De gode, de onde og de grusomme bakterier - Danmarks ...

56
Ordliste
16S rRNA: Et ribonukleinsyre molekyle som indgår
i ribosomerne. Molekylet består af cirka
1.500 baser, hvis rækkefølge anvendes til identifikation
af bakterier.
16S-23S udsnitsmønster: De gener, som koder for
16S og 23S rRNA molekylerne, ligger tæt på
hinanden, kun adskilt af 100-1.000 baser. Det
meste af området koder ikke for nogen funktioner,
hvorfor stort set alle typer mutationer
kan bestå i dette område. Dette medfører, at
området er meget variabelt og kan anvendes
til at sammenligne og genkende bakterier.
23S rRNA: Et ribonukleinsyre molekyle som indgår
i ribosomerne. Molekylet består af cirka
3.000 baser. 23S sekvensen anvendes også til
identifikation af bakterier, men i langt mindre
grad end 16S sekvensen.
Aerob respiration: Ånding, der kræver tilstedeværelse
af ilt.
Agaroseplade: En geléagtig plade med huller, hvori
DNA fragmentopløsninger anbringes. Når der
sættes elektrisk spænding hen over agarosepladen,
vil DNA fragmenterne vandre med strømmen
(elektroforese). De mindste fragmenter vandrer
hurtigst, hvilket betyder, at der sker en opdeling
af DNA fragmenter på grundlag af størrelse.
Ved at farve agarosepladen kan DNA
fragmenterne gøres synlige.
Agarsubstrat: Næringsvæske, som kan anvendes
til dyrkning af bakterier, og som er stivnet med
agar.
Anaerob respiration: Ånding uden anvendelse af
ilt, men ved reduktion af for eksempel nitrat
(NO3- 2- ) eller sulfat (SO ). 4
Antibiotika: Ordet er græsk og betyder ”mod livet”.
Forskellige stoffer, der hæmmer eller dræber specifikke
organismer. Anvendes ofte til bekæmpelse
af mikroorganismer, men kan også ramme
planter, parasitter og insekter.
Antistof: Protein, der oprenses fra for eksempel
kaninblod, efter at kaninen har fået indsprøjtet
et fremmed protein. Antistoffet er et forsvarsstof,
som kaninen har lavet for at inaktivere fremmede
stoffer. Antistoffer genkender og inaktiverer
det fremmede protein ved at binde sig til det.
Archaea: Arker, se figur 7.
Art: En bakterieart er en afgrænset gruppe af bakterier,
der fysiologisk ligner hinanden mere end
andre. Ved sammenligning af hele DNA´et har
de en lighed på over 70%, mens 16S delen af ribosomet
har en lighed på mindst 97%.
Autotrof: Organisme, der danner organisk stof ud
fra uorganiske kulstofforbindelser som for eksempel
kuldioxid eller metan med energi fra sollys
eller kemiske reaktioner.
Bacteria: Bakterie, se figur 7.
Bakteriocin: Antibiotika lignende produkt, som
laves af bakterier. I modsætning til antibiotika
virker de ikke på store grupper af bakterier,
men kun på visse nærtbeslægtede bakterier.
Bakterievirus: Virus, der angriber bakterier.
Bakteriofag: Andet ord for bakterievirus.
Baser: Byggesten i det dobbeltstrengede DNA
molekyle, bestående af baserne adenin (A),
thymin (T), guanin (G) og cytosin (C), hvor A
altid findes overfor T, og G altid findes over
for C. I RNA er thymin erstattet af uracil (U)
Bælgplanter: Fabaceae, ærteblomstfamilien, f. eks.
ærter, bønner, kløver, lucerne, lupin, kællingetand.
Cellemembran: Tyndt dobbeltlag af lipidmolekyler,
der omslutter en celles indre fra det ydre.
Cellevæg: En celles yderste stive struktur, som
omslutter og afstiver cellemembranen.
Cytoplasma: Cellevæske, hvori alle cellens komponenter
flyder rundt.
Deoxyribonukleinsyre = DNA: Makromolekyle,
der udgør arvematerialet og indeholder koder
for gener, som kan udtrykkes i cellen.
Diversitet: (= forskellighed) Forholdet mellem antallet
af arter og antallet af individer af hver
enkelt art.
DNA: Deoxyribonukleinsyre.
Elektroforese: Teknik til adskillelse af makromolekyler,
specielt DNA, RNA og proteiner, på basis
af deres elektriske ladning og størrelse.