De gode, de onde og de grusomme bakterier - Danmarks ...

Eksempler på gode, onde og grusomme bakterier
38
K-vitamin
Tarmbakterier og heriblandt E. coli danner K-vitamin i vores tarm. K-vitamin er vigtig
for blodets evne til at størkne. Når blodet størkner skyldes det dannelsen af lange fibre
af stoffet fibrin. Fibrin dannes ud fra fibrinogen ved hjælp af enzymet thrombin. Selve
dannelsen af enzymet thrombin er afhængig af tilstedeværelse af K-vitamin.
Hvis blodet størkner langsomt eller slet ikke, vil selv en mindre rift eller et lille sår medføre
betydeligt blodtab. Dette forhold anvendes i visse rotte- og musegifte, som hæmmer
virkningen af K-vitamin, med det resultat, at dyrene reelt dør af blodtab. Hvis andre
dyr eller mennesker kommer til at spise rottegift skal de behandles med ekstra tilskud
af K-vitaminer.
Heldigvis er K-vitamin mangel sjælden hos mennesker, men det kan være et problem,
hvis tarmfloraen ikke er ordentligt etableret. Sundhedstyrelsen anbefaler, at spædbørn
får K-vitamin ugentligt, indtil de er tre måneder gamle. På det tidspunkt antages E. coli
bakterier at have etableret sig i tarmen.
Der findes tre typer K-vitamin, K 1, K 2 og K 3 . K 1 findes i grønne plantedele, K 2 dannes af
E. coli bakterier og K 3 fremstilles syntetisk. K 2 er det aktive vitamin, og K 1 og K 3 omdannes
i leveren til det aktive vitamin. Dyrelever er derfor en vigtig kilde til naturlige Kvitaminer.
Campylobacter
Campylobacter er en slægt under familien Campylobacteriaceae med 15 arter. Især to
arter, C. jejuni og C. coli, kan fremkalde sygdom hos mennesker. De øvrige 13 arter er i
varierende grad sygdomsfremkaldende overfor dyr og mennesker. Indtil nu er der ikke
beskrevet ”gode” Campylobacter bakterier. Bakterierne er Gram-negative, buede, Sformede
eller spiralformede. De danner ikke sporer, men kan danne runde hvide former
ved henstand i kultur, eller hvis de udsættes for ilt gennem længere tid. Campylobacter
bakterier er bevægelige, idet de har flageller i den ene eller i begge ender. C. jejuni
vokser ikke ved temperaturer under 30°C og er følsom overfor høje iltkoncentrationer,
udtørring og lave pH-værdier. De har således formodentlig svært ved at overleve uden
for tarmen hos dyr og fugle gennem længere tid.
Campylobacter findes udbredt i miljøet, men
antages primært at være hjemmehørende
i tarmen. De er almindelige i tarmen hos
mange dyr og fugle, hvor der ofte er lave
iltkoncentrationer og temperaturer på 37-
42°C. Campylobacter findes ofte i afføring fra
fjerkræ, svin og kvæg. Under slagtning
kan Campylobacter bakterien spredes fra tar-
men til andre steder på slagtekroppen. Campylobacter
findes også i afføring fra kæledyr.
Hidtil har Campylobacter været den bakterie
næst efter Salmonella, der oftest giver
anledning til mave-tarminfektioner efter
indtagelse af fødevarer. Men i 1999 ser det
ud til, at Campylobacter ”overhaler“ Salmo-