De gode, de onde og de grusomme bakterier - Danmarks ...
De gode, de onde og de grusomme bakterier - Danmarks ...
De gode, de onde og de grusomme bakterier - Danmarks ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Hvordan kan man ken<strong>de</strong> en bakterie?<br />
Figur 5.<br />
Ved Gram-farvning bliver Gram- Mikrobiol<strong>og</strong>i<br />
positive <strong>bakterier</strong> violette, mens<br />
Gram-negative <strong>bakterier</strong> bliver Veterinær<br />
rø<strong>de</strong>. På <strong>de</strong>tte bille<strong>de</strong> ses Gram- for<br />
positive Bacillus anthracis celler<br />
sammen med Gram-negative<br />
KVL/Institut<br />
Escherichia coli celler. Foto:<br />
10<br />
Gram-karakterisering<br />
På baggrund af forskelle i cellevæggens opbygning<br />
ind<strong>de</strong>les <strong>bakterier</strong> i Gram-positive<br />
<strong>og</strong> Gram-negative (jvf. figur 4). Grampositive<br />
<strong>bakterier</strong> har en simpelt opbygget<br />
cellevæg, <strong>de</strong>r d<strong>og</strong> er tyk, mens Gramnegative<br />
<strong>bakterier</strong> har en mere kompliceret<br />
cellevæg, som til gengæld er tynd. <strong>De</strong>n specielle<br />
farvemeto<strong>de</strong>, man anven<strong>de</strong>r, er opkaldt<br />
efter danskeren Christian Gram, <strong>de</strong>r<br />
beskrev meto<strong>de</strong>n i 1884. Ved Gram-farvningsmeto<strong>de</strong>n<br />
fæstnes bakteriekulturen<br />
først på et objektglas. Herefter behandles<br />
<strong>bakterier</strong>ne med krystalviolet <strong>og</strong> jod, vaskes<br />
med alkohol <strong>og</strong> tilsidst farves med<br />
safranin. Ved mikroskopering vil Grampositive<br />
<strong>bakterier</strong> nu være farvet violette<br />
mens Gram-negative <strong>bakterier</strong> vil være<br />
rø<strong>de</strong> (figur 5).<br />
Gramfarvnings-reaktionen er en meget vigtig<br />
karakter <strong>og</strong> ofte <strong>de</strong>t første, <strong>de</strong>r un<strong>de</strong>rsøges,<br />
når en bakterie skal beskrives. <strong>De</strong>t<br />
har vist sig, at ind<strong>de</strong>lingen af <strong>bakterier</strong> i<br />
Gram-positive <strong>og</strong> Gram-negative <strong>og</strong>så afspejler<br />
sig i arvematerialets sammensætning.<br />
Mikrobiol<strong>og</strong>i<br />
Sporedannelse<br />
Visse Gram-positive <strong>bakterier</strong> danner un<strong>de</strong>r<br />
ugunstige forhold et hvilestadium (en såkaldt<br />
spore). Sporerne er meget modstandsdygtige<br />
over for kul<strong>de</strong>, varme, tørke samt<br />
ultraviolet lys <strong>og</strong> kan ses i lysmikroskop,<br />
hvor <strong>de</strong> er kraftigt lysbry<strong>de</strong>n<strong>de</strong> (figur 13).<br />
Bevægelighed<br />
Mange <strong>bakterier</strong> har mulighed for aktivt<br />
at bevæge sig. U<strong>de</strong>n på cellens overfla<strong>de</strong><br />
kan <strong>de</strong>r sid<strong>de</strong> en eller flere flageller. Hver<br />
flagel består af et proteinrør. Ved at rotere<br />
flagellen som en propel, kan bakterien bevæge<br />
sig. En bakterieflagel er meget lille <strong>og</strong><br />
måler kun ca. 15 nm (1 nm = 1/1000 μm)<br />
<strong>og</strong> kan ikke ses i lysmikroskop.<br />
Formering - <strong>de</strong>ling<br />
Ved kønnet formering hos dyr <strong>og</strong> planter<br />
sker <strong>de</strong>r en blanding af forældrenes arvemateriale<br />
i afkommet. Kønnet formering<br />
fin<strong>de</strong>r ikke sted blandt <strong>bakterier</strong>, som formerer<br />
sig ved simpel celle<strong>de</strong>ling. Efter <strong>de</strong>ling<br />
af DNA‘et sker celle<strong>de</strong>lingen som en indsnøring<br />
af cellen, så <strong>de</strong>n bliver til to genetisk ens<br />
celler. Selve celle<strong>de</strong>lingen kan hos visse <strong>bakterier</strong><br />
ske hurtigt, n<strong>og</strong>le gange på un<strong>de</strong>r 20<br />
min. Selvom <strong>bakterier</strong> ikke har kønnet formering,<br />
har <strong>de</strong> alligevel mulighed for at overføre<br />
<strong>og</strong> optage arvemateriale fra andre <strong>bakterier</strong>.<br />
<strong>De</strong>tte kan ske ved:<br />
1) Overførsel af arvemateriale ved direkte<br />
kontakt mellem to celler (konjugation)<br />
2) Ved optagelse af frit arvemateriale fra<br />
miljøet (transformation)<br />
3) Ved overførsel af arvemateriale via bakterievirus<br />
(transduktion)<br />
Ernæring<br />
I forbløffen<strong>de</strong> modsætning til <strong>bakterier</strong>s<br />
simple form <strong>og</strong> ringe størrelse står <strong>de</strong>res
Change language