Det er din kultur, der er problemet! - Roskilde Universitet

DF bruger kategoriske modaliteter (for eksempel ”er”, ”savner”, ”erhæmmet” og ”der findes”) til at konstruere de sociale identiteter på enbestemt måde. For det første fremstiller DF, i sætning nummer et,’muslimer’ som en samlet gruppe. Gruppen bliver betegnet som”vanskelig” (jf. bilag C, linje 12). Dette gør, at identiteten hos dennegruppe bliver reduceret til en ensidig og determineret størrelse. For detandet konstruerer DF en gruppe, som de kalder for ’gamle indvandrere’.’Gamle indvandrere’ refererer umiddelbart til ’synlige minoriteter’, somhar fået tildelt tidsubestemt opholdstilladelse. Denne gruppe ækvivalererde med en række karakteristika. Gruppen mangler ”elementærekundskaber”, er hæmmet af ”et forældet menneskesyn” og ikke kantolerere mennesker, som tænker anderledes end dem (jf. bilag C, linje 40)Endvidere fremstiller DF gruppen, som en der stiller”(…) samfundet overfor store udfordringer” (jf. bilag C, linje 43). ’Synlige minoriteter’ bliversåledes konstrueret som en samlet gruppe med specifikke karakteristika.Denne form for konstruktion kalder Yilmaz etnificering.EtnificeringEtnificering sker, når en gruppe tildeles en række karakteristika, mensandre udelades (Yilmaz: 1999, s. 183). DF kunne have valgt andrekarakteristika, men de vælger kun tre, som alle er negative. Dermedfastlåses ’synlige minoriteters’ identitet som noget negativt, der ikke ladersig ændre. De tre karakteristika skaber endvidere med Laclau og Mouffesterminologi en kollektiv identitet, og dermed udviskes individuellekaraktertræk. Dette gør, at det for det første er svært for det enkelteindivid at løsrive sig fra denne konstruerede gruppe. For det andetfremstår gruppen stereotyp. Men eksisterer der overhovedet ’en synligminoritetsgruppe’ med specifikke kendetegn? Svaret i en diskursanalytisksammenhæng må være nej, for som Ferruh Yilmaz påpeger, eksisterergruppen ikke før den bliver konstrueret (Yilmaz: 1999, s. 180). Laclau ogMouffe påpeger også, at en gruppe først eksisterer, når den bliver italesat.Dette sker når nogle taler om gruppen eller på vegne af den (Jørgensen &55