 125: 124
- Page 126 and 127: 126